BullGuard Internet Security 9.0
Produkt udlånt af: Bullguard.com
Bullguard på dansk: Bullguard.com/da
Producent: Bullguard.com
Produkt: BullGuard Internet Security 9.0
Tiden er kommet til vi igen på redaktionen skal kaste et blik på en af de mange udbydere af Internet Security programmer som findes på markedet i dag.
Jeg har personligt for efterhånden et par år siden haft fat i den producent vi skal have under luppen, nemlig BullGuard. Vi har fået deres program BullGuard Internet Security 9.0 til anmeldelse og skal med glæde kigge nærmere på dette produkt, der i et stærkt marked med meget konkurrence skal rumme en del i dag og ikke ligesom for blot få år siden kun have fokus på AntiVirus.
Personligt vil jeg lige starte med at sige tak til firmaet bag BullGuard for at give os muligheden for at kigge nærmere på deres produkter igen, efter en tid hvor de ikke har været fast inventar på vores redaktion.
Inden vi går helt ned i materien og prøver at se hvad maven på det program indeholder skal vi lige kort have producentens systemkrav samt det setup jeg har testet med. Det er nemlig ikke min normale maskine, jeg har valgt at installere BullGuard på og det er helt bevist fra min side.
Jeg har nemlig valgt min bærbare, da min normale på ingen måde ville kunne få performance udfordringer med et program af denne type. Udover det finder jeg det interessant at se nærmere på performance på en gennemsnitsbærbare, for programmer af denne type fordi markedet i disse år boomer med bærbare og flere og flere bruger dem i stedet for stationære.
Minimum System Requirements:
- OS : Windows 7 / Windows Vista / Windows XP (SP2 minimum)
- RAM : 512 Mb RAM
- HDD : 200 Mb free
- Internet Connection: Dial-up Internet Connection
Jeg har testet BullGuard Internet Security 9.0 med følgende Setup:
- Operating system: Windows Vista Home Premium SP2 + alle nyeste opdateringer.
- Producent: Hewlett-Packerd
- Model: HP Pavilion DV9700 Notebook PC
- Processor: Intel Core2 Duo T8100 @ 2.10 GHz
- Memory: 4 gb
- Harddisk: WD totalt Ca. 430 GB
- Video: NVIDIA GeForce 8600M GS
- Sound: Realtech High DefenitionOnboard
- Keyboard: Onboard
- Mouse: Microsoft Intellimouse 3.0
- Internet: 10 MB TDC
Det skal lige nævnes, at man kan downloade trial versionen af programmet og bruge det i 60 dage, for selv at danne sig et overblik over om man syntes det passer til en selv eller ej. Det kan kun anbefales at prøve denne slags trials i det hele taget før man køber den slag programmer. Især hvis man ikke rigtigt har kendskab til denne type programmer på forhånd. Det er nemt og det er gratis og det er noget nemmere selv at forholde sig til tingene, end at skulle rette sig efter hvad andre mener.
Det første man gør er at hente install filen fra deres hjemmeside. Det er super simpelt og tager ikke lang tid.
Som jeg har vist herunder sætter man så installationen som starter med en download i gang og softwaren fra Bullguard sniffer så selv hvilket operativ system man har installeret som det ses lige under navnet på softwaren herunder.

Når man så har downloadet færdig og installeret softwaren, så skal man lige oprette en konto som vist herunder. Man kan her forny sit abonnement og evt. opgradere hvis dette skulle være et behov.
Har man en licens, dvs. købt programmet, så skal denne nøgle indsættes i feltet licensnøgle. Denne del er også ultra simpel og virker som den skal.

Når man er helt færdig med alle de indledende øvelser, så får man denne brugerflade frem. De må siges at være et væld af muligheder man får her. Man kan vælge set fra oven i venstre hjørne, at scanne for vira (virusser) oprette backup af sine udvalgte data, sætte blokringer op og tillade programmer i firewall, kontakte Bullguards support og få adgang til det online drev man har adgang til.
En system status der kommer med anbefalinger om fx backup, scanning af computeren osv. direkte adgang til den konto man har oprettet hos Bullguard, muligheden for at opgradere samt adgang til Bullguardsshop.
Alt i alt må det siges at være en væld af muligheder og jeg vil løbende komme mere ind på detaljer på de enkelte punkter i anmeldelsen.

Når man opdaterer tager Bullguard hele listen på en gang og det kan være en større mundfuld, især første gang, kan det tage lidt tid fordi man har en del filer der skal opdateres og bringes up to date. Dog kan man se under hele processen hvor lang man er kommet og ja sammenlagt tog det måske 7 min første gang for mig og min bærbare og det er klart i orden i min bog.
Efter første gang man har opdateret opdateres der manuelt løbende og man bemærker det ikke rigtigt herefter andet end man kan se hvornår der sidst er opdateret til fx antivirus osv. i brugerfladen.

Denne her oplysnings popup fætter kan man lige så godt vende sig til. Ja bevares man kan da slå den fra, men eftersom de fleste jo gerne vil vide alt i vores samfund, så får man sådan en fætter op hver gang noget forsøger at skabe adgang til internettet og får det, den er til ren information. Men på den måde kan man også klikke på flere oplysninger og dermed komme til nogle settings der gør man kan styre om tingene er sat korrekt op eller ej.
Firewall delen kommer vi lidt nærmere ind på lidt senere, men Bullguard Internet Securit 9.0 er fuldt med disse informationer, og det gode er man kan slå dem fra / eller til som man har lyst til. Det er trods alt bedre med lidt oplysninger end slet ingen i min bog.

Når det drejer sig om programmer der forsøger at få adgang for første gang. vil advarslen se sådan her ud. Man skal lige være OBS på de 2 afkrydsningsfelter forneden, da det vel næppe virker logisk at sende Outlook til analyse hos Bullguard, med mindre man virkelig mener at det er fyldt med farlighed
Feltet med husk mit svar er med til at denne type popup kun kommer engang, med mindre man fjerner afkrydsningen i feltet, så kommer den hver gang programmet forsøger at komme på nettet.

Så går vi i gang med at lave en scanning. Man skal være OBS på at ændre man ikke i hvad der scannes så scannes alt. På en bærbar som min, når man vælger et skanne første gang og skanne alle drev, memory osv. så er der en større scanning man sætter i gang. Derfor var det også forventet at dette ville presse både software og min bærbare og det må man så sige jeg fik lidt ret i.
Den første scanning tog hele 2 timer og godt nok har jeg mange sære ting på min bærbare men jeg har altså kun ca 500 gb total hvis man tæller restore osv. med.
Spørgsmålet er så hvor synderen skulle findes ? Nogle gæt, når men det er helt rigtigt for dem der siger registrerings db. Den er som oftes fyldt med alle mulige entries man ikke benytter længere og efter at have optimere denne og køre scanningen igen, var jeg nede på ca. 57 min.
Efter jeg så gik lidt dybere ned for at finde ud af hvad der åd tiden, så var min mailboks i outlook næste synder på listen.
Man har naturligvis en række muligheder for at sætte scanningen op til det man ønsker, men det er faktisk nok lige en smule avanceret for hr. og fru. Jensen. Her savner programmet nogle foruddefinerede profiler man kunne hente fra Bullguard eller lignende, som ville være nok for de normale standard brugere der måske ikke lige selv går ind og definere hvilke processer, programmer, mapper osv. de vil have scannet.
Som de fleste kender fra deres respektive sikkerhedsprogrammer og antivirus for man mulighed for at forsøge at reparer filerne der er skadet, dette er primært tænkt til program filer osv. I dette tilfælde er det i småtings afdelingen med cookies. Her sætter Bullguard selv filerne i karantæne så de ikke kan benyttes længere.
Man kan så efterfølgende gå ind i oversigten og vælge filer i karantæne. Herefter kan man vælge at slette dem eller fremsende dem til Bullguard. På den måde er man sikret forholdsvis fornuftigt da filerne i mellemtiden ikke er tilgængelige, når først de ligger i karantænen.
Dog kunne man måske godt argumentere for at Hr. og Fru. Jensen ikke selv går derind og sletter eller videresender og softwaren derfor fx 1. gang om måneden burde komme med den feature automatisk.

Man kan også via softwaren sætte fast backup af dele af ens system eller det hele for den sags skyld. Der er lavet en lille guide til at hjælpe en på vej og få sikret de ting man ønsker der skal tages backup af.
Det kan være specielle mapper, hele drev eller på anden vis sættes op specifikt hvad man ønsker backup af og hvor ofte, samt hvor backuppen skal lægges hen. Dette er en ideel del til fx en NAS server eller hvordan man nu engang har indrettet sig med sit netværk.
Denne feature er i min optik en ekstra gulerod, så man ikke behøver købe andet software separat til dette formål. Dette tvivler jeg også på Hr. og Fru. Danmark vil kaste sig ud i, uden bistand, selvom guiden hjælper en fornuftigt på vej.

Der følger også firewall del med BullGuard Internet Secutiry 9.0. Det er efterhånden også standard at man i disse sikkerhedspakker har den del dækket ind, så nu ser vi lidt nærmere på hvad man kan sættes op i firewallen.
Som udgangspunkt, så hver gang der sendes en forespørgsel ind eller ud, så opfanger Bullguard det og registrerer de settings man giver den via en af de tidligere viste popups. Dog har man mulighed for, at gå ind i firewall og se settings for alle p.t. kendte programmer og protokoller osv. Her kan man så ændre disse indstillinger og på den måde sikre, det kun er de ting man ønsker skal komme igennem, der gør det.
Som udgangspunkt er denne del nok for de lidt mere øvede og de fleste vil sikkert bare nøjes med standard settings,, men man kan sætte forskellige regler op som vist her på screenshottet under og det virker faktisk helt perfekt.
Læg mærke til det lille kryds nederst i venstre hjørne, hvis BullGuard kender programmet og krydset er sat laves der automatisk regler for dette i firewallen ud fra Bullguards retningslinier. Dette skal man lige huske at fjerne, hvis man selv vil have kontrol over sagerne, dog er det denne feature vi efterlyste lidt tidligere i anmeldelsen omkring fx, inficerede filer. Featuren gør at man automatisk får sat de mest nødvendige regler op og det er det mange almindelige brugere er rigtigt glade for.
Der findes en række andre muligheder, som er til avancerede og øvede brugere, de virker også ganske godt, men man skal holde tungen lige i munden for at sikre man ikke får blokkeret for et eller andet som altid kører i baggrunden uden man tænker over det

Der medfølger også et spamfilter til ens mail klient. Dette er faktisk et dejligt element, fordi fx Outlook, kan man sagtens sætte domains og udbydere til at ryge i uønsket mailboksen, men ofte ryger der også ukendte ting derned som slet ikke burde være der. Dette spamfilter kan man oprette en mappe i ens mail klient til, der ryger ALLE ukendte afsendere ned indtil spamfilteret har smagt på mailen.
Filteret smager på alle mails og det kan også sættes til at scanne ens kontaktpersoner og kendte mailadresser herfra eller blot domians som fx @itrends.dk så ryger alle mails i indboksen, dog skal de altid lige runde spammappen først. Det er en ekstra process men det sparer også for meget, da man så fx kan sætte ens mail klient op til at slettet alt i spammappen hver gang man lukker ned eller lignende regler, dog er det en rigtig god ide at lege med disse indstillinger selv, indtil man har fundet det rigtige setup for en selv.
Denne lille del har givet mig en ekstra feature der i sammenspil med min mail klient bare virker lige i skabet og efter at have sat spamfilteret til lige at spørge på nye domains, overskrifter eller andet den ikke kender, så får man lige en popup om er dette mail der er spam eller ej og det virker super godt i min optik. Det har sikret mig lidt i hverdagen imod al den spam man ofte får fra robotter og lignende via en side som vores.

En anden ting som man får med i denne pakke er spilprofiler. Jeg tænkte først ok hvad sker der for alle de standard spilprofiler som Bullguard har oprettet for en. Hvad skal jeg dog med dem.
Ja hvad skal man med dem? Som udgangspunkt måske ikke så meget, men man kan rigtigt meget med dem. Man kan sikre at når man spiller ynglings spillet, så popper der ikke sære ting op fra programmet, man kan også sikre sig performance, som gør at alt andet pånær fx firewall går i “dvale” mens man spiller det spil man nu spiller.
Det gode ved dette er man kan tage en standard profil og redigere i den så den passer til lige netop ens eget behov eller oprette helt nye. da jeg ikke har de vilde spil installeret på min bærbare har jeg prøvet med BF heroes, både uden og med og der er faktisk en mærkbar forskel på performance og på at man ikke ryger ud pga. popups eller andet så denne del er helt klart noget de sarte gamere kan bruge til noget, spørgsmålet er så hvor meget man skal slå til og fra i profilerne, og det vil jeg lade være op til hver enkelt, da det helt klart er en smagssag.

Her er jeg gået ind i en Call Of Duty standard indstilling for at vise hvad man kan sætte. Man kan sætte nogle generelle ting på dette faneblad og det samme for antivirus delen og firewallen på de efterfølgende faneblade.
Man kan på den måde vælge og sikre sig mindst muligt og få bedst mulig performance når man gamer uden at skulle lukke programmet ned og samtidigt kan man teste indtil man finder de passende indstillinger til lige netop ens egen pc / laptop og de spil man nu gamer og den performance de kræver. Det virker at når man starter .exe filen man har angivet så træder profilen i kraft eller man kan som vist her bede Bullguard om at spørge en, hvad man har behov for i den givne situation.

KEY FEATURES:
Her lige rækken af features man får med programmet Bullguard Internet Security 9.0.
| AntivirusGive computer viruses like Trojans and worms no chance. Including powerful virus scan and removal feature. |
| Game ModeFast but safe game fun with minimal resource consumption. |
| FirewallProtect your PC from unwanted intruders like hackers. |
| SpamfilterKeep your inbox clean from junk mail and phishing attempts. |
| BackupEasily secure your important files from computer crashes, damage and theft. |
| SupportFree 24/7 support when you need it. |
Tilgængeligt på følgende sprog:
Programmet er tilgængeligt på en række sprog, herunder dansk som jo er rart for os som brugere. Der er tekniske termer man måske ikke lige har kendskab til på fx engelsk og det gør at programmer som dette er mere tilgængeligt til alle slags brugere, da man har mulighed for standard ting og mere avancerede ting via ens hovedsprog. Dette er i øvrigt en udvikling man kun kan være glad for som forbruger, da man ofte andre steder slås med komplicerede manualer osv. på engelsk og lignende.
English
German
French
Spanish
Danish
Swedish
Norwegian
Dutch
Italian
Portuguese
Opsætningsmuligheder i Bullguard Internet Security 9.0:
Gamemode:
Man får en række muligheder for at sætte programmet op til at køre lige præcis som man forventer til forskellige spil. Der er lavet en række standard settings som man også selv kan redigere i og sikre man har den ønskede performance fra dette program samtidigt med det spil man spiller kan levere det man forventer (ud fra det system man nu engang har). Denne del er rigtig god og vi lander her på 9 ud af 10.
Der mangler en lille detalje, nemlig en kopi funktion så man kunne kopiere en i forvejen oprettet så man ikke skal starte fra bunden med en evt. ny som måske ligner 90 % af en af dem man tidligere har oprettet.
Spamfilter:
Man har næsten alle muligheder rent opsætningsmæssigt og denne del af programmet scorer 9 ud af 10. Det eneste man lige kan løfte et lille bryn af, er hastigheden fordi alle mails, som ikke allerede er sat op skal ind i spamboksen, eller den man nu har defineret, og så ryger ud i indboksen igen, hvis det ikke er spam. Denne del er lidt sløv og kunne godt optimeres lidt, men det er virkelig en mindre detalje i denne sammenhæng.
Backup:
Backup delen kan sættes op på alle mulige tænkelige måder og jeg har intet, jeg som gennemsnitsbruger vil stå og mangle her. Tvært i mod kan jeg sætte en del avancerede backup planer i gang og lægge backuppen der hvor jeg ønsker. Her scorer programmet 10 ud af 10 mulige for den store fleksibilitet.
Firewall:
Man har alle tænkelige opsætningsmuligheder og får en del forærende fra BullGuard standard fra de kendte programmer som sættes op automatisk med mindre man beder om andet. Her scorer programmet 9 ud af 10.
Den sidste lille del der mangler er måske en simpel forklaring til Hr. og Fru. Danmark i selve programmet som kunne hjælpe med at sætte herligheden op, så alle kunne betjene denne del og ikke kun lettere eller meget øvede brugere af Firewalls.
Antivirus:
Af opsætning til Antivirus delen er der heller ikke rigtigt noget voldsomt at komme efter. Det eneste jeg har som anke er der standard burde være forskellige PC og Bærbar profiler så man ikke skulle sætte disse op manuelt. Man kan sætte dem op men en gennemsnitsbruger ville nok holde sig fra det og det er synd, da det kunne skabe en mere skræddersyet profil til Antivirus delen. Dog virker alt som det skal og programmet scorer her 8 ud af 10 mulige.

Bullguard Internet Security 9.0 “I brug”:
Inden vi kaster os over programmet i brug vil jeg lige ridse op, at jeg bevidst har valgt at teste det på min bærbare.
Mit normale program Nod32 har jeg haft i baghovedet som reference punkt hvad antivirus delen angår og derfor vil scoren for i brug også være afspejlet af det har været min bærbare der har kørt showet, men jeg vil dog forsøge at give programmet den fair chance det fortjener.
Gamemode:
I brug virker gaming mode som jeg havde forventet. Det giver mig som bruger de muligheder for at sikre performance når jeg gamer og det virker fejlfrit. Denne del scorer programmet 9 ud af 10 for. Da det kan virke tungt at få sat tingen op fra start hvis man har spil man ikke lige har en standardprofil på, men det er igen en meget lille detalje.
Spamfilter:
Ja her kommer så den første “konflikt”. Spamfilteret virker og det virker helt perfekt, men performance på min bærbare og denne del gør at jeg er nød til at trække lidt ned. Selvom det kan virke lidt unfair, så har jeg bevidst valgt den bærbare da flere og flere benytter disse som deres primære computere i dag. Her scorer programmet 8 ud af 10 pga. den til tider lettere svage performance i hastighed.
Backup:
Igen programmet kan alle de ting man kan få brug for og endda i meget avanceret stil. Dog tager det tid at sætte det op samt at når man tager backup så tager det bare lang tid og det gør det ikke nemmere at det er fra en bærbar mht. til hastighed. Her scorer programmet 8,5 ud af 10.
Firewall:
Firewall delen virker også helt efter hensigten. De er rigtigt mange styre muligheder og man kan som bruger ikke rigtigt pege på ting der ligefrem mangler. Igen er det performance delen der trækker lidt ned i brug. Man kan slå meget fra og sikre denne del ikke ødelægger performance men generelt set kunne det være en lille tand bedre så ville det være perfekt også til bærbare. Her scorer programmet igen 8,5 ud af 10.
Antivirus:
Her er programmet helt formidabelt i brug. Der er alt man kan forvente og lidt til som bruger. Det eneste man bør overveje fra producenten er at optimere denne del til bærbare, da man så har et rigtigt godt kort på hånden for markedet også i fremtiden. Her scorer programmet 9 ud af 10 mulige.

Hvad er prisen på BullGuard Internet Security 9.0
Hvad koster programmet. Ja det koster 499 kr. for 1 års licens og dette er for op til 3 PC’er. Den pris er ikke mindre end perfekt til produktet og markedet. Man får utroligt meget og kan sikre sig for en rigtig fornuftig pris og indeholdt i prisen er fx også de 5 gb online backup, så man kan lægge sine filer i en online mappe, som kun man selv har adgang til.
Programmet kan kun købes direkte hos producenten. Så har man lyst til det, så tryk på linket herunder. Man kan også læse mere om deres produkter på deres hjemmeside.
Konklusion
Tiden er nu kommet til at runde denne anmeldelse af.
Hvad får man som bruger ? Jo man får faktisk alt man kan tænke sig til når det drejer sig om en sikkerhedspakke til det hjemmet med 3 brugere, dvs. 3 PC’er kan bruge samme licens. Det er faktisk utroligt at man til den pris kan få programmet med alle de features det tilbyder.
Antivirus, firewall, Backup, Spamfilter og gamingmode, udover det har man gratis support som en del af pakken hver dag fra 10 til kl 18 på Dansk. Dette er i mine en utrolig god ting og jeg har faktisk selv ringet og stille deres support et par opdigtede spørgsmål og svarene var lige som de skulle være. der er også mulighed for døgn support dette er dog på engelsk.
I starten var jeg lidt irriteret over disse pakkeløsninger som forbruger, fordi jeg tit har oplevet at antivirus delen kunne jeg bedst lide fra en leverandør og firewall osv. hver enkelt komponent fra forskellige. Dog kan jeg godt se fordelen i disse pakker også fordi producenterne så kan strømline deres brugerflader og sikre bedre samlet virkning.
Der er så mange valgmuligheder i denne pakke og det er svært at få øje på ting der trækker ned i oplevelsen for mig som anmelder. Mit selvvalg omkring bærbare er det eneste der trækker lidt ned, men også kun lidt ned, da det er jo er et bevidst valg fra min side og produktet faktisk generelt set klarede sig meget bedre end jeg havde forventet på en bærbar. Dog mangler der lige det sidste performance før man kan sige dette er et sandt allround produkt. Derfor lander jeg også samlet på 90 for at bundsolidt produkt til en billig pris, når man tænker på alt det man får for pengene.


Bullguard Internet Security 9.0 bliver belønnet med en “Safe buy” Award fra mig. Det det er en utroligt godt sammenstrikket sikkerhedspakke med alt man kan få brug for som bruger til en pris for op til 3 pc’ere man bare ikke kan se bort fra er helt perfekt.
Conclusion
What do you get as a user? Well you get really everything you can imagine when it comes to a security package for the home with three users / 3 PCs can use the same license. To the price it is amazing what you get with alle the features and posibilities.
Antivirus, Firewall, Backup, Spamfilter and gaming mode, besides it has free support as part of the package each day from 10 to 18 in Danish. This is an incredible good thing and I’ve actually even called to give their support a few fictional questions and answers were just as they should be. There is also the possibility 24 hours support, this support is in English.
In the beginning I was a little annoyed by these package deals as a consumer, because I often wanted the antivirus component from one vendor and firewall from another etc. Each component from different vendors. However, I can see the benefit of these packages also because the manufactors could streamline their user interfaces and ensure better overall effect.
There are so many options in this package and it is hard to spot things that drag down the experience for me as a reviewer. My own choice about using my laptop for the review is the only thing that takes the overall view a bit down, as it’s been a conscious choice on my part and the product actually generally performed much better than I expected on a laptop. However, missing just the last performance before we can say this is a true all-round product. Therefore, the score lands on 90 for a rock-solid product at an affordable price when you consider everything you get for your money.


BullGuard Internet Security 9.0 will be rewarded with a “Safe Buy” award from me. It is an incredibly well knitted security package with everything you may need to use for a price of up to three PCs you just can not ignore is absolutely perfect.
Note – Vores artikler på itrends BØR ikke anvendes som direkte købsguider, da itrends ikke tager ansvar for evt. misforståelser eller fejl i artikler. Hvis produktet har interesse så henviser itrends læserne om at indhente yderlig information, samt læser andre anmeldelser inden evt. købsbeslutning. Itrends tager intet ansvar ved fejlkøb i forbindelse med artikler!
Kategori: Featured • Sikkerhed • Software



[...] Man kan læse Itrends anmeldelse her: Bullguard Internet Security 9.0 [...]