Valves store E3 overraskelse?


Valve formår efterhånden at kunne skabe medieomtale og fan-hype omkring deres produkter i sådan en grad, at deres evne til at få hele internettet til at kaste sig ud i spekulationerne og konspirations-teorier kun overgås af Apple.

Ved blot at antyde den mindste detalje omkring en kommende lanceret ser vi gang på gang hele internet-maskineriet gå op i højeste gear, og når vi samtidig kombinere hemmelighedskræmmeri med en usvigelig evne til at trække deres udgivelses datoer ud i evigheder (i sådan en grad at konceptet “Valve Time” er begyndt at snige sig ind i almindelig software udvikling), så er det svært ikke at håbe på det bedste, når der bliver antydet “store overraskelser” fra Valve til verdens største computer spil messe.

Desværre begynder det kraftigt at se ud til, at denne hype har givet bagslag denne gang, og om end det måske ikke er fair at bebrejde Valve, så er det dog stadig svært ikke at føle sig skuffet (medmindre Valve viser sig at være ekstra tricky denne gang og har noget i baghånden, hvilket det dog i mindre og mindre grad begynder at se ud til at være tilfældet).

Valves “store” annoncering har indtil videre vist sig at være: Steam kommer til PS3 – og det betyder at Portal 2 (release 2011 – måske) også kommer til Sonys konsol. Big Whoop! (*indsæt slet skjult sarkasm*)

Skuffet?
Som PC spiller er det er svært ikke at være det, da det er en annoncering som ingen værdi har for os. Tværtimod kan man spekulere at det betyder, at Valve nu vil dedikere ressourcer til PS3 spil udvikling/porting og vi så kan vente endnu længere på Half Life 2 Episode 3 og Source 2.

Vi kan kun håbe at Valve faktisk har en reel overraskelse oppe i ærmet og pludselig kommer med en annoncering, som vil blæse os alle omkuld. Håbet er lysegrønt, men du bør nok ikke holde vejret indtil du hører noget!

Læs også No Alarms, Valves Surprise på Rock, Paper, Shotgun

Kategori: Nyheder

Tags: , , , ,



Kommentarer (4)

Trackback URL | Kommenter RSS Feed

  1. Rabjerg siger:

    Ahmen herre jemeni.
    Nu er jeg ved at være træt af at alt skal udvikles til konsol og overføres til PC.
    Og det er da klart at de kommende titler fra valve bliver lavet til konsol først.
    Endnu en god serie, smadret af konsollerne.

  2. Mox siger:

    Jeg tror ikke vi skal frygte at Valve straks begynder at prioritere konsol over PC, især da de er de eneste som formår at have en digital distributions platform (Steam) og DRM på PC’en, som faktisk virker og ikke gør det mere attraktivt at anskaffe sig en kopi.
    På den anden side så har vi jo desværre adskillige gange oplever en højt elsket og respekteret udvikler bolle det publikum, som har været fundamentet for deres forretning i røven, og nedprioritere PC markedet i sådan en grad at det har mindet om afstraffelse (Ja, jeg kigger på JER, Infinity Ward og Ubisoft!).
    Jeg håber bare at Valve ikke vælger den retning og ser vi på deres holdning og generelle højlydte ytringer herom, så vil de være så dobbelt-moralske at selv en republikaner vil føle skam, hvis de pludselig vender PC brugerne ryggen.

  3. Rabjerg siger:

    Præcis, et firma har via PC markedet skabt sig så godt et navn og brand, at de begynder at “eksperimentere” med konsol.
    Og med tiden så bliver det mere og megere konsol orienteret. feks. hader jeg især ports lavet at tidligere gode firmaer, der er så dårlige at de ikke engang har gidet at ændre onscreen tooltips, fra fravede A/B/X/Y taster, til deres respektive tastatur taster.

    Det er bare groft at vende ryggen til dem som sådan set har været med til at skabe den sucess, og sætte al fokus på konsol markedet.
    Og jeg vil slet ikke begynde at liste op, hvad jeg har imod IW, activision og Ubisoft.

    EA har jeg det bedre med nu, end jeg havde før. Og ikke fordi de har forbedret sig, men fordi alle andre er bare blevet værre.

  4. Tox siger:

    Jeg havde sku håbet at der var nyt om HL3 eller Episode3.

    Men hvad sker der så når Portal2 også skal kunne styres på en konsol. Skal der så ske ændringer i banerne, fordi lortet skal kunne køre på en ukompetent konsol styring?

Skriv kommentar

Du skal være Logget ind for at kommenterer en post.