Creative HS-930i in-ear – Revideret


Produkt udlånt af: Creative
Producent: Creative

Vi har været nød til at revidere denne artikel. Sommetider så kan det godt gå for stærkt når vi har travlt, men det skal selvfølgelig ikke gå ud over produkter, reviewet og jer læsere. Derfor er der kommet nyt i denne artikel og det vil være at finde med “Tiltet skrift” og vil være at finde under brugen af HS-930i.

Som Creative selv skriver på deres site, “Lommeheadset i mikrostørrelse, Zen-minimalisme, præcisionstunede ultra små 6 mm mikrodrivere, virkelighedstro, dybe effektfulde bastoner”. Det er nogle store ord at bruge, og vi får at se om de passer.

Vi kan dog med det samme konstatere, at det er det mindste in-ear sæt, som vi har set, til dato på redaktionen, så lommeheadset i mikrostørrelse passer ganske godt. Om de flotte ord passer, det ser vi så på i løbet af denne artikel. HS-930i har også en lille mikrofon, så man kan benytte sættet til at snakke med andre.Æsken, som HS-930i ankommer i, er en lille sort æske med illustrationer, om at sættet skulle fungere sammen med en iPhone, det skal så lige tages med et gram salt, men det kommer vi mere ind på. Udover HS-930i, så ligger der også to par ekstra silikoneørestykker, en lille sort transportpose, en adapter ledning, for tilslutning til en laptop, samt en manual og sikkerheds-instruktioner.

Tekniske specifikationer

  • Øretelefoner
    • Drivere: 6 mm mikrodriver
    • Frekvensgang: 20 Hz-20 kHz
    • Impedans: 16 ohm
    • Følsomhed @ 1 kHz: 105dB/mW
  • Mikrofon
    • Frekvensgang: 80Hz ~ 10kHz
    • Impedans: 2,2 k ohm
    • Tilslutning: 3,5 mm guldbelagt stik
    • Ledningslængde: 1,2 m iltfrit kobber
    • Vægt: 12g
    • Farve: Sølv

Garanti

  • 1 års begrænset garanti på hardware

HS-930i

Sættet er et af de mindste in-ear’s, som har været forbi vores redaktion og de er virkelig små, men designet er flot og man kommer næsten ikke nærmere et mere stilrent design.

Sættet er udført i aluminium i hoveddelen samt de to farvede ringe, som viser at rød er til højre øre og blå er til det andet. Den nederste sorte del er udført i gummi og kan drejes 180 grader, så man på den måde kan få den rette vinkel på ledningen, så det lille stykke beskyttelse forenden, ikke vil genere en.

Man kan lige ane på den ene, at der er graveret Creative ind på hoved enheden og der er også et ganske lille R og L, men de er godt nok ikke nemme at se, så det er godt at de har sat de to farvede ringe på.

Den lille mikrofon, som der er placeret på ledningen, ca. 15 cm fra den højre enhed, passer sådan at trækker man i mikrofonen og ind til munden, så er den lige ud for. Når man får sat dem i ørerne, så syner de ikke af ret meget og de er perfekte, hvis man skal have noget over hovedet. Det lille design og at den sorte del kan drejes, gør at man kan lade ledningen gå op og om bag øret, så man på den måde bedre kan bevare positionen af enhederne i ørerne.

I brug

JA, så stikker vi dem i ørene og hører hvordan de klarer de sædvanlige genrer musik, som der prøves med her. Jeg er målløs, allerede inden at jeg har skruet ret meget op for lyden, sikke da en power at få smidt ind i ørerne. Det bliver absolut ikke dårligere når der fyres op under volumen knappen, og lyden er så kraftig og ren, at vedvarende brug af HS-930i kan resultere i tinitus i en al for tidlig alder, for sikke da en power. Jeg har aldrig hørt noget lignede. Det kan godt være at de ikke ser ud af noget, men her snydes man godt nok.

Uanset hvilken genre musik jeg bød dem, så gav de utrolig kraftfuld ren lyd retur, diskanten er ikke skinger, men er lige i skabet og det er bassen også. Jeg har ikke ord for hvor godt de lyder, de skal simpelthen høres.

Designet kan næsten ikke blive mindre og mere minimalistisk. Her har Creative godt nok ramt rigtigt, men også rigtigt når det kommer til illustrationen på kassen, når der vises at de virker sammen med en iPhone på kassen. Det gør de virkelig, da de har et 3,5 mm Jackstik som har lidt ekstra i stikket, så man godt kan føre samtaler via iPhonen, og det kan man også via. sin laptop, med den ekstra adapter der følger med. Det er blot at sætte de i de respektive stik i laptoppen, forbinde HS-930i’eren og så er man kørende.

Det smarte ved HS-930i er at den lille mikrofon del der er på ledingen, også fungere som en lille kontrol del, for trykker man en gang på knappen, så pauser man musikken, og et tryk til starter så musikken igen. Trykker man så hurtigt to gange, så springes der til næste nummer i rækken. Ringer telefonene så imens man høre musik, så skrues der ned for musikken, og man får så ringetonen i stedet for, et tryk på den lille mikrofon, løfter røret så man kan føre samtalen. Men det er svært at ramme knappen på den lille del, da man ikke rigtig kan føle hvor knappen er.(sikkert fordi jeg har for ru arbejdshænder). Man behøver heller ikke at starte selve iPod delen i sin iPhone, da et tryk på knappen starter afspilningen derfra hvor man stoppede den.

Kvaliteten i samtalen er ikke i top, men den er absolut heller ikke dårlig, for man kan udmærket høre hvad der bliver sagt, dog var det en lidt tom tone. Mikrofonen klarede til gengæld rigtig flot at opfange min stemme.

Samtale er også blevet testet sammen med teamspeak3 på laptoppen, hvor jeg har snakket med gutterne fra klanen og her er der heller ikke noget at komme efter. Det er som om at personerne sad ved siden af mig. Mikrofonen fanger igen ens tale flot og man kan koncentrere sig 100% om samtalen, da man ikke bliver forstyrret af lyde eller andre samtaler i omgivelserne.

Efter at artiklen kom online første gang, var der en forespørgelse på om den kunne testes med en anden mobil, det er det hermed blevet gjort, og det er den meget lækre HTC Desire som der måtte aflevere noget tid sammen med HS-930i. Her er lyden akkurat den samme, og med samme gode bas og diskant, og funktionerne med at skippe nummer og opringningen som ved iPhonen er nøjagtig det samme.

Hvad er prisen på Creative HS-930i in-ear

Dette lille fantastiske in-ear sæt med stor lyd, er set på nettet til ca 550.- kroner.

Konklusion

Det er noget af en genistreg Creative har lavet her. Dette lille HS-930i in-ear sæt er lille af sig og med et meget minimalistisk udseende og som kun vejer 12 gram, og det gør, at man ikke mærker at man bærer dem og det at de er så små, gør også at det ikke råber til omverden, men lyden er stor og prangende.

Jeg har læst andre reviews omkring dette produkt, men jeg kan ikke følge dem, for der skrives blandt andet at bassen lyder som om den kommer fra en højtaler der står på den anden side af en væg. Det kan jeg slet ikke tilslutte mig, for jeg er bas-freak og her er der absolut bas, også dyb bas. Jeg afprøvede med forskellig typer musik og fælles for dem alle var, at der er en formidabel god lyd, både ren diskant og god bas.

Samtale fungere også fint og det er som om at personerne sidder ved siden af en, det er klar og tydelig tale der både kommer og sendes. Samtale funktionerne er gode og fungere upåklageligt. Både på en iPhone og en HTC Desire.

Prisen kan virke afskrækkende på nogen, men man får sig altså et af de mindste in-ears med en formidabel lyd.

Creative HS-930i in-ear trækker vores iTrends karakter-skala op til 95. Det er et fantastisk lille in-ear’s, som forbavser en over den store lyd, fra så lille et sæt. Diskanten er i orden og bassen absolut også. Men på grund af den lidt tomme tone der er ved samtaler, så rammer de desvære ikke 100 på vores skala.

Note – Vores artikler på itrends BØR ikke anvendes som direkte købsguider, da itrends ikke tager ansvar for evt. misforståelser eller fejl i artikler. Hvis produktet har interesse så henviser itrends læserne om at indhente yderlig information, samt læser andre anmeldelser inden evt. købsbeslutning. Itrends tager intet ansvar ved fejlkøb i forbindelse med artikler!

Kategori: FeaturedLyd & Højttalere

Tags: , , , , ,



Kommentarer (12)

Trackback URL | Kommenter RSS Feed

  1. JvT siger:

    Har i mulighed for at teste om man kan bruge microfonen på headsettet til en anden telefon end lige iPhone?

  2. Teddy siger:

    Desvære ikke

  3. Teddy siger:

    OMG!!! de er da fede :)

  4. JvT siger:

    Tusind tak for opdateringen, især brugen af headsettet i en anden telefon end Iphone!

  5. unmann siger:

    Jeg er også glad for at testede headsettet i en Desire og at det fungerer :-)

  6. mads__mays siger:

    hej har lige fået dem ind af døren og tænkte nu skal der fandme høres musik, men nja de lyder af lort… bassen findes ikke… diskanten er skrigene… og bare man vender hovdet begynder de at skratte… posen der er med er god nok kan ca havde min ipod touch der i, men ellers er det et lorte produkt

  7. Teddy siger:

    Det forstår jeg ikke, for jeg har absolut ingen problemer med dem og havde jeg de problemer som du skriver der, så havde de slet ikke får den karakter. Så kunne der måske være noget galt med stikket i enten sættet eller din ipod og har du prøve med et par af de andre silikone propper, for man skal bruge dem som passer til en selv, for at få god lyd.

  8. mads__mays siger:

    har prøvet med alle propperne og prøvet i min computers onbord og externe lydkort og min bærbare, men generelt lyden er blevet bedre efter den har kørt med lidt musik i noget tid, men men jeg håbede jo at de var nogle der kunne klare en masse bass, men mine efter hånden 2 år gamle x230 kan give mere bass hvor skrugen er skruget helt ned… er ret så sur over det

  9. mads__mays siger:

    ja okay, der begynder at komme mere og mere bass :D så skal hvist lige vente lidt og se om de kommer til at virke som du skriver teddy.

  10. SorenAVK siger:

    Ok bare lige for at få det på det rene :-) .
    Disse vil altså fungere med andre telefoner (har lige købt en samsung I9000)?
    Er der FM reciver i? (jeg skal have headset tilsluttet før man kan hører radio)

    Håber i kan hjælpe, da jeg ikke vil åbne dem før jeg er sikker på om det er ok.

    MVH Søren

  11. Teddy siger:

    Nej der er ikke FM reciver i, i så fald så havde jeg skrevet det i artiklen.

Skriv kommentar

Du skal være Logget ind for at kommenterer en post.