Silverstone HDDBOOST

Produkt udlånt af: Silverstone
Producent: Silverstone

For knap en uge siden skrev vi en pressemeddelelse omkring det nyeste produkter som Silverstone har lanceret til markedet og det er første gang vi ser den slags løsninger fra producenten der ellers bedst kendes for deres kabinetter og strømforsyninger. Silverstone lancerede deres HDDBOOST og vi har som nogle af de første i Danmark fået mulighed for at kigge på denne enhed, for at se hvad den rent faktisk tilbyder og betyder for dit system hvis du vælger ikke at opgradere til SSD som primær disk, men denne “halve” løsning

Silverstone HDDBOOST er nemlig designet således at den tilsluttede disk i HDDBOOST enheden “svejses” sammen med den primære disk i computeren således at de samarbejder om at løse arbejdet og hæve performance. Det er teoretisk som et raid system, bare på et anderledes plan da enheden installeret i HDDBOOST ikke er fysisk synlig som et separat drev.

Men vi skal kigge på HDDBOOST og dels se hvordan det hele hænger sammen, hvordan den virker sammen med en 1½ år gammel Windows installation og endelig hvad det evt. betyder for ydelsen performance mæssigt og oplevelsesmæssigt.

Silverstone bruger ikke så meget tid på deres emballage til de mindre produkter, men det betyder også at de belaster miljøet mindre ved at have de brune kasser som gør det vigtigste, nemlig beskytter produktet fra fabrikken til kunden.

Man får de vigtigste informationer omkring HDDBOOST på forsiden af kassen sammen med en illustration af selve enheden. Der er ikke noget ellers at sige omkring emballagen, så vi skynder os at åbne ind til de spændende sager som denne HDDBOOST må siges at være, da vi har af gøre med et produkt der umiddelbart ikke findes lignende på markedet efter vores erfaring.

Dette er hvad der findes inde i kassen. Ud over selve HDDBOOST enheden finder vi en kraftig manual på flere sprog der viser hvordan man tilslutter enheden, samt hvordan den opsættes og fungerer. Det skal også siges at der i manualen findes et link til deres produkt hjemmeside hvor man kan/skal downloade et lille program der medfølger til HDDBOOST så man kan overvåge og styre funktionen af enheden.

Endelig gemmer der sig et kortere S-ATA kabel sammen med 6 skruer, hvoraf de 4 bruges til montering af ramme i kabinet og de sidste 2 er til montering af harddisk i HDDBOOST.

Dette er HDDBOOST og det som det hele overhovedet handler omkring. Silverstone har lavet en enhed der skal installeres i en standard 3½” disk plads, hvor der skal installeres en 2½” SSD disk på indersiden, som kigger på lidt senere. Det hele på HDDBOOST handler om den controller som sidder i fronten af enheden.

Den skal forbinde HDDBOOST sammen med den eksisterende harddisk i computeren og bundkortet som en sløjfe. Det betyder i praksis at den installerede harddisk ikke længere er tilsluttet til bundkortet direkte mere.

Dermed har HDDBOOST en meget vigtig rolle da den skal svejse den nuværende harddisk sammen med SSD disken tilsluttet HDDBOOST på modsatte side. Det er også derfor man finder en separat S-ATA tilslutning i toppen som skal bruges til bundkortet og den nederste tilslutning som indeholder på S-ATA strøm for data tilslutning sørger for kontakten til den anden harddisk.

Det lyder simpelt for nogen og meget teknisk for andre, faktum er i hvert fald for os at det lyder rigtigt interessant at denne enhed skulle give mulighed for at svejse en SSD harddisk ind i dit system uden at skulle re-installere hele Windows installationen forfra og der faktisk ikke engang skal installeres nogen drivere for at få det til at virke.

Silverstone siger det mest specielle ved HDDBOOST ud over at det kan give bedre performance til din PC ved at SSD overtale “read” delen på alle de filer som SSD og HDD indeholder identisk, men skrive siden hele tiden foregår på HDD. Dermed mindskes slid på SSD som stadigvæk har begrænsninger på antal skrivninger selvom grænserne er flyttet langt efterhånden.

Sådan ser HDDBOOST ud indeni, hvor man finder en omvendt S-ATA og power tilslutning hvori der kan installeres en 2½” disk enhed. Faktisk kan der installeres hvilken som helst 2½” disk enhed, men HDDBOOST er designet til at køre sammen med SSD diske, da man ellers ikke opnår den/de fordele som systemet er designet til performance mæssigt.

Det hele handler i praksis om det lille stykke print der er monteret på fronten af holderen til montering i kabinettet, og det hele er praktisk den lille controller enheder som bare hedder Silverstone. De kommer generelt ikke med ret mange informationer omkring den controller, kun hvordan den arbejder.

Specifikationer

Det er som sagt ikke ret meget Silverstone fortæller om deres HDDBOOST, det er i hvert fald ikke teknikken i selve controlleren de afslører så vi må nøjes med at kigge på de facts som de faktisk giver os på produkt hjemmesiden og så må vi forhold os til de informationer vi fik ved lancering af HDDBOOST.

Model No.: SST-HDDBOOST
Enclosure material: 1.0 mm SPCC with Nickel Plating
Color: Nickel

Power requirement: +5V in from PC power supply

Interface: SATA 3Gbps
Application: 3.5” Internal hard drive bay
SDD Support: 2.5″ SATA interface
Operating system support: Any OS with SATA interface support
HDD interface support: 3.5” Internal hard drive bay

Controller Board Dimension: 98.6×24.5×1.6mm
Enclosure interface: 1 x 7 pin SATA connector to motherboard, 1 x 7 +15 pin SATA + Power connector to system hard drive and power, 1 x USB connector (For firmware upgrade only)
Net Weight: 160g±10g
Dimension: 130.5mm(W) x 101.6mm(D) x 25.4mm(H)

Teknikken bag HDDBOOST

Silverstone har som sagt ikke fremvist nogen teknik bag deres HDDBOOST enhed, men kun givet information omkring hvordan den skulle arbejde rent praktisk. Vi har fået et PDF dokument sammen med deres pressemeddelse hvor man kan læse sig til funktionen på en illustrationer

Det kan godt være skemaet ikke giver nogen mening, men når først data er blevet synkroniseret mellem HDD og SSD der sidder installeret i HDDBOOST så bliver HDDBOOST valgt som boot enhed inde i BIOS, hvilket gør at det er controlleren på HDDBOOST som styrer spillet nu. Som standard bliver SSD sat til at have alle læse rettighederne, men der er en faktor der hedder at hvis SSD ikke indeholder data så bliver HDD sat til at læse data, mens skrivning af data altid forgår til HDD.

Dvs. at controlleren på HDDBOOST i praksis sørger for at se hvor data skal læses fra og aktivere enheden, men teknikken er sikkert langt mere avanceret. Men det er hele tiden prioritering af det som data som skal hentes og hvor det kan/skal hentes fra.

Jo større SSD der bliver installeret i HDDBOOST jo mere data kan der overføres og læses fra SSD disken i hverdagen og jo mere performance får man til rådighed. Men det betyder også at man skal/bør rydde op i sine programmer og defragmentere inden HDDBOOST sættes i gang. Grunden til dette er for at samle mest mulig vigtig data i starten af drevet, således at det bliver synkroniseret med SSD så det kan læse det med højere ydelse,  i stedet for det læses fra HDD.

HDD BOOST UTIL

Dette er programmet som man kan/skal hente på Silverstones hjemmeside og det er også på samme side man kan finde nye firmware til HDDBOOST efterhånden som de skulle komme. Det er dog også muligt at trække firmware ned til HDDBOOST via det lille program der viser/styrer synkroniseringen.

Som det kan ses er programmet ganske simpelt, for det viser hvilke enheder der samarbejder i HDDBOOST sektionen og hvor meget de 2 drev er synkroniseres ved opsætningen. Vi har komplet kapacitet til rådighed, og så kan vi manuelt aktivere en synkronisering hvis man ønsker at gøre det med det samme.

Endelig er det muligt at “Slukke” HDDBOOST helt, hvilket betyder at controlleren slår fra og ens HDD bliver set helt almindeligt af bundkortet og det booter normalt igen. Dvs. at der intet kan ske med ens computer eller data overhovedet. HDDBOOST fungerer 100 % som et performance redskab i samarbejde med den HDD man har installeret i computeren.

HDDBOOST klar til brug

Inden vi går i gang testen og resultaterne så skal vi da lige se hvordan det ser ud når en SSD disk er installeret i HDDBOOST og den er klar til at blive tilsluttet resten af systemet.

Sådan ser det ud med HDDBOOST hvor den er blevet parret med det første SSD drev vi testede her på iTrends tilbage i 2009. Det er den anden hurtigste SSD generation der stadigvæk findes på markedet så vi snakker om ca. 200MB/s i læse hastighed som er det interessante sammen med HDDBOOST.

Størrelsen på SSD spiller ikke den største rolle, det er kun hvor meget af “frontend” fra harddisken der kan blive flyttet over og synkroniseret så læse performance fra SSD kan bruges mest muligt.

I vores tilfælde er det en 128GB SSD som er blevet installeret i HDDBOOST, men for de fleste med et budget vil det sikkert være 64GB klassen som kommer på arbejder sammen med HDDBOOST.

Test og oplevelse

Selve testen af HDDBOOST er blevet lavet på min egen work station da den var et oplagt mål for en sådan test. Min workstation installation af XP er knap 1½ år gammel og kører ikke just optimalt, da det tager op mod 3 minutter at komme ind til desktop og kunne starte programmerne op, men også i hverdagen når den kører så arbejdes der hårdt på den aldrende 400GB S-ATA harddisk som har gjort det godt, men i dag ligger dens ydelse på max. 80MB/s hvilket ikke er ophidsende.

De nyeste HDD enheder ligger på langt højere hastigheder over 100MB/s, men det er stadigvæk langt fra SSD performance der i dag ligger på 200MB/s+ når vi snakker om at læse fra enheden, mens skrive siden er lidt lavere men stadig meget bedre.

Det SSD drev som blev brugt i installationen er det første SSD drev vi testede på redaktionen tilbage i 2009 som lå og hyggede i en mindre test PC.

HDDBOOST blev testet sammen med følgende specifikationer

Hardware
Intel Core2Quad Q9550
DFI Lanparty P45
2 x 2GB DDR3 PC12800 RAM
Primær HDD: 1 x Samsung 400GB S-ATA2 harddisk, 7200RPM
Sekundær HDD: 3 x Samsung 1TB S-ATA2 harddisk, 7200RPM
Windows XP Service pack 3 med alle nyeste drivere.

Programmer
Silverstone HDDBOOST Util
HD Tach 3.50
SiSoftware Sandre 2010 Lite.

Testen lå og ligger faktisk mest i at se hvordan HDDBOOST kommer til at arbejde rent performance mæssigt, hvor der selvfølgelig er nogle resultater at forhold sig til men det er mindst lige så meget hvordan den opleves i virkeligheden når man sidder med PC i hverdagen. Hvor meget hurtigere bliver den, hvis den overhovedet bliver hurtigere og kan det betale sig frem for at skifte HDD ud med en fysisk SSD så man opnår al den ydelse som SSD har separat?

Test resultaterne

Så er det blevet tid til test resultaterne hvor vi skal have fat i nogle programmer der faktisk kan se at HDDBOOST består af både en SSD og HDD i samarbejde. Det kan heldigvis programmerne fra HD Tach og SiSoftware Sandre, men også HD Tune kan faktisk se SSD harddisken og dermed trække på dens fordele som hele ideen er med HDDBOOST.

Dette er de første resultater vi skal se med HDDBOOST og man kan godt se at noget er helt anderledes end de resultater man plejer at få med HD Tach. Normalt er kurven langt mere normal, men kigger man på GB skalaen så kan man se at ydelsen er på SSD performance over de første 128GB som vi har installeret i systemet og derefter går performance over til HDD som ligger omkring 70MB/s.

Dette program er et af disse som viser hvor stor læse forskel der er på en SSD og en aldrende S-ATA harddisk som sidder i mange PCere rundt omkring endnu. Det er også dette program der er med til at vise hvor godt de 2 harddiske bliver svejset sammen så de rent faktisk kun opfattes som 400GB tilsammen.

Men det skyldes igen teknikken i Silverstone HDDBOOST enheden der hele tiden kigger hvor filerne ligger og er de til rådighed på SSD så bliver de læst derfra, mens de kun bliver læst fra HDD hvis SSD ikke indeholder dem.  Men det er selvfølgelig kun når vi snakker om læse siden, for skrive siden er 100 % til HDD enheden for at mindske slid på SSD disken.

Det er kun når HDDBOOST/Windows startes op at SSD disken bliver tilskrevet med nyeste data fra HDD så de matcher hinanden 100 %. Det er et system de færreste nok tænker over, men det virker efter hensigten og det er noget der for alvor kan mærkes på boot tiden, men også på alle de programmer/applikationer som pludselig befinder sig på SSD drevet. De startes meget hurtigere op og vi snakker altså om en 1½ år gammel XP installation på en harddisk som ikke just er den hurtigste mere.

Kigger vi på SiSoftware Sandre så kan det vise samme billede som HD Tach gør det, nemlig at read performance er helt i top over de første x antal procent af mediet og derefter falder til det niveau som HDD befinder sig på. Vores acces time er gennemsnitslig det som HDD kører med og dermed opnår man på det samlede resultat i testen intet ved SSD, men i praksis har man SSD performance til rådighed på alle områder.

Fysisk oplevelse af HDDBOOST

En ting er resultaterne i de forskellige programmer der altid har mulighed for at vise/se forskelle, men ofte er det faktorer man overhovedet ikke mærker i hverdagen. Ideen med HDDBOOST er dog noget man bør kunne mærke i hverdagen når den bliver installeret og er 100 % synkroniseret med den nuværende HDD i systemet.

Min personlige oplevelse af HDDBOOST er helt syg, for det var/er som at få en ny Windows installation smidt mellem hænderne da jeg nu kan komme ind i Windows og være klar til at bruge mine programmer på under 1 minut. Dvs. fra jeg har post på BIOS til jeg har alle mine ikoner loaded nede ved uret går der 1/3 del af den tid jeg var nået op på efter 1½ år, men jeg ved mange har endnu længere boot tid på deres installation og mange med Vista har andre problemer som gør boot meget langt.

Men det er ikke bare load af Windows som bliver bedre, for var det kun boot der skulle blive bedre så ville ideen med HDDBOOST og et SSD drev være lidt nytteløst og dyrt. Al data som er overført og synkroniseret til SSD drevet bliver læst med over den dobbelt ydelse og programmer som Outlook 2007 nyder især godt af denne feature med over 10.000 mails i indbakke + en masse andre ting. Programmer der styrer spil som Steam virker også langt hurtigere, ja faktisk alle de programmer jeg bruger i hverdagen nyder godt af SSD drevet der sidder i HDDBOOST og sørger for den bedre ydelse.

Det er næsten for godt til at være sandt, men så er det bare hvor mange der vil tage HDDBOOST frem for at installere SSD direkte for sig selv og leve med mindre kapacitet, eller have en sekundær harddisk til alle deres data.

Men der er mange som mig der har en 100 % funktionel Windows hvor man dels ikke orker at starte helt forfra, men PC er også vigtig hver dag at man faktisk ikke har tiden til at starte det hele forfra, og så kommer HDDBOOST til sin optimale ret. Den løste personligt et problem for mig, og på en måde jeg ikke havde forestillet mig kunne lade sig gøre.

Hvad koster HDDBOOST

Hvis man vil have en HDDBOOST så skal man lige vente nogle dage endnu da enheden først bliver mulig at købe i slutningen af februar måned, hvor priserne ifølge Silverstone vil starte omkring 33 Euro uden moms, hvilket løst kan regnes til et sted mellem 400 – 600kr. alt efter hvad forhandlerne vælger sælge enhederne for.

Denne nogenlunde fornuftige pris må siges at være en stærk faktor for HDDBOOST, for sammen med et SSD drev på 40 – 120GB kapacitet kan give solid performance på din Windows installation uden at smadre budgettet og dit Windows.

Konklusion

Så er det tiden til den endelige dom over Silverstone HDDBOOST enheden som måske kommer på et meget specielt tidspunkt, nemlig inden Cebit hvor man normalt plejer at se de specielle produkter fremvist. Men Silverstone har åbenbart enten set produktet som en mindre “vigtig” begivenhed, eller valgt at gå ud før messen med deres løsning for at overraske markedet og dermed ikke drukne i alle de andre nyheder som der vaneligt fremvises til Cebit i starten af marts måned.

Det er under 1 uge siden at HDDBOOST blev lanceret på markedet og så er det selvfølgelig drøn spændende at få mulighed for at se og prøve enheden af så man selv kan vise hvordan den faktisk arbejder. Da jeg læste pressemeddelsen fra Silverstone var jeg personligt i tvivl om det der blev vist og skrevet. Jeg kunne ikke rigtigt se hvordan det skulle fungere i praksis så det var fedt at blive tilbudt at teste den af som den første i Danmark af Silverstone selv.

Jeg tror nemlig Silverstone i starten skal overbevise markedet om HDDBOOST og dens faktiske funktion, da mange ikke helt vil forstå konceptet og hvor effektivt det rent faktisk er.

HDDBOOST passer selvfølgelig ikke til dem som kører RAID med deres HDD, eller folk der allerede kører med SSD diske i deres primære system. HDDBOOST er henvendt til en stor mellemgruppe der går og venter på at deres Windows installation går af fløjten, mens priserne på SSD også skal falde tilpas meget før man vælger en opgradering af både disk og operativ system. Det er her HDDBOOST kommer ind fra siden og gør det muligt at opgradere til SSD performance på læsesiden som primært er det vigtigste i hverdagen.

Det fedeste er så bare at HDDBOOST gør det overbevisende og SSD generation spiller nok en rolle for hvor meget ekstra performance man får smidt i nakken, men tager vi SSD drev fra slutningen af 2009 og starten af 2010 så hedder det minimum 200MB/s på kontoen og det kan de færreste HDD følge med på.

Opsætningen af HDDBOOST kræver ikke det store og eneste “ekstra” tilslutning der behøves er et S-ATA power kabel da resten ellers medfølger eller genbruges fra installationen man allerede kører med. Det bedste er så at man bare tilslutter, tænder PC, ændrer BIOS indstillinger som manual foreskriver så HDDBOOST står som bootdrev og så loades Windows. Næste gang man starter sin PC op så er HDDBOOST opsat og virker efter hensigten som betyder at ens Windows starter hurtigt op, og ens vigtigste applikationer også bliver langt hurtigere.

Hvad mere kan vi ønske os af et produkt så “simpelt” som HDDBOOST egentlig her når man ser på det. Det kræver umådeligt lidt at få HDDBOOST flettet ind i systemet og det kræver overhovedet ingen opsætning for at fungere optimalt.

Dette sammen med en fornuftig pris i forhold til produktets funktionalitet og features så må HDDBOOST let kunne ende som en af de meste geniale produkter der er/bliver set i 2010. Vi er i hvert fald overbevist om fordelene ved HDDBOOST for dem som ikke gider en fuld opgradering af deres PC og gerne vil nyde den største fordel ved SSD drevet.

Silverstone HDDBOOST trækker vores iTrends score system op til top karakter for et produkt der designmæssigt ikke kan være meget anderledes og som feature mæssigt overrasker på flere fronter. En simpel løsning der giver ekstra meget værdi i hverdagen uden at koste en bondegård. SSD drevet er en investering der fortages før eller siden af de fleste og tilføjer man en HDDBOOST som kan/vil overgangen til SSD drevet ske helt anderledes, hvor man kan nyde sin gamle Windows installation lidt længere med fornyet kræft. Produktet er en positiv overraskelse, og den største overraskelse nok at det er Silverstone der leverer løsningen og ikke en SSD/RAM/Bundkort producent der normalt arbejder med controller løsninger samt SSD drev.

Samtidig tildeles HDDBOOST en solid “EDITORS CHOICE” badge for et produkt der gør nytte på en måde ingen rigtigt havde forestillet sig at en SSD kunne spille ind uden at hele ens Windows installation går i fløjten. Ens Windows kan hives tilbage som var den helt ny samtidig med at svagheden omkring antal skrivninger til SSD disken minimeres. Endelig er der ingen risiko ved brug af HDDBOOST så Silverstone har lavet en perfekt løsning efter vores mening og endda til en fornuftig pris.

Note – Vores artikler på itrends BØR ikke anvendes som direkte købsguider, da itrends ikke tager ansvar for evt. misforståelser eller fejl i artikler. Hvis produktet har interesse så henviser itrends læserne om at indhente yderlig information, samt læser andre anmeldelser inden evt. købsbeslutning. Itrends tager intet ansvar ved fejlkøb i forbindelse med artikler!

Kategori: FeaturedHarddisk & SSDHardware

Tags: , , , , ,

Kommentarer (3)

Trackback URL | Kommenter RSS Feed

  1. p0Pe says:

    genialt produkt! havde dælme ikke forestillet mig at den ville virke så godt!
    kender alt for godt det der med at man ikke gider til at formaterer fordi der bare ligger en milliard programmer med plugins, patches, specielle indstillinger og mere.

  2. llPsyCholl says:

    Synes det kunne være spændende hvis i testede med en af de billigere modeller af SSD diske for at se om dette også giver en tydelig forbedrering, Fx kingston V serien..
    Måske en test med 150 gb raptor + Kingston V serie..
    Personligt har jeg en 150 gb raptor liggende og den går det egentlig godt, men kunne da måske være værd at smide penge efter en billig SSD og så sådan en silverstone..
    Blot en ide til at give et bedre billed af produktet.
    Er jo slet ikke sikkert at man behøver have en så hurtigt SSD disk for at kunne udnytte teknologien tilfredsstillende

  3. The Geek says:

    Det som det kræver er at du installere en SSD disk med højere læse hastighed end den nuværende harddisk i computeren.

    For at være sikker på det så skal du altså op i den generation som det TorqX kommer i, men det er faktisk præcis samme hastighed som Kingston V serien kører i, nemlig op til 200MB/s læse hastighed.

    Om det så er 30GB eller 120GB spiller ingen rolle, jo på hvor meget data du kan have imellem de 2 diske.

    Jeg har prøvet kort af med en lidt ældre SSD disk og resultatet var praktisk talt det samme, men synkroniseringen tog lidt længere tid fordi skrivehastigheden til SSD var lavere.

    Men det har testen ikke så meget at sige omkring, da det ikke er her HDDBOOST overhovedet arbejder.

Skriv kommentar

Du skal være Logget ind for at kommenterer en post.

Subscribe without commenting