Vandkølingsvæske roundup
Produkt udlånt af: Coolbits.dk og Aquatuning.de


Et af de store problemer som mange personer ligger inde med i dag når de laver et vandkølingssystem er hvilken slags væske de skal vælge. Der findes et enormt udvalg, og man tager ofte det første og bedste. Mange klager over at specielt røde væsker har en tendens til at få en orange farve, men hvor mange har lige råd til at købe samtlige væsker på markedet for at sammenligne? Frygt ej, Itrends gør arbejdet for jer! Vi har samlet en stor mængde af de mest populære væsker på markedet i dag, og vil teste farverne rød, grøn og blå mod hinanden. Dette vil give jer derude en chance for at gøre jeres vandkølingssystem helt perfekt!
Det skal understreges at denne test udelukkende er en visuel test, som viser hvordan væskerne ser ud. Performance og holdbarhed bliver ikke testet. For råd om dette kan jeg anbefale at kontakte Coolbits.
Væsker
Væskene som vi vil kigge på er følgende:
Koolance væske i Rød, Grøn og Blå
Feeser one væske i Rød, Grøn, Syregrøn og Lilla
Nanoxia væske i Rød, Grøn og Blå
Fluid XP+ væske i Rød, Grøn og Blå
Coollaboraty liquid pro væske i Grøn og Blå
Thermochill væske i Grøn og Blå
Testmetode
Vi har valgt at tage de valgte væsker, og så lave 3 stænger med hver 7 huller i, hvor der så bliver sat en fitting med slange på, hvor væskerne bliver hældt op i. Røde væsker i den ene stang, Grønne i den anden, og de blå væsker i den tredje. Derefter vil vi udsætte væskerne for almindeligt og uv lys. Væskerne har fået lov til at stå i slangerne i en uge før billederne blev taget.
Starter vi ud med de røde væsker har vi fra venstre af:
Koolance, FLuid XP, Nanoxia og Feeser one og feeser one purple.
Kigger vi på de røde farver, er der en kæmpe forskel under almindeligt lys, og det er faktisk kun Fluid XP og Feeser one der minder om farven rød. Koolance og AT protect væsken er meget “lilla” og gennemsigtigt. Så kigger man på væskerne med almindeligt lys, så er det Feeser one der har den pæneste og rødeste farve, stærkt forfulgt af Fluid XP.
Koolance – FLuid XP – Nanoxia – Feeser one – Feeser one purple
Tager man derimod et kig på hvad der sker når vi belyser væskerne med UV lys så er det koolance der rykker fra, med feeser one lige i bagen. Fluid XP har her den mindste UV effekt af alle væskerne, og bliver nærmest bare sort.

De grønne væsker, har ligeså stor forskel i mellem sig som de røde væsker har! Ser vi på de grønne væsker har vi fra venstre:
Koolance, Thermochill, Fluid XP, Nanoxia, Feeser one, Feeser one syregrøn og Coollaboraty liquid pro.
Koolance – Thermochill- Fluid XP – Nanoxia – Feeser one – Feeser one acid green – Coollaboraty liquid pro
Ser vi igen hvad der sker når væskerne kommer under uv så er det kun 3 af væskerne der skiller sig ud, og skinner rigtigt godt igennem. Nanoxia og Feeser one syregrøn gør det rigtigt godt under uv, forfulgt af Fluid XP.

De blå væsker var desværre den eneste væske som vi ikke havde feeser one i, hvor denne måske kunne have været en interessant kandidat, da denne væske har været god i de to andre tests. Ser vi igen fra venstre så har vi:
Koolance, Thermochill, Fluid XP, Nanoxia og Coollaboraty liquid pro.

Koolance – Thermochill – Fluid XP – Nanoxia – Coollaboraty liquid pro
Under uv giver de blå væsker et mærkeligt resultat, da den klareste og mest gennemsigtige er den der lyser mest op under uv belysning, mens vi ser en kæmpe forskel på koolance og thermochill som ellers har en meget ens farve under normalt lys. Coollaboraty liquid pro klarer sig ret dårligt under begge lysforhold.
Note, Personligt ville jeg holde mig fra den blå Fluid XP udgave da der er ekstremt meget bundfald og snavs i denne efter et par uger i slangerne.

Konklusion
Som man kan se på billederne herover, så er det svært at give en konklusion på hvilken væske der er pænest da det afhænger meget af den enkelte person. Nogle er super klare under uv, og ellers bare gennemsigtige, mens andre under normalt lys er spot on med farverne. Så det er faktisk bare op til dig at vælge hvad der passer bedst ind i lige præcis dit projekt!
Note – Vores artikler på itrends BØR ikke anvendes som direkte købsguider, da itrends ikke tager ansvar for evt. misforståelser eller fejl i artikler. Hvis produktet har interesse så henviser itrends læserne om at indhente yderlig information, samt læser andre anmeldelser inden evt. købsbeslutning. Itrends tager intet ansvar ved fejlkøb i forbindelse med artikler!
Kategori: Featured • Vandkøling



Jeg skal ikke kunne sige om der er lavet om på produktet (ud over tilføjelsen af farver) men for et par år siden slog Fluid XP sig på at det var en ikke-ledende væske. Denne påstand fik jeg heldigvis ikke testet. Men jeg oplevede af to omgange, at væsken dannede små klumper som satte sig i kølehovederne.
som der også står i reviewet så gav den blå ekstremt meget bundfald og jeg anbefaler ikke denne, eller andre fluidXP væsker:) Man skal også være opmærksom på at farvede væsker måske vil farve ens slanger på indersiden. Om en måned opdatere jeg reviewet hvor jeg har tømt slangerne:) så kan vi se hvordan de ser ud der.
det skal siges ! jeg står inde med ca 45 L ufortyndet roundup ! sælges billigt
!
lol ais:P good one:D
[...] [...]