Gorillapod SLR


Produkt udlånt af: CoolStuff.dk
Producent: Joby.com

En af de helt store fordele ved digitalkameraer er, at det ikke længere koster noget at tage et billede, som det gjorde med de gamle kameraer med film. Nu kan man skyde løs som man har lyst til, men selv om det i dag ikke altid er super vigtigt at det første billede bliver godt, så er det alligevel meget rart at det bliver godt inden for den første håndfuld.

Har man forsøgt at tage billeder i mørke omgivelser hvor man ikke vil bruge blitz, så ved man hvor svært det kan være hvis man selv skal holde kameraet. Nå shutteren står lidt længere åben, så skal der nemlig ikke ret meget til før billedet bliver slørret, for det er meget svært at stå stille nok.

Så et stativ er vejen frem hvis man skal tage den slags billeder, men har man nu også brug for stativet? Altså man har brug for det, men hvor tit får man brugt det. Og alt efter situationen så er det ikke altid man har lyst eller mulighed for at slæbe et stativ med. Men det er der råd for.

Vi skal nemlig se på et alternativ til de normale stativer. Produktet vi skal se på er en Gorillapod SLR som ligger i pakken herover, og den kommer fra producenten Joby. Og ud fra den info man kan finde på selve pakken, kan man faktisk danne sig et ret godt billede af, hvad der ligger af muligheder i produktet.

Dette er hvad vi finder i pakken, og det er altså et en form for lille 3 benet stativ vi har med at gøre. Den lille del der ligger ved siden af, skal monteres på selve kameraet, og så kan det ellers klikkes fast på selve stativet.

På den lille clip som monteres på kameraet, er der et lille vaterpas så man har en rimelig mulighed for at få kameraet til at stå vandret. Skruen på clip’en har den standard størrelse, som er at finde på langt de fleste kameraer.

Der er ikke nogen anden vejledning end det man finder på pakken, og der er faktisk også hvad man har brug for at vide for produktet er rimelig simpelt at bruge.

Når benene rettes ud på Gorillapod’en, så rager de 3 ben lidt over 20 cm ud til hver side. Benene er bygget op af en masse led, som består af en kugle og en skål som næste leds kugle så er sat ind i. Det gør benene super fleksible, og alt det grå er gummi som helt dækker hver ende af benene, samt en ring rundt om hver skål.

Clip’en som monteres kameraet skydes ind i holderen på Gorillapod’en, og klikkes fast når den kommer helt på plads. For at frigøre den igen, skal en ret stor knap trykkes lidt ind og så kan clip’en glide ud igen. Og for at man ikke skal komme til at frigøre clip’en, og altså også selve kameraet, så er der lavet en lille låse mekanisme hvor man drejer en lille ring, og så kan udløseren ikke længere trykkes nok ind til at clip’en frigøres.

Sådan kan det se ud når der er kommet et kamera på Gorillapod’en. Kameraet der er monteret her, er nok lidt en mellem størrelse af de kameraer som vi typisk ser i dag. Spejlrefleks kameraer er lidt større end det her, og det er vægten selvfølgelig også. Men Gorillapod SLR kan holde et kamera på 800g, så den kan klare en god vifte af kameraer.

Gorillapod SLR i brug

Gorillapod’en er i sig selv et super simpelt produkt, og det er derfor også super nemt at komme i gang med at bruge den.

Når man leger lidt med benene, så mærker man straks at der ligger noget kvalitet bag produktet. Leddene er ret stramme, så den de giver ikke sådan efter, selv om en stor del af kameraets vægt hviler på benet.

Dog er der selvfølgelig en grænse for hvor meget den kan bære, men med en grænse på 800g er en stor del dækket ind af Gorillapod SLR modellen. Har man brug for at holde et kamera som vejer mere, så findes der andre versioner af Gorillapod’en som kan bære meget mere.

Clip’en fastgøres nemt til kameraet med en enkelt standard skrue, som passer i en lang række af kameraer. Den flade som vender op på kameraet er dækket af det samme grå gummi som er på benene, og clip’en kommer derfor til at sidde rigtig godt fast. Skruens hoved er ret stort, så man kan evt. bruge en mønt til at spænde efter med, så værktøj er ikke betinget.

Meningen med clip’en er, at man nemt skulle kunne frigøre kameraet fra Gorillapod’en, men den sidder efter min mening lidt for godt fast. Der skal rokkes og trækkes lidt for at få den fri, og jeg skal finde et godt greb om kameraet før jeg tør at tage så meget fat som der skal. Men på den anden side, så havde et lidt løsere system måske gjort at kameraet kunne rokke lidt på foden, og det havde været meget værre. Så er det alligevel bedre at der skal kæmpes en smule når den skal frigøres.

Hvad er prisen på Gorillapod SLR

Prisen for en GorillapodSLR ligger hos CoolStuff.dk på 325kr for den store som vi har set på her, men de har også udgaven som er et hak mindre til 185kr.

Prisen kunne måske godt virke lidt høj, men kvaliteten er helt i top. Vi er bestemt oppe i en klasse som også egner sig til professionelle.

Konklusion

Gorillapod’en åbner op for en hel masse muligheder. Man kan pludselig ret nemt få sat kameraet i en god position, og man kan tage nogle helt andre billeder ved at droppe blitzen, og måske stille lidt på shutter hastigheden.

Men Grorillapod’en kan godt gynge en lille smule i det man trykker på knappen, alt efter hvordan den er opstillet. Men i dag har selv mobiltelefoner jo selvudløser, så det er bare at slå den til og lade kameraet tage billedet efter nogle sekunder. Og i den korte tid når kameraet at falde helt til ro, og man får et flot skarpt billede ud af det.

Gorillapod’en kan dog ikke erstatte et rigtigt stativ, men det er heller ikke meningen. Den er et super godt alternativ til dem som godt kunne bruge et stativ af og til, men ikke får brugt det nok til at det er værd at smide penge efter.

En af dens svagheder er selvfølgelig at den skal have noget at støtte sig op af. Er man i naturen, så kræver det at der lige står et træ eller noget andet som den kan sættes på. Er man i hjemmet er man noget bedre stillet, da en stol fungerer som en fin forlænger.

Har man viklet Gorillapod’en rundt om et eller andet, så er det ikke helt nemt at dreje kameraet. Som sagt er ledene ret stramme for at kunne holde lidt tungere kameraer, men det betyder også at de er lidt svære at dreje. Der er det meget nemmere hvis den bare skal stå på et eller andet, for der kan man bare flytte hele foden lidt rundt.

Jeg giver GorillapodSLR 95 point. Den er bare et super stykke værktøj, som er super simpelt konstrueret, men samtidig utrolig alsidig. Den har selvfølgelig sine begrænsninger, da den gerne skal have et eller andet til at fungere som base. Og er man i naturen, er det ikke sikkert at man finder et passende sted lige i nærheden, men i hjemmet er det ikke noget problem. Der er 2 ting som holder scoren fra at ryge helt op. Det er kun lidt småting der holder scoren fra toppen. Det måtte godt have været lidt nemmere at tage Gorillapod’en af igen, altså frigøre clip’en. Og det er lidt svært at dreje kameraet uden fødderne følger med, hvis de f.eks. er viklet rundt om et eller andet. Men ellers er Gorillapod’en et fantastisk værktøj og i top kvalitet.

Note – Vores artikler på itrends BØR ikke anvendes som direkte købsguider, da itrends ikke tager ansvar for evt. misforståelser eller fejl i artikler. Hvis produktet har interesse så henviser itrends læserne om at indhente yderlig information, samt læser andre anmeldelser inden evt. købsbeslutning. Itrends tager intet ansvar ved fejlkøb i forbindelse med artikler!

Kategori: FeaturedGadgets

Tags: , , , , ,



Skriv kommentar

Du skal være Logget ind for at kommenterer en post.