Synology DS710+ NAS Server
Produkt udlånt af: Synology
Producent: Synology
Vi skal tilbage til NAS området og tilbage med den nyeste generation som Synology har introduceret til markedet i starten af 2010. Synology er en af de ældste producenter på NAS markedet jeg personligt kender til og de holder sig til dette område med stor erfaring.
Synology er kendt for at lave løsninger der passer til både private og virksomheder, hvor jeg kan huske alle de løsninger som jeg har arbejdet med igennem årene konstant har udviklet sig på det brugervenlige område. Den sidste jeg testede inden jeg forlod det gamle review site viste en NAS server som var noget af det hurtigste man kunne finde i 2009, og det var endda uden at bruge den nye og populære ATOM processor teknologi.
I denne NAS løsning skal vi kigge på deres specielle DS710+ der dækker over en lille 2-disk løsning, som er designet til at samarbejde med deres større DX510 enhed som Synology har udviklet til deres nyeste serier. Dvs. vi snakker om en 2-disk NAS løsning der med en opgradering kan blive en til imponerende 7-disk løsning og indeholde en kapacitet på op til 14TB.
Synology er begyndt at tænke på miljøet i deres produktion og det betyder at man er gået væk fra store farvede kasser som belaster miljøet. Derfor modtager man typisk sin Synology NAS server i en klassisk brun papkasse med lidt simpel grafik og et klistermærke på siden som oplyser hvilket produkt der gemmer sig indeni inkl. tekniske specifikationer.
Det første der kommer ud af kassen inden vi finder DS710+ enheden er et mindre bundle. Vi starter med at finde 2 mindre manualer samt en CD som bruges til installation af harddisk og første opsætning af NAS serveren inden brug.
DS710+ er af den absolut nyeste generation inden for NAS servere når vi snakker om Synology og DS710+ anvender samme specifikationer som storebror DS1010+ som den største NAS der findes fra producenten. Den lille Ds710+ kan derfor let snyde sine omgivelser som værende et uinteressant produkt, men der anvendes den nyeste Intel ATOM teknologi sammen med et væld af features som Synology generelt er kendt for igennem den sidste tid.
DS710+ fremstår som en ganske kompakt NAS løsning med plads til 2 x 3½” harddiske men dette er ikke synligt fra forsiden. Designet er derfor yderst diskret og kun LED, USB port og power knap afslører hvad produktet er designet til.
Det nye design som Synology har lagt for dagen med den nye DS serie virker gennemført hvor man har sørget for et 100 % diskret udseende, og hvor harddiskene er let tilgængelige selvom det måske ser anderledes ud.
Når man kigger på siden af DS710+ opdager man hvor kompakt NAS serveren egentlig er. Længden af serveren er kun så der lige er plads til 2 x 3½” harddiske sammen med 1 x 80mm blæser indeni. Det betyder at DS710+ fremstår som en yderst diskret løsning og det bliver endnu mere interessant når man kigger på bagenden der afslører hvordan Synology har lavet deres DS serie.
Eneste genkendelse som Synology sætter på deres produkter er dette aftryk på siderne af NAS serveren og det ses kun når man kigger på NAS server i vinkel som på billedet her.
Bagenden af Ds710+ er langt mere interessant for det er heromme at Synology afslører hele deres disk system der kommer med et sprit nyt design. Førhen havde Synology deres diske monteret fast inden i NAS serverne, mens deres større løsninger havde diskene monteret fra fronten. Den nyeste DS generation har fået designet disk systemet således at hotswap skufferne sidder i bagenden af enheden lige til at åbne uden at skulle bruge værktøj eller noget.
Hver af de 2 harddisk rammer kan låses i bunden så uheldet ikke kan ske man får klikket en harddisk ud mens NAS kører, et simpelt og nogenlunde system. Vi savner dog et direkte låse system som kan sikre diskene en smule hvis nogle skulle få lidt for lange fingre, der giver den nye DS serie ikke helt samme beskyttelse som deres tidligere modeller.
Ved siden af disk systemet finder vi 2 x USB2.0 porte, 1 x Gigabit LAN port sammen med 1 x eSATA i bunden. Den klassiske strømtilslutning er også tilstede og så har Synology en dSUB VGA port der er dækket over, hvilket kan/skal bruges til service af NAS.
Grunden til at den VGA port er tilstede, skyldes at DS710+ køre på en ATOM platform og derfor basalt fungerer som en lille computer og kender man godt til linux kan denne enhed som mange andre hackes og opsættes som det nu ønskes.
Når der trykkes i bunden af de 2 disk sektioner bliver de skubbet lidt ud så det er muligt at fjerne dem fra NAS serveren. Det er som tidligere beskrevet et utroligt og effektivt system der gør man ganske hurtigt kan installere/skifte harddiske i NAS serveren alt efter behov.
Der skal bruges almindelige skruer til montering af harddisk i rammerne, men det sikrer stadigvæk ikke udstyret mod simpelt tyveri som let kunne forekomme når det handler om data i en virksomhed. Der er som tidligere beskrevet kun et simpelt låsesystem, der forhindrer at man uheldigt løsner en disk således at NAS mister kontakt med enhed og potentielt datatab som følge heraf.
De 2 HDD skuffer i DS710+ er ikke noget specielt i forhold til andre løsninger vi har set i NAS kabinetter og/eller almindelige PC kabinetter. Der er dog en lille detalje der er ganske dejlig at se, hvilket er muligheden for at installere 2½” harddiske i løsningen. Så har man ikke det store data behov, eller ønsker at spare penge på disk budgettet så er muligheden tilstede.
På billedet kan man bedre se det klik/låse system Synology har lavet til deres DS710+/DS1010+, hvor en kontakt sørger for at låse håndtaget fast, mens en lille tap/arm i toppen sørger for at holde hele ramme på plads.
Specifikationer
Inden vi går i gang med at kigge på software så er det på sin plads at gennemgå de tekniske informationer omkring NAS serveren fra Synology. Den lille DS710+ er blandt de første af sin slags fra producenten baseret på netop ATOM processoren som har betydet en del for NAS markedet.
Synology har tidligere klaret sig med mindre 800-1000MHz processorer af mere ukendte mærker, men efter Intel ATOM generation indtog markedet har NAS serveren også fået den fornyet ydelse samtidig med at strømforbruget har været holdt nede.
Hardware
* CPU Frequency: 1.67GHz
* Floating Point
* Memory Bus: 64bit@DDR800
* Memory: 1GB
* Internal HDD1: 3.5″ SATA(II) X2 or 2.5″ SATA/SSD X2
* Max Internal Capacity: 4TB (2x 2TB hard drives)9
(See All Supported HDD)
* Hot Swappable HDD
* Size (HxWxD): 157mm X 103.5mm X 232mm
* External HDD Interface: USB 2.0 port X3, eSATA port X1
* Weight: 1.69kg
* LAN: Gigabit X1
* Wireless Support11
* Fan: X1(80mmX80mm)
* Wake on LAN/WAN
* Noise Level (fan-only):2 26dB(A)
* Power Recovery
* AC Input Power Voltage: 100V to 240V
* Power Frequency: 50Hz to 60Hz, Single Phase
* Power Consumption3: 31W(Access); 17W(HDD Hibernation)
* Operating Temperature: 5°C to 35°C (40°F to 95°F)
* Storage Temperature: -10°C to 70°C (15°F to 155°F)
* Relative Humidity: 5% to 95%RH
* Maximum Operating Altitude: 10,000 feet
* Certification: FCC Class B, CE Class B, BSMI Class B
Applications: File Station 3
FTP Server
* Bandwidth Control
* Custom FTP Passive Port Range
* Anonymous FTP
* Transfer Log
Web Station
* Virtual Host (up to 30 websites)
* PHP/MySQL
* Alternative HTTP Error Page
* 3rd-Party Applications Support
Surveillance Station 4
* Default IP cam #: 1
* MAX IP cam # (licenses required): 164
(See All Supported IP Cameras)
Photo Station 4
* Supported Image Format: BMP, JPG (jpe, jpeg), GIF, RAW (arw, srf, sr2, dcr, k25, kdc, cr2, crw, nef, mrw, ptx, pef, raf, 3fr, erf, mef, mos, orf, rw2, dng, x3f)
* Supported Video Format5: 3G2, 3GP, ASF, AVI, DAT, DivX, FLV, M4V, MOV, MP4, MPEG, MPG, QT, WMV, XviD, RM, RMVB, VOB, RV30, RV40, AC3, AMR, WMA3
Download Station 2
* Supported Download Protocols: BT/HTTP/FTP/NZB/eMule
* Custom BitTorrent Port Range
* BitTorrent / eMule Bandwidth Control
Audio Station 2
* Supported Audio Format: (USB Mode) AAC, FLAC, M4A, MP3, Ogg Vorbis, WMA, WMA VBR; (Streaming Mode) MP3, M4A, M4B
* Supported Playlist Format: M3U, WPL
* Internet Radio: SHOUTcast, Radioio
DLNA/UPnP Media Server
* PS3/Xbox 360 Support
* Supported Audio Format: AAC, FLAC, M4A, MP3, Ogg Vorbis, PCM, WAV, WMA, WMA VBR, WMA PRO, WMA Lossless
* Supported Video Format: 3GP, 3G2, ASF, AVI, DAT, DivX, DVR-MS, ISO, M2T, M2TS, M4V, MKV, MP4, MPEG1, MPEG2, MPEG4, MTS, MOV, QT, SWF, TP, TRP, TS, VOB, WMV, XviD, RV30, RV40, AC3, AMR, WMA3
* Supported Image Format: BMP, JPG (jpe, jpeg), GIF, ICO, PNG, PSD, TIF (tiff), UFO, RAW (arw, srf, sr2, dcr, k25, kdc, cr2, crw, nef, mrw, ptx, pef, raf, 3fr, erf, mef, mos, orf, rw2, dng, x3f)
* Supported Subtitles Format: srt, psb, smi, ass, ssa, sub, idx, ifo
iTunes Server
* Supported Audio Format6: MP3, M4A, M4P, WAV, AIF
* Supported Video Format: M4V, MOV, MP4
* Supported Playlist Format: M3U, WPL
Printer Server
* Max Printer #: 2
* Printing Protocols: LPR, CIFS, AppleTalk
Synology Packages
* SqueezeCenter
* Mail Station
* Webalizer
* phpMyAdmin
iPhone Applications
* DS photo
* DS audio
* DS cam
General Specifications
Networking Protocols
* CIFS
* AFP
* FTP
* iSCSI
* Telnet
* SSH
* NFS
* SNMP
File System
* EXT3
* FAT32 (External Disk Only)8
* NTFS (External Disk Only)8
Volume Management
* Synology Hybrid RAID
* iSCSI Target (Max size: 16TB):10
* Volume Type: Basic, JBOD, RAID 0, RAID 1, RAID 510, RAID 5+Spare10, RAID 610
* RAID Migration: from Basic to RAID 1, Basic to RAID 510, RAID 1 to RAID 510, RAID 5 to RAID 5+Spare10
* Expand RAID 1, RAID 510, RAID 5+Spare10 or RAID 610 volume with Larger Hard Drives
* Expand RAID 5, RAID 5+Spare or RAID 6 by Adding a Hard Drive On The Fly10
* Synology DX510 Support
File Sharing Capability
* Max User Accounts: 2,048
* Max Groups: 256
* Max Shared Folder: 256
* Max Concurrent Connections(SAMBA, FTP, AFP): 256
Windows ADS Domain Integration
* Domain Users login via Samba/AFP/FTP/File Station
Backup Solutions
* Network Backup
* Local Backup
* Desktop Backup (using Synology Data Replicator 3 or Apple Time Machine backup application)
* USBCopy
* 3rd-Party Backup Support
Management
* DSM Upgrade
* Email Notification
* SMS Notification
* Customized User Quota
* DDNS Support
* PPPoE
* Resource Monitor
* UPS Management
* Scheduled Power On/Off
* Custom Management UI HTTP/HTTPS Ports
* System Temperature Display
Security
* FTP over SSL/TLS
* IP Auto-Block
* Firewall
* Encrypted Network Backup over Rsync
* HTTPS Connection
HDD Management
* HDD Hibernation
* S.M.A.R.T.
* Dynamic Bad Sector Mapping
Utilities
* Synology Assistant
* Synology Download Redirector
* Synology Data Replicator 3
Supported Clients
* Windows 2000 onward
* Mac OSX 10.3 onward
* Ubuntu 9.04 onward
Supported Browsers
* Internet Explorer 7
* Internet Explorer 8
* Firefox 3
* Firefox 3.5
* Safari 3 (Mac)
* Safari 4 (Mac)
Supported Mobile Devices (Photo Station, File Station)
* iPhone OS 2.2.1 onward
* Windows Mobile (IE Mobile or Opera 9.0 onward)
* Symbian OS 9.1, S60 3rd Edition onward
Language
* Czech, Danish, Dutch, English, French, German, Hungarian, Italian, Japanese, Korean, Norwegian, Polish, Portuguese Brazil, Portuguese European, Russian, Simplified Chinese, Spanish, Swedish, Traditional Chinese, Turkish
Environment and Packaging
Environment
* RoHS Compliant
Package Content
* DS710+ Main Unit
* Installation CD
* Assembling Kit
* AC Power Adapter
* 2M RJ-45 LAN Cable
Optional Accessories
* Remote
* Camera License Pack
Når det kommer til features og specifikationer så er der en masse at læse igennem, og som beskrevet tidligere gemmer Synology ikke noget væk i krogene som man selv skal finde ud af. De mange års erfaring har fået opbygget en lang liste over features og muligheder som de selvfølgelig annoncerer. Det er så mange informationer at man godt kan blive en smule forvirret hvis man ikke har forstand på alle de ting som NAS miljøet generelt tilbyder.
Men skimter man hurtigt over tingene så ses det at DS710+ tilbyder alt hvad der overhovedet kan tilbydes indenfor NAS området og endda nye funktioner er kommet til nu hvor smart phones vinder kraftigt frem, så skal en NAS server også kunne samarbejde med dem. Det klarer DS710+ efter specifikationerne så der er tale om en yderst fleksibel NAS løsning selvom den kun er udstyret med 2 harddisk pladser.
Så det er bare ydelsen der bliver afgørende, men vi kender tidligere Synology for at have en generelt høj ydelse på deres produkter.
Software
Til alle NAS servere er der noget software og for at komme i gang skal man igennem en opsætning så der kan fås adgang til NAS serveren første gang. Sidste gang jeg gennemgik en Synology NAS server var med deres nye DS110J 1-disk NAS løsning der blev lanceret i slutningen af 2009. Denne software har deres DS710+ også indbygget, men der er tilføjet en masse nye funktioner i det velfungerende interface.
Men inden man kommer til dette interface så skal NAS server igennem en grund opsætning til ens netværk og personlige indstillinger.
Installations CD, hvor man finder forskellige applikationer og manualer som Synology mern skal/kan bruges sammen med deres NAS løsning. Vi starter med “Installer Synolgy Server” og det hele foregår som det kan ses på billedet herover på det sprog som Windows er opsat til så man behøver ikke kunne engelsk på dette tidspunkt.
Når man starter installationen så bliver deres “Synology Assistant” startet op hvor starter hele opsætningen af NAS serveren. Det skal siges med det samme at denne applikation kan klare opsætning og styre af flere NAS servere, så har man flere Synology inden for netværket vil man kunne se/styre dem herfra.
Vores DiskStation er kommet på listen, hvilket betyder at den er korrekt installeret på netværket og hele “OS” i NAS serveren er startet korrekt op. Det har stor betydning for resten af opsætningen, og finder man ikke NAS på netværket skal man undersøge netværket og evt. NAS for fejl.
Vi får en række informationer omkring NAS, hvor det er IP, Netværks opsætning, status, MAC adresse, firmware, Model og endelig serie nr.
Derfor kan man ganske hurtigt danne sig et overblik over flere NAS servere på netværket ud fra de forskellige informationer, men også hvis man evt. skal ændre/opgraderer en NAS så har man de vigtigste informationer i “Synology Assistant” applikationen.
Selve installation af NAS kører ligesom interface på dansk, og man bedes hurtigt om en ganske avanceret funktion som kræver at man har gennemlæst deres opsætnings guide til produktet. Der skal nemlig findes en “installations fil”, hvilket ligger på medfølgende CD, hvorefter man vælger hvordan opsætningen af NAS fortsætter.
Dette er informationerne som NAS har indsamlet efter filen er valgt fra CD/HDD og enkelte indstillinger er valgt. Det er altid muligt at ændre informationerne på et senere tidspunkt igennem webinterface til DS710+ serveren.
Sidst men ikke mindst så begynder DS710+ serveren at opsætte alle de vigtigste funktioner for at kunne bruges. Det er noget der tager et sted mellem 10-30 min alt efter størrelse på harddisk der er installeret. Vores 1TB disk blev klaret på godt 20 min, hvor man laver noget andet.
Som det kan ses på billedet herover så er det hele tiden muligt at følge hvor langt NAS server er kommet i opsætningen.
Når det hele er installeret får man besked” systemet er installeret korrekt”. Derefter har man adgang til administrationen på NAS serveren, hvor man kan fortsætte opsætning og brug af NAS serveren.
En sidste ting vi lige skal nævne sammen med “Synology Assitant” er deres “Ressourceovervågning” som efter nogen tids brug af NAS giver et billede af hvor stor belastning der laver på netværket, samt hvor meget data ind/ud der er blevet sendt igennem.
Det er meget godt information at have hvis man sidder på et større netværk hvor mange har adgang til serveren, men også bare generelt at vide hvor meget NAS serveren laver og har lavet.
Webadministration
Det vigtigste når man får en NAS server på bordet er selvfølgelig hvor nem den er at bruge på forskellige områder. Der kan Synology brugerne glæde sig over mange års erfaring på markedet hvor der er blevet arbejdet og udviklet på deres Disk Station Interface. I “gamle dage” var det bare en browser lignende ting med link og en masse tekster man skulle sidde og læse sig igennem for at finde den rette funktion der skulle ændres.
Sådan er det heldigvis ikke mere og har ikke været det i lang tid. Synology lancerede i 2009 deres Disk Station Manager 2.x serie, hvor deres DS710+ kører med den nyeste 2.3 version fra producenten.
Dette interface er som et lille selvstændigt Windows operativ system og vigtigst af alt så kører det drøn hurtigt. Den lille DS710+ kører med den populære Intel ATOM processor der kører 1.66GHz som giver en lyn hurtig afvikling i deres Manager software. Dermed skal man ikke sidde og vente i flere sekunder på at skifte til den ønskede menu.
Alting er opbygget med grafiske symboler sammen med tekst og det hele styres via en træ struktur ude i venstre side. Det er dog muligt at skifte udseende så det minder om ikonerne i kontrol panel, men det kan godt virke uoverskueligt for mange, så træ strukturen er klart at foretrække.
Der er så mange funktioner man kunne/kan tale omkring, men jeg har valgt ikke at gå tættere ind på noget da det skal opleves. Det vigtigste jeg vil sige er at i skal klikke på billedet herover og se hvordan det ser ud i fuld opløsning. Så får man en ide om hvor simpelt det er at bruge, men også hvor mange funktioner der gemmer sig i Synology NAS serverne.
Bedst af det hele er ligesom opsætning af NAS serveren, at hele interface kører med samme sprog som Windows. Derfor vil Manager også være på dansk, hvilket gør det 100 gange lettere at bruge for dem uden stor erfaring på området.
Samtidig har Synology spækket deres manualer og manager software med diverse “hints” og hjælpefunktioner som giver en svar på hvordan man kommer videre med opsætningen.
En sjov funktion der lige skal nævnes er deres blæser system i NAS. Lige når DS710+ bliver startet op så larmer blæseren ganske voldsomt, men efter lidt tid falder den ned i hastighed så DS710+ praktisk talt ikke kan høres mere. Den skruer dog op for blæseren (80mm) hvis varmen når et vis punkt, hvor harddiskene spiller en rolle.
Det er muligt at indstille blæseren efter om det er 3½” eller 2½” harddiske der er monteret i kabinettet, hvilket vi ser som en ganske smart og effektiv funktion. Man har ikke samme voldsomme varmeudvikling fra 2½” harddiskene og dermed kan støjniveau holdes på et absolut minimum.
NOTE: Synology er ved at køre test på deres Disk Station Manager 3.0 som kommer til at tilbyde en række nye funktioner og forbedringer. Det forventes at komme ud til Synology brugerne i beta til august, og vi regner med at kigge nærmere på denne nye software del til den tid.
Test & oplevelse
Det er på tide at teste den lille Synology DS710+ server hvor vi har arbejdet med noget fil kopiering frem og tilbage mellem NAS enheden og vores PC på gigabit netværk. Der er blevet arbejdet efter de helt store filer der giver et rimelig konstant billede af hvor meget data der kan sendes og modtages.
Derfor har vi taget 2 forskellige medier og deres kapacitet til at sende fra PC til DS710+, bagefter tilbage og til sidst har vi lavet en kopiering fra mappe til mappe på NAS serveren selv for at se hvor meget ydelse der ryger alt efter hvilken opsætning der køres med på vores lille 2-disk NAS løsning med RAID0 og RAID1 der gives mulighed for.
Grunden til at vi har lavet test både med RAID 0 og RAID 1 er for at vise hvad forskellen er på kapacitet vs. sikkerhed på en moderne NAS løsning. Den fysiske forskel er nemlig at vi med RAID 0 har 2TB kapacitet til rådighed i vores testopsætning med 2 x 1TB Samsung 5400RPM ECO Green harddiske, mens der kun er 1TB til rådighed med RAID 1. Ved RAID 1 er sikkerheden i højsæde da 1 disk kan tåle at dø uden at data mistes, hvor RAID 0 koster al data hvis en af de 2 harddiske skulle ryge.
Den første serie af tal kommer med vores RAID 0 setup og vi fyrer 4.3GB filer afsted på kryds og tværs af DS710+ serveren, hvor vi blev overrasket en smule over den performance som Synology smed tilbage i hovedet på os. DS710+ er stjerne hurtig sammenlignet med andre NAS servere vi har testet, men husk det er RAID 0 som kan spille en rolle. Det ser vi på om lidt når RAID 1 tallene kommer med, for så har vi en ide om hvor meget det betyder med beskyttelse vs. ydelse.
Der er ikke tale om jumbo frames aktivt der ellers kan forbedre ydelsen med netop store filer som vi tester med. Alligevel blæser DS710+ næsten 44MB/s når der skrives til NAS serveren fra PC, og tager vi tilbage så passerer vi 50MB/s.
Det er ikke mindre end imponerende at så stor en fil kan tygges over nettet på den tid og med den hastighed. Når der trækkes ned til mindre fil størrelser ser tallene nemlig langt mere imponerende ud, hvilket er her de fleste oplever deres NAS server.
Når der skal kopieres internt på NAS serveren så formår den faktisk at holde over 29MB/s, hvilket også er rigtig godt klaret. Synology ser ud til at have skruet rigtigt godt sammen på deres hardware, også selvom det faktisk ikke fylder det store i DS710+ kabinettet.
Tager vi præcis samme gennemgang hvor diskene i DS710+ er opsat til RAID 1 med optimal sikkerhed i 2-disk løsning så er tallene forandret en smule, men absolut ikke til det værre. Vi ligger ganske stabilt omkring 49MB/s uanset om der skrives eller læses til NAS serveren og det er rimelig imponerende at se. Det er ofte skrivning til NAS serveren der trækker ned, men den lille DS710+ sørger for et solidt bagland som en NAS serveren skal være til små virksomheden og/eller i det private hjem.
Når der skal sendes data fra disk til disk, så bliver hastigheden lige under 25MB/s og det er ganske imponerende men alligevel godt 4MB/s langsommere end RAID 0.
Det viser i hvert fald at med 4.3GB ISO filer skal man ikke vælge RAID 0 frem for RAID 1 hvis det er performance man er bange for at miste. Der er så meget ydelse med RAID 1 at det nemt følger RAID 0 opsætningen, men så er det bare hvor meget kapacitet man ønsker til rådighed.
Fordelen med DS710+ er heldigvis at man kan opgradere den som storebror DS1010+ (5-disk løsning) med deres nye eksterne 5-disk boks så det bliver til 7-disk sammen med DS710+ eller 10-disk med DS1010+ hvilket får navnet til at passe langt bedre til produktet.
Ved opgradering med deres eksterne boks via eSATA stikket får man også mulighed for flere RAID muligheder, så der er ikke begrænsninger på systemet som nu med 2 harddiske. Det bedste vi kan se er faktisk at man ikke mister nogen synlig performance ved at skifte fra RAID 0 til RAID 1 og dermed kan sikkerheden sagtens følge med performance og kapacitet.
Vender vi tilbage til RAID 0 sammen med en mindre 700MB fil der svarer til indhold fra en CD. Der skal mindre buffer til at overføre denne type data og det kan straks ses på performance at der virkelig er kræfter bag DS710+ NAS serveren. Vi går op til 79MB/s når der sendes data til NAS hvilket er voldsomt, det er nemlig hurtigere end når data skal tilbage fra NAS til PC hvor der kun trækkes godt 62MB/s. hvilket ikke er noget vi er vant til at se med NAS servere. Det plejer altid at være læse hastigheden som er højst, men DS710+ i denne opsætning giver bedre skrive hastighed og det er en bonus der er til at føle på.
Vi trækker godt 37MB/s hvis der skal kopieres 700MB data filer mellem mapperne på NAS og det er mindst lige så imponerende. Det bedste er faktisk at denne test viser hvor tæt på maksimal performance over gigabit netværket vi er.
Selvom vi skifter over til RAID 1 så forbliver forholdene som vi så med RAID 0 resultaterne, hvor ydelsen på skrivesiden er højere end læse siden. Ydelsen falder dog en smule så vi går ned til godt 72MB/s på skrive delen, mens læsedelen forbliver tæt på 61MB/s. Når der kopieres indhold fra mappe til mappe på selve serveren så trækker den over 32MB/s hvilket stadigvæk er helt imponerende.
Resultatet viser at Synology har formået at opgradere deres performance, for Synology har faktisk altid været ganske hurtige med deres store NAS løsninger og efter ATOM er blevet integreret i systemet ser det ud til at producenten har fundet endnu mere ydelse frem så de nu er ganske tæt på at ramme max performance for at gigabit netværk.
Det er ikke mindre end imponerende resultater vi ser med den nyeste generation inden for NAS servere med ATOM processoren, og så kører DS710+ og vi er totalt overrasket over en så kompakt løsning kan smide så høj performance på bordet.
Prisen
Synology DS710+ findes mange steder i Danmark og prisen starter omkring 3100kr. hvilket gør DS710+ til en halvdyr men hurtig løsning, mens storebror DS1010+ faktisk kan erhverves for lige under 6000kr. med plads til 5 harddiske i stedet for blot 2 diske. DS710+ kan opgraderes til en 7-disk løsning for godt 3500kr ekstra.
Konklusion
Efterhånden har Synology været på bordet et par gange på redaktionen og de fortsætter med at overraske ganske positivt nærmest uden undtagelse. Sidste gang kiggede vi på deres 1-disk NAS server som den første i deres nyeste 2010 serie, hvor der var god succes i kølvandet på NAS serveren.
Denne gang har vi fået mulighed for at kigge på deres absolut nyeste serie inden for NAS servere med DS710+ der introducerer ATOM processoren sammen med Synology. Det viser sig som en rigtig klog beslutning, da Synology er kendt for at udnytte deres performance optimalt.
Den lille DS710+ er yderst kompakt med plads til blot 2 harddiske, men alligevel gives der en fuld feature pakke uanset om der vælges kapacitet eller sikkerhed som grundlag for ens data. Vores test viser endda at Synology ikke har problemer med at afvikle optimalt uanset hvilken RAID standard der vælges. (* harddiske spiller dog en vis rolle)
Deres software pakke er imponerende sammen med de features der medfølger i Disk Station Manager og vi har netop fået oplyst at deres nye version 3.0 starter beta til august, med nye og endnu mere spændende funktioner.
Men allerede nu er det sindssygt så meget der tilbydes i deres softwarepakke, men Synology er også blandt de ældste på markedet hvad angår NAS servere så de har haft tiden til at udvikle deres funktioner og muligheder efter markedets ønsker.
Dette giver en løsning der ikke er mindre end imponerende og nem at arbejde med for de fleste, det kræver kun lidt kendskab til en PC før man har liv i NAS serveren og bruger de normale funktioner. Skal man have optimal udnyttelse af de muligheder som DS710+ indeholder, kræver det langt mere kendskab og sådan bør det også være.
Ydelsen spiller en generel stor rolle for valget af NAS servere i dag, hvor ATOM versionerne har været med til at presse ydelsen op for de færdige løsninger på main stream markedet. Synology har hidtil klaret flot performance uden ATOM processoren, men har skruet kraftigt op for tallene netop sammen med ATOM løsningen og det gør deres NAS server til en stærk konkurrent.
Den skal også være super stærk når prisen er på den forkerte side af 3000kr i en 2-disk NAS løsning, da selv tidligere modeller fra Synology med plads til 3-4 diske ikke koster meget mere. Det er ATOM der har fået prisen i vejret sammen med ny ydelse og det koster simpelthen mere. Samtidig fordi muligheden for opgradering til 7-disk løsning ligger i baghovedet der gør DS710+ ganske unik i forhold til de traditionelle 2-disk NAS server løsninger.
Vi er ikke mindre end imponeret over den lille diskrete og effektive NAS løsning fra Synology og ser spændt frem til deres løsning sammen med det nye Disk Manager System 3.0 under og efter beta status.

Synology DS710+trækker vores iTrends karakter-skala system op til imponerende 95 points for en ultra kompakt 2-disk NAS løsning med et potentiale der overrasker positivt fra producenten. Overgang til ATOM processor gør DS710+ til en lyn hurtig og effektiv NAS løsning der hurtigt kan opgraderes til 7-disk løsning for et budget der er lavere end løsninger i den klasse. Eneste faktor imod den kompakte NAS løsning er prisen over 3000kr. der giver konkurrence fra andre/større NAS løsninger på markedet og som trækker NAS serveren væk fra top karakteren. DS710+ viser dog imponerende tal på ydelsen, hvilket vil være største faktor for at vælge løsninger i stærk kontrast til features.

Synology DS710+ trækker også et Editors Choice certifikat fordi Synology simpelthen har den bedst sammensatte NAS server til små/mellemstore virksomheder, samt private med hang til effektive og hurtige NAS løsninger, hvor DS710+ trækker en ny grænse for hvad der kan forventes.
Note – Vores artikler på itrends BØR ikke anvendes som direkte købsguider, da itrends ikke tager ansvar for evt. misforståelser eller fejl i artikler. Hvis produktet har interesse så henviser itrends læserne om at indhente yderlig information, samt læser andre anmeldelser inden evt. købsbeslutning. Itrends tager intet ansvar ved fejlkøb i forbindelse med artikler!
Kategori: Featured • Harddisk & SSD • Hardware • Netværk










Bedste Begynder Apps til Android…
Jeg syntes dit indlæg var godt, så jeg har tilladt mig at ligge en trackback til min blog
…