Samsung G2 Portable 320GB


Produkt udlånt af: Samsung.com
Producent: Samsung.com

Det er ikke mange måneder siden at vi skrev omkring den nyeste serie af eksterne harddisk produkter som Samsung lancerede med deres G2 og G3 løsninger. Dette er efterfølgerne til de ultra populære S1 og S2 modeller som var den første serie af eksterne harddiske med et lækkert design og gode features. Det var faktisk S1 og S2 som var det første der blev testet her på redaktionen og dermed står helt klart i hukommelsen og nok altid vil gøre det for begyndelsen af iTrends.dk

Vi skal som de første i Danmark kigge på den nye G serie, hvor Samsung har fremsendt deres første retail udgave af G2 der betyder 2½” harddisk, mens deres større G3 der også kommer på markedet vil tilbyde 3½” harddisk med langt større kapacitet til rådighed.

Vi skal se hvad Samsung har af byde på sammen med deres G2 Portable serie, hvor designet i hvert fald spiller i et helt andet spor end vi er vant til på det område men det skyldes at Samsung har designet et “grønt” produkt ved at bruge naturens materialer og farver til det ydre.

Emballage til G2 Portable er lige så speciel som selve den eksterne harddisk, hvor det hele er baseret på runde søjler side om side. Samsung har valgt et mere frisk og groft design til deres G serie, hvor deres tidligere S serie var mere luksuriøs med blanke og glatte overflader.

G serien minder mest af alt om en avanceret Lego klods hvis man ligesom mig har leget med den slags som barn. Allerede fra starten kan man se hvordan den eksterne harddisk ser ud, og hvilken fysisk størrelse den kommer i, hvilket altid er rart når man skal vælge den slags udstyr med så stort et udbud.

Noget af det vigtigste er at Samsung annoncerer 3 års garanti med enkelte begrænsninger som der altid er med den slags udstyr. Derudover oplyses der lidt omkring deres backup og security funktioner der med stor sandsynlighed er baseret på den software vi har set sammen med tidligere Samsung løsninger.

Dette er bundle der kommer ud af kassen, hvor man sammen med G2 disken finder et 40cm langt mini USB kabel i hvid som passer til farven på vores G2 Portable enhed. Derudover medfølger der en lille quick start guide til G2 enheden men ingen software.

Dette skyldes at Samsung har været så smarte at preloade deres software på selve harddiske så man kan/skal installere programmerne direkte fra disken. Det er rigtig smart når man i dag oftere og oftere har en PC uden CD drev foran sig og samtidig har man altid programmerne med sig. Hvis man altså husker at tage en backup inden man evt. finder på at formatere disken ol.

Der medfølger ingen opbevaringstaske til G2 enhederne som vi bl.a. så til S serien, men det skyldes nok det mere grove design der ikke afslører ridser ol. Enheden virker også ganske solid i designet så det skulle da kun være for at beskytte mini USB tilslutningen som det eneste “blottede” område på enheden som vi ser på om lidt.

Dette er G2 Portable enheden hvor vi har 320GB modellen mellem vores hænder. Der findes også en mindre 250GB, sammen med 500GB og den største på 640GB som pt. også er den fysiske grænse for 2½” harddiskene. Når man kigger på G2 enheden er den utrolig simpel at kigge på, hvor det mest er søjlerne i toppen der fanger ens blik. Det er ikke billedet der snyder, men toppen af alle søjlerne peger i forskellige retninger og giver en sjov overflade at røre ved.

Det ser virkelig godt ud, men den praktiske gris vil nok mene at den kan være svær at gøre ren. Hvis man altså gør den slags udstyr rent, så vil jeg da mene at det godt kan blive en ulækker sag efterhånden som tiden går hvis man ikke får renset ned mellem søjlerne.

Men sådan er det ofte når man laver noget design der skiller sig voldsomt ud fra det man tidligere har set på markedet, så er det på bekostning af praktiske detaljer hvor det her kunne være at den kan være svær at holde ren.

Blandt alle søjlerne sidder der lige ved mini USB tilslutning en søjle som er gennemsigtig, hvor der gemmer sig en blå LED til at vise power/aktivitet på harddisken. Derudover er det faktisk kun mini USB tilslutningen i enden af G2 Portable som fanger ens opmærksomhed og det er ikke andre tilslutninger ol. man får smidt i hovedet.

Materialet som Samsung har brugt til G2 Portable enheden er baobab træ som er en meget gammel og speciel træsort. Det giver en meget hård plastik lignende overflade som kan holde til utroligt meget før det tager skade. Sandsynligheden for at mekanikken i harddisken skades før selve holderen er meget sandsynlig, men Samsung har også gjort det ultimative for at skabe en solid og holdbar løsning på den mest grønne måde.

Tager vi et kig på bagsiden af G2 Portable enheden så er det kun 4 gummifødder og et klistermærke at kigge på heromme. Fødderne sørger for at G2 Portable ikke falder på gulvet hvis der trækkes let i USB kabel, eller på skrå flader.

På klistermærke får man lidt tekniske informationer omkring G2 Portable enheden, hvor bl.a. kapacitet og strømforbrug er oplyst. Vi kan oplyse at denne enhed er oplyst til omkring 0.85A ved 5V så det er ikke verdens største strømsluger, men det skyldes at der bruges lav energi 2½” disk med 5400RPM, der også giver en ultra støjsvag oplevelse.

Sådan ser det ud når der er aktivitet i G2 Portable enheden, hvor den lille gennemsigtige søjle lyser/blinker blåt alt efter aktivitet. LED lyser konstant når USB enheden er tilsluttet og blinker når der skrives/læses på harddisken, ligesom på de fleste andre eksterne USB enheder.

Specifikationer

Dette er specifikationerne som Samsung oplyser omkring G2 Portable serien, hvor der bl.a. oplyses omkring materialet som der er brugt til konstruktionen.

Package Contents
Model: G2 Portable external hard drive
Accessory: USB cable (45cm)
Installation: Quick start guide
Support Options: Electronic user document (PDF)

Drive Configurations
Capacity: 320GB *
Operating Systems: Windows , Mac (1)
Color: Cobalt Black, Silver White, Olive Green, Coral Blue

Performance Specification
Interface: Hi-Speed USB

Environmental Specifications
Temperature / Operating: 5? to 40?
Temperature / Non-operating: -20? to 65?

Physical Dimension
Height:( Max ) 17 mm (0.62 inches)
Width: 79 mm (3.11 inches)
Length: 111.3 mm (4.38 inches)
Weight:(Max) 0.138 Kg (0.30 pounds)

* Also (250GB, 500GB & 640GB)

Software

Men det er ikke kun en harddisk i et anderledes designet hus man køber sammen med G2 Portable. Det som Samsung faktisk fokuserer meget på når man læser omkring løsningen på nettet er de software muligheder der medfølger. På disken finder man et installations program som giver 2 ekstra funktioner til G2 Portable.

software-0

Der er tale om deres Auto Backup og SecrectZone programmer som på hver sin måde beskytter dine data bedst muligt. Vi kigger hurtigt på de 2 programmer, hvor det især er Auto Backup systemet vi går hen over da dette giver muligheder som de fleste stadigvæk glemmer i hverdagen.

software-1

Når programmet først er installeret og man starter guiden så er det faktisk hurtigt overstået. Det første man skal definerer er hvor ens backup skal placeres og selvfølgelig er det meningen at det skal foregå på Samsung G2 Portable, men det er skam muligt at vælge andre destinationer efter eget ønske. Grunden til at man også laver det på denne måde er for at kunne holde styr på indholdet af G2 Portable med mapper til de forskellige ting. Der er mulighed for at sætte kodeord på ens backup system, og det er klart en fordel at bruge hvis ens PC bruges af andre m.m.

software-3

Det næste man skal definere er hvilken type filer der skal medtages i den automatisk backup funktion, hvor de har givet en række muligheder “kategorier” man kan vælge ud fra. Det er også muligt at tilføje sine egne regler til backup systemet så det tager de rette filer med hver gang. Når dette er gjort kan man fortsætte guiden, har man sat systemet op tidligere kan man afslutte guiden allerede her.

software-4

Denne del af opssætningen er ganske vigtig for backup systemet, nemlig hvornår der skal tages backup. Det er ikke bare hvilket tidspunkt der foretages på, men også hvor tit det skal ske. Her er der mulighed for dagligt, ugentligt og måneds backup. Når det som her er måneds backup så vælger man hvilken dag på måneden det skal foregå og tiden.

software-5

Midt i det hele kommer man pludselig til et anderledes skærmbillede der viser hvordan man markerer de steder der skal medtages i backup systemet og hvordan man starter backup. Det virker lidt pussigt at det kommer på dette tidspunkt, men det giver i hvert fald lidt afbræk i tingene så man ikke falder i søvn under opsætningen.

software-6

Guiden viser selvfølgelig hvordan man vælger og lige efter man har passeret det billede møder man boksen hvor man vælger hvilke drev/mapper der skal medtages i backup systemet og de krav man har defineret tidligere. Det virker meget som et klassisk stifinder billede og derfor bør de fleste kunne finde ud af dette område. Når man vælger noget til backup bliver det tilføjet til listen i venstre side under stifinder sektionen. Når man har valgt de områder der skal være en del af backup, trykker man på “backup”

software-7

Auto backup systemet starter med at lave en backup med det samme af filerne og det sker via det billede herover. Et klassisk aktivitets billede som viser hvor langt den er nået i systemet, hastighed i MB/s, samt tider for backup og hvornår den forventes at være færdig.

Alt i alt en masse forskellige informationer, hvor nogle er mere vigtige end andre men samlet giver de et rigtigt og overskueligt billede af tingene.

SecureZone

Den anden del af software pakken fra Samsung har selvfølgelig også lidt interesse, men for de fleste er det backup delen som er den vigtigste. SecureZone er designet således at man kan oprettet en skjult og beskyttet partition på Story Station, hvor ingen kan se indhold overhovedet.

software-10

Systemet fungerer ved at man “mounter” et lille drev på harddisken, hvor det “mount” faktisk ser ud som en fil. Indeni den fil kan der være en komplet struktur af mapper og filer der skal holdes privat for Uvedkomme. Dette mount er beskyttet af en kode sammen med en ganske stærk kryptering. Det er en kendt teknik som der bruges i mange andre programmer, men Samsung har altså deres egen løsning.

Programmet er ganske simpelt at bruge selvom det foregår på engelsk, hvor man skal igennem en række trin for at få oprettet den “skjulte” partition som der faktisk bliver oprettet på disken. Under testen af disken blev vi klar over at Samsung leverer den med FAT32 og derfor kunne vi ikke oprette over 2GB fil størrelse.

Hvis man skifter over til NTFS fil system så kan man oprette et skjult drev på over 2GB størrelse. For de fleste vil 2GB dog være mere end rigeligt, men mange vil alligevel skifte over til NTFS fil system for at kunne håndtere filer over 4GB størrelse på selve disken.

software-11

Når man har fået oprettet drevet så får det sit helt eget bogstav i stifinder systemet. Det er dog kun synligt når det er “mountet” inde i SecureZone systemet. Sålænge man ikke ændrer på noget herinde så vil drevet være synligt i stifinder.

Vi kan se hvad filen hedder på G2 Portable, timeout, accesstype, størrelse og hvor stort forbruget er på selve filens kapacitet. Endelig får man en status på om drevet er mountet eller ej. Der er mulighed for at have mere end 1 drev i SecureZone, hvor man selv styrer hvilken der skal være mountet og ikke.

Når et drev ikke er mountet er det som tidligere beskrevet usynligt og beskyttet af en kraftig kryptering der beskytter indholdet.

Generelt

Software pakken ser ikke ud af det store når man kigger på filerne der gemmer sig på G2 Portable, men det giver alligevel nogle vigtige features for den rette bruger. Mange mænd er jo kendt for at måtte græde når de ikke har fået taget backup af deres elskede “film” samling, eller den lille bogholder der ikke har backup af hendes regnskaber.

Der er mange situationer hvor en backup har uhyggelig betydning for driften, hvor det især er mindre virksomheder med begrænset data behov, eller ikke har størrelsen til at indkøbe avancerede PC systemer der inkluderer backup funktioner.

Her kan Backup software sammen med G2 Portable spille en stor rolle, både fordi det er simpelt at bruge men også fordi det automatisk tager backup af de prædefinerede områder. Derfor behøver man ikke tænke på andet end at Samsung Story Station er korrekt tilsluttet til computeren.

Performance

Når man køber en ekstern USB harddisk, så tænker de færreste på hastighed osv. For os har det altid en lille smule interesse at se hvor hurtigt det går med at læse/skrive til harddisken, for det giver jo et billede af hvor hurtigt man kan tage en backup eller genskabe fra en backup fil. I hverdagen spiller det ingen rolle for de fleste mennesker om det tager 5 eller 10 minutter for at overføre filer eller tage en backup, men der findes altid mennesker som ikke kan få det hurtigt nok.

Derfor skal vi teste noget læse/skrive hastighed på G2 Portable for at se hvordan det placerer sig i forhold til USB2.0 standarden generelt.

Vi har testet G2 Portable med følgende programmer:

ATTO Disk bench
HD Tach

Vi starter med resultat med ATTO Disk bench.

Dette er hvad ATTO Disk bench giver sammen med G2 Portable og det ser helt fornuftigt ud. Den lille G2 Portable 320GB giver sammen med USB2.0 controlleren i selve boksen over 32MB/s på skrive siden og 34MB/s på læse siden. Det er helt i toppen af ydelsen for USB2.0 standard, så Samsung giver kunderne alt hvad de har til rådighed.

Men vi skal lige kigge på det andet test program for at se hvad deres billede er på den kompakte sag fra Samsung.

Kigger vi på G2 Portable sammen med HD Tach så er tallene på læse siden meget identiske med dem vi fik med ATTO. Vi har en burst hastighed på 36MB/s og gennemsnittet er næsten det samme som burst hastigheden og det er jo ikke så tit at man ser disse 2 tal helt op af hinanden.

Den lille kompakte 320gb harddisk har en random access tid som er lidt højere end hvad vi oplever med interne og SSD diske, men det skyldes at vi kører over USB og harddisken kører med 5400RPM som koster lidt på den konto. Som det sidste med HD Tach kan vi se at CPU forbruget er 5 % med G2 Portable og det er USB controlleren der belaster CPUen men heldigvis ikke så meget som gamle USB harddiske havde tendens til at gøre.

Hvad koster Samsung G2 Portable?

Hvis man vil være ejer af en Samsung G2 Portable med kapacitet på 320GB så skal man slippe omkring 500kr. Det placerer sig nogenlunde i midten når vi snakker ultra kompakte harddisk løsninger under 3½” størrelse, hvor GB prisen stadigvæk er højere. Derudover medfølger god software, og et produkt der er lavet med omtanke for vores miljø hvilket også er fornuftigt at støtte på sigt. Prisen vil helt sikkert regulerer sig når G2  serien har været på markedet et stykke tid.

Konklusion

Blandt de første artikler vi skrev her på redaktionen bag iTrends var ultra kompakte USB harddiske fra Samsung, hvor det var stilen og et kompakt design der var tungen på vægt skålen. Denne gang vi kigger på Samsung er det igen det kompakte design der kommet på bordet, men i en helt anden og mere frisk eller måske retro stil hvis man spørger nogen. Det er i hvert fald anderledes, men det er også første gang at Samsung slår på et miljø venligt produkt med lavt strømforbrug, miljø rigtigt produktions materiale og fri af skadelige stoffer. Det er noget de fleste kan forholde sig til, men så er det bare hvor mange der virkelig tror på det når man så tit har hørt ordet. Vi tror dog på det for Samsung har altid arbejdet på den rigtige løsning til os forbrugere uden at belaste miljøet for meget, og lidt har også ret.

Selvom det “bare” er en standard kedelig USB harddisk så har Samsung gjort deres for at fange opmærksomhed på et område hvor der virkelig er mange mærker og modeller at vælge imellem. Hvis man skal sammenligne med kapaciteter som G2 Portable kører med så er udbud en kende mindre. Men der er stadigvæk rigtig mange modeller at vælge imellem på markedet, hvor Samsung har skabt deres løsning med en kombination af flere faktorer som giver et spændende produkt.

Selve designet er simpelt, retro og ganske robust samtidig med at G2 Portable er utrolig stille. Samsung har brugt en lav energi 2½” harddisk med et minimalt strømforbrug så man ikke spilder en masse strøm når enheden ikke bruges, men der findes desværre ingen dvale funktion i G2 som vi så med Story Station enheden, der arbejder med den større 3½” harddisk klasse. Sammen med en ganske fornuftig software pakke og performance i toppen af USB2.0 standarden så kan man absolut ikke klage over de ting man får med i pakken når der langes en G2 Portable over disken.

Der er faktisk ikke meget mere at sige omkring Samsung G2 Portable. Det er den første eksterne USB harddisk jeg synes er sjov at kigge på ud over dens formål som transportabelt lager, og den fanger de flestes opmærksomhed pga. det særpræget udseende der ikke er set før på området.

Samsung G2 Portable får vores iTrends karaktér-skala til at ryge opp på 95 points for en gennemført grøn løsning med et interessant og iøjefaldende design der kommer fra naturen “efter Samsungs udsagn” og det kompakte design overfor 2½” harddisk med fornuftig kapacitet gør G2 Portable til en attraktiv løsning med flere farver og størrelser at vælge imellem. G2 Portable tilbyder samtidig sikkerhed på forskellige områder fra automatisk backup til krypteret dataområder der ikke kan ses af uvedkomne mennesker. Prisen for G2 Portable 320GB er omkring 500kr må siges at være helt acceptabel, når man netop kigger på kapacitet, features og generel oplevelse fra Samsung.

Dette er med til at udløse et Editors Choice certifikat som i vores system gives til et produkt der er så anderledes og specielt at det kun kan vægge opsigt og forundring hvad vi synes Samsung har formået med G2 og det særpræget design der er lagt for dagen. Uanset hvilken farve man vælger, så giver den opmærksomhed når den lægges på bordet. Samtidig tager vi hatten af for at Samsung virkelig arbejder på den grønne stil og deres G2 serie er lavet af materialet fra et træ.

Note – Vores artikler på itrends BØR ikke anvendes som direkte købsguider, da itrends ikke tager ansvar for evt. misforståelser eller fejl i artikler. Hvis produktet har interesse så henviser itrends læserne om at indhente yderlig information, samt læser andre anmeldelser inden evt. købsbeslutning. Itrends tager intet ansvar ved fejlkøb i forbindelse med artikler!

Kategori: FeaturedHarddisk & SSDHardware

Tags: , , , , , , , ,



Kommentarer (1)

Trackback URL | Kommenter RSS Feed

  1. Tox siger:

    Selv om designet ikke lige er noget for mig, så er jeg godt nok imponeret over, at de har lavet den i træ. En ting jeg godt kan li i den forbindelse er, at der ikke står noget om det på disken. Så det cleane look er ikke ødelagt af reklame om, hvor “grøn” den er.

Skriv kommentar

Du skal være Logget ind for at kommenterer en post.