ZOWIE IO1.1 Professional Gaming Bundle


Produkt udlånt af: Zowie Gear
Producent: Zowie Gear

Er man nyopstartet gamer og ikke rigtig ved, hvad man skal bruge af udstyr, så kan man nu få en startpakke, som indeholder en Microsoft gamer mus og en musemåtte med mere. Det er ZOWIE GEAR, som har lavet denne sammenpak. Men hvordan er produkterne i brug og i kvalitet, for umiddelbart ligner det noget discount.

Hvem ZOWIE GEAR er, står der ikke ret meget om på deres website, andet end at det er en gruppe mennesker som har det ideal, at lave de bedste produkter til brugerne, men i denne pakke så er det vist ikke så meget ZOWIE GEAR, som har udviklet det hele, men det kommer vi til lige om lidt. De er et forholdsvis nyopstartet firma, som har bopæl i Canada, på Enterprise Lane, Huntington Beach.

Men lad os kigge på sagerne og se hvad det er for noget og hvad det kan.

1
Indhold

Når man får pakken fra ZOWIE GEAR, så kan man se igennem fronten, tre steder, hvad det er der ligger inden i. Ganske fin indpakning, så man kan se hvad det er man har fat i.  Inden i pakken er der følgende produkter:

En pæn stor musemåtte, en lille transport pose, et USB adapter stik, ekstra skatez samt en mus. Ergo alt hvad der skal til, for at få en fornuftig oplevelse.

Systemkrav :

Operativsystem: Microsoft Windows 98 / Millenium / 2000 / XP /Vista og Apple Mac OS 8.6 eller senere og 23 MB plads på harddisken.

mouse
Musen

Det første, som vi kaster os over, er musen, som der følger med. Og her overrasker det, at der er tale om den meget populære optiske mus fra Microsoft, som har fået en speciel coating. Musen er med hale, som udmunder i et USB stik og for at alle kan være med, til denne pakke, så har ZOWIE valgt at vedlægge en USB/PS2 adapter.

Musen var meget populær lige da den kom frem, på grund af sin ergonomiske form og optikken, som var meget præcis i sin aflæsning af overfladen. Så om de også har ændret på dette, fremkommer senere i artiklen.

At det skal være en gamer mus, kan jeg ikke rigtig tilslutte mig, men da jeg er inkarneret COD4 gamer, så har jeg ikke behov for så mange knapper. En til at skyde med, en til zoome og så lige tommelfinger knappen til at bruge kniven. Men vil meget gerne have en rigtig god præcision og reaktion fra musen, samt at musen ikke skal være så voldsom stor at jeg ikke kan game med fingerspidserne og bevæge musen inde i hånden, uden at støde på håndroden.

Nogle af de krav er allerede tilfredsstillet her, knapper og størrelsen på musen. Resten kigger vi nærmere på senere.

mouse2
Den specielle coating, som her ses noget tydeligere, kunne godt se ud som om den er udført  hjemme i stuen. Det ser ikke særligt godt ud og giver musen et billigt look, selvom at musen er mere værd, for den har fået virkelig gode anmeldelser world wide, da den kom på markedet.

ZOWIE har så fået påtrykt deres logo lige over Microsofts, så man er ikke i tvivl om at der er et sammenarbejde.

Det gode ved valget af denne mus, er at den kan bruges af både venstre og højrehåndede personer. Stort plus.
mouse3

På undersiden, så ser det hele mere velkendt ud. Det er den samme røde matte gennemsigtige bund med fire fødder, det optiske system i midten samt Microsofts hologram ved ledningen.

Så alt her er ved det gode gamle.

mousepad

Musemåtten

Så kom turen til underlaget til musen. Her er jeg igen overrasket, for sikken da en lækker tynd sag de har vedlagt her. En pæn stor musemåtte, som er vandafvisende og har følgende mål: 44 x 38 cm og en tykkelse på 4 mm.

Overfladen er sort med ZOWIE’s logo og navn og bagsiden er rød med skridsikkert gummi, så det er altså ikke en musemåtte som rykker sig let, men bliver liggende, der hvor man lagde den.

bag
Transportposen

Den sidste ting er den vedlagt transportpose, som er god at have, hvis man står og skal have musen med til LAN. Den er lækker udført og med lækre materialer. På fronten er der et lille rødt påsyet mærke med påsyet tekst “CO/GENES” som er det firma som har leveret posen.

I brug

Så skal vi til det. Det hele skal afprøves, så det bliver lagt op og tilsluttet.

Men inden at vi kommer så langt, at vi skal game, så kigger vi lige lidt på designet af musen. Det er jo som sagt en mus med en del tid på bagen, som har fået en overhaling i noget coating af overfladen, men det er ikke noget som er et hit. Overfladen er total glat over det hele og det giver det resultat, at musen fedter rundt i hånden når man har gamet en 5 til 10 min, pga sved. Det gør jo så, at den slet ikke er til at styre ordenligt, især ikke hvis man lider af svedige hænder eller sidder og spiser chips til LAN. Så er man til hurtige spil som FPS, hvor ens adrenalin bliver pumpet lidt i vejret og hænderne begynder at svede, så er det ikke denne mus man skal game med, men er man derimod til MMO og de mere langsomme spil, og almindelig dagligdags brug, så er den helt okay.

Der er ikke nogle drivere til musen, så ønsker man at den skal reagere hurtigere, end bare den hastighed som den har som standard, så skal man ind i styresystemets egne museindstillinger og ændre det der. Som standard er den alt for langsom til de hurtigere spil. Det er som sådan ikke noget galt i det, men lidt software med nogle optimerede drivere var jo at foretrække.

Men vi skal igang og der bliver fyret op for noget FPS gaming, så vi kan afprøve hvordan sættet er i sin helhed, og hertil er det COD 4 og 5. Musen reagerer fint og har en god aflæsning af den medfølgende musemåtte. Hastigheden er dog alt for langsom, som sagt tidligere, så måtte jeg lige en tur inden om styresystemets egne indstillinger og ændre hastigheden. Man kan ikke gøre det in-game, så det bliver til nogle skift imellem spil og indstillinger indtil man rammer den rigtige hastighed. Det er ikke gamerstyle. Når hastigheden så er fundet, så er der en god styring af spillet og musen følger pænt i hælene af andre gamer mus. Men efter ganske kort tid så måtte jeg opgive at bruge musen til FPS, for lige så snart at man bliver en smule fugtig i hånden, så er det svært at bibeholde et godt tag på musen.

Det er dog en helt anden sag når der spilles strategispil og andre spil, hvor der ikke kræves den hurtige og konstante opmærksomhed, samt ved dagligdags brug. Her performer musen også ganske godt. Her har man mere styr på den, da man ikke er lige så opildnet, som ved FPS.

Musemåtten er til gengæld fremragende. Rigtig dejlig størrelse og den ligger stabilt på bordet uden at rykker sig det mindste. Den har en rigtig behagelige tykkelse, som gør at man ikke får ondt i håndroden under game. Overfladen er dog lidt ru i det og kan godt give irritation i form af rød håndrod, hvis man er gamer typen, som bevæger hele hånden henover musemåtten.

Den lille transportpose er meget lækkert udført og er ruminddelt så mus m.m. ikke ligger og roder sammen inden i.

Alt i alt et gamer sæt til den absolutte begynder, hvor man kan få en forsmag på hvad det er at være gamer, dog uden at komme halvvejen af hvad rigtigt gamer udstyr ville vise.

Prisen

Er man nyopstartet med computer og gerne vil have et gamer sæt til lige at prøve den verden af, så er dette sæt set på nettet til 645.- kroner.

Konklusion

Zowie Gear, som her er ude med dette komplette sæt, forsøger sig på gamer markedet. Pakken, som indeholder alt hvad man har behov for, udover sin pc, tæller mus, skatez, musemåtte og en transport pose, når man skal rundt til LAN. Udvalget er godt og ideen er fin nok, men det er ikke rigtig et helhjertet forsøg, da det ikke er helt på højde med hvad man ellers ser af gamer udstyr i dag.

Musen har en meget glat overflade og det ender for undertegnede i, at taget i musen forsvinder efter 10 min FPS spil. Men under den daglige brug er den ganske god og til de mindre anstrengende spil. Musen har de knapper der er behov for og den kan bruges af både venstre og højrehåndede. Det er et stort plus ved denne mus. Hastigheden er som standard ikke ret hurtig, men det kan fint ændres i styresystemets egne indstillinger for mus. De ekstra skatez er ikke for bedre glide evne, men til når man får slidt de gamle ned.

Musemåtten er det bedste produkt i denne samlede pakke. Den har en rigtig god størrelse og kan med fordel bruges af andre typer mus, hvad enten det er kugle, optisk eller laser mus, så er overfladen god. Tykkelsen gør at man ikke bliver øm i håndroden.

Den lille pose til transport er god, når man skal til LAN. Da den er ruminddelt, så er der ikke noget der ligger og bliver filtret sammen under transporten.

Prisen på 645.- for en samlet pakke af denne kvalitet er i overkanten og vil ikke give det egentlige rigtige indblik i den forunderlige gamer verden.

ZOWIE IO1.1 Professional Gaming Bundle får vores Trend Score til at lande på 75 %, som en samlet score. Det er musen som trækker ned med sin meget glatte overflade. Formen på musen er lækker og man har et godt tag i musen, men hvis man sveder eller har fedtede fingre, så er det svært at bibeholde taget. Musemåtten er fantastisk lækker, meget blød og vand afvisende, noget som er godt, hvis man er til LAN. Den lille transportpose er lige som måtten, ganske lækker.

Note – Vores artikler på itrends BØR ikke anvendes som direkte købsguider, da itrends ikke tager ansvar for evt. misforståelser eller fejl i artikler. Hvis produktet har interesse så henviser itrends læserne om at indhente yderlig information, samt læser andre anmeldelser inden evt. købsbeslutning. Itrends tager intet ansvar ved fejlkøb i forbindelse med artikler!

Kategori: FeaturedMus & Tastatur

Tags: , , , , , ,



Kommentarer (2)

Trackback URL | Kommenter RSS Feed

  1. p0Pe siger:

    hold da helt fast en pris! hvis de skal regne med at få det for sådan en pakke så må de dælme oppe produkterne lidt. kan huske min første “gamer pakke” som jeg købte for en del år siden, som bestod af en IE 3.0 (eller var det 4.0?) og en icemat v.2 til 400 kroner, og vil da til hver en tid hellere have den pakke end det der.

    thx for review!

  2. Arsukfjorden siger:

    Jeg må sige at den mus bestemt ikke ville være noget for mig. Jeg kræver ikke nødvendigvis at den skal være laser, for der er mange gode optiske mus på markedet, men at smide en ældre mus, som desuden aldrig har været direkte rette mod gamer markedet med i en pakke som skal repræsentere spille optimeret udstyr, giver bare ikke mening.

    Musemåtten ser da fornuftig ud, men jeg tror nu stadig man vil kunne få et bedre slutresultat ved at købe musen og musemåtten værd for sig.

    og til den pris, så er det da bestemt ikke noget jeg ville anbefalde nogen som helst at købe! 2-300kr og så ville det måske være et okay starter sæt, men form ig er det stadig en kontormus man får.

Skriv kommentar

Du skal være Logget ind for at kommenterer en post.