Logitech Harmony 600
Produkt udlånt af: Logitech
Producent: Logitech
Logitech, kender vi rigtig godt her på redaktionen, da vi har haft kigget på rigtig mange af deres produkter igennem tiden, og der i blandt deres universale fjernbetjeninger, hvor vi skal kigge på en lidt mindre model af slagsen, nærmere den mindste i serien på nuværende tidspunkt. p0Pe har lige kigget på storebroderen, Harmony 650, som fik en flot karakter. Så er det spændende om denne kan følge med.
De mange produkter, som vi har i stuerne i dag, resulterer i en masse fjernbetjeninger, som bare ligger enten i skuffen, eller som en stor bunke på sofabordet, men man kan fjerne nogle af dem, med en af Logitech’s Harmony’s, og Harmony kan indeholde op til 5 andre og hvis man kigger sig om i stuen, så burde det være rigeligt.
Men lad os se på den.
Indhold
Kassen, som Harmony 600 ligger i, har Logitech’¨s velkendte farver og design, og man er ikke et sekund i tvivl om at det er fra Logitech. Der er afbilledet hvordan den ser ud, samt de features, som den stiller til rådighed samt specifikationer.
Inde i kassen finder man så fjernbetjeningen, to Duracell batterier, en USB ledning samt et par manualer. Der ligger ikke nogen cd med drivere på, så der skal man selv ind på Logitech’s website og hente softwaren.
Systemkrav
Systemkrav for en pc med Window er følgende:
Windows® XP, Windows Vista® eller Windows® 7
USB-port
Internetadgang
og krav for en MAC er følgende:
Mac OS® X 10.4.8 eller senere
USB-port
Internetadgang
Garantioplysninger
2 års begrænset hardwaregaranti.
Harmony 600
Sådan tager den sig ud, når den ligger på bordet foran en. Et design, som vi tidligere har set på nogle andre af Logitech’s Harmony’er, men det er et design, som brugerne helst vil have, med mindre man er design og gadget freak, så vil man vælge den helt dyre løsning, som Harmony 1100 der er toppen. Harmony 1100 har jeg haft kigget på tidligere og det er en suveræn gadget og ganske nem at bruge. 600′ern er dog meget anderledes, da der er alle de knapper, som man ser på ganske almindelige fjernbetjeninger, og det gør den dermed brugervenlig, da man er vant til at benytte de mange knapper på de fjernbetjeninger, som man allerede har.
Som sagt tidligere, så kan denne Harmony 600 indeholde 5 fjernbetjeninger, og i modsætningen til den helt store 1100 model, som kan have 15, så er 5 faktisk ganske rigeligt, med mindre man har et helt studie derhjemme.
Den er, som sagt, indentisk med 650′eren, men hvad er så forskellen, jo knapperne er hvide her på 600′eren, og der er ikke farveskærm her, blot sort/hvid. Det er mere overskueligt at se på nedestående skema, og det er kun farvedisplayet der mangler her.
| Fjernbetjeningens funktioner | Harmony 600 | Harmony 650 |
|---|---|---|
|
Bagbelyste knapper
|
![]() |
![]() |
|
Farvedisplay
|
![]() |
|
|
Guidet konfiguration online
|
![]() |
![]() |
|
Infrarød
|
![]() |
![]() |
|
Infrarød signaloverførsel
|
![]() |
![]() |
|
Interaktiv hjælpefunktion
|
![]() |
![]() |
|
Betjening af adskillige komponenter
|
![]() |
![]() |
|
Indbygget intelligens
|
![]() |
![]() |
|
Aktivitetsbaseret betjening
|
![]() |
![]() |
|
USB-tilslutning
|
![]() |
![]() |
|
Mac-kompatibel
|
![]() |
![]() |
|
Windows-kompatibel
|
![]() |
![]() |

Designet er holdt i et ganske godt ergonomisk design og de buede former gør at den ligger godt i hånden, og man har nemt ved at komme til alle de nødvendige knapper, for at betjene den aktivitet, som man nu har startet. Den buttede bagkrop, hvor batterierne ligger, gør også at vægten bliver fordelt sådan, at vægten bliver i hånden, og man skal ikke være nervøs for at den falder ud af hånden.
Her lige et hurtigt kig i batterirummet. Det er blot at trække klappen af og så er der adgang.
Software
Da p0Pe allerede har skrevet godt og grundigt om softwaren der ikke følger med, men som skal hentes, så vil vi henvise til, at man læser denne del her, da det ellers blot vil være en gentagelse. Det er nemlig nøjagtig den samme software, som går igen til alle Harmony’s fjernbetjeninger.
I brug
Harmony 600 design og funktioner er ganske simpelt lige i øjet. Den buede form og lyset under knapperne der tænder når man tager fat i den, gør at man nemt kan betjene sit anlæg i buldrende mørke (hvis man da kan finde fjernbetjeningen). Afsendelse af signalerne er rimelig kraftig og man behøver ikke at pege direkte på hver enkelt enhed, for at kommandoerne bliver udført, dog er der lidt forsinkelse, hvis det er aktiviteter man starter, da signalerne bliver sendt ud en efter en. Tidligere udgaver i Harmony serien var ikke helt så kraftige i senderen, men det er en saga blot.
Opsætningen via softwaren, forløb ganske nemt og når man inden, lige har været en tur rundt om sine enheder og skrevet producent og modelnummer ned, så er enhederne hurtigt tilføjet. Så er det kun at opsætte aktiviteterne og de er lige så hurtige at sætte op. Så alt efter man hvor mange enheder man har, så skulle man være kørende inden for ca. 1 time, inkl. hentning og installering af software.
Herefter virkede de enheder der var blevet brugt i testen, samt de aktiviteter der blev oprettet. Hvis der skulle komme enkelte problemer, så er det blot at trykke på help knappen på fjernbetjeningen, hvor efter en guide så vil komme frem, og spørge ind til om den ene eller anden enhed har gjort som den nu skulle. Hvis den ikke har det, så kan man få den til det, ved enkelte tryk, og så huskes dette efterfølgende.
Menuen i displayet er ret lille og er ikke til svagseende, men navigationen rundt i menuen til de enkelte enheder, sker hurtigt og man har konstant fire punkter fremme, som man så aktivere med en af de knapper, som er ved siden af.
Det hele er gjort meget nemmere i dag, end da jeg kiggede på den første Harmony for nogle år siden. Der var det med at holde tungen lige i munden og koncenterer sig vildt for at få det hele til at spille, men efter nogle generationer, så er alt meget brugervenligt nu. Dog kan man stadigvæk ikke betjene en Playstation 3, med mindre man har den lille modtager til PS3′en, som omformer signalet.
Pris
Denne lille lækre universale fjernbetjening koster ca 390.- Dkk og det er ikke alverden, når man kan få ryddet op i sine gamle fjernbetjeninger, der bare ligger og roder på bordet.
Konklusion
Dem, som har fulgt os de sidste mange år, vil vide at dette er en af mange Harmony’s som vi har kigget på, og denne er absolut den mindste, som der er i Logitech’s sortiment i dag, men det gør den absolut ikke til den lille, den er lige så anvendelig som de andre modeller, blot med mindre features. De store modeller kan indeholde op til 15 forskellige fjernbetjeninger, hvor denne kun kan klare 5, og det er faktisk nok til langt de fleste.
Den er meget nem at sætte op og man skulle ikke have problemer med at finde sine enheder i Logitech’s database, da den indeholder over 225.000 enheder, som kan fjernbetjenes.
Harmony 600 ligger meget behageligt i hånden og det er nemt at tilgå alle knapperne, som lyser op når man løfter den fra bordet. Lyset slukker så igen efter nogle sekunder, når man har lagt den fra sig, eller blot holder den stille. Så der spares også på batteritiden.
Jeg kan, ligesom p0Pe, klart anbefale denne fjernbetjening til alle, som ikke gider at have fat i en masse forskellige fjernbetjeninger hele tiden.
Prisen, design og funktionaliteten, for kun lidt under 400 kroner, så går man da ikke helt galt i byen.

Logitech Harmony 600 trækker vores iTrends skala helt op til 100, da det er en universal fjernbetjening, som er utrolig nem at konfigurere og derefter at bruge. Designet er lækkert og gør at Harmony’en ligger godt i hånden, hvorfra stort set samtlige knapper kan nåes nemt. Prisen på under 400 kroner vil nok appelere til mange, som ikke har behov for den store vilde universale fjernbetjening, som kan indeholde langt flere end de 5 i denne. Der er kun positive ord overfor denne Harmony 600.

Harmony 600 får samtidigt Editors Choice, for der er intet negativt ved den. Ikke engang prisen. Alle kan finde ud af at betjene den.
Note – Vores artikler på itrends BØR ikke anvendes som direkte købsguider, da itrends ikke tager ansvar for evt. misforståelser eller fejl i artikler. Hvis produktet har interesse så henviser itrends læserne om at indhente yderlig information, samt læser andre anmeldelser inden evt. købsbeslutning. Itrends tager intet ansvar ved fejlkøb i forbindelse med artikler!
Kategori: Featured • Monitor & TV


