Lacie Network Space 2
Produkt udlånt af: Rosenmeier
Producent: Lacie
Kapacitet i computer branchen har aldrig været så vigtig som den er i disse tider. Hvad enten det er private eller virksomheder så spiller kapacitet en større rolle end nogensinde og det er en klar konsekvens af den kraftige udvikling inden for det teknologiske område. Vi er simpelthen så digitaliseret at meget af vores liv er placeret på medier der kræver kapacitet.
I starten var det bare kapacitet i vores computer der var nødvendigt, men så kom behovet for at kunne transportere store mængder data og derefter blev mobil kapacitet til et stort behov. Den ultimative løsning kom da transportabel kapacitet kunne deles med andre i et netværk uden brug af en computer og det var i den forbindelse at NAS løsningerne fik deres indpas.
Vi har set på flere NAS løsninger, men det er første gang vi skal hilse på Lacie der absolut ikke er nogen ny producent på markedet, men som vi bare ikke har mødt tidligere.
Lacie har ligesom mange andre producenter stor fokus på transportable kapacitet løsninger, eller på godt dansk eksterne harddiske. I forbindelse med at NAS løsningerne er blevet noget alle skal eje så har Lacie også udviklet en serie af produkter på det område hvor vi skal kigge nærmere på Network Space 2. Denne enhed kombinerer den transportable kapacitet med NAS verdenen, en løsning der giver bedst mulig fleksibilitet uanset hvem du er og hvad du skal bruge din kapacitet til.
Lacie er ikke hvilken som helst producent og det er deres produkter heller ikke. Det er designer verdens mekka når man kommer til deres løsninger hvor kendte designere har været på spil og derfor kan vi sammen med Network Space 2 også få oplyst at denne model er designet af Neil Poulton.
Det er ikke en designer jeg kender, men når man skriver vedkomme på sin kasse må det betyde at han er stor og produktet derfor bærer en højere værdi fordi han som designer har skabt dets udseende.
Kassen afslører en “klassiske” 1-disk løsning der både fungerer som USB drev, men også som NAS server i deres Home Storage klasse, hvilket betyder at enheden hovedsageligt henvender sig til det private marked samt små virksomheder.

Dette er hvad der hives ud af kassen til Network Space 2 enheden. Ud over selve den blank pianosorte NAS enhed så medfølger der en ekstern strømforsyning af den nyeste slags hvor stikket i bunden kan udskiftes mellem 220V og 111V. Dvs. NAS kan bruges overalt hvis bare man husker at tage begge stik med på rejsen.
Derudover medfølger der en mindre manual der beskriver hvordan man opsætter NAS første gang på en række sprog inkl. dansk. Sammen med en software CD der indeholder Lacie Network Agent software og en række manualer der kan/skal læses igennem for at lære hvordan Network Space 2 bruges korrekt.
Sidst men ikke mindst så har Lacie vedlagt både et RJ45 netværks kabel og et klassisk USB kabel så NAS server kan tilsluttes via begge forbindelser direkte fra kassen.
Billedet her ligner måske ikke en blank piano sort enhed, men den slags er drøn svært at tage billeder af i hverdagen, men det betyder også en anden ulempe for Network Space 2 og det er fedt fingre, støv osv. Derfor skal man ikke købe sådan en model hvis man har problemer med at kigge på den slags skidt eller hvis man generelt lever et beskidt sted for det er ærligt synd pga. det flotte design.
Det er 100 % tydeligt hvem denne NAS server er designet til og ikke engang jeg selv er i den kategori. Det er til dem som ønsker der ypperste inden for design til deres PC enheder og derfor det blanke og diskrete design der gør man ikke kan se hvad det faktisk er.
Det har også stor betydning for WAF faktoren der stadigvæk er en del af hverdagen for dem som lever sammen med deres bedre halvdel. De har typisk en vis rolle for hvordan tingene skal se ud i hjemmet og især i stuen, hvorfor det er vigtigt at WAF faktoren kommer på plads så kvinden synes det er ok at have stående.
Network Station 2 er yderst diskret, hvor det kun er en USB tilslutning i fronten og et Lacie logo på siden der afslører boksens identitet.

Vender vi den ultra blanke Lacie enhed om så kan vi dels se logoet på siden og i bagenden finder vi en række tilslutninger. Der er USB2.0, RJ45 og power tilslutning da Network Station 2 kører med en ekstern strømforsyning. Ved siden af power tilslutningen sidder power knappen.
Over alle tilslutningerne er der en række huller der giver mulighed for luft til 1TB harddisk der sidder indeni enheden. Der er ikke oplyst som Network Station 2 er udstyret med nogen form for blæser, for det burde ikke være nødvendigt når man ser i forhold til andre producenter og deres løsninger i samme klasse.

Kigger vi i bunden af Network Space 2 enheden så kan man se hvordan de giver luft til den store 1TB harddisk i et ellers 100 % lukket design. De har bygget kabinettet så hele bunden består af huller med luft op til harddisken. Det er faktisk muligt at se harddisken. Samtidig har de været så geniale at sætte de forskellige logoer og godkendelser under hver af de kraftige gummi fødder som en sjov detalje.
Derfor er der ingen problemer med luft op til harddisken, men desværre åbner det for en svaghed i konstruktionen. De mange åbninger i bunden af Network Space 2 enheden giver desværre også mulighed for fremmedobjekter der kan slippe op til harddisken, endda en tynd skruetrækker kan hakkes op i harddisken hvis man har sådanne tanker.
Desværre har Lacie ikke rigtig andre muligheder hvad angår udluftning når man vælger et design som dette og samtidig undlader at udstyre enheden med en blæser. Dog er problemet kun stort hvis folk faktisk opdager at man kan se direkte op til harddisken.
Det er en ganske habil enhed, hvor designet går langt forud for de tekniske specifikationer. Alligevel så forventer vi os noget af Network Space 2 enheden, fordi der er indbygget NAS funktion med dertilhørende muligheder over netværket.
Men inden vi kigger på interface, så lad os tage et kig på de tekniske specifikationer omkring Lacie Network Space 2 enheden.
Specifikationer
Capacity :
1 TB
Interface :
Gigabit Ethernet 10/100/1000 Mbits** and USB 2.0
Interface Transfer Rate :
Ethernet: up to 65MB/sec
USB: at least 30MB/sec
Dimensions (WxHxD) :
117 x 193 x 45 mm / 4.6 x 7.6 x 1.8 in.
Weight :
950 g / 33.5 oz.
System Requirements :
Latest versions of Windows® XP (SP2 and SP3), Windows Vista® , Windows 7/ Mac® OS X 10.5, 10.6
Router (for Ethernet connection)
UPnP/DLNA compliant device for media streaming
Box Content :
Lacie Network Space 2
Ethernet cable
USB cable
External power supply
Utilities CD-ROM including LaCie Network Assistant
Quick Install Guide
Comments :
*Up to six private shares available.
**1TB = 1000GB. 1GB = 1,000,000,000 bytes. Total accessible capacity varies depending upon operating environment (typically 10-15% less).
***Transfer rates depend on file sizes and formats, LAN configuration and other factors. Typical transfer rate in wired Gigabit Ethernet network can be up to 35MB/s.
Warranty :
2-Year Limited Warranty
Software
Når vi kommer til software pakken, så skal man have installeret LaCie Network Assistant på den/de maskiner der skal have kontakt med NAS serveren og mulighed for at arbejde i dens interface. Det er et system vi kender fra de fleste NAS servere der findes på markedet så LaCie er godt med på dette område.

Dette er App til opsætning af NAS første gang og efterfølgende til at se/fange NAS server når/hvis der skal laves nogen ændringer, eller funktioner skal bruges. Network Space 2 har nemlig en række funktioner der skal bruges via selve interface, hvor bl.a. download station m.m. er at finde.
Selve opsætning er ganske simpel, for der vælges hvilken type netværk og så kan man fange enheden via link i toppen af programmet der rammer den IP adresse som Network Space arbejde på. I vores tilfælde 192.168.1.23 som er i den klassiske IP struktur, men det varierer efter hvilket netværk den tilsluttes.

Når man kommer ind til Webinterface på Network Space 2 så bliver man faktisk mødt af et ganske stilrent design der matcher selve produkts stil. Bedst af alt så kommer man frem til mulighed for at se webinterface på dansk der gør det mere brugervenligt for nybegyndere.
Det lille webinterface til Network Space er grafisk opstillet med en masse ikoner og beskrivelser. Men LaCie har også lavet deres helt egen “widget” sektion i toppen og bunden, hvor små bokse med informationer står. Disse bokse kan flyttes rundt og erstattes med andre inden for de kategorier som enheder understøtter.
Det er ganske nemt at bruge og når overblikket er dannet så finder man en del funktioner gemt i software pakken.

En ganske vigtig funktion i en moderne NAS server er at den skal være økonomisk hvad angår strømforbrug og til trods for den begrænsede størrelse så har Network Space 2 sit helt eget ECO setup, hvor man kan styre lyset i fronten af NAS, dvs. at man kan tænde eller slukke det. Derudover kan man bestemme hvornår disken skal stoppes når der ingen aktivitet er på drevet, samt mulighed for dvaletilstand der får hele NAS til at lukke ned ved minimal aktivitet (f.eks. om natten).
Sidst men ikke mindst har man mulighed for at opsætte et tidsstyret program der vælger hvornår NAS tænder og slukker hver dag. Dette passer godt til små virksomheder, der ikke har til huse på en privat adresse, med faste åbningstider.

Network Space 2 har en download sektion der styrer download af torrents som de fleste NAS servere har mulighed for at gøre automatisk. Der er mulighed for at køre 5 downloads af gangen, så der er lidt begrænsninger på den lille NAS server. Opsætningen er ganske simpel, hvis man bruger den slags og der kan opsættes hvor meget båndbredde der kan bruges til download/sende data via sektionen.

Af de mere traditionelle funktioner i opsætningen er der hele kontrollen over netværket i NAS serveren, hvor der godt nok ikke så er mange funktioner at rode med. Der er mulighed for at opsætte netværket efter DHCP eller manuelt, og så har man mulighed for at åbne op til fjern adgang, der styres via en række online tjenester som dyndns.org.

Nogle af de funktioner der ligger i interface til Network Space 2 kan vi dog ikke helt gennemskue, hvor denne “Kopier” sektion men den findes i hvert fald og den ser ud til at kommunikere med USB enheden som Network Space 2 kan tilsluttes i fronten.
Ud fra denne information må det svare til den “knap til kopi” funktion som de fleste NAS servere har på selve fronten, hvor LaCie har indbygget det som en funktion i deres interface. Problemet er bare at man skal igennem en masse programmer for at nå herind og kopiere indholdet. Det virker overhovedet ikke optimalt efter vores hoved, så det skal ikke være derfor man køber den lille NAS server.

Det sidste vi lige vælger at kigge på inden vi kaster os over ydelsen er deres Medie interface som Network Space 2 også har tilrådighed. Det er en “online” FTP funktion/billede funktion hvor man kan arbejde med filerne ude på selve NAS serveren. Den er ganske praktisk når det kommer til at danne sig et overblik over tingene, men det har en kæmpe svaghed der ligger i at man kun kan overføre 5 filer af gangen til/fra sektionen og det har ingen tid til i en travl hverdag.
Så denne funktion er kun optimal til at kigge på indholdet, men det gør de fleste alligevel via deres stifinder som kan fange enheden ganske simpelt over netværket.
Test & oplevelse
Det er på tide at teste den kompakte LaCie Network Space 2 server hvor vi har arbejdet med noget fil kopiering frem og tilbage mellem NAS enheden og vores PC på gigabit netværk. Der er blevet arbejdet efter de helt store filer der giver et rimelig konstant billede af hvor meget data der kan sendes og modtages.
Derfor har vi taget 2 forskellige medier og deres kapacitet til at sende fra PC til NWSP2, bagefter tilbage og til sidst har vi lavet en kopiering fra mappe til mappe på NAS serveren selv for at se hvor meget ydelse der ryger for en 1-disk løsning og hvor meget performance det tager at skulle ud igennem PC og tilbage igen, men især hvordan controlleren klarer belastningen i den kompakte enhed.

Vi starter med den store 4.3GB ISO fil og det skal nævnes fra start at vi kører UDEN jumbo frames aktiveret der kan være med til at hæve ydelsen når man kører med overførsel af store filer. Vi kører med det system som langt de fleste kører med i hverdagen og optimeret til overførsel af blandede filer.
Det tager næsten 5 minutter at overføre de 4.3GB fra PC til NWSP2 serveren, hvilket giver os et gennemsnit på knap 14,5MB/s. Det er faktisk langsommere end mange vil kunne opleve på en USB2.0 forbindelse og vi troede ærligt det var en fejl i enheden, men skrivning til NAS sektionen er ikke verdens hurtigste på markedet. Det er kun det at vi snakker NAS som overhovedet giver mening da man kan dele filer over netværket, men lige som det ser ud her er ydelsen nærmest ikke tilstede.
Heldigvis ser det lidt bedre ud når man tager fat i en masse små fil fragmenter, hvor der ikke er lige så stor buffer belastning men vi havde nok forventet bare en smule mere ydelse. Når data skal fra NWSP2 til PC går tingene langt bedre og vi klarer det på lige over 2 minutter med et gennemsnit på godt 35MB/s. Dette er på USB2.0 niveau, og stadigvæk ikke optimalt over netværk, men bedre end skrivehastigheden.
Når data skal kopieres fra sted til sted på NAS så går vi forbi 6½ minut og knap 11MB/s hvilket er som forventet desværre. Det kan faktisk bedre betale sig at “klippe” en fil fra mappe til mappe, da det ikke kræver en fuld kopierings process.
Men hvordan ser det ud når man går ned til en 700MB fil størrelse.

Nede ved 700MB bliver tallene selvfølgelig noget mindre, men det er også en langt mindre fil der skal arbejdes med. Billedet er dog det samme, hvor læsehastigheden fra NWSP2 dog kommer over op til 43MB/s. Det er stadigvæk ikke imponerende tal der kommer fra NAS serveren så vi måtte prøve at kigge på et andet test program, bare for at se hvordan performance er på den lille enhed.
Derfor tog vi fat i ATTO Diskbench, som tester performance over de forskellige fil størrelser fra 0.5kb til 8MB store filer. Dvs. noget der minder lidt om hverdagens brug, men testen viser kun hvordan det ser ud med en vis mængde af gangen.

Testen her viser noget lidt andet end vi har set, eller faktisk så viser den næsten samme billede. Det vigtigste den viser er at læsehastigheden er mere end dobbelt så høj på NWSP2, men også at skrive hastigheden ligger rimeligt stabilt omkring 25MB/s når det gælder små filer. Dvs. vi snakker om noget der minder om USB2.0 hastighed og det er bare ikke imponerende.
Læsehastigheden ligger på sit bedste omkring 60MB/s. hvilket er noget mere tilfredsstillende, men desværre viser testen også at ydelsen stiger og falder alt efter størrelse på fil materiale. Top ydelse ligger omkring 32 – 128Kb filstørrelse, og heldigvis er det også et meget brugt område.
Resultaterne viser dog hvad NWPS2 henvender sig til, og det er 100 % privat hjemmebrug hvor der skal kunne streames lidt billeder, musik og film over netværket. På film siden går det heldigvis lige fordi læsehastigheden er ok, men der skal ikke meget aktivitet på netværket eller NAS før at streaming bliver ustabil.
Men der klarer den sig også udmærket, hvor USB funktionen også har sine fordele hvis man altså kan acceptere at blot 128GB er til rådighed på denne front og ikke hele kapacitet på 1TB som NWSP2 er udstyret med.
Ydelsen med Windows7
Vi er lige nødt til at lave et lille tillæg til ydelsen for Network Space 2, da tallene for Windows 7 ser anderledes ud. Grunden er at Windows 7 er forbedret på mange områder, hvor især netværket udnyttes mere optimalt og faktisk giver NWPS2 lidt mere ydelse end vi har set med vores tidligere resultater.
I windows 7 ligger gennemsnits skrivehastighed på 27MB/s, mens læse hastigheden ligger og svinger tæt på 60MB/s. Dette er heldigvis nogle tal der er langt bedre end det vi ser nu, men det er lidt bekymrende at det kun er Windows 7 som trækker det ud af systemet. Det er stadigvæk mange som anvender XP og dermed ikke opnår den fulde ydelse af NAS enheden som andre NAS servere gør uden problemer.
Hvad koster Lacie Network Space 2
Den flotte Lacie Network Space 2 er ingen nyhed på markedet og kan i 1TB udgaven vi har testet erhverves for godt 1000kr. Hvor vidt dette er dyrt eller en fornuftig pris kommer helt an på hvad formål man køber sin NAS og hvilke krav der sættes. 1000kr. er dog ikke galt hvis man ser på designet generelt for en lækker ekstern 1TB harddisk med NAS features, men der findes andre alternativer i samme prisniveau med langt bedre muligheder.
Konklusion
Det er efterhånden blevet til et par NAS løsninger her på redaktionen og det har været meget blandet løsninger vi har kigget på. Fælles for alle NAS løsningerne er dog fleksibilitet i form af medie/data der kan deles frit over et netværk som binder et hjem eller virksomheden sammen.
Hvilken NAS løsning man skal vælge kan og vil vi ikke svare på, for der er så mange forhold der spiller ind når man går på jagt.
LaCie der i mange år har været kendt for deres eksterne disk løsninger er også med på NAS området, hvor fokus stadigvæk ligger på et meget specielt design af produkterne og den egentlig grund til at de købes. Network Space 2 som vi har kigget på i denne artikel kommer med et klassisk LaCie design, hvor den kendte designer Neil Poulton har sørget for det rene look som enheden har.
Rent designmæssigt er der ikke noget at komme efter på Network Space 2 enheden, hvor den fremstår ganske diskret og lækker for den kræsne bruger, men kaster vi blikket over teknikken ser det ud til at LaCie for alvor har noget at lære på området, eller ikke fokuserer nok på mulighederne.
Network Space 2 har et fint web interface der fungerer på dansk med en del sjove funktioner/muligheder, men når vi kommer ud til performance delen som spiller en væsentlig rolle falmer billedet temmelig voldsomt.
Ydelse der kun på enkelte områder kan nå USB2.0 standarden på et gigabit netværk er på ingen måder imponerende, faktisk er USB delen hurtigere på nogle områder end NAS delen. Går man over til Windows 7 er forholdene dog en smule bedre, og det lader vi komme enheden til gode da ydelsen faktisk er hel fornuftig under det nyeste OS fra Microsoft.
Når det kommer til USB delen som LaCie har udstyret Network Space 2, så er der underligt nok kun mulighed for at bruge 128GB kapacitet her og dermed har man ikke al kapacitet til rådighed på USB siden, mens NAS sektion har fuld rådighed og diskens indhold.
Ser man bort fra svingende performance og underlig USB opdeling så virker NAS serveren over netværket og vil passe fint til et hjem uden de store krav. Den fylder ikke ret meget og er ganske diskret, men der skal betales 1000kr. for enheden, der placerer den hvor andre løsninger også findes med bedre features og performance.
Så behov for stil og design skal komme forud for performance hvis man skal vælge Network Space 2, noget masser sikkert vil nikke ja til men vi er lidt skuffet over den lille NAS fra LaCie.

Lacie Network Space 2 trækker vores iTrends karakter skala op middel 80 points for en NAS løsning der designmæssigt er i den flotte ende, men det er også her LaCie virkelig holder deres potentiale for det tekniske overrasker ikke særligt, selvom deres fine webinterface byder op til muligheder. En ydelse der nærmest ikke er til stede, en USB funktion der er kapacitetsmæssigt begrænset på et marked hvor der findes andre løsninger i denne prise klasse. Dvs. designet er og bliver grunden til at man køber en Network Space 2, samt behov for NAS blot er at kunne dele/gemme sine filer over netværket og så er Network Space 2 måske den flotteste og mest diskrete løsning vi har set, det er bare ikke nok.
Note – Vores artikler på itrends BØR ikke anvendes som direkte købsguider, da itrends ikke tager ansvar for evt. misforståelser eller fejl i artikler. Hvis produktet har interesse så henviser itrends læserne om at indhente yderlig information, samt læser andre anmeldelser inden evt. købsbeslutning. Itrends tager intet ansvar ved fejlkøb i forbindelse med artikler!
Kategori: Featured • Harddisk & SSD • Hardware • Netværk




[...] Lacie Network Space 2 | iTrends.dk [...]