SanDisk Extreme Pro 32GB CF & Extreme Pro ExpressCard Adapter
Produkt udlånt af: SanDisk
Producent: SanDisk
SanDisk har eksisteret siden 1988, og er dermed en gammel spiller på markedet. Men farten er bestemt ikke sænket, og i dag laver SanDisk nogle af de hurtigste og største flashkort på markedet. SanDisk er leveringsdygtige indenfor praktisk talt alle typer flashkort man kunne tænke sig – lige fra CF kort til microSD. Og skulle dette ikke være nok, så har SanDisk for kort tid siden lanceret Solid State Diske – med 10 års garanti!
Vi har æren af at teste nyeste skud på stammen indenfor ekstreme CF kort – SanDisks nye serie kaldet Extreme Pro. Og disse kort er ikke mindre end ekstreme – der loves hele 90 MB/s! Denne voldsomme hastighed opnår SanDisk ved at bruge en ny type controller i flashkortet. Denne nye controller kalder de for Power Core™. Denne controller er hele drifkraften bag de høje hastigheder – det skal blive spændende at se om der opnås de hastigheder der loves.
Men hvad gør man når flashkortet kan levere 90 MB/s og USB2.0 kun kan klare ca. 30 MB/s? Det problem har SanDisk også en løsning på – og vi har derfor fået udlånt endnu et “ekstremt” produkt. SanDisk Extreme Pro ExpressCard Adapter. For at kunne benytte dette produkt, kræver det at man har en ExpressCard port – disse er at finde i bærbare computere. Har man sådan en port, så vil man kunne udnytte de nye flashkort 100%.
Æsken som flashkortet kommer i, er helt sort og fylder ikke særlig meget. Forsiden fortæller om de features kortet har – bl.a. den nye Power Core controller, og at kortet kan køre UDMA 6 – det sidste kræver dog at det er slået til på computeren. Kortet vi her har til test, er 32GB udgaven. Extreme Pro serien fås i 16GB, 32GB og 64GB – alle angivet til 90 MB/s.
Dette er hvad æsken indeholder – flashkort inkl. æske i hård plast, samt en flyer. Man skulle tro at de nye æsker til flashkortene er børnesikrede, for de er godt nok svære at åbne! Det anbefales at have en skruetrækker ved hånden, når æsken med flashkortet skal åbnes. Men hvad er det for en flyer man får med? Kort fortalt, så er det 1 års adgang til et værktøj man kan genskabe data med. Så skulle man være i den uheldige situation at man har fået slettet nogle billeder, som egentlig ikke skulle slettes, så kan man gratis gå ind på LC-Tech.com og downloade programmet (på flyeren er key til programmet).
Og her er så den spændende kortlæser! Kortet sættes i en ExpressCard/32, men passer også i en ExpressCard/54. Eneste forskel, er at en ExpressCard/54 har plads til et større kort – bredden af stikket er den samme. Men idét at de fleste bærbare har en ExpressCard/54, så vil denne kortlæser ikke være helt så godt støttet i siden, og vil derfor kunne bevæge sig lidt. Interfacet til ExpressCard er på 2.5 GBit/s – og dermed overstiges USB2.0 med over fem gange!
Dette er indholdet af æsken – selve kortlæseren og en CD med drivere. Som nogle måske har gættet, så den del der går ind i computeren, kun 34 mm bred. Kvaliteten føles helt i top, og virker meget solidt lavet – også selvom kortlæseren kun er få millimeter tyk. Men én enkelt ting savnes der alligevel i æsken.. et afstandsstykke eller en adapter, så kortlæseren sad mere stabilt i computeren.
Selve kortlæseren som den ser ud. Da CF kort er 43mm brede, så er den yderste del af kortlæseren nødt til at være bredere end den inderste. Man kunne let forestille sig noget ekstra tilbehør, hvor denne kortlæser kunne sættes i en holder i en stationær PC.
Specifikationer
Extreme Pro 32GB CompactFlash:
- READ & WRITE PERFORMANCE: Up to 90MB/s (600x)* for serious performance gains.
- CAPACITIES: 16GB, 32GB, 64GB** give you more room to capture RAW+JPEG, sequential bursts and high-definition video
- UDMA: UDMA 6 enabled (works in all UDMA modes)
- POWER CORE CONTROLLER™ & ENHANCED SUPER-PARALLEL PROCESSING™ “ESP”: Was invented by SanDisk to increase the card’s performance level.
- TEMPERATURE: Tested to perform from -25°C to 85°C (-13°F to 185°F)
- SPECIFICATION: Meets CFA Specification Type I Card
- DURABILITY: Shock protection and RTV silicone coating added inside for protection against moisture and humidity
- WARRANTY: Backed by rigorous stress-testing procedures and our limited lifetime warranty.
* Up to 90MB/s read/write. Read speed may be lower. Based on SanDisk internal testing: performance may be vary depending upon host device.
**1 megabyte (MB) = 1 million bytes. X = 150 KB/sec. and 1 gigabyte (GB) = 1 billion bytes † 30 years warranty in Germany and regions not recognizing Limited Lifetime warranty
Extreme Pro ExpressCard Adapter:
- Link interface:High Speed PCIe Spec. Rev. 1.0a (Data transfer rate up to 2.5Gbps)
- Memory card standard compliant: CompactFlash Spec. Rev. 4.1
- Dimensions: 101 x 55 x 10 mm (L x W x H)
- Weight: 5 g
- OS supported:Windows XP / Windows Vista, Mac OS 10.4.X or above
- Operating power:+3.3 VDC (+/-5% wide range power supply)
- Environment support
- Operating @ 0℃ to 55℃ (Temp.); 0 ~ 50% (RH)
- Storage @ -20℃ to 65℃ (Temp.); 0 ~ 90% (RH)
*Based on SanDisk internal testing; performance may be lower depending upon host device, 1 megabyte (MB) = 1 million bytes.
Testen
Vi er nu nået til den nok mest spændende del af artiklen – nemlig testen, hvor vi skal se om specifikationerne holder stik! Til at teste på, blev der anvendt en Lenovo T500 bærbar, med Windows XP installeret.
Der var lidt problemer med at få computeren til at genkende kortlæseren, men efter lidt søgen på Google, så viste det sig at der skulle sidde et kort i kortlæseren, før at computeren ville genkende den. I netop dette tilfælde, havde det været rart med en manual !
Vi lægger ud med at teste et aldrende SanDisk 4GB Extreme IV i Atto Disk Benchmark. Selvom dette er et gammel kort, så præsterer det alligevel 9 MB/s skrive, og 15 MB/s læse. Forhåbenlig lammetæsker Extreme Pro kortet dette.
Straks et noget sjovere billede! Kortet klarer ikke kun de lovede 90 MB/s, men ligger rent faktisk 10% over dette i læse-testen. Kun et ord passer her: Wauw! Power Core controlleren gør virkelig underværker.
Vi tester også i CrystalDiskMark 3.0 – og her er resultatet det samme. Flashkortet leverer mere end lovede 90 MB/s – imponerende! Havde vi istedet testet på en USB2.0 kortlæser, så ville vi kun have set under en tredjedel af den ydelse vi ser her. Det kan altså let betale sig at investere i en ordenlig kortlæser.
Hvad koster de?
Har man brændt sig varm på den voldsomme ydelse SanDisk Extreme Pro 32GB CF kan levere, så kan det erhverves herhjemme for ca. 2150kr.
![]()
Ønsker man at reducere overførselstiden kraftigt, så kommer man ikke uden om SanDisk Extreme Pro ExpressCard Adapter. Desværre er den endnu ikke at få herhjemme, men kan erhverves i udlandet for omkring $50 – hvilket omregnet svarer til 300kr.
Konklusion
Der hersker ingen tvivl overhovedet – SanDisk har præsteret at at lave en ekstrem serie af flashkort, som ikke kun leverer hvad de lover, men faktisk også over dette. Power Core controlleren sørger ikke kun for den ekstreme ydelse, men sørger også for at flashkortet slides jævn (wear leveling). Er man på udkig efter nogle virkelig hurtige flashkort, eller bare flashkort i det hele taget, så kommer man ikke uden om SanDisks Extreme serie. Hungrer man efter den voldsomme ydelse vi har set her, så er det “Pro”-serien man skal have fat i. Men det bliver bestemt ikke gratis! Extreme Pro serien fås i 16GB, 32GB og 64GB – til henholdsvis 1200kr., 2200kr. og 4000 kr.
Har man tjekket flashkort-markedet en lille smule, så opdager man hurtigt at et 32GB CF kort kan erhverves for ca. 1/3 del af hvad det her testede kort koster. Hvad er det så man får ekstra her? Det kan bedst beskrives ved at sammenligne med en Fiat Punto og en Mercedes SLK. Begge to vil få dig fra punkt A til punkt B – men hastigheden du kommer afsted med, er væsentlig forskellig. Ligeledes er kvaliteten af de dele der er brugt, og den service du kan forvente at få, hvis uheldet skulle være ude.
Det handler altså ikke kun den tilgængelige plads, men især den hastighed du kan flytte det hele med, levetiden og kvaliteten af produktet. Med et kvalitetsprodukt i kameraet, kan man føle sig en del mere sikker, end med en billig kina-kopi.
Dette bringer os videre til ExpressCard kortlæseren. Kortlæseren er ligesom kortet – ufattelig hurtig. Det er simpelthen en fryd at se billederne fra kameraet bare sprøjte ned på harddisken. Denne hastighed gør det også langt mere behageligt at arbejde direkte til og fra flashkortet. Men kortlæseren har ét stort kritikpunkt – den sidder simpelthen for løst i computeren. Der savnes i den grad noget til at stabilisere den.
SanDisk Extreme Pro 32GB Compact Flash

iTrend-scoren trækkes helt op på 95 point. Dette er et af de mest ekstreme flashkort på markedet – ydelsen er simpelthen “Extrem”. Den nye Power Core controller forstår virkelig at sætte fut i tingene, og kortet leverer derfor helt op til 10% mere end hvad der loves – imponerende! Scoren når ikke helt i top, da prisen på over 2000kr. er en hel del – selv for et kort i denne ekstreme klasse. Dermed ikke sagt at prisen er urimelig – det hurtigste hardware på markedet har, og vil altid, være i den dyre ende.

Editors Choice prisen tildeles til SanDisk Extreme Pro 32GB CF kort. Det er det mest ekstreme flashkort på markedet, og er pengepungen til det, så er der ingen vej udenom – denne serie af flashkort er den absolutte top af professionelle flashkort. Kvalitet og hastighed er banket så langt i vejret, at de er det naturlige valg for entusiaster og professionelle.
SanDisk Extreme Pro ExpressCard Adapter

SanDisks superhurtige ExpressCard kortlæser, trækker scoren i vejret, og ender på 85 point. Kortlæseren er solidt bygget, og føles helt igennem som lækker kvalitet. Der savnes dog en adapter, så kortlæseren er bedre støttet i ExpressCard/54 porte. Prisen for denne kortlæser virker rimelig – der er tale om et produkt rettet mod de mere ekstreme fotografer mv.
Note – Vores artikler på itrends BØR ikke anvendes som direkte købsguider, da itrends ikke tager ansvar for evt. misforståelser eller fejl i artikler. Hvis produktet har interesse så henviser itrends læserne om at indhente yderlig information, samt læser andre anmeldelser inden evt. købsbeslutning. Itrends tager intet ansvar ved fejlkøb i forbindelse med artikler!
Kategori: Featured • Harddisk & SSD


[...] altså. De er alle opgivet til en maksimal læse- og skrivehastighed på 60 MB/s. Kortet testes på SanDisk Extreme Pro ExpressCard Adapter, som vi tidligere har testet. Denne kortlæsers interface er 2,5 GBit/s – og dermed [...]