Ny DirectX opdatering fra Microsoft


Så har Microsoft endelig fået sendt en ny version af DirectX ud til gamer-folket! Igennem længere tid har de ellers holdt sig til en fast rytme, hvor vi fik en ny opdateret udgave af DX hveranden måned, men nu er der efterhånden gået 6 måneder siden den sidste opdatering, helt tilbage i August 2009 faktisk!

Denne nye udgave af DX dækker både DirectX 11, DX10.1, DX10 & DX9 og er beregnet til Windows 7, Windows Vista, Windows Server 2003 & 2008, Windows XP 64-bit samt Windows XP SP3.

Den kommer som sædvanlig i både en fuld download-pakke (End-User Runtimes) og en mindre Web-installer der kun opdaterer de nye filer i din DirectX installation, men da det generelt er en rigtig god ide at geninstallere DX efter at have opdateret sine øvrige drivere, f.eks. grafikkortsdrivere, er det bedst at have den fulde End-User Runtimes download-pakke liggende på sin harddisk! Det er forøvrigt også den version som distribueres med spil på DVD’erne.

Du kan hente denne nye DirectX Februar 2010 fra Microsoft.com her:

DirectX End-User Runtime Web Installer (kræver et Windows Genuine Advantage tjek af din Windows installation)

DirectX End-User Runtimes (104MB)

——————–

BEMÆRK VENLIGST at iTrends på ingen måde tager ansvar for softwaren og evt problemer den måtte forårsage!

Kategori: Nyheder

Tags: , , , ,



Skriv kommentar

Du skal være Logget ind for at kommenterer en post.