Earpollution Crew
Der sker rigtigt meget på in-ear’s fronten, det er der mange producenter der har indset. EarPollution er en af dem og de har spyttet til i rækken af in-ears, med dette giftgrønne Crew sæt. Så er man ikke til de stille hovedtelefoner, men gerne vil have nogle af de mere skrigende af slagsen, så er der mulighed nu.
Vi har tidligere set på nogle hovedtelefoner fra ifrogz, som står bag EarPollution og vi må sige at det er en producent, som tør noget og at de er anderledes end alle andre. Vi er dog ikke oppe i samme prisklasse, som nogle af dem vi tidligere har kigget på, her på redaktionen, men man kan blive positivt overrasket.
Pakken
Indpakningen er den såkaldte forbrugersikre, så man er sikker på at sættet ikke har været brugt før, da der skal skærebrænder, for at pakke det ud. Men der er de oplysninger man har behov for at få at vide, inden at man beslutter sig for det endelige køb, hvis man altså står i en butik, som handler med disse fancy in-ear’s.
Indhold
Indholdet er sparsomt for man finder kun to yderligere sæt silikonestykker i to størrelser, så langt de fleste kan få optimal komfort med Crew. Så der er ikke så meget at fortælle om dette, så vi hopper i stedet til de tekniske specifikationer, samt de features som bliver fremhævet.
Tekniske specifikationer:
- Driver Unit: 9 mm
- Impedance: 16 ohms
- Sensitivity: 98 dB +/- 3 dB at 1 kHz
- Frequency Response: 30 Hz to 20 kHz
- Cord Length: 1.2 m
- Plug: 3.5 mm
Features:
- Thick, rich, bass.
- Crisp, high-definition stereo sound.
- Silicone pieces included.
- Memory foam, comfort tip expands to fit ear canal.
Crew
Crew har den størrelse, som man ser ved disse produkter, en meget passende størrelse, men omkring designet, så slåes der på, at Crew henvender sig til dem som er vilde med grafitti, og i stedet for at rende og spraymale hele byen, med risiko for at blive anholdt, så kan man rende rundt og vise at man har grafitti style.
De kan fås i mange andre farver, men det sæt vi har modtaget her på redaktionen, er den sommergrønne, hvor selve enden er i sort. Kransen omkring har så noget ganske fint grønt grafittimønster, men man kan ikke rigtigt se hvilken der er højre og venstre, da der ikke er noget tydeligt L , R. Men der er skam afmærket L og R, men det er i det sorte område imellem skum og det grønne mønster og det kan dårligt ses.
Stykket, hvor ledningen går ind i enhederne er stift, og stikker lidt ud fra øret. Det gør at man ikke kan benytte dem sammen ved eventuel brug under en hjelm. Det sorte område for enden, har en meget svagt trykt radioaktivt symbol, det er meget svært at se og man skal holde dem rigtigt i lyset. Dette kunne man lige så godt have undværet og istedet vist hvilken enhed der var til hvilken side.
De grønne stykker, der er monteret fra fabrikken af, er ikke af sillikone, som de to ekstra sæt der ligger i pakken, men af skum, som holder formen samt lukker ganske godt til. Det er samme princip, som de gule beskyttelse ørepropper som man finder på mange arbejdspladser i dag. Man trykker dem lige let sammen og stikker dem i ørene, hvorefter de udvider sig, så de passer perfekt. Det er helt klart godt, da man på den måde minimerer støj og sus.
I brug
Ja overrasket blev vi så ikke. Der var ikke noget banebrydende med Crew her. Det eneste som faktisk er rigtigt godt, er de silikone stykker, som følger med, udover de skum stykker, som de har brugt. For komforten med dem af skum er ikke helt i top og der er noget sus som kommer forbi og ødelægger musikken for en.
Musikken, som der blev afspillet var det som man nu hører i dag, rock, pop osv. og der var ikke det store lydshow at hente. Diskanten var ok, men bassen glemte vist at deltage i afspilningen. Bassen kom dog når man trykkede på enhederne, men man kan jo ikke rende rundt og trykke sig på ørerne konstant. Så det endte med en lidt flad oplevelse af ens musik.
Efterfølgende så blev de afprøvet med de medfølgende silikone stykker, og så fik lyden sig en helt anden dimension, for nu lød alt til gengæld ganske godt også uden at man skulle trykke ekstra. Så man skal altså ikke benytte de grønne skum stykker, men silikone stykkerne. De grønne slutter simpelthen ikke godt nok til, til at lyden bliver kraftig nok. Bassen er ikke helt dyb nok endnu, men den er til gengæld til stede i lang større grad end ved skum stykkerne.
Delen, som man propper ind i ørerne er hule rør, som ikke er afskærmet på nogen måde i enden. Det gør at snavs kan ophobe sig inde i enhederne, og de kan være rene bakterie bomber. Så man skal sørge for god hygiejne.
Hvad er prisen på Earpollution Crew in-ear
Disse små grafitti designede in-ears koster $14.99, som i danske penge er ca. 100.- kroner.
Konklusion
Earpollution, som vi kender for at være meget anderledes i deres design, er ude med dette lille in-ear sæt til dem, som vil vise at de har grafitti style eller blot er glade for farverige produkter, da de også kan fåes i mange andre farver.
Komforten en god, især med de ekstra silikone stykker, som fungerer så alt støj og sus bliver lukket ude. Det er så som så med dem af skum.
Lyden er meget flad, når der benyttes skum stykker og det var en følelse, som i de gamle dage, hvor man havde dåsehøjtalere. Diskanten var god, men som sagt så glemte bassen at deltage i festen. Det gav en meget flad lyd, uden nogen som helst dynamik. Det blev totalt ændret når man brugte silikone stykkerne, så var lyden meget bedre, men der var stadig en mangel på bas.
Prisen taget i betragning, så er det en rigtig god lyd man får, man skal bare bruge silikone i stedet for skum.

Earpollution Crew trækker vores iTrends karakter-skala op til 75. Der er ikke noget nyt i Crew og lyden i dem er ikke stor, når skum stykkerne bruges, men bliver det når silikonen benyttes. Det er et billigt produkt og prisen afspejler da også dette. For ca. 100 kroner skal man ikke forvente sig det helt vilde, men vi er i den øvre ende.
Note – Vores artikler på itrends BØR ikke anvendes som direkte købsguider, da itrends ikke tager ansvar for evt. misforståelser eller fejl i artikler. Hvis produktet har interesse så henviser itrends læserne om at indhente yderlig information, samt læser andre anmeldelser inden evt. købsbeslutning. Itrends tager intet ansvar ved fejlkøb i forbindelse med artikler!
Kategori: Featured • Lyd & Højttalere



