Buffalo MicroStation Internal SSD 128GB
Produkt udlånt af: Buffalo Technology
Producent: Buffalo Technology
Buffalo har endelig bevæget sig ind på det interne SSD markedet med deres sprit nye MicroStation Internal SSD serie som blev lanceret på markedet 12 maj og vi har fået mulighed for at arbejde med dette drev nogle dage for at se hvad Buffalo kommer til at tilbyde markedet med deres nyeste version inden for SSD klassen.
Der hersker ingen tvivl om at SSD markedet for alvor har taget fat i markedet og efterhånden så vælger flere at købe en SSD harddisk til deres PC som operativ system, mens de fortsat bruger den klassiske HDD løsning til lagring af vigtig data.
Grunden til dette skyldes hovedsageligt prisen på SSD som stadigvæk er svimlende høj i forhold til antal GB, og derfor køber man en begrænset kapacitet for optimal performance af Windows, applikationer og spil mens ens hverdags data ligger på den ældre HDD generation.
Det har også en anden funktion, nemlig at SSD stadigvæk har en fysisk begrænsning på antal læsninger. Selvom dette tal er ganske højt i dag, så findes denne grænse på drevet og derfor har HDD en minimal fordel ved at være ubegrænset her.
Dette er endnu en god grund til at kombinere SSD med HDD klassen. Det kræver dog lige at man får et SSD til computeren og hvordan gør man det nemmest. Skal det ske i forbindelse med køb af en sprit ny PC, eller findes der muligheder for at flytte data og operativ system over til en SSD og køre videre uden at skulle starte helt forfra.
Det klassiske ved et SSD drev er at de kommer i en ganske kompakt emballage, men det skyldes også at enheden ikke fylder særligt meget. Buffalo MicroStation kommer i det klassiske look, hvor der lægges vægt på nogle få features som adskiller sig lidt fra de andre løsninger på markedet.
I toppen får vi oplyst den tekniske performance på drevet og det ser ud til at være rimelig fornuftigt set i forhold til markedet i dag.
Det er dog ikke kun hastigheden som der lægges fokus på, men også at der findes USB port i SSD drevet sammen med software der skulle gøre det langt nemmere at opgradere den nuværende HDD til SSD uden at skulle starte forfra. Der er kun en anden producent vi kender til på markedet som har denne funktion og som vi har testet her på redaktionen tidligere. Det er Kingston SSDNow serien som er indeholder et komplet opgraderings kit, og den ide har Buffalo nu taget til sig og lavet en løsning der minder om det.
Inden vi kommer til SSD drevet skal vi lige se hvad der gemmer sig i pakken for som tidligere beskrevet så har MicroStation drevet lidt flere funktioner end de fleste andre SSD drev der findes på markedet. Vi finder et par vejledninger i kassen sammen med en software CD der indeholde Acronis clonings software inkl. licens kode så der er ikke tale om en billig trial version.
Endelig finder vi et lille USB kabel kan tilsluttes til SSD og computeren således at SSD både fungerer som en almindelig harddisk, men også kan fungere som et eksternt USB drev så man kan clone indhold fra HDD i PC til SSD via USB interface. Det er sådan man klarer opgraderingen fra HDD til SSD uden at skulle starte helt forfra, på samme måde som Kingston kører deres SSDnow løsning.
Det er et fint bundle og vi er spændt på at se hvordan det fungerer i praksis sammen med software når vores test PC/bærbar skal udstyres med SSD drev i testen.

Dette er vores 128GB MicroStation SSD drev og det ligner ikke de andre SSD drev vi efterhånden har testet her på redaktionen. Buffalo har synes det var sjovt at designe deres SSD drev så det ligner en helt almindelig 2½” harddisk. Dette har de gjort ved at lave en forhøjning på toppen af SSD drevet der har præcis samme form/design som vi finder på de fleste 2½” harddiske der findes på markedet.
Det er 100 % et design spørgsmål der ikke har nogen praktisk eller funktionel betydning. Det er måske gjort for at folk bedre forstår hvilken funktion drevet har sådan generelt.

Bagsiden af Buffalo MicroStation er noget mere traditionel og kedelig i SSD klassen, men det er også er man kan se hvor blotlagt stikkene er på drevet. Godt nok er der 2 tapper ude i siderne der sørger for at de ikke kan rammes direkte, men desværre er de så frilagt at man kan brække dem af hvis man er meget uheldig. Der burde Buffalo helt klart beskytte stikkene noget bedre ligesom de andre producenter af SSD drev gør, for at sikre den slags ikke sker, da garantien nok ikke dækker ved sådan en hændelse.
Sådan ser det ud når man har tilsluttet USB kabel til MicroStation og nu er det klar til at blive tilsluttet PC. Når man tilslutter via USB porten opfører SSD drevet sig præcis som et standard USB pendrive, hvor man hurtigt kan hente eller skrive data til drevet og udnytte den voldsomme kapacitet SSD drevet er udstyret med.
Det er dog ikke 100 % hensigten at man skal bruge MicroStation som et USB pendrive, men at USB porten hovedsageligt skal bruges når drevet skal klargøres til opsætningen i stedet for HDD i bærbar eller stationær PC.
Features & Specifikationer
Robust and Silent: No moving parts
Fast: 32GB starting at R/W 240/80MB/s to 256GB at 240/190MB/s
Easy: USB port and included software provide and easy data migration
Compatible: Industry Standard 2.5-inch Chassis
Capacities: 32GB, 64GB, 128GB, 256GB
Warranty 3 Years
Increased transfer speed with TurboPC & TurboCopy software
Dette er hvad Buffalo skriver om deres nyeste serie af SSD drev, og det vi bemærker med det samme er at hastigheden varierer alt efter hvor stor en kapacitet man vælger at købe. Hvis man tager deres mindste 32GB løsning så er det kun 80MB/s skrive hastighed, mens den største udgave på 256GB vil have 190MB/s skrive hastighed.
Det er ikke optimalt at man tilsidesætter dem som ikke har råd til en stor løsning og derfor “sænker” skrive hastigheden og det skyldes helt sikkert hvilken controller der vælges eller også begrænser de udstyret på anden måde.
Det er ikke noget vi rigtigt har set på andre løsninger, i hvert fald ikke med SÅ stor en forskel hvor det faktisk drejer sig om 110MB/s fra den mindste til den største løsning.
Interfaces
SATA
Standard Compliance: SATA II
Connector Type: SATA
Number of Ports: 1
Data Transfer Rate: Max 3Gbps
USB
Standard Compliance: USB 2.0
Connector Type: USB Type Mini-B
Number of Ports: 1
Data Transfer Rate: Max 480Mbps
Other
Set-up Utility OS Support
Windows®7 (64/32-bit), Windows Vista®(64/32-bit), Windows® XP (SP2 or later), Mac OS 10.5 or later
Dimensions (WxDxH): 100 x 69.9 x 9.5mm
Weight: 90g
Operating Environment: 0-70°C, 20-80% (non-condensing)
Power Consumption: Max 7.0W/ Avg 3.5W
Power Supply: Bus Powered
Software Included on DVD
Acronis True Image HD
TurboCopy
TurboPC
Disk Formatter
Dette er de mere tekniske specifikationer som vi har fået fra Buffalo, hvor der ikke rigtigt er noget specielt at nævne i forhold til beskrivelsen af drevet vi allerede har gennemgået. Det er USB porten sammen med det medfølgende software der gør MicroStation til en interessant løsning i forhold til SSD markedet generelt.
Opgradering fra HDD til SSD.
En af grundene til at man skal vælge Buffalo MicroStation frem for mange andre SSD løsninger er at man sammen med drevet får software med til opgradering af HDD til SSD uden at skulle reinstallere Windows forfra, eller igennem en masse besværlige opsætninger. Dette skyldes det medfølgende software og den indbyggede USB port der sammen med tilhørende kabel giver mulighed for at klone indhold fra HDD på computeren til SSD inden man skifter enheden fysisk.
Software pakken der medfølger til Buffalo MicroStation drevet, bemærk at der også medfølger andre programmer inkl. en TurboPC funktion der overhovedet ikke virker efter hensigten når man leger med Windows Vista eller Windows 7. Det virker dog sammen med WindowsXP, så folk der hænger dernede endnu vil kunne få lidt ekstra ydelse ud af systemet, eller faktisk nærme sig Windows Vista/7 ydelsen.

Acronis True Image software der er blevet installeret og startet op. Programmet har en del backup funktioner, men det er “clone disk” som har vores interesse i denne test. Det skal lige siges at programmet godt nok er med licens kode, men det er ikke deres fulde pakke man får til rådighed.
Men der er ingen begrænsninger på de funktioner som er tiltænkt sammen med MicroStation drevet, så lad os kigge på hvor “lidt” man skal gøre for at clone sin HDD til SSD ved opgradering.

Der skal vælges om det hele skal styres automatisk, eller om man selv vil styre nogle af indstillinger vedrørende klargøring af kloningen. Det er især styring af partitioner, og kapacitet på disse man kan regulere hvis man vælger manuel opsætning. Det er dog automatisk der er nemmest at bruge og Acronis er designet til at foretage tingene automatisk med optimale funktioner hvor der kigges på størrelsesforhold på de 2 medier og disse tilpasses inden data klones over.

Det første man skal gøre er at vælge hvilket drev der er “kilde”, dvs. hvilket drev vi ønsker at klone over på vores MicroStation SSD drev. Når man klikker på drevet så får man i bunden oplyst partitionierne som drevet indeholder. Vi kan se vores notebook indeholder hele 3 af slagsen, hvor en er usynlig (recover).

Det næste er hvilket drev man ønsker der skal klones til og vi vælger her USB drevet som Acronis ganske korrekt har genkendt det til. Så er der ikke så meget mere at tænke over med dette program, da vi næsten er færdige og klar til at kloningen starter.
Vælger man den manuelle opsætning så vil man herfra få lidt flere muligheder hvor der kan styres partiteioner på “modtager” drevet, men det kigger vi ikke på her da langt de fleste bare vælger at klone deres harddisk direkte over til SSD drevet hvis de ikke tager den fulde pakke som betyder at Windows installeres fra bunden.

Så er man klar til at klone HDD til SSD drevet, hvor man her får oplyst hvordan SSD bliver opdelt i forhold til størrelse af partitioner. Vi havde 3 af slagsen på vores HDD og det samme kommer SSD til at indeholder i vores opsætning. Størrelsen på de enkelte drev er udregnet i procenter af størrelsen på HDD som er på 500GB, mens vi kun har 128GB til rådighed på SSD drevet.
Når dette er gjort og man starter kloningen så skal PC genstartes og selve kloning foregår ude i DOS mode der styres af Acronis programmet. Når dette er færdig bliver man bedt om at fjerne SSD drevet fra USB porten og installerer det i notebook.
Det betyder at kloningen er vellykket og nu kan vi skifte vores halv langsomme 500GB harddisk ud med den nye og lyn hurtige Buffalo MicroStation. Det giver jo nogle nye muligheder som vi skal se på under testen.
Test & Oplevelse
Denne gang kommer testen til at se en smule anderledes ud, for vi starter med at se hvad det betyder når man skifter den klassiske harddisk i en mellemstor laptop med MicroStation drevet. Men derudover kaster vi drevet ud i en ren SSD kamp med en stribe af tidligere og kommende drev til test som vi afslører senere. Vi skal se hvordan MicroStation 128GB drevet klarer sig i forhold til nogle af de andre løsninger der findes på markedet i dag.
Dette for at se hvor godt pengene er givet ud i forhold til features og selvfølgelig performance som nogle prioriterer ganske højt når prisen ligger i den ende som SSD klassen stadigvæk gør med fornuftig kapacitet.
Vi har testet Buffalo SSD drevet med en række forskellige programmer der sammen giver et billede af ydelsen på drevet rent performance mæssigt, mens den samlede oplevelse i hverdagen skal beskrives på en helt anden måde som vi kommer med til sidst i testen.
Test system (Notebook Upgrade)
CPU:
- Intel Core 2 Duo T6600, 2GHz
Kølere:
- Notebook
Bundkort:
- Notebook, Intel P45 chipset, Core 2 Duo
RAM:
- Kingston 2 x 2GB PC6400 DDR2
Grafikkort:
- ATI HD4650, 1GB RAM
HDD:
- Seagate Momentus 500GB S-ATA, 16MB Buffer, 5400RPM
- Buffalo MicroStation SSD 128GB, 64MB Buffer, S-ATA3.0
OS:
- Windows 7 32-bit.
Test system (Desktop Performance)
CPU:
- Intel Core i7 860, 2.86GHz
Kølere:
- Coolit ECO A.L.C.
Bundkort:
- Gigabyte P55A-UD7, Core i5 ATX
RAM:
- Corsair 2 x 2GB PC128000 DDR3, Core i5/i7 edition
Grafikkort:
- MSI Hawk R5770, 1GB RAM
HDD:
- Buffalo MicroStation SSD 128GB, 64MB Buffer, S-ATA3.0
- Corsair Nova Series, 128GB, 64MB Buffer, S-ATA3.0
- Intel X25-E, 80GB, 32MB Buffer, S-ATA3.0
- Kingston SSDnow V+ 128GB, 32MB Buffer, S-ATA3.0
- Western Digital Black Caviar, 1TB, 64MB Buffer, S-ATA6.0
OS:
- Windows 7 64-bit.
Programmerne der er blevet testet med er følgende.
ATTO Disk Benchmark 2.46
HD Tach 3.0
Crystal Disk Mark
Disse 3 programmer giver på hver deres måde et billede af forholdene omkring drevet på de forskellige faktorer man fokuserer på alt efter brug. ATTO viser den rå ydelse med forskellige fil størrelser på både læse/skrive siden, mens HD Tach viser den sekventiellere burst hastighed for drevet sammen med en gennemsnits læse hastighed på drevet. Crystal disk mark bruges meget efterhånden og viser læse/skrive hastighed på specielle sektioner, hvor det er blevet populært at kigge på 4k segmentet som bruges meget af især Windows7.
Men lad os først se hvordan tallene ser ud hvis man skifter vores klassiske 2½” 500GB 5400RPM harddisk ud med den hurtigere MicroStation 128GB SSD i vores Samsung R720 notebook.
Features der kigges på ved skift mellem HDD og SSD i notebook.
Boottid, (tænd notebook – klar i windows)
Kopiering af 1GB data fra mappe til mappe
ATTO Disk Benchmark 2.46
Resultater (upgrade)
Dette er de første resultater for vores opgradering af harddisk i notebook fra HDD til SSD, hvor det er flere faktorer der spiller ind. Vi har kun kigget på nogle af de mest oplagte da man ellers kunne se på loadtid af diverse spil, 3D applikationer osv. Men vi tager det som man lige har ved hånden og typisk oplever når der arbejdes med det i hverdages uanset hvilken størrelse ens notebook har.

De første tal vi har samlet er hvor lang tid vores Samsung notebook bruger på at komme ind i Windows fra man trykker på power knappen. Hvorfor vi har valgt denne faktor frem for “boot” til “windows” er for at se hvor længe man skal vente med HDD og SSD hvis man har virkelig travlt.
Det tager vores HDD lige under 1 minut at komme ind i Windows 7, hvilket er ganske flot men installationen er også rimelig ny og det er begrænset med programmer og processes der skal startes op. Det er ikke lang tid at vente, da man tit hører om folk der venter 2-3 minutter før deres PC er klar til brug.
Skifter vi over til SSD løsningen så bliver der klippet tæt på 20 sekunder af denne tid, hvor man skal huske at enkelte faktorer er helt identiske for begge opsætninger. Men efter blot 39 sekunder sidder man klar i Windows, og alting foregår bare noget hurtigere.
Det finder man ud af når man prøver at kopiere data rundt på SSD i forhold til HDD der skal bruge noget tid på at komme i gang, mens SSD bare starter med at flytte data når man trykker på knappen. Det er også derfor at 1GB data bliver kopieret på bare 14 sekunder, mens vores HDD opsætning bruger over 41 sekunder på præcis samme mængde data. Det er 27 sekunder til forskel på de 2 opsætninger, noget der for alvor kan ses og mærkes i hverdagen hvis man arbejder med store mængder data.
Men HDD har en lille fordel i forhold til SSD drevet, og det er større kapacitet som den eneste brugbare faktor. Selvfølgelig er der prisen, men den har været der hele tiden og er faktisk ikke så interessant at bruge som “undskyldning” mere.

Denne test med ATTO Diskbench som vi også kører på vores performance system er for at se hvordan SSD opfører sig i notebook, til “sammenligning” når vi kaster os over på det hurtigere system med større bundkort. Vi kan se at vores SSD drev smider ganske tæt på specifikationerne med 247MB/s på læse siden, mens der skrives med 145MB/s. Det kan vist ikke blive meget tættere på hvad de lover og rart at se specifikationerne faktisk overholdes og der ikke tabes nogen performance i vores notebook.
Kigger vi på den langsommere 500GB disk der kun opererer med 5400RPM, så klarer den alligevel 70MB/s på læse siden, mens der skrives med 66MB/s. Det er faktisk ikke så ringe hvis man sammenligner med mange 250-640GB 3½” harddiske i 7200RPM klassen, der ligger på næsten samme niveau.
Men forskellen er markant i denne test, og oplevelsen foran notebook er præcis den samme. Der skal ventes meget mindre på programmerne bliver startet op og hvor hurtigt tingene bliver gemt så man kan arbejde videre.
Der er kun en faktor som kører i baghovedet, hvor mange gange var det nu drevet var opgivet til at kunne skrive på SSD. En faktor jeg ikke bryder mig om at skulle tænke på da man faktisk skriver til ens disk ganske mange gange om dagen.
Så opgradering til SSD i en notebook er absolut noget der står højt på listen hos de fleste der har penge til det, og fedt at det kan gøres uden at skulle installere Windows forfra. Det virker 100 % efter hensigten og der mistes ingen ydelse ved kloning eller problemer med skadet data.
Resultater (Performance)
Så er det tid til den del af testen hvor vi kaster Buffalo MicroStation i direkte krig med en stribe SSD drev vi har liggende på redaktionen til test for tiden. Vi skal se hvordan det placerer sig i forhold til løsninger der netop er kommet på markedet, eller har været på markedet siden efterår/vinter 2009. Samtidig tager vi chancen og kaster en af de nye S-ATA6.0 harddiske med i kampen, bare for at se/vise hvordan de opfører sig med den nye båndbredde til rådighed.

Sammen med ATTO Diskbench bliver krigen mellem de 4 x SSD og 1 x HDD startet og det er tydeligt at se diskene placerer sig noget forskelligt i forhold til hinanden. Det SSD drev som i vores tests arbejder hurtigst på læsesiden er Intel X25-M drevet, som er berygtet for netop at være sindssygt hurtigt. Men drevet findes kun som 80 – 160GB og ikke en mellem version på 120/128GB som de andre SSD drev vi har med i testen. Men der hvor X25-M drevet er sindssygt på læsehastigheden er det langsomt på skrivehastighed sammen med ATTO.
Buffalo MicroStation drevet placerer sig fint mellem de andre drev, hvor deres nærmeste konkurrent må være Kingston da begge produkter tilbyder en komplet opgraderings pakke så man uden ekstra omkostninger let og hurtigt kan opgradere sin HDD til SSD, uanset om det er desktop eller notebook klassen.
Drevet der i denne test vinder overall er Corsair Nova Series som vi har testet for kort tid siden. Drevet trækker 270MB/s på læsesiden, mens det skriver med 200MB/s og dermed giver det bedste “overall” resultat. Buffalo drevet kommer ind på en samlet 3 plads, hvilket absolut ikke er dårligt mellem disse hurtige SSD løsninger.
Hvis vi bruger 10 sekunder på vores HDD der er kastet med i testen så er den næsten ikke værd at snakke om. Det eneste de forskellige tests er med til at vise er at max båndbredde på en harddisk vist er nået sammen med S-ATA3.0 standarden. Vi kunne ikke komme over den ydelse vi finder på det tidligere interface, så man skal ikke købe en S-ATA6.0 harddisk for at opnå mere ydelse. Den kommer simpelthen aldrig, men den nye standard er også til de kommende SSD harddiske der allerede er ved at brage ind i max ydelse for S-ATA3.0 specifikationerne.

Den næste test kigger kun på læsesiden, hvor vi skal have “burst” hen over hele drevet og gennemsnits læsetid. Skrivning betyder meget, men et SSD drev skal læse utroligt hurtigt for at give den voldsomme forbedring i forhold til den klassiske HDD. Programmet giver et fint billede af forholdene og i denne test kan vi se at vores Buffalo drev igen trækker sig ind på 3 pladen, men her viser vores HDD faktisk tænder som vi ikke regnede med. Den burster med næsten 290MB/S som ingen SSD drev klarer i vores test. Afstanden er dog ikke lang ned til SSD drevene og selvom HDD burster hurtigere så er slut resultatet at den taber.
De 4 x SSD drev ligger meget stabilt i denne test hvor de alle sejler tæt omkring de 200MB/s i gennemsnit, hvor Intel X25-M drevet dog atter engang viser hvorfor det er så populært på markedet. Grunden er også ganske simpel til deres bedre ydelse. Intel og Microsoft har udviklet TRIM funktionen til Windows 7 sammen og derfor kører deres drev sindssygt hurtigt sammen med Windows7.
Men igen viser Buffalo MicroStation drevet sig fra en fornuftig side, det formår nemlig at slå konkurrenten fra Kingston med nogle få MB/s på både burst og gennemsnittet.
Den sidste test er meget interessant for dem som kører med Windows 7 da man er begyndt at kigge på 4k fragmenterne. De er en stor del af Windows7 og dermed en stor fordel for det/de SSD drev der er optimeret til at læse/skrive den filstørrelse med maksimal ydelse.
Tager vi først den sekventielle hastighed på de forskellige drev så ligner det meget ATTO resultaterne og det enkelte SSD drev viser fordele og ulemper i forhold til hinanden på ydelsen. Det er derfor 4k testen kommer med i spillet for denne faktor spiller efterhånden en vis rolle når der vælges det nye SSD drev til desktop/notebook.
Vores HDD er helt ude af spillet og har virkelig problemer med de små 4k filer, mens de 4 x SSD drev har nemmere ved at håndtere dem. Intel sætter atter engang de andre SSD drev til vægs med næsten dobbelt skriveydelse end de andre drev, mens Corsair slår de andre på læsesiden. Vores Buffalo MicroStation ligger sig pænt i midten med en yderst stabil ydelse, hvor der ses på forskellen mellem læse/skrive hastighed. Her er forskellen meget lille mens den svinger lidt mere på de andre modeller, men ingen kommer uden om at Intel X25-M drevet overall vinder på ydelsen.
Men det vigtigste er at Buffalo har placeret deres SSD drev i nærheden af de andre og tager man 256GB modellen så stiger ydelsen markant, men det samme gør prisen.
Testen af MicroStation viser lidt forskellige resultater, men det skyldes de forskellige forhold der testes under ligesom i virkeligheden. På rå ydelse kan drevet ikke følge helt med de nyeste SSD der findes på markedet, men set i forhold til HDD så er drevet imponerende.
Det hele bliver afgjort af prisen som desværre ikke er blevet oplyst endnu, for det viser hvor MicroStation SSD placerer sig i forhold til Kingston der må anses som den største konkurrent.
Prisen
Buffalo Micro Station SSD 128GB er desværre ikke til at købe i Danmark endnu, og faktisk er det så nyt på markedet er pris strukturen kun lige er dukket op. Vi håber på at drevet placerer sig i nærheden af Kingston alt efter kapacitet og så skal 128Gb ligge omkring 2200kr. Men de tal vi har set tyder desværre lidt højere, men det kan nå at ændre sig endnu da de blev annonceret officielt 12 maj.
Konklusion
Det er første gang vi har Buffalo inden på redaktionen i SSD klassen og det er faktisk første gang vi overhovedet har set et SSD drev fra producenten. Vi kender deres løsninger inden for NAS området der er utroligt populært, men deres udvikling inden for SSD området er skudt i gang efter markedet har vist at SSD er fremtiden.
Vores test sample er et af de første der er produceret, men alligevel har det vist at specifikationerne som der gives bliver overholdt hvilket er en vigtig faktor hvis man skal have succes på markedet. Så er det bare at finde ud af hvilket segment deres løsning henvender sig til og hvilke konkurrenter de har på området.
Generelt så er alle SSD løsninger en konkurrent til MicroStation drevene fra Buffalo, men hvis man tager fat i features og bundle så bliver antal af konkurrenter indsnævret til bare 1. Men det er heller ikke hvem som helst der står bag det mærke, da Kingston er blandt verdens største RAM producenter men også er blevet godt kendt for deres SSDNow serie vi har kigget på tidligere.
Fælles for disse løsninger er at de tilbyder en komplet pakke løsning så man kan opgradere sin HDD til SSD uden at skulle installere Windows fra bunden og/eller tage en masse backup af data inden man starter med at klone.
Micro Station har et bundle som gør det nemt at opgradere sin notebook eller desktop PC til SSD i stedet for HDD på primær drevet, men det giver faktisk også mulighed for at bruge SSD drevet som et stort USB pendrive. Men det gør man kun hvis man har for mange penge, eller endnu ikke har nået at tage drevet i brug og skal flytte meget data.
USB porten spiller en ganske stor rolle, men der findes flere SSD løsninger med USB porten vi skal bare et par generationer tilbage. De fleste producenter har valgt at fjerne USB porten igen, men Buffalo har valgt at introducere den i deres løsning som et salgsparameter man ikke kan komme udenom.
Det eneste vi faktisk mangler fra Buffalo er deres pris politik på den nye MicroStation SSD klasse, men vi forventes at de grundet konkurrence med Kingston på området vil placere sig i nærheden eller under Kingston for at hapse potentielle kunder.
Buffalo har en god løsning på bordet, hvor ydelsen er i den gode klasse uden dog at være det hurtigste. Men overall så klarer drevet sig virkelig godt hvilket er det vigtigste, og så vil prisen bestemme hvilken kapacitet man skal vælge.
Eneste store minus ved MicroStation drevet er som vi beskrev i starten de synlige stik til S-ATA og power. Det er skrøbelige stik som let kan skades ved for hård behandling og uden støtte/dække fra mindst en side kan det uheldigvis ende med et knækket stik som garantien aldrig vil dække. Så drevet skal tilsluttes med en vis forsigtighed, ellers synes der ikke at være nogen svagheder og ulemper ved drevet rent fysisk og praktisk.

Buffalo MicroStation SSD trækker vores iTrends karakter-skala system op til gode 85 points for et SSD drev i den nyere generation som tilbyder en række features de færreste SSD brands vælger at fokusere på, men det giver fleksibilitet og sikkerhed for brugeren hvilket kan betyde noget ved køb af SSD harddisk. Prisen er vores ukendte faktor og derfor holder vi drevet på et lavere karakter niveau, selvom det lever helt op til forventningerne og giver bang for the buck, men overfor de helt store drev så er ydelsen lige et par procent langsommere. Dog ikke langsommere end at det giver en fed oplevelse når notebook eller desktop PC bliver opgraderet fra den nuværende og forældet HDD generation. Blotlagte stik til S-ATA og power imponerer os desværre ikke og det kan være en svaghed på drevet hvis man ikke er forsigtig eller undgår stress på kablerne.

Den generelle og ganske positive oplevelse af det sprit nye SSD drev fra Buffalo udløser et Save Buy certifikat for de har introduceret et interessant løsning der henvender sig til folk med opgradering i tankerne, men også for at levere god ydelse i forhold til markedet i dag. Det er dog deres bundle, USB port og opgraderings software der er med til at gøre det specielt for ellers var det bare et endnu et SSD drev på markedet.
Note – Vores artikler på itrends BØR ikke anvendes som direkte købsguider, da itrends ikke tager ansvar for evt. misforståelser eller fejl i artikler. Hvis produktet har interesse så henviser itrends læserne om at indhente yderlig information, samt læser andre anmeldelser inden evt. købsbeslutning. Itrends tager intet ansvar ved fejlkøb i forbindelse med artikler!
Kategori: Featured • Harddisk & SSD • Hardware

