Hearts of Iron III
Produkt udlånt af: Paradox Interactive
Producent: Paradox Interactive
Udgivelsedato: Q2 2010
Platform: PC
Hearts of Iron III
Vi har lige set på det flotte, hurtige og tempofyldte Starcraft 2, men selvom vi bliver i RTS genren, så skal vi nu over i en helt anden del af genren. Hearts of Iron 3 er udviklet og udgivet af Paradox Interactive, som vi efterhånden kender godt her på siden, eftersom vi flere gange har stiftet bekendtskab med firmaet.
Paradox står bag en lang række spil, hvor det især er RTS og TBS spil de har fokus. Det er også sådan et, vi skal have fat i i dag, og denne gang skal man tage Real Time Strategi meget bogstaveligt, for dette er nærmest Real Time.
Vi skal nemlig se nærmere på et WWII baseret strategi spil, men med Hearts of Iron skal man ikke regne med en masse flotte dueller mellem 40’ernes store magter, med blændende 3D grafik og imponerende lydeffekter. Hearts of Iron har nemlig valgt at fjerne de flotte visuelle elementer fuldstændig, og i stedet fokusere på den overordnede strategi. Spillet indeholder derfor ikke kun selve krigselementerne, men også på den politiske front og ens hjemland, skal man holde styr på.
Inden vi rigtig kommer i gang med anmeldelsen, så falder et tak til Paradox på sin plads, for at stille spillet til rådighed.
De officielle krav til spillet er følgende:
Operating system: Windows 2000/XP/Vista
Processor: Core 2 Duo E6300 1,86Ghz eller tilsvarende AMD
Memory: 2Gb RAM
Hard disk space: 1,5GB HDD space
Video: Geforce 7800GS
Controller support: 3-button mouse, keyboard and speakers
Special multiplayer requirements: Internet Connection for multiplayer
Spillet er testet på en middelkraftig bærbar i den billigere ende med følgende specifikationer:
OS: Windows 7 Ultimate 64bit
Processor: AMD Athlon 64 x2 2,1Ghz QL-65
Memory: 4Gb RAM
Video: ATI 4650 1Gb
Spillet har kørt upåklageligt selv I strømbesparende tilstand med processoren på halv kraft. For en sikkerheds skyld er spillet også blevet testet på en moderne stationær spillemaskine, som overgår kravene mange gange. Spillet er patched til version 1,2.
Går vi videre til selve spillet, så er dette billede det første vi bliver mødt af. Det er et af de mange billeder man bliver mødt af mens spillet loader. Det er jo fint, men desværre er loading tiden alt for lang i forhold til et så grafisk simpelt spil som dette.
Følger man med i bunden af loading skærmen, vil man kunne konkludere at hele spillet er ved at blive indlæst, men desværre er opstarten ikke det eneste sted i spillet med lange loadingtider. Man oplever det flere gange igennem spillet.
Det føltes næsten som en fejl i spillet, men efter flere patches er det lidt fortvivlende at dette ikke er blevet udbedret endnu.
Menu’en giver os mulighed for at spille alene, eller med andre, en tutorial, credits, bonus indhold(mod betaling) og så selvfølgelig Exit knappen.
Hvis vi lader de to første muligheder ligge til at starte med og går ind i Indstillinger, så finder vi klassiske menuer med mulighed for at indstille på grafik, lyd og andre indsollinger, men det er et yderst sparsomt panel vi har med at gøre. Under grafik panelet er det mere eller mindre kun kun muligt at ændre på opløsningen og multisampling, ligesom man under lydindstillingerne kun kan ændre på de forskellige elementers lydstyrke.
Der er ikke engang mulighed for at ændre musens følsomhed eller hvad den enkelte tast gør. Kun scroll og zoom hastigheden. Alt i alt et tyndt indstillingspanel, men igen så er spillet hverken afhængigt af grafik eller avancerede taste combo’er, så det er vel som man bør forvente.
Credits knappen funktion i hovedmenu’en er ganske indlysende, så den springer vi let over og går direkte videre til ”Buy Bonus Items”. Navnet er temmeligt sigende, og man har rigtig nok mulighed for at købe ekstra indhold til spillet.
Det kræver dog at man har en GamerGate konto og at man logger ind på denne. Sidste knap er ”Exit”, og med fare for at forvirre læseren, så skal knappens funktion forstås sådan at spilleren har mulighed for simpelthen at lukke spillet og vende tilbage til skrivebordet.
Da jeg først fik opgaven at anmelde spillet var jeg klar over at det var et af de tunge spil. Derfor var første reaktion at gå direkte til tutorialen, for at lære om spillets mekanismer og funktioner. Der er 6 forskellige kategorier, som alle forklare om hvert sit område, fx politik eller krigsførelse.
Så i god tro på at Paradox havde regnet ud, at spillet ville virke meget forvirrende for nybegyndere, så forventede jeg at de havde stykket en meget belærende og grundig begynder guide sammen.
Men nej. Jo de forklarede fint hvad de fleste menuer og vinduers funktioner var, men ud over en totalt kikset humor med et lille forsøg på en ligegyldig historie, så får man ikke meget mere at vide Så man mangler en masse viden.. Hvordan man skal angribe, hvordan man forsvare, hvordan ens soldater er delt op osv. Der stor mangel på information omhandlende en masse nøglefunktioner. Så spillet virker fuldstændig uoverskueligt, første gang man selv skal til at styre sit land til sejr.
Ikke desto mindre sprang jeg ud i spillet og Paradox har lovet at alle nationer i i hvert fald europa er mulige at spille. Det har de så vidt jeg kan se også ret i, men hvad der er et problem er de forskellige landes naturlige overmagt.
For selvfølgelig valgte undertegnede at spille lille Danmark, men det blev hurtigt klart at i modsætning til store lande som England, Tyskland, Frankrig, USA osv., så råder Danmark ikke over nogen styrker af væsentlig kaliber. Ligeledes er Danmark langt bagud i teknologi og infrastruktur. Så selvom det rent faktisk er muligt at spille de små lande, så giver det ingen mening, da håbet om verdensherredømmet er ganske begrænset.
De store lande derimod, er naturligvis meget bedre udrustet til krig, så i håb om at dominere hele verdenen forsøgte jeg at føre mit stolte virtuelle fædreland Tyskland til sejr, men i mangel på en tilstrækkelig tutorial gik det sneglende langsomt med at lære hvordan spillet skulle spilles.
En geografisk fanatiker vil måske kunne spotte, at hvad vi ser på her er Berlin. Men det er nu ikke den smukke beliggenhed der er interessant her. For at kunne drage i krig skal man forstå hvordan ens soldater er organiseret. Heraki har en stor rolle her.
De lavest rangerede er selve soldaterne. Det kan være alt fra infanteri til kampvogne til kavaleri. Sætter man flere af disse enheder sammen kan man danne en gruppe. Denne gruppe behøver ikke bevæge sig samlet, men ved at klikke på dem kan man hurtigt få oversigt over hvilke enheder der hører sammen.
Sætter man flere af disse grupper sammen kan man danne, logisk nok, større grupper. Disse bliver styret af et hovedkvarter eller HQ. HQ har ikke mange soldater i sig selv og bør ikke bruges til angreb. Men med HQ kan man yderligere få oversigt over mange flere tropper.
Flere HQ’s kan slås sammen og blive endnu større. Den mindste enhed(dvs. kun soldater) er markeret med et X. Des flere enheder der slå sammen, des højere rank og des flere X’er bliver der sat på enheden. Naturligvis er Berlin en mægtig enhed og har derfor mange X’er.
Efter at have fået styr på manøvreringen af troperne, ventede en overraskelse i form af produktionen af nye. At bygge noget så simpelt som en enkelt infanteri deling(godt nok på 3.000 soldater) tager 90 dage i spillet.
Godt nok går tiden ikke helt i rigtig tid, men der går mange timer i den rigtig verden før den ene infanteri deling er kampklar. Det er muligt at bygge flere enheder på samme tid, men kun i et begrænset omfang, og det koster kassen at bygge mange enheder på én gang.
Ikke nok med at tiden i spillet i sig selv går meget langsomt, så langsomt at det let kan tage timer at bygge bare en enkelt enhed, så er man også meget stresset hele tiden, for ens grænser bliver konstant angrebet, og man må bruge megen tid på at forsvare og forsøge at få forstærkninger til i tide.
Derudover skal man bruge meget hjerne til at forsøge at sætte et angreb ind, hvor man både kan vinde og samtidig tvinge fjenden tilbage fra ens egne fronter.
Samtidig skal man holde øje med sit eget hjemland. Hearts of Iron handler nemlig ikke kun om krig. Man må sørge for at holde udkig efter sit land, og sørge for at ens fædreland ikke vender ens krig ryggen, for det kan være fatalt når man ellers er ved at få overtaget over fjenden.
Og så skal man altså også sørge for at holde ens politikere i nakken, godkende love, forhandle med lande, udforske nye teknologier og andre tidsskrævende ting. Man føler virkelig at man skal holde øje med det hele og derfor bliver pause knappen ofte brugt.
Det bevirker at tiden i spillet snegler sig langsomt frem og dette spil er ikke et man har gennemført på en dag, heller ikke en uge eller en måned. Det kunne sagtens tænkes at hvis man kun spiller jævnligt at man kan holde spillet kørende i mange måneder.
Det viser jo kun hvor meget spilletid der er i spillet, men det er nok kun de færreste der finder spillet underholdene overhovedet. Dette er spillet for entusiasten, som føler sig snydt af ikke at have været født tidligt nok til at have været officer under anden verdenskrig.
For den normale spiller er spillet derimod for tungt og langtrukkent. De fleste spil sigter mod det brede publikum og gør spillene underholdene for de fleste. Få spil derimod koncentrere sig at ramme nogle få mennesker, og Hearts of Iron er en af dem.
Grafik og Lyd
Grafikken er ganske simpel. Dette spil kunne uden problemer være lavet for 5 år siden. Der er ingen grafiske elementer, men i det mindste går opløsningen højt op. Man kunne måske ønske sig en vis grad af 3D elementer som man fx ser det i spil som Civilization.
Lyden er næsten ikke til stede. Musikken dominere lydsporet og musikken er af den klassiske heroiske type, som de fleste anden verdens krigs spil benytter sig af, men selvom den giver en vis stemning vil de fleste nok slå lyden fra og sætte eget musik på i stedet, for lydsporte i spillet er ganske irrelevant.
Hvad er prisen på Hearts of Iron III
Spillet koster i skrivende stund ca.150 kr. for den billigeste hardcopy version. Så er man til hardcopy så er det klart at anbefale at søge via spilpriser.dk. Dog skal man som altid væres opmærksom på om prisen er inkl. forsendelse. Man kan også erhverve spillet via download tjenester som fx Gamersgate.com.
Konklusion
Hearst of Iron er et spil fuld af muligheder, men ironisk nok er det også det store hav af muligheder der skyder Hearts of Iron i sænk. Muligheder er så mange at spillet er ganske uoverskueligt, hvis man ikke har viljen til at lære spillet og spille det. Grafik og billede er holdt på et ganske minimum, og spillet kunne lige så godt være et fysisk brætspil, men det ville dog nok fylde en hel del.
Til sit publikum er Hearts of Iron en vinder. Med så mange funktioner er det umuligt at få et identisk spil, men for de fleste spillere er det simpelthen for tungt for langtrukkent og uden aktion.
Et spil som dette er svært at anmelde, for spillet er rettet bevidst mod et specielt publikum, og er man ikke fan af denne type spil, så er det svært at give en retfærdig dom. Hearts of Iron får dog ikke vores skala op på mere end 75.
Med høje loadingtider, mange år gammel grafik, tæt på ikke-eksisterende lydspor, ukomplet toturial samt et så langtrukkent gameplay, at selv de stædigste gamere må bøje sig i støvet, så er Hearts of Iron ikke rettet mod den casuale gamer. Men er man fan af denne type spil, så vil Hearts of Iron kunne bidrage med så mange muligheder og funktioner, at der er til mange timers spil. Men til den normale gamer kan jeg simpelthen bare ikke anbefale spillet.
Conclusion
Hearst of Iron is a game full of possibilities, but ironically it is also the great ocean of opportunity that shoots Hearts of Iron into the ground. Opportunities are so many that the game is quite confusing, if you do not have the will to learn the game and play it. Graphics and pictures are kept at a very minimum, the game might as well be a physical board game, but it would nevertheless probably fill a lot.
To his audience is Hearts of Iron a winner. With so many features it is impossible to get an identical game, but for most players it is simply too heavy for long-drawn and no action.
A game like this is difficult to state the game is directed deliberately towards a particular audience, and I am not a fan of this type of game, so it is difficult to give a fair ruling. Hearts of Iron lands on 75 score.
With high loadingtime, many years old graphics, near non-existent soundtrack incomplete tutorial well as a long-drawn gameplay that even the most stubborn gamers must bow in the dust, then Hearts of Iron is not targeting the casual gamer. But if you are a fan of this type of game, then Hearts of Iron could help with so many options and features that are many hours of play. But for the normal gamer can I simply not recommend the game.
Note – Vores artikler på itrends BØR ikke anvendes som direkte købsguider, da itrends ikke tager ansvar for evt. misforståelser eller fejl i artikler. Hvis produktet har interesse så henviser itrends læserne om at indhente yderlig information, samt læser andre anmeldelser inden evt. købsbeslutning. Itrends tager intet ansvar ved fejlkøb i forbindelse med artikler!
Kategori: Featured • PC Spil • Spil
