XFX HD5670 (1GB)


Produkt udlånt af: XFX
Producent: XFX

Det er næppe gået nogen forbi at siden lanceringen af ATIs HD5xxx serie, har ATI systematisk tæppebombet markedet med en bred vifte af kort, rangerende fra det helt lille HD5450 til flagskibet HD5970. Imens vi stadig venter på det første DirectX11 udspil fra NVIDIA har ATI imens sikret at deres produkter nu er tilgængeligt med DX11 understøttelse for brugere i alle pris-segmenter.

For en rendyrket hardware feinschmecker er der ingen tvivl om at det er high-end kort, som er langt de mest interessante, men faktum er at størstedelen af grafikkort producenternes indtjening stammer fra mellem-segmentet, og her har ATI effektivt lukket de sidste huller i produktlinien med kortet vi denne gang skal kigge på: HD5670 – her i XFXs udgave.

Indpakning og indhold

Vi starter med at åbne kassen og se hvad der gemmer sig i kassen foruden selve grafikkortet og her må vi konstatere at XFX ikke helt lever op til deres ry.

Indholdet i kassen er utrolig magert og består af følgende:

  • Quick Install Guide
  • Installation Guide
  • CD-Rom med driver
  • “Do Not Disturb”-skilt til at hænge på ydersiden af døren

Da vi her har at gøre med et grafikkort, som befinder sig indenfor et pris-segment, hvor der vil være en rimelig chance for at det bliver købt som et lille opgraderingskort til en ældre maskine, og måske  også skal tilsluttes en lidt ældre monitor uden digital indgang. Da dette grafikkort  er udstyret med en HDMI, DVI og DisplayPort, men ingen D-SUB udgang,  så vil det med lige netop her give god mening at inkludere en adapter. Det er derfor lidt overraskende at se at tilbehørspakken er så skrabet som det er tilfældet, og ikke engang indeholder en DVI-til-DSUB-adapter.

Overblik over kortet

Som allerede nævnt så er HD5670 ATIs bud på et midrange grafikkort, som sikrer at deres HD5xxx serie er tilgængelig indenfor samtlige pris-segmenter. Det er således også en af de mindste kort, hvor man stadig kan forvente nok kraft til at spille 3D spil, men naturligvis vil det ikke være nogen voldsom ydelse man skal forvente sig i de grafik-tunge spil.

Kaster vi et blik på nedenstående tabel over samtlige ATIs HD5xxx GPU’er kan vi således se, hvor HD5670 placerer sig præcis i forhold til sin lillebror HD5570 og store-brødrene HD5750/HD5770:

ATI HD5xxx GPU tabel (tryk for stor version)

For den specifikke udgave af HD5670 vi kigger på her, tager vi også en tur omkring XFXs hjemmeside, og kigger på kortets key features og specifikationer:

  • Up to 1 GB GDDR5 memory
  • ATI Eyefinity technology with support for up to three displays
  • Windows® 7 support
  • ATI Stream technology
    • Designed for DirectCompute 11 and OpenCL
    • Accelerated Video Transcoding (AVT)
  • Compliant with DirectX® 11 and earlier revisions
  • Supports Open GL 3.2
  • 40 nm Process Technology
  • ATI CrossFireX™ multi-GPU support for highly scalable performance
  • ATI Avivo™ HD video and display technology
  • Dynamic power management with ATI PowerPlay™ technology
  • DisplayPort, HDMI, 2xDualLink-DVI
  • PCI Express® 2.1 support

HD5670 kommer i hh. en 512 og 1024MB udgave, hvor vi her har fat i 1024MB udgaven. Derudover har reference designet også en D-SUB udgang, men som allerede nævn har XFX her udskiftet denne med en Displayport.

Kigger vi på kortets detaljer i GPU-Z, kan vi også se at både core og memory ligeledes arbejder ved reference hastighederne på hh. 775Mhz og 1000Mhz.

Kigger vi på kortets fysiske layout, er det tydeligt at vi har at gøre med et ret kompakt kort, og da HD5670 GPU’en har en TDP på max. 61 Watt, er der ikke behov for en kæmpe køler. Det betyder at kortet størrelsesmæssigt kan holdes nede til at være en single-slot løsning.

Det relativt lave strømforbrug betyder også, at der ikke er behov for ekstra strømtilslutninger, og kortet vil således ikke sætte nogen særlige krav til systemets strømforsyning.

Som det kan ses, så understøtter det lille kort også CrossFireX og det er således muligt at udvide på et senere tidspunkt for få lidt ekstra ydelse, hvilket er en lækker detalje, omend det måskei praksis  ikke bliver anvendt så ofte med de små kort.

XFXs HD5670 ligner et langt stykke af vejen ATIs reference løsning, især mht. den monterede køler, og den eneste umiddelbare forskel vil være den manglende D-SUB port, som er erstattet med en DisplayPort. Det betyder således at vi har 3 digitale udgange til rådighed, hh. DisplayPort, HDMI og DVI.

XFX HD5670 understøtter også Eye Finity, muligheden for at tilslutte kortet til (op til) 3 monitors og lade disse blive opfattet som et samlet display, men omend funktionaliteten er til stede, så er det tvivlsomt, at kortet har hestekræfter nok til at det vil blive en særlig flydende oplevelse.

Installation

Installation af kortet er ikke det store problem. Pga. den kompakte størrelse og ingen nødvendighed for ekstra strømtilslutning, så vil det passe ind i ethvert standard kabinet.

Den medfølgende CD-Rom indeholder en installations applikation med display-drivers, men under det anvendte Windows 7 Ultimate (64bit) system oplever vi at installeren crasher hver gang den forsøges afviklet. Dette er dog ikke det store problem da seneste  drivers er let tilgængelige på ATIs hjemmeside og til enhver tid vil være at foretrække fremfor et sæt potentielt forældet drivers på en inkluderet CD-Rom.

Kortet i test

Med XFXHD5670 installeret i maskinen kigger vi lidt nærmere på kortets ydelse. Vi har allerede set dets specifikationer i GPU-Z, men hopper vi omkring “Sensors” fanebladet, når systemet står i (semi)idle tilstand, så kan vi også hvordan kortets ydelse bliver droslet ned, når det ikke laver noget:

En GPU Core clock på 157Mhz (ned fra 775Mhz) og RAM clock på 300Mhz (ned fra 1000Mhz) betyder således også at strømforbruget falder betydeligt; i bedste fald helt ned til 14 Watt. Hvad der dog er værd at observere er, at det ikke ser ud til at have nogen stor effekt på blæseren, som kører ved 50% ydelse, hvilket nok er lidt i overkanten i den konkrete situation

Vi skal have sat lidt tal på XFX HD5670 kortets ydelse og derfor trække det igennem en række benchmarks. Det anvendte test setup ser ud som følgende:

Bemærk at CPU’en er clocket op til 3.6Ghz for at sikre, at denne del af systemet ikke kommer til at virke som flaskehals for grafikkortet, og den højere CPU clockfrekvens vil således naturligvis også have indflydelse på diverse benchmark resultater.

ATIs HD5xxx serie udemærker sig især ved sin understøttelse af DX11, og Windows 7 sejrsgang betyder således også at DX9 så småt er ved at være uddøende. Den anvendte test suite vil dog stadig fokusere på et bredt sortiment af populære titler både indenfor DX9, DX10 og DX11 segmentet  – og et par af disse er gennemført både med DX9 og DX10/DX11 for samme spil (hh. Far Cry 2, Crysis: Warhead og Dirt 2) så læseren selv kan bedømme, hvor stort en gevinst eller tab, der forekommer ved at vælge den ene API frem for den anden.

Kigger vi på ydelse såvel som pris, så er den nærmeste konkurrent NVIDIAs GT240, som således også er blevet anvendt som “modstander” til HD5670 kortet – her konkret i form af et Gigabyte GT240 (512MB GDDR5). Desværre har vi ikke haft et HD5770 til rådighed, og det er således ikke muligt at lave en direkte sammenligning for at se hvad det giver af ekstra ydelse at gå et trin højere op i ATIs GPU hieraki.

Samtlige tests i nedenstående benchmarks er gennemført med Catalyst 10.2 drivers for XFX HD5670 og GeForce Forceware 196.21 for NVIDIA kortet.

Test suiten udgøres af følgende palette af benchmarks:

• Futuremark 3DMark2006 (DX 9)
• Futuremark Vantage (DX 10)
• Call of Duty 4 (DX 9)
• Resident Evil 5 Performance Test (DX 9)
• Far Cry 2 (DX 9 og DX 10)
• Crysis: Warhead (DX 9 og DX 10)
• Stalker: Call of Pripyat Benchmark (DX 10/DX 11)
• Devil May Cry 4 Demo (DX 10)
• Tom Clancy’s H.A.W.X. Demo (DX 10)
• X3: Terran ConflictDemo  (DX 10)
• Dirt 2 Bemo (DX 9 og DX 11)

Omend vi ikke har at gøre med et grafikkort, som placerer sig i “high end” segmentet, så har undertegnede stadig kørt de valgte benchmarks ved de lidt højere opløsninger på hh. 1600×1200 og 1920×1200, som efterhånden er de mest anvendte opløsninger for afvikling af (nyere) spil. Med en grafisk hukommelse på 1GB må det desuden forventes at grafikkortet har rigelig med RAM til at håndtere store mængder textures, hvilket netop især vil give udslag ved højere opløsninger.

Overclocking

Som vi har set adskillige gange tidligere er der ikke de helt store landevindinger at hente rent ydelsesmæssigt ved at overclocke selv de dyreste high-end kort, og derfor er der heller ingen forventning om at XFX HD5670 blæser os omkuld når vi forsøger at sætte lidt ekstra fart på kortet. Af selv samme grund bliver det heller ikke presset til sit yderste, men blot forsøgt at se hvor meget der kan hentes ved at anvende Catalyst drivernes indbyggede overclocking mulighed – som dog er begrænset til et af ATI fastsat maksimum, som vil blive betragtet som lidt vel rigeligt konservativt af mange.

I praksis betød dette at kortets OC maksimum blev begrænset af Catalyst Control Center og ikke komponenternes tolerancer, da det ikke var muligt at sætte værdiere højere end Core på 850Mhz og Memory på 1050Mhz. Ved disse hastigheder havde XFX HD5670 ingen stabilitets-problemer og ved load blev kortet heller ikke voldsomt varm, så der er god grund til at tro at maksimum for kortets Core og Memory hastigheder faktisk ligger højere. Som vi dog vil se ved diverse benchmarks i det følgende er mer-ydelsen under OC også begrænset, så der er ikke så meget incitament til at forsøge at hive mere ud af kortet.

Det bør igen bemærkes at det ser ud til at køleren konstant ligger og arbejder ved 50% og dette forhold ændrer sig ikke under overclocking. Dog er der heller ikke nogen bemærkelsesværdig forskel at mærke i temperaturen under load i forhold til standard clock hastigheden (ligeledes under load), så varme-afgivelse ser heller ikke umiddelbart ud til være et problem for overclocking.

Futuremark

Indledningsvis vil der traditionen tro blive lagt ud med at se performance i Futuremarks 3DMark programmer, 3DMark 2006 og 3DMark Vantage.

3DMark2006 resultaterne er som forventet ikke overvældende men stadig ganske pæne taget i betragtning af hvor lille et kort vi reelt har at gøre med her. Vi ser også at XFX HD5670 fomår at lægge afstand til GT240 kortet selv ved standard hastighederne – og ved overclock fuldstændig render fra NVIDIA kortet.


Ved 3DMark Vantage overrasker HD5670; benchmark er kørt med standard indstillingerne, hvilket betyder at PhysX, som er en eksklusiv NVIDIA hardware understøttet funktion, er slået til. ATIs kort plejer derfor at have et handikap under 3DMark Vantage, men også her må GT240 se sig slået ganske betydeligt.

Ved både 3DMark2006 og Vantage kan vi yderligere se at det relative moderate overclock vi har foretaget på HD5670 faktisk giver et ganske pænt ydelses-løft i de syntetiske benchmarks.

Call of Duty 4

Call of Duty 4 er en gammel kending og om end de fleste nyere grafikkort ikke har problemer med at trække spillet selv med detalje niveauet max’ed ud, så er det stadig en ganske god repræsentant for et DX9 spil og derfor stadig med på vores benchmark liste.
Call of Duty 4 har desværre ikke nogen benchmark indbygget og målingerne er foretaget vha. multiplayer timedemoen Tlrbacklot.dm_1 afspille ved forskellige opløsninger og quality settings, hvorefter FRAPS er anvendt til at lave gennemsnitligt FPS beregninger. CoD4 er forinden blevet patchet med seneste patch (version 1.7).

Det er tydeligt at selv et lille kort som XFX HD5670 vil fint kunne følge med når det gælder spil som CoD4 og med et gennemsnit på 66.6FPS ved højeste opløsning og detaljeniveau vil det faktisk være fyldestgørende for langt de fleste. Vi kan også se et pænt løft i ydelsen ved overclocking på cirka 7-10% hvilket klart er værd at tage med.

Tendensen fra de syntetiske benchmarks fortsætter også ogvi ser at GT240 kortet fortsat halter bagefter.

Resident Evil 5

Resident Evil 5 ser ikke alene ud til at være en lovende spil med masser af eye candy, men er også blevet hyped af NVIDIA som en af de første spil, der tilbyder officiel support af deres 3D Vision Glasses. Dette er dog ikke så relevant i denne forbindelse, da denne funktionalitet naturligvis ikke understøttes af ATI kort, og i stedet anvendes blot den indbyggede benchmark funktion.
Da det har vist sig at der ikke er nogen grafisk forskel på DX9 og DX10 udgaven af benchmarken, men DX10 udgaven af uransagelig årsager giver NVIDIA kort en urimelig fordel, har vi for fremtidig references skyld her valgt at køre DX9 udgaven.
Desuden anvendes ”fixed” udgaven af de inkluderede benchmarks for at sikre så stor konsistens ved de forskellige test forløb som muligt.

Resident Evil 5 demoen begynder at presse det lille HD5670 en anelse men selv ved højeste niveau har det ikke nået en framerate, hvor det ikke kan spilles – langt fra. Vi kan også stadig se et lille løft ved OC på niveau med hvad vi så i CoD4 (dvs. 7-10%).

Hvad der måske er mere interessant er at ATI kortet for alvor render fra NVIDIAs GT240 – især når vi kigger på ydelsen med Anti-Aliasing slået til, hvor HD5670 næsten ligger dobbelt så højt i FPS.

Far Cry 2

Far Cry 2 har indskrevet sig som et obligatorisk benchmark spil på niveau med Crysis og dets åbne vidder giver grafikkortet masser af objekter at skulle rendere. Om end det ikke helt når op på niveau af Crysis mht. ressource-forbrug så er det dog stadig en af de bedste nyere spil til at presse et grafikkort til dets yderste.
Vi laver målingerne med standard benchmark programmet og bruger demoen “Ranch Long” til at få plottet nogle performance værdier.Testen køres både med DirectX 9 og 10. Forinden er spillet patchet til version 1.0.2

Far Cry 2 viser tydeligt at ATIs styrke stadig ligger i Anti-Aliasing udregninger; hvor NVIDIA kortet lige knap kan følge med uden AA, så falder det fuldstændig bagud når AA bliver sat til. Vi ser også at DX9 og DX10 ydelsen er tæt på at være identisk, så der er således ingen grund til at afvikle spillet under DX9 såfremt DX10 er tilgængeligt.

Overclocking giver også fortsat en lille mer-ydelse, men vi begynder at nærme os et niveau, hvor det ikke længere er mærkbart og derfor ikke vil gøre den store forskel.

Der hersker dog ingen tvivl om at Far Cry 2 klart sætter grænsen for hvad der kan trækkes ud af det lille kort, og der skal seriøst skrues ned for opløsning og detalje-niveau, hvis dette spil skal afvikles på et HD5670.

Crysis: Warhead

Cryteks CryEngine 2 er ligeledes en gammel kending, men hvor vi tidligere har ynder at tæve grafikkortene igennem Crysis, er det her blevet valgt at skifte til den opdaterede udgave som vi ser den i Crysis: Warhead, da denne engine skulle være performance-mæssigt optimeret men stadig give masser af modstand når detalje niveauet skrues op.
Vi laver her målinger vha. Crysis WARHEAD Benchmark Tool BETA og lader programmet trækker os igennem “Ambush Flythrough” demoen. Spillet er patchet til seneste version via Steam. Også her afvikler vi testen i hh. DirectX 9 og 10.

Ved Crysis: Warhead knækker HD5670 kortet endelig halsen og ikke overraskende er der her et spil, hvor det lille kort slet ikke kan følge med.

Som vi også har set tidligere for Crysis: Warhead så render DX9 versionen en anelse hurtigere end DX10 versionen, om end forskellen ikke er voldsom stor.
Kigger vi på ATI kontra NVIDIA ser vi også igen at på trods af en frame-refresh, som gør spillet uspilleligt, så er ATI kortet stadig hurtigere end NVIDIAs GT240 med en ganske betydelig procentmæssig margen.

Stalker: Call of Pripyat

Med den 3. titel i S.T.A.L.K.E.R. serien er GSCs X-Ray Engine nået til version 1.6.
S.T.A.L.K.E.R. har fra den første dag været kendetegnet ved at anvende en lang række grafiske detaljer, for at skabe en unik stemning og en unik verden for spilleren at bevæge sig rundt i. Det har samtidig også ry for at være temmelig krævende og med GSCs seneste benchmark til Call of Pripyat spillet er det muligt at få et indtryk af, hvor meget det egentlig kræver for at få en grafisk flydende spil oplevelse, når man ynder at bevæge sig rundt i området omkring Chernobyl – og denne gang også se effekten af DirectX 11.
GSCs benchmark program tager os på en tur igennem Pripyat med 4 forskellige settings: Daytime, Nighttime, Rain og Sunshafts. Vi bruger gennemsnittet for de 4 run-throughs som markør for performance.

Bemærk at benchmark resultaterne for GT240 kortet er kørt under DX10.1, da dette kort som nævnt ikke understøtter DX11. Benchmarks for XFX HD5670 er naturligvis afviklet under DX11.

S.TA.L.K.E.R.: Call of Pripyat lægger tydeligt pres på HD5670 kortet, men overraskende nok ikke i så høj en grad som undertegnede havde forventet. HD5670 klarer sig således så godt at S:CoP er til nød er spilbart ved lavere settings, omend det dog ikke er med den vildeste framerate.
Overclock resultaterne følger deusden tendensen med en forøgelse på 7-10%.

NVIDIA kortet følger også ganske pænt med, men som vi har set det så mange gange før, så knækker det halsen når Anti-Aliasing bliver slået til.

Devil May Cry 4

Devil May Cry 3 (demo) har vi anvendt før og om end dets levels ikke er super-komplekse i design, så opvejes det så rigeligt af mængden og detalje niveauet på de dæmoner, som pisker rundt over hele skærmen for at gøre livet surt for “vores helt”.
Vi bruger standard performance testen som er indbygget i demoen og bruger gennemsnittet for de 4 baner som markør for performance.

DMC4 viser sig heller ikke at være den store udfordring for XFX HD5670 kortet, som ved alle indstillinger tygger sig igennem benchmark’en uden problemer. Selvom DMC4 er kendt for at være “NVIDIA venlig” så ser vi stadig samme tendens som vi har set for samtlige andre benchmarks indtil videre med ATI kortet værende den klare vinder og fuldstændig løbe fra GT240 kortet når AA slås til.

Tom Clancy’s H.A.W.X.

Tom Clancy’s H.A.W.X. har måske ikke imponeret som fly-simulator, men rent grafisk byder det på rigeligt med udfordringer for de fleste grafikkort, og har ikke alene masser af objekter og effekter at holde styr på, men også en lang “view distance”, som kan stresse spillets engine.

H.A.W.X. er optimeret til DirectX10.1 hvilket længe har givet ATI en fordel, men eftersom GT240 kortet ligeledes byder på DX10.1 understøttelse, så burde fordelene være udjævnet. Det holder også sålænge vi kører benchmark uden Anti-Aliasing, hvor forskellen på de to kort er begrænset. Slår vi derimod AA til, så vælter GT240 kortet fuldstændig om på ryggen og har et FPS drop på cirka 60-65% i forhold til samme benchmark uden AA. HD5670 har derimod et mere moderat tab og nøjes med at falde 30-35% i FPS ved AA.

X3: Terran Conflict

X3: Terran Conflict er en rum-simulator i stil med EVE og byder på storslående slag i rummet mellem kæmpe battle cruiser og masser af små fighters og ikke mindst også en meget lang “view distance”, hvilket i høj grad også kan konstituere en udfordring.
Her anvendes det indbyggede benchmark i X3:TC Rolling Demo (v. 1.2.0.0) og gennemsnitsværdien anvendes som markør.

X3 viser også en ganske pæn ydelse for HD5670 og formår ikke rigtig at udfordre det lille kort. Framerate droppet ved AA er ligeledes ret begrænset og her har vi således fat i et spil, som sagtens kan afvikles med HD5670 selv ved højere detalje indstillinger og opløsninger.

DIRT 2

DIRT 2 var det første spil, som kunne prale af at understøtte DX11 og det er således også oplagt at vise hvad det testede grafikkort kan yde i dette spil. Da NVIDIA kortet brugt til sammenligning ikke understøtter DX11, og DIRT 2 demoen, som her anvendes til benchmarking, ikke kan køre DX10/10.1, men er begrænset til DX9 og DX11, har vi derfor to data-sæt for dette spil. Først har vi DX9 som inkludere GT240′er kortet og således kan vise, hvad ydelsesforskellen er på hh. HD5670 og GT240; og derefter har vi DX11 benchmarken, som udelukkende indeholder resultater fra HD5670 (hh. uden og med overclock).

Ved Dirt 2/DX9 er der igen absolut ingen overraskelser: HD5670 ligger et jævn stykke over GT240 over hele linien, og kan også fint spilles når detalje-niveauet er holdt lidt mere moderat.

Sammenholder vi framerate under DX11 kontra DX9 ser vi at den ekstra “eye candy” også helt som forventet har en vis indflydelse på ydelsen. Især uden Anti-Aliasing ser vi et stort fald ved DX11 kontra DX9 (fra 45.1FPS@1920×1200 til 30.2FPS uden AA – et fald på 33%), hvorimod faldet med AA slået til er mere begrænset (fra 30.4FPS@1920×1200 til 24.1FPS – et fald på cirka 20%). Der er dog ingen tvivl om at hvis framerate er mere vigtigt end detalje rigdom og eye candy, så skal et spil som Dirt 2 afvikles under DX9 for HD5670.

Støj og køling

XFX HD5670 kommer med en reference køleløsning og omend den er effektiv til at køle, så kører den lille blæser også ved en høj hastighed selv i idle tilstand. Omend der ikke er tale om turbine støj, så kan blæseren høres konstant og er alt for støjende til almindeligt desktop brug. Naturligvis har man muligheden for manuelt at tvinge den ned, men det burde ikke være nødvendigt for et moderne grafikkort. Ironisk nok er det ikke blæseren i sig selv, som er den direkte støjkilde, men den konstante hvislen af luften som bliver trykket igennem kortets køleprofil, der skaber støj.

Som nævnt tidligere, så er minimum hastigheden for blæseren 50% – og yderligere er der ikke nogen RPM måler til at hjælpe med hastighedsjusteringerne. Temperaturene er dog ganske pæne, hvor kortet ved en rumtemperatur på omkring 23 grader Celsius ligger på 37 grader Celsius i idle og 59 grader Celsius ved load (62 grader Celsius ved load i overclocket tilstand), og der er således rigelig plads til at skrue lidt ned for blæseren. Hvorfor XFX så ikke har gjort det som standard skal være usagt.

Hvor kan XFX HD5670 købes og hvad koster det?

XFX HD5670 er tilgængeligt ved en række danske forhandlere og billigste pris på EDBPriser er i skrivende stund cirka 790kr for 1GB udgaven, hvilket også gør den til det billigste HD5670/1GB kort tilgængeligt. Har man ikke behov for så meget hukommelse, så kan HD5670/512MB versionen fra XFX erhverves for cirka 670kr.

Konklusion

HD5670 er et oplagt kort for brugeren, som ønsker “lidt af det hele”; det har en ganske god ydelse i 3D spil uden at man dog får sin toupé blæst af hovedet, og vil faktisk kunne håndtere en lang række ganske krævende spil, hvis opløsning og detalje-niveau sættes på en “medium” setting. Samtidig vil det kunne trække langt de fleste 2D applikationer uden problemer overhovedet.

Prismæssigt vil det også henvende sig til den knap så krævende bruger, som kun foretager de mest nødvendige opgraderinger når det eksisterende hardware slet ikke kan følge med længere, og af selvsamme grund havde vi gerne set at XFX HD5670 som minimum blev leveret med en DVI-til-DSUB adaptor, for at sikre at alle tilslutningsmuligheder var dækket ind og brugeren med en ældre monitor således også ville kunne være med.

Skæver vi lidt til konkurrenterne rent prismæssigt, så lægger HD5670/1GB midt imellem NVIDIAs GT240 og GTS250, hvor GT240 klart er den nærmeste konkurrent (hvorimod GTS250 kommer til at stå overfor storebror HD5770). Rent ydelsesmæssigt er den lille mer-udgift i forhold til GT240 dog givet godt ud, for der er ingen tvivl om at HD5670 er overlegen – og ikke kun her pga. den større framebuffer – og derudover kan tilbyde både opskalering vha. Crossfire samt DX11, hvor GT240 derimod ikke  understøtter SLI og stadig må nøjes med DX10.1 API’en.

Eneste reelle minus ved XFX HD5670 – udover en skrabet tilbehørspakke – er køleren, som omend den er ganske effektiv, også støjer lidt vel rigeligt og kortet formår ikke helt at regulere hastigheden langt nok ned, når der ikke er behov for køling af nævneværdig grad.

Prisen er ganske acceptabel, men dog bør man være opmærksom på at trinnet op til et konkurrerende HD5670/1GB kort med en mere voldsom køleløsning, som med god sandsynlighed vil støje mindre, er næsten ubetydelig og XFXs HD5670 kort kommer således til at stå lidt svagt i forhold til konkurrenterne.

XFX HD5670/1GB havner på 85 points for et produkt, som set i forhold til konkurrerende produkter fra ATIs ærke-rival, NVIDIA, giver en rigtig god ydelse og derved også formår at fuldbyrde ATIs produktlinie indenfor samtlige pris-segmenter.  Desværre er XFXs implementeringen lidt svag til dels pga. et temmelig skrabet tilbehørs-bundle men især pga. en alt for støjende køleløsning, som ikke helt lever op til hvad konkurrenterne kan tilbyde for næsten den samme pris.

Conclusion

XFX HD5670 is an obvious choice for the user that wants “a bit of it all” without wanting to break the budget. The card have a very decent performance when it comes to 3D games – although it’s not going to knock anybody’s socks off – and should be able to handle a wide range of even the most recent and more demanding games as long as resolution and detail-levels are kept at a moderate “medium” setting. At the same time it will run most 2D applications without a hitch whatsoever.

From a price point-of-view this card is clearly intended for the not-so-demanding user and is very likely to appeal to the user that doesn’t upgrade his or hers system until it reaches the point where the current hardware simply cannot keep up at all. For the very same reason we would have liked if the XFX HD5670 as a minimum was bundled with a DVI-to-DSUB adapter in order to ensure that all options in regard to connectivity was covered and the user with an older monitor wouldn’t be left out.

If we glance at the competing brands in the roughly same price-segment the HD5670/1GB card should be positioned in between NVIDIAs GT240 and GT250, where the GT240 is the most obvious arch-rival (and GTS250 is squaring off against the bigger brother, HD5770). Comparing HD5670 and GT240, the former is a tad bit more expensive but the little extra cash is clearly well spend as the HD5670 is superior in almost every sense. Naturally there’s an obvious advantage in the above benchmark results due to the larger frame buffer, but if we look beyond that we also see the option of up-scaling the performance using Crossfire plus DX11 support; in contrast the GT240 doesn’t offer SLI and is still stuck with the DX10.1 API.

The only real drawback of the XFX HD5670 – except the minor annoyance of the limited bundle – is the cooling solution; although effective, it is also too noisy and doesn’t quite manage to lower the fan speed to tolerable level even when there’s no need for extra cooling.

The price is very acceptable, however one should be aware that the extra cost for a competing brands HD5670/1GB solution with a beefier cooling that is also a lot more likely to generate less noise is close to none and the XFX HD5670 card therefore comes out as being the weaker choice in comparison to the competitors.

XFX HD5670/1GB ends up at 85 points for a product that compared to competing products from ATIs arch-rival NVIDIA gives a superior performance and thereby also manages to complete the ranks of ATIs product line within basically all price-segments. Unfortunately the XFX implementation of this specific card is a little bit weak partly due to a somewhat lacking bundle but mostly due to the noisy cooling solution, that doesn’t quite live up to what competing brands can offer at virtual the same price.

Note – Vores artikler på itrends BØR ikke anvendes som direkte købsguider, da itrends ikke tager ansvar for evt. misforståelser eller fejl i artikler. Hvis produktet har interesse så henviser itrends læserne om at indhente yderlig information, samt læser andre anmeldelser inden evt. købsbeslutning. Itrends tager intet ansvar ved fejlkøb i forbindelse med artikler!

Kategori: FeaturedGrafikkort

Tags: , , , , , , , ,



Kommentarer (1)

Trackback URL | Kommenter RSS Feed

  1. [...] største konkurrent indenfor det markeds-segment som GT240 ligger i, er det tidligere anmeldte HD5670 kort fra ATI, som ligger ret tæt på GT240 rent prismæssigt. Det vil naturligvis også have været [...]

Skriv kommentar

Du skal være Logget ind for at kommenterer en post.