EA annoncerer Medal of Honor multiplayer beta
Electronic Arts har kørt kanonerne i stilling med henblik på at for alvor få skudt det kommende Medal of Honor eftertrykkeligt ind på markedet. Derfor har de også valgt at gentage successen fra Battlefield: Bad Company 2 med en multiplayer beta. Det betyder at for de af os, som allerede har lavet en pre-order af spillet, vil det fra den 21. Juni kunne deltage. Er man samtidig også ejer af BFBC2, så vil registrering på Gun Club også betyde en status som VIP, og derfor give adgang til beta’en 4 dage før ”pøblen” kommer til, nemlig d. 17. Juni.
Alle detaljerne er at finde i EAs pressemeddelelse, gengivet i det følgende
EA har brug for dig!
Rekrutteringen til Medal of Honor-multiplayer-betaen starter den 21. juni
LOS ANGELES, den 15. juni, 2010 — Electronic Arts Inc. Annoncerede i dag, at Medal of Honor(TM) nu har startet rekrutteringen til en global multiplayer-betatest, som begynder den 21. juni. Spillerne vil få tidlig adgang til to actionfyldte baner til PlayStation(R)3, Xbox 360(R) og PC. EA annoncerede også i dag, at VIP-medlemmer af Battlefield: Bad Company(TM) 2, som har forudbestilt Medal of Honor, vil kunne deltage i multiplayer-betaen endnu tidligere end andre deltagere, nemlig fra den 17. juni. Medal of Honor’s multiplayer-del, der er udviklet af DICE, leverer action i verdensklasse sammen med dedikeret server-support. Nærmere detaljer om uddelingen af beta-nøgler kan findes på www.medalofhonor.com. Det vil være muligt at prøve beta-banerne denne uge under Electronic Entertainment Expo (E3) på EA’s stand, der befinder sig i South Hall, stand #1601.
“Da vi skulle finde det studie, som skulle stå for udarbejdelsen af spillets multiplayer-del, var der ingen tvivl om, at valget af DICE. Når det gælder online-spiloplevelser, er de i absolut verdensklasse,” sagde Greg Goodrich, ledende producer for Medal of Honor. “Vi er meget glade for at samarbejde med DICE om at levere en single-player/multiplayer-oplevelse, hvor de to dele supplerer hinanden perfekt. Selvom spilvarianter og baner er forskellige, vil begge dele byde på den samme, realistiske afspejling af hverdagen ved frontlinjen for vore dages soldater.”
Medal of Honor-multiplayer-betaen byder på to adrenalinpumpende spilvarianter på to forskellige baner med inspiration fra virkelighedens verden:: Helmand-dalen og byruinerne i Kabul. I ’Team Assault’ må spillerne stole på deres rendyrkede overlevelsesevne og banekendskab for at overleve de intense nærkampe. I ’Combat Mission’, en taktisk og holdbaseret spilvariant, skal spillerne kæmpe sig igennem en række delmål, der afsløres som en del af en fængende fortælling. I begge spilvarianter vil to hold af 12 spillere (24 i alt) ramle sammen tilsat realistiske ødelæggelser, taktisk støtte og et avanceret våbenjusterings-system, som giver hundredvis af kombinationsmuligheder.
Single-player-delen af Medal of Honor udvikles helt separat af EALA, der har samarbejdet tæt med Tier 1-tropper fra U.S. Special Operations-verdenen om at skabe den mest autentiske moderne krigsoplevelse nogensinde.
Medal of Honor udkommer den 14. oktober i Danmark
Kategori: Nyheder • Pressemeddelse




wuhuu:D det er på min fødselsdag:P