F.3.A.R trailer med Mech Combat


Udviklingen af F.3.A.R er i fuld gang og der er nu kommet en ny trailer, som hovedsageligt fortæller om skiftet i udvikler fra Monolith Productions, som lavede de to første spil i serien, til nu Day 1 Studios for hvem F.E.A.R-universet ikke er helt fremmed, idet de har stået for Xbox 360 og PS3 port-udgaverne af det første F.E.A.R! Om de så kan løfte den tunge arv efter Monolith Productions må tiden vise, men de er blevet tilført konsulentbistand af gyser-instruktøren John Carpenter og gyser-forfatteren Steve Niles, så helt galt kan det næppe gå…

Gudskelov handler denne nye trailer ikke kun om skiftet i udvikler, der er også en del ingame action bl.a. en kort sekvens, hvor ens character kravler ind i en Mech Warrior, som jo så må betyde, at man endelig vil kunne styre sådan en fætter i F.3.A.R. efter at have kæmpet imod dem i både F.E.A.R og F.E.A.R. 2: Project Origin men det burde egentlig ikke overraske eftersom Day 1 Studios har produceret både MechAssault og MechAssault 2: Lone Wolf!

F.3.A.R udvikles til både PS3, Xbox 360 & Windows PC og release date er foreløbigt opgivet til 1. kvartal af 2011, hvilket vil sige, at endnu en evt. udsættelse ikke er utænkelig…F.3.A.R vil “kun” understøtte Singleplayer og CO-OP, så der vil altså ikke være nogen Multiplayer…

Kategori: Nyheder

Tags: , , , , , ,



Skriv kommentar

Du skal være Logget ind for at kommenterer en post.