Phobya exchanger 200



Produkt udlånt af: Aquatuning
Producent: Phobya

Det er sjældent at man ser radiatorer til vandkøling som er beregnet til blæsere på over 140mm. Vi skal i dag kigge på en lidt større en af slagsen, nemlig en radiator til blæsere på op til 220 mm!

Produktet som vi skal kigge på, er fra Aquatuning.de´s egen produktserie kaldet Phobya, og det drejer sig om en 200 mm radiator som vi vil afprøve med en Silverstone 180 mm blæser, og en Yate loon 220 mm blæser.

Indpakning


Sådan ser kasserne ud når man modtager dem, og det er meget klart at det er et produkt fra Phobya serien man har med at gøre. Mange andre producenter putter bare deres produkter i en grå kasse med et lille klistermærke på, mens der her er gjort lidt ekstra ud af det.

Kigger vi lidt på specifikationerne, så byder radiatoren på følgende:

  • Materialer: kobber finner, messing kamre
  • Farve: Sort
  • Dimensioner: (L x B x H): 245 x 200 x 36 mm
  • Gevind til fittings: G1/4″
  • Vægt: ca. 800g
  • Monterings gevind: Huller på begge sider til montering af blæsere
  • Monteringsgevindstørrelse: M3
  • Blæserstørrelse: 180 til 220 mm
  • Tryktestet: 2 Bar
  • Andre features: Bleeding skrue

Indhold

Med Phobya radiatoren får man:

  • 1x Radiator
  • 4x M3x30mm skruer
  • 4x M3x5mm skruer
  • 2x blæser plader
  • 2x sorte nikkel G1/4 propper

Kigger vi på hvad der følger med radiatoren, så finder vi i kassen to rammer til at montere blæsere på. Desværre er det ikke muligt at montere to ens blæsere i en push pull konfiguration uden lidt modding, som det ser ud nu.

Som vi kan se her, så er der forskellige monteringshuller i rammerne, hvilket er hvorfor man ikke kan montere to ens blæsere på radiatoren uden at skulle til at modde lidt.

Selve produktet

Radiatoren

Det første der nok springer en i øjnene når man åbner kassen og tager radiatoren ud, er at der er 4 gevind til fittings, hvilket byder på nogle spændende muligheder. Mange gange kæmper man med at få alle delene til at passe sammen i sit vandkølingsloop, og slangeførsel kan da også tit være noget af en hurdle at komme over, så her er det specielt rart med nogle ekstra tilslutningsmuligheder. Især med denne slags radiator kan dette være en fordel, da stederne man kan montere en 200 mm radiator på, som regel bliver lidt trænge. På billedet herover har vi monteret blæserrammen til den 180 mm store silverstone blæser.
Noter venligst, lynkoblingerne som der ses på billedet følger ikke med radiatoren.

Ud over dette, så finder vi i toppen af radiatoren en lille skrue, som er den såkaldte “bleeding skrue” (nederst i venstre hjørne på billedet herover). Denne har til formål at lukke det sidste luft ud som måtte være fanget i radiatoren. Tit og ofte samler der sig meget store luftlommer i radiatoren, som tager meget lang tid om at komme ud af systemet, men med denne lille feature skruer man bare skruen løs indtil der ikke kommer mere luft ud, og så er man kørende.
Denne feature har undertegnede dog aldrig haft brug for, da jeg finder det nemmere at vende og dreje lidt på radiatoren engang i mellem.

Test setup

Til at se hvad denne radiator/blæser kombination fra Phobya kan, så har vi smidt den ind i systemet som kan ses i beskrivelsen herunder, og så ellers testet hvad radiatoren kan yde ved forskellige blæserhastigheder, og hvilken af de to blæsere der fungere bedst.

Vandkølings setup

  • CPU blok: D-Tek Fuzion v.2
  • GPU blok: Swiftech MCW60-4870
  • Pumper: 2*laing ddc 1t

Radiatorer

  • Black ice GTX 120mm m. Noiseblocker M12-P (1000-2000 rpm)
  • Phobya echanger 200mm m. hhv. Silverstone SST-FM181 & Yate Loon D22BL-12H
  • Mo-Ra 2 pro 1080 mm m. 3*200 mm blæsere

Hardware setup

  • CPU: AMD Phenom II 955 @ 3.2 ghz
  • GFX: ATI 4870 1 gb @ 700 mhz core / 900 mhz ram

Til testen har jeg så kørt Everest ultimate stress test i 15 minutter for at stresse cpu indtil temperaturene nåede et max. I denne test bliver GPU ikke stresset, da den lille 120 mm radiator så ikke kunne følge med længere ved 5 volt.

Resultater

Når det gælder vandkøling, så kan man altid dele lejren op i to dele, dem som er ligeglad med larm, og dem som vil have vandkøling for at nedbringe larmen. Som man kan se på resultaterne, så kommer 120 mm radiatoren til kort når den ikke bliver fodret med de 2000 RPM som noiseblocker blæseren levere sammen med de 29 db, som er voldsomt højt i mine øre.
Dette viser at der ikke er særligt meget ekstra rum at lege med, hvis man vælger en 120 mm radiator og smider en blæser med lavt RPM på den. Vælger man derimod 200 mm radiatoren, så har man meget mere frihed, og selv ved 5 volt, hvor blæseren fra silverstone stort set var lydløs, så performede radiatoren helt kanont.

Hvad koster Phobya exchanger 200?

Man kan vælge at købe et sæt med både radiator, og Yate loon blæseren som koster ca. 550 kroner. Vælger man radiatoren alene, så fås denne for 450 kroner, hvilket er en kanon pris, for denne type radiator, og sammenlignet med andre radiatorer på markedet, så er denne i den billigere ende, mens kvaliteten stadig ikke er skruet helt i bund.

Bundle pakke med blæserne kan købes Her

Radiatoren alene kan købes Her

Konklusion

Skal man ud og have fat i et godt vandkølingssystem til sit nye HAF X kabinet, eller andre kabinetter der har de helt store blæsere i dag, så kan man med fordel smide en Phobya exchanger ind. Der er flere og flere kabinetter der bruger disse enorme blæsere, og det er dejligt at se nogle radiatorer der kan udnytte bredden i dem.
Skal man køle sin cpu og et graffikkort lydløst, så kan dette nemt gøres med denne radiator med blæserne på 5 volt. Vil man dog overclocke vildt og tovligt så skal man være forberedt på at skulle skrue lidt op for blæserne. Jeg vil anbefale at man køber radiatoren og så silverstone blæseren, da den klart var den bedste blæser af de to vi havde fået med.

+

  • Eneste 200 mm radiator på markedet
  • Gode tilslutningsmuligheder
  • Bleeding skrue
  • God performance

-

  • Push/pull konfiguration ikke mulig med samme blæser

Phobya exchanger 200 trækker vores Itrends score op på solide 95 point for en radiator som dækker en del af markedet som ingen andre har dækket indtil videre. Eneste grund til at radiatoren ikke rammer 100 points, er fordi det ikke er muligt at montere to ens blæsere i en push/pull konfiguration. Vi er dog blevet oplyst om at dette i fremtiden vil være muligt.

Dette er den anden radiator fra phobya som vi kigger på her på redaktionen, og bygningskvaliteten er ikke at kimse af, og performance er også rigtig god, og derfor får radiatoren fra Phobya igen et Solid product stamp, da man ikke bliver taget ved næsen ved at smide sine penge efter denne radiator.

Note – Vores artikler på itrends BØR ikke anvendes som direkte købsguider, da itrends ikke tager ansvar for evt. misforståelser eller fejl i artikler. Hvis produktet har interesse så henviser itrends læserne om at indhente yderlig information, samt læser andre anmeldelser inden evt. købsbeslutning. Itrends tager intet ansvar ved fejlkøb i forbindelse med artikler!

Kategori: FeaturedVandkøling

Tags: , , ,



Kommentarer (8)

Trackback URL | Kommenter RSS Feed

  1. Anonym siger:

    [...] [...]

  2. Cyber-Cb siger:

    Hej Pope, ville lige høre, om du tror, at man kan smide 2 af disse monstre i toppen af sådan et HAF X, da der jo er plads til at installere 2 200mm blæsere i toppen

  3. p0Pe siger:

    Jeg ved det faktisk ikke. har du et HAF-X? Og hvor bor du, for så kan du jo bare låne denne og teste med:)
    (opret en tråd i forum, den er nemmere at se end kommentarene her:D)

  4. Cyber-Cb siger:

    Nej har ikke et i nu, regner med at bestille et her til den første, samt noget nyt vandkøling :P
    Jeg bor i 7160 Tørring (ved Vejle, Jylland)

  5. p0Pe siger:

    Der kommer jeg igennem engang i mellem:) Ellers kan den jo sendes hvis du vil prøve. Men siden den er en lille smule større en en 180/200 mm blæser, så skal der være lidt ekstra plads deroppe.

  6. Cyber-Cb siger:

    Jeg kan se, at inde på auqatuning, at den skulle passe i et HAF 332, så jeg tar nok chancen og bestiller en, og så kan man jo lige se, om der sådan ca er plads til en mere ved siden af. Eller evt som du skriver, at jeg kan prøve med den du har liggende :)

  7. p0Pe siger:

    Du skriver bare:) Skal bruge den i et projekt efter jul, så det skal være inden da;)

  8. Cyber-Cb siger:

    Super :) Skulle gerne få tingene inden der

Skriv kommentar

Du skal være Logget ind for at kommenterer en post.