Razer DeathAdder 3500 dpi 3G


Produkt udlånt af: Auroragroup
Producent: Razer

Så skal vi være sammen med Razer, som er kommet med en helt ny udgave af deres meget roste og omtalte DeathAdder gamer mus. Denne gang er den med 3500 DPI og 3,5 G sensor, så den er, om muligt, blevet endnu vildere end før. Vi har for lang tid siden kigget på den tidligere udgave og nu er turen så kommet til den nye.

Razer kender vi fra gamer headset verden, og så sandelig også for deres andre lækre produkter, som både er mus og musemåtter m.m. Alt sammen til gameren fra gamere, men lad os få pakket ud og set på sagerne, hvor vi med denne model har med en højrehånds gamer mus at gøre, men der er godt nyt indenfor dette, men mere herom senere i artiklen.

Indhold

Razer benytter stadigvæk sine velkendte farverne på indpakningen, så der er ikke noget nyt her, så vi hopper til indholdet i stedet for, som jo også er det væsentlige.

Her finder man selve musen og en lille pakke, som indeholder manual samt en cd med drivere. Så det er ikke meget.

Specifikationer

  • 3500dpi Razer Precision™ 3.5G infrared sensor
  • Ergonomic right-handed design
  • 1000Hz Ultrapolling™ / 1ms response
  • Five independently programmable Hyperesponse™ buttons
  • On-The-Fly Sensitivity™ adjustment
  • Always-On™ mode
  • Ultra-large non-slip buttons
  • 16-bit ultra-wide data path
  • 60–120 inches per second and 15g of acceleration
  • Zero-acoustic Ultraslick™ Teflon feet
  • Gold-plated USB connector
  • Seven-Foot, lightweight, braided fiber cable
  • Approximate size: 128mm (length) x 70mm (width) x 42.5mm (height)

System og Hardware krav

PC/Mac with USB port
Windows® 7/ XP /X64/Vista/Vista64 or Mac OS X (v10.4 and above)
Internet connection (for driver installation)
At least 35MB of hard disk space

DeathAdder

Razer DeathAdder har beholdt sit gamle udseende, så den er stadig helt sort, hvor det kun er scroll der bryder igennem, samt logo i fronten. Begge dele lyser med en behagelig blå farve, når musen er tændt. DeathAdder har også beholdt sin ergonomiske form, men er stadig kun til højre hånds gamere, men der er nyt her. Det at DeathAdder har beholdt sit gamle jeg, vil helt klart være et hit hos mange, på grund af dengang hvor DeathAdder kom første gang, blev meget populær, netop på grund af sin meget ergonomiske form.

Overfladen på DeathAdder er også stadig med den lidt ru overflade, som giver en god flade at lægge hånden på og uden at skride ud af hånden.

På venstre side af musen er der også stadigvæk de to knapper, til at bladre igennem dokumenter eller sider på internettet. De to knapper er et must “in game” og man har før set at gamer mus ikke har disse to knapper. Placeringen og størrelsen af dem er lige i øjet, og ens tommelfinger falder meget naturligt på dem.

Dog har de ikke ændret på det blanke område her. Det er stadig lige så glat som nogle kan lide og andre ikke kan.

Undersiden af musen er heller ikke ændret. Der er stadig tre fødder og optikken er placeret i midten. De er igen af teflon, som jo gør at musen glider let henover musemåtten.

Det der er ændret her under musen er, at der nu står 3500 DPI 3.5G infrared sensor.

Software

Den medfølgende software, som her er slået fuldt ud, er også et ganske vant syn iblandt Razer brugere. Der er ikke noget nyt under solen her, kun at man nu kan vælge en endnu højere DPI.

Ellers så er det de gængse gamle settings man kan ændre, så som taste funktioner, følsomheden generelt, men også i både X og y aksen, om hvor kraftig acceleration skal være, om lyset under logoet på musen skal skal være tændt eller ej.

Dem, som kender til softwaren, vil nok bemærke at der er to små hænder, hvor den ene hånd lyser mere end den anden. Her er der en glædelig nyhed at meddele, nemlig at man også kan få DeathAdder til venstrehåndsbrugere. Det er et mega plus og noget som andre producenter ikke tager notits af, netop fordi at deres undersøgelser viser at der er for få venstrehåndsbrugere indenfor dette produkt. Derfor ser vi ikke flere venstrehåndsmus, end vi gør.

Det er også stadigvæk muligt at lave makro funktioner.

I brug

Desværre så var det ikke mig der testede den tidligere udgave af DeathAdder, så jeg kan ikke drage direkte sammenligninger, men blot komme med min oplevelse af denne nye udgave af DeathAdder, i forhold til mange af de andre gamer mus, som jeg i tidens løb har testet.

Det er en højrehåndsmodel, som vi har haft igennem her, men der er godt nyt til venstrehåndsgamere, for man kan nemlig også få DeathAdder til venstre hånd nu. Det er helt klart et mega plus, da de gamere er blevet snydt for mange af de lækre gamer mus der er på markedet i dag. Det bevirker så at Razer rammer langt større end andre producenter.

Selve formen af kroppen er stadig lige stor, og det er en størrelsen som jeg ikke kan affinde mig med. Jeg kan ikke bevæge DeathAdder inde i hånden, men er nødt til at bevæge hele hånden under brug. Heldigvis så er vi så forskellige og nogle gamer med fingerspidserne og andre kan godt lide at man gamer ved at bevæge hele hånden, selv om det kræver mere plads på skrivebordet.

Det blanke område ved de to side knapper falder ikke i god jord her. Når man er gamer, så tager man typisk også til LAN’s og ved LAN’s så indtager man jo fedtede madvarer i form af chips, slik, chokolade og andet. Det giver fedtede fingre og så glider musen altså rundt og man har ikke styr på den overhovedet, på grund af den meget glatte overflade. Det samme bevirker, at hvis man blot sveder meget i hænderne, så bliver det svært at beholde grebet bare sådan nogenlunde. Her kunne Razer godt lave en mere ru overflade, uden at det vil gå ud over designet i sin helhed.

In game, hvor vi er avanceret fra Call of Duty og nu gamer det elskede BattleField Bad Company 2, så arter musen sig helt som forventet. Den har en utrolig hastighed og en præcision, som selv den mest hardcore gamer vil elske. Ind imellem så føles musen dog lidt for hurtig, men med dpi on the fly, så er det nemt at sætte hastigheden ned så den passer til gamet igen. Men det er en hurtig mus, og vil gøre sig bedst i et hurtigt game.

I den daglige brug, så er musen også ganske god. En behagelig hastighed og ganske flydende bevægelse af markøren gør at det nemt og lækkert at redigere billeder, bladre rundt på nettet samt anden almindelig brug på computeren.

Softwaren er nem at finde rundt i, og der er rigtig mange gode muligheder for at få indstillet DeathAdder til netop ens eget temperament.

Hvad er prisen på Razer Deathadder 3500 dpi 3G

En lille ny gamer mus til ca 370.- kroner.

Konklusion

Igen, så er Razer ude med en gamer mus i top klassen. DeathAdder har nu fået endnu mere DPI, hvor den nu er helt op til 3500 og med 3G, noget som er meget velset indenfor gamer verden og dens gamere. Razer har ikke pillet eller ændret ved designet, i forhold til den tidligere udgave, som blev meget godt modtaget af gamerne, det er kun teknikken i musen, der er forbedret.

Ergonomien er stadig helt i orden og ens hånd falder meget naturligt på DeathAdder og den er som støbt til hånden, men der holder komforten en pause, for det kan kræve ekstra kræfter at holde et fast tag i musen. Det er den blanke del på musen, som bliver meget glat, hvis man sveder meget i hænderne. Det er et minus i min opfattelse, men der er helt sikkert nogle som godt kan lide denne glatte overflade.

In game, så giver musen sig absolut til det ypperste, i både hastighed og præcision, hvis man kan holde styr på musen. I den daglige rutine på computeren, så er der heller ikke noget at komme efter her. En flydende markør og en god præcision.

Den er også til venstrehånds gamere !! Ja det er helt rigtigt, og det vil være et hit i blandt mange gamere world wide, da de er blevet snydt gang på gang, når der er kommet nye fede gamer mus på markedet.

Razer Deathadder 3500 dpi 3G trækker vores iTrends karakter-skala op til 95 points, fordi det er en fantastisk gamer mus, som både fåes til højre og venstrehåndsgamere. Hastigheden er helt i top og det er præcisionen, også når man er in game. Ergonomien er rigtig godt og ens hånd falder meget naturligt, og de to knapper på siden ligger lige til tommelfingeren. Men at den er glat på siderne, det gør at man risikerer at musen glider rundt i hånden på en og man kan miste taget, især hvis man sveder meget i hænderne. Det gør at den ikke går de sidste 5 point på skalaen.

Note – Vores artikler på itrends BØR ikke anvendes som direkte købsguider, da itrends ikke tager ansvar for evt. misforståelser eller fejl i artikler. Hvis produktet har interesse så henviser itrends læserne om at indhente yderlig information, samt læser andre anmeldelser inden evt. købsbeslutning. Itrends tager intet ansvar ved fejlkøb i forbindelse med artikler!

Kategori: FeaturedMus & Tastatur

Tags: , , , , , , ,



Kommentarer (5)

Trackback URL | Kommenter RSS Feed

  1. Bakahr siger:

    har lige erhvervet mig respawn modellen for 1 lille måned siden, og den er sku meget lækker :) dejlig præcis etc.

  2. Promunch siger:

    quick question……
    ikke at jeg skal stille spørgsmål til pointene som er givet
    men i min verden er 95p meget men hvis den har så betyderlig en fejl som at have en glat overflade som bliver yderlig glat når man sveder i hånden så mener jeg ikke man kan give den 95point?
    specielt hvis man sidder til LAN-PArty, 40grader varmt og i 16-20timer af gangen, så vil man jo få “gammel-mands-hud” på fingerene (*G*,)

    ProMunch

  3. The Geek siger:

    Hvis musen havde været super perfekt så havde den vel fået top karakter, men at musen er “glat” på overfladen er noget som nogle vælger at trække ned på, mens andre vælger det som en fordel da musen ligger bedre i hånden på dem.

    Hvordan oplever man musens overflade, og hvad er vigtigst. Om musen ligger godt i hånden, hvordan den bevæger sig, reaktion og features.

    Skal det så opvejes med hvordan musen er efter 20 timers konstant drift, for så bevæger vi os ud på nogle ekstremer hvor helt andre faktorer slår til.

    Vi tester hverdags brug, ikke LAN brug for det er langt mere ekstreme forhold :) .

    Karakter er typisk givet ud fra produktets features og funktioner samt brug. At man så synes den er lidt glat på toppen, det behøver ikke være en faktor der trækker den ned i karakter, for det er ligesom hvis en bil er blå, hvor man bedst kan lide sølvfarvede biler. Det er samme produkt, vi har bare forskellig smag.

    Har flere venner som mener samme mus ikke er glat, men helt perfekt og derfor er der enkelte faktorer som tager ud af regnestykket, men informerer omkring det så folk er klar over det hvis de har samme holdning.

  4. Bakahr siger:

    @Promunch, min gamle deathAdder(den første revision) blev først “glat” på overfladen efter ca. 3 års brug, og det var ikke hele overfladen men få enkelte steder hvor ens finger ligger meget på musen :-) så det er bestemt ikk et problem, heller ej til lan, har haft min DeathAdder med til mange mange mange lans efterhånden, og selvom jeg sveder meget i mine hænder, så ser jeg det ikk som et problem personligt, men nu er folk jo også forskellige ;P

  5. Teddy siger:

    Nu er det ikke selve overfladen på toppen, men siderne som jeg ikke bryder mig om i glat stil. Jeg havde ikke et ordenlig tag i musen efter noget brug, hvor min tommelfinger gled rundt på knapperne og fingrene på den anden siden af musen lige så.

    Men igen så er vi heldigvis så forskellige, og det er min mening om musen. Ydelsen er der absolut ikke noget at komme efter.

Skriv kommentar

Du skal være Logget ind for at kommenterer en post.