Reality TV med gamer appeal?


Der er næppe mange, som vil modsætte sig påstanden, at Reality TV længe har været indbegrebet af lav-mål indenfor underholdnings-industrien. Medie-liderlige mennesker melder sig til stadighed i hobetal til Reality TV shows for at få deres 15 minutter (som efterhånden er 15 sekunder) i rampelyset og præsterer gennem reel mangel på intelligens eller blot manipulerende sammenklipning af optagede sekvenser taget ud af kontekst, at fremstå mere og mere selv-fede og stupide. Udover håbet at media eksponering kan få resten af verden til at indse hvor begavede og velsignede disse mennesker er, så er der naturligvis som regel også et lille ekstra incitament for at udstille sig selv i form af en præmie af en ofte betydelig værdi.

Og her er det så Sony Entertainment melder sig på banen, for de vil naturligvis ikke stå tilbage for nogen. Sony Entertainment har derfor lancere et Reality TV koncept som henvender sig til den stigende mængde af mennesker, som falder under kategorien “gamer”.

Showet hedder The Tester og her formår de – i første omgang – 11 deltagere at kæmpe om hvad der indenfor branchen i bedste fald kan betragtes som en forgyldt lort: Et job som spiltester hos Sony (og som et plaster på såret: US$5000 for at skrive under på kontrakten).

“Jamen det må da være fedt at sidde og spille helt nye spil hele dagen før alle andre?”

Inden man luller sig selv ind i en lyserød sky af barndomsdrømme om et utopisk paradis, hvor alting er “fun and games” så lad os opstille et par facts omkring rollen som spiltester:

  • Spiltest varetages hovedesageligt af folk, der ikke har kvalifikationer indenfor programmering, grafik, marketing eller management men bare gerne vil have foden indenfor spilbrancen; de primære krav er ofte at 1) du har en middelmådig interesse for spil og 2) du er villig til at arbejde for mindsteløn (fordi ellers er der tusindvis af andre som – ligesom dig – tror at spiltest er den hellige gral indenfor spil-udvikling og nærmest er villige til at arbejde gratis for at få lov til at være med).
  • Spil-test betyder også at du vil bruge 99% af din tid på at sidde og spille en ustabil, mangelfuld pre-alpha version af et spil og pløje det samme område igennem igen og igen for at dokumentere hver eneste bug du overhovedet kan finde.
  • Du vil gentage den samme opgave så ofte at du til sidst begynder at fantasere om adspredelsen ved at stå ved et samlebånd på en fabrik i Kina.
  • Du kan også forberede dig på utallige overarbejdstimer (og er du heldig så er de ovenikøbet ubetalte), da du som tester er sidste led i processen og derfor skal forsøge at indhente de 3+ måneder, som udviklerne har sat til efterhånden som tidsplanen er skredet mere og mere.
  • Du er desuden typisk ansat på projekt-basis, hvilket betyder at samme sekund titlen er ude af døren, så er du arbejdsløs. Hvis du er heldig når du lige at få et stykke lagkage fra lancerings-festen inden du bliver eskorteret ud af bygningen.

Som Penny Arcade formulerer det:

“To the extent that all the people who play games even want the same job, it sure as shit ain’t tester. It’s brutal slog after brutal slog, crunch after crunch after crunch, and when you land a game you’re actually interested in it arrives in a state which is often deeply unlike that of a videogame.  Some testers are able climb the corpses of their fellow man and move north in the hierarchy.  It does happen.  But not every day.”

[ Penny-Arcade ]

På trods heraf har Sony Entertainment stadig formået at finde 11 mennesker, som er villige til at udstille sig selv i reality TV showet The Tester i kamp om den “ultimative” præmie: At blive QA Tester hos Sony.

Første episode af The Tester er gået “i luften” og er tilgængelig på Playstation Network/Playstation Store, men for de af os, som ikke har chancen for at se dette fantastiske stykke underholdning kan vi istedet glæde os over at Kotaku har lavet en detaljeret afsnits-gennemgang her: Liveblogging The Tester: We Watch Episode 1 So You Don’t Have To.

Og er du blevet nysgerrig omkring The Tester, så slå et smut forbi hjemmesiden her:  http://thetester.com/ – nu kan vi kun læne os tilbage og se frem til at en version af showet rammer vore nordiske breddegrader.

Kategori: Nyheder

Tags: , , ,



Kommentarer (2)

Trackback URL | Kommenter RSS Feed

  1. p0Pe siger:

    haha:D UTROLIGT velskrevet nyhed!

  2. Franner siger:

    Kan se at du og jeg har samme syn på “reality-TV” konceptet, Mox… :D

Skriv kommentar

Du skal være Logget ind for at kommenterer en post.