Logitech Compact Keyboard K300


Produkt udlånt af: Logitech
Producent: Logitech

Et nyt lille media keyboard har set dagens lys. Igen er det Logitech der står bag dette nye produkt. De smider det ene lækre produkt på markedet efter det andet, men er der egenligt et marked for alle de produkter? Forhåbentligt da det jo er lækre produkter alle sammen. Ellers så behøver Logitech vist ikke den helt store præsentation, da vi nok mere eller mindre kender dem alle sammen, da Logitech har været en storspiller på computermarkedet de sidste mange år.

Tastaturet, som vi skal kigge på denne gang, er et såkaldt kompakt tastatur, hvor man kan styre alle sine ting, på lige for med så mange andre tastaturer af denne type, men hvad er det så der gør, at dette mere specielt i forhold til andre. Det er underbelyste F taster 0g et mere kompakt design.

Så er man til de mindre tastaturer, så skal man kigge med her.

1

Indhold

Som alle andre produkter, så kommet K300 også i en kasse, hvor der er lidt ved siden af, men det er ikke meget her i denne omgang. Der er kun Compact Keyboard K300, en Brugervejledning og 3 års begrænset hardwaregaranti. Men der er heller ikke behov for mere i denne omgang. Det er et rent plug-n-play tastatur.

Systemkrav

- Pc med Windows XP, Windows Vista
- USB-tilslutning

så det er jo bare i med stikket og så er man ellers skrivende.

2K300, tæt på, ser rigtigt lækkert ud, når man tager det i nærmere betragtning. Det er holdt i et helt sort look, som er delt i to, en piano blank del og en mat sort håndledsstøtte. Tasterne er presset ganske godt sammen, men ikke mere end at man stadigvæk kan ramme de rigtige taster.

Medietasterne er rykket væk fra selve tasteområdet og op, lige over de gængse F taster, som altså har en dobbeltfunktion nu, med de skjulte media funktioner. Her skal man trykke på en af de to FN taster nederst og så vil media funktionerne bliver mere oplyste, end de allerede er. Når FN er aktiveret så er det bare at trykke på en af de respektive F taster, som er under det symbol som man gerne vil benytte.

Der er ikke nogle nye funktion på tastaturet, så det er i bund og grund et ganske ordinært tastatur, men i en lækker indpakning.

3
Under tastaturet er der ikke det helt vilde, men der er de to obligatoriske ben, som gør at tastaturet kan få en anden vinkel. Når de to ben så er slået ned, så ser vi her, at det får en ganske fin vinkel til at skrive på. Vi ser også at K300 faktisk er ganske pænt fladt, også selvom at det er hævet bag til.

Tasterne rager heller ikke højt op over, men ligger næsten i et med med selve overfladen og håndledstøtten har en fin bue nedad, imod bordet.
use
K300 i brug

Vi skal jo i gang med at se og mærke hvordan tastaturet er i brug, og til dette bliver både en laptop og en gamer pc brugt. Ikke at der skulle være den helt store forskel, men der arbejdes vidt forskelligt på disse to maskiner.

Når det drejer sig om, som her, at skrive artikler eller bare generelt, så er det rigtigt behageligt at skrive på. Tasterne har en meget fin størrelse og en meget behagelig blød modstand, når de trykkes ned. Der er ikke så meget modstand, at man vil få ondt i fingrene ved lang tids brug. En anden lækker ting er at numpad er i naturlig størrelse, så dem som arbejder meget med tal, er ikke ladt i stikken her, selv om det er et stilrent kompakt tastatur. Men i og med at det er et kompakt tastatur, så er der visse taster som sidder anderledes, end man er vant til, det er Insert, Delete, Home, End, Pg Dp og Pg Dn, som er rykket op i toppen over numpad. Det skal man lige vænne sig til, hvis man er storbruger af disse taster.

Dog er piletasterne meget små, faktisk for små, da det er svært at ramme dem i farten, og det besværliggør navigeringen.

Det med at tasterne er underbelyste er ikke helt rigtigt. Det er rigtigt at media funktionerne er oplyste, men det er ikke rigtige taster, og under tasterne generelt, er der ikke noget lys, men et orange lag, som på ingen måder lyser. De medie funktioner bliver yderligere oplyst, når man trykker FN tasten ned, så man kan se, at de er aktive i henhold til den F tast, som er under hvert symbol.

Der står også i manualen, at man kan hente SetPoint softwaren og ændre på F tasternes funktion. Dette have jeg ingen positiv oplevelse med. For det første, når man vil hente SetPoint ud fra produkt valg, får man at vide at der ikke behøves nogen software til dette produkt, og så kan man altså ikke downloade noget. Det kan forvirre mange brugere. Hentede så  til et andet keyboard og fandt SetPoint 4.80. Så kan man også ændre på  F tasterne, som det eneste.

Vi skal selvfølgelig også prøve at game med K300. Og det er det snart ret slidte spil COD4, som bliver det som skal spilles. Og til dette er K300 også ganske fortrinligt. Der er en hurtig response, men tasterne kan godt drille lidt, da de sidder mere tæt sammen, men det vænner man sig hurtigt til.

Pris og forhandler

Logitech Compact Keyboard K300 kan erhverves for den nette sum af ca. 240.- kroner.

Konklusion

Endnu et nyt produkt fra Logitech er landet her på vores bord og det er det lille kompakte K300 tastatur, som ikke fylder ret  meget på skrivebordet.  Tasterne er pænt presset sammen og nogle enkelte taster er blevet rykket lidt rundt, for at få det hele til at gå op.

Designet er i det sorte look, som efterhånden er velkendt fra Logitechs side af, og med deres orange lys, som vi har set i mange produkter her på det seneste. Det er et stilrent design og  pænt at have liggende på skrivebordet. Men det er også så kompakt, at man godt kan tage det med sammen med laptoppen.

Det er rigtigt behageligt at skrive på og endda også at game på, omend selvom det er ikke High-End gaming udstyr, så klarer K300 det ganske udemærket.

Men at der skrives at tasterne er underbelyste, holder ikke helt vand. Mediefunktionerne er lavet som oplyste ikoner, uden på nogen måde at være deciderede taster.

En anden ting er, at man skulle kunne hente software for at ændre F tasternes funktion. Her vil en bruger godt kunne blive forvirret, da der oplyses at der ikke behøves nogen software til dette produkt. Dog kan man hente SetPoint fra et andet tastatur og så vil det også virke. Men det kan forvirre en bruger.

Prisen ligger i et fint leje, når man ser hvad det er man får.

Logitech Compact Keyboard K300 får scoren til at ende på 90 % for at være et ganske lækkert kompakt tastatur, som har meget behagelige bløde taster. De er godt presset sammen og nogle har haft flyttedag, men efter noget tid vænner man sig til det. Lys er der ikke meget af, andet end at media funktionerne er oplyste ikoner, og ikke taster.

Note – Vores artikler på itrends BØR ikke anvendes som direkte købsguider, da itrends ikke tager ansvar for evt. misforståelser eller fejl i artikler. Hvis produktet har interesse så henviser itrendslæserne om at indhente yderlig information, samt læser andre anmeldelser inden evt. købsbeslutning. Itrends tager intet ansvar ved fejlkøb i forbindelse med artikler!

Kategori: FeaturedMus & Tastatur

Tags: ,



Skriv kommentar

Du skal være Logget ind for at kommenterer en post.