Battlefield: Bad Company 2 PC-beta opsamling
Beta-testningen af PC-udgaven af Battlefield: Bad Company 2 drøner derudaf og generelt virker testerne meget begejstrede (med nogle undtagelser forstås, sådan er det jo…), men der er jo så en del bugs som folk ikke er klar over, der er blevet tilføjet en hel del flere PC-beta download sites, der er nye oplysninger, etc, så jeg tænkte, at det måske var tid for en opsamling af det hele, så det vil jeg prøve her, selvom jeg tvivler på, at jeg kan få samlet alle tråde her, der er simpelthen for mange og posten er derfor også meget lang, så tjek headlines for at se hvad der interesserer dig:
Beta-testning uden forudbestilling…
Det ser dælme ud til at man godt kan få fat i beta-keys uden forudbestilling af Limited Edition af BFBC2, og det på trods af at det på intet tidspunkt har været nævnt fra officielle kilder, som Battlefield Bloggen, de officielle forums, etc, INTET! Tværtimod har EA‘s markedsføringstrommer slået meget på at man burde forudbestille Limited Edition udgaven af BFBC2 for at have en chance for en beta-key…så det virker til at EA lige har lavet en business-finte af de mere ufine, for folk har forudbestilt den dyrere Limited Edition af spillet i massevis! Men man burde jo egentlig ikke blive overrasket, det er jo EA og spilverdenen er blevet hamrende kommerciel, men det pisser mig stadig af!
Nye download sites
På Battlefield Bloggen har de lavet en post udelukkende med sider på nettet hvorfra man kan downloade beta’en, og det er simpelthen fordi der har været så voldsomt et tryk på de oprindelige download sider, at de gik ned! Faktisk har “presset” fra folk der ville have fat i beta’en været så voldsomt, at den officielle beta-side også gik ned og spillets producer, Gordon van Dyke, ikke kunne logge ind og poste på bloggen, så de var jo nødt til at gøre noget…
Du finder listen over download sider her (efter Age Verification).
Beta bugs
Der er selvfølgelig for mange bugs i den nye beta til at jeg kan dække dem alle her, men nogle stikker mere ud end andre og en af de virkelig fremtrædende er grafikfejl i CrossFire setups, en fejl jeg selv lider under, det er dog et mindre problem og det skal nok blive løst…
Udviklerne har allerede fixet et seriøst lagproblem i starten af beta’en, samt udsendt den første patch, så det går den rigtige vej!
Derudover er der nu opstået et problem for mig, der gør, at mine grafikkortdrivere “holder op med at svare” allerede efter 1-2 minutter, så jeg kan simpelthen ikke spille BFBC2 lige i øjeblikket, prøv at spørge mig om det er frustrerende! Generelt er der en del Catalyst relaterede problemer…
Et andet fremtrædende problem er CTD, altså “Crash To Desktop”, hvor spillet crasher og man ender på sit Skrivebord, en ting jeg skal ha’ vrælet ud over næste gang hos krise-psykologen!
Hvis du beta-tester denne BFBC2 PC-beta og har en eller flere bugs, bør du rapportere den/dem i det UK-engelske forum oprettet til formålet, for det er dér udviklerne af spillet hænger ud! Det “normale” forum som folk går til er det US-engelske og der kommer udviklerne sjældent. Udviklerne i det UK-engelske forum har dog fornylig fået “mundkurv” på af Gordon van Dyke fordi der har været nogle “situationer”, men de ser hvad der bliver rapporteret af bugs dér, men de svarer ikke!
Du finder det UK-engelske BFBC2 PC-beta forum her og hvis du har nogle problemer, kan du i mange tilfælde finde enten løsningen, eller andre med samme problem, dér!
Hvorfor man kun kan leje dedikerede servere i BFBC2
EA/DICE har tidligere forklaret hvorfor de har fravalgt brugerstyrede dedikerede servere, og deres begrundelser er, at der i Battlefield 2 var adskillige alvorlige situationer pga. det, som f.eks. serverside hacks (cheats indbyggede i server-kontrol softwaren), seriøs statpadding, stuff like that, og det vil de altså forhindre i BFBC2. Om det så er de virkelige grunde til, at de har fravalgt public server files, er ikke godt at vide, der kunne jo også være andre grunde, som at bekæmpe pirat-kopiering der medfører spiludbyderne store tab, men det har de ikke nævnt i deres begrundelser…men man har jo lov til at gætte og jeg er rimelig sikker på, at der bliver integreret et system i retail udgaven der tjekker lovligheden af ens spil, når man skal ind på en server…
Prone
Et af de mest kontroversielle emner hele vejen igennem udviklingen af BFBC2, har været manglen på prone, altså det at ens charactor kan lægge sig ned på maven! BFBC2 understøtter det ikke, maksimalt kan man gå ned på hug – og man skal holde knappen nede for at blive nede på hug – and that’s it! Der er utallige tråde og polls i de to officielle forummer omkring lige dette emne, så det er ikke til at sige om udviklerne ændrer noget inden retail udgaven går i trykken, vi må bare vente og se…
Snipere
En hel del spillere er meget lidt begejstrede over sniper-klassens styrke i forhold til de øvrige klasser, så der er en del whining over emnet i de to forummer…selv synes jeg nu mere det er et spørgsmål om at spille klogt og jeg har ikke haft de store problemer, men sådan er vi jo så forskellige…
Dansk BFBC2 Steam community
Der er blevet oprettet et dansk BFBC2 community på Steam og du finder det her.
PC-beta afslutning og måske en PS3 demo
For de som ikke lige har fået fat i det, eller måske har glemt det, så er denne PC-beta tidsbegrænset, det vil sige at den stopper igen, mere præcist d. 25. Februar, så nyd det nu så længe du kan! Og du skal jo nok regne med, at når retail udgaven er udkommet, skal du starte forfra med stats, gamernavnet har du sikret!
Der har også været forlydener om en PS3 demo lige inden release, men de ændrer jo hele tiden hvilken platform der får hvad, så nu må vi vente og se, hvis en sådan demo bliver sendt ud kan du være sikker på at finde ud af det her på iTrends!
BFBC2 PC-beta HD gameplay trailer
En beta tester har uploaded en 10 minutter lang intens gameplay video fra PC-beta’en til YouTube og der er godt nok smæk på, så den illustrerer fint hvad det vil sige at spille BFBC2!
Værsgo!
Battlefield: Bad Company 2 udvikles både til Xbox 360, PS3 & Windows PC og spillet vil være i handlen fra d. 4. Marts i år. iTrends følger spillet intenst hele vejen, både her i Nyheder og i vores dedikerede BFBC2 forum, så hvis du vil holdes informeret om spillet, skal du nok ikke gå for langt væk!
Kategori: Nyheder




“Beta-testning uden forudbestilling…” <– men hvordan får man så fat i en af de famøse beta keys uden at skulle smide ~€50 først?
Jamen, det er sider som Fileplay og FilePlanet, men med den første er det svært at få fat i dem og med den anden er det kun for folk i USA…tjek listen af sider i Battlefield Blog posten jeg nævner i “Nye Download Sites” afsnittet^^
Men EA har altså sagt een ting omkring keys og aktivt gjort noget andet uden at nævne det, de har bare gjort det…
hhmm, jeg kan ikk se problemer med snipers i Bad Company 2? at en sniper måske ikk er så kraftig er bare lig med at der skal bruges lidt skills for at være en god skytte? sådan ser jeg ihvertfald på det
og ting jeg er meget overrasket over er at man kan skyde helicopter piloten nu hvor EA/Dice har indset at helicopters ikke har panser glas in real life
en ting som var næsten umulig i BF2 det ku lade sig gøre med M95′eren men det var også et spørgsmål om held
Det er lige omvendt, Bakahr, en del spillere synes at sniper-klassen er for stærk i forhold til de ørvige klasser, at sniperklassen er for dominerende. Selv synes jeg mere det er et spørgsmål om som spiller at bevæge sig rundt på en mere klog og gennemtænkt måde, så jeg mistænker, at det er kids der bare render frem uden at tænke sig om, som ikke kan li’ sniperne…
[...] Jeg tænkte, at det ville være på tide med endnu en opsamling af hvad der sker på BFBC2 fronten, især med PC-beta’en, på sådan en god gaming-søndag, så her er den så, som en opfølgning på, og fortsættelse af, den første opsamlingspost. [...]