Palit GTX275

Inden NVIDIA lancerer deres modspil til ATIs nye HD58xx serie skal vi en tur omkring et lidt mere afdæmpet – om end stadig højtlydende – grafikkort, nemlig GTX 275.

GTX275 kortet var lidt en panik lancering fra NVIDIAs side, som skulle være et konkurrencedygtigt alternativ til ATIs HD4890 kort, og GTX275 var således ikke nogen nyskabelse. Det baseret sig på 55nm teknologien og er stort set identisk med storebror GTX285 med kun få synlige forskelle: GTX275 opererer med en lettere neddroslet GPU og “kun” med 898MB GDDR3 RAM kontra GTX285′erens 1024MB.

Kortet vi skal kigge på denne gang bliver præsenteret af en sjælden gæst i form af Palit, der byder på et standard clocket GTX275 kort men med en noget kraftigere køleløsning end hvad reference designet ellers byder på. Dvs. der er lagt op til en meget støjsvag løsning og/eller et ganske betydeligt potentiale for overclocking, hvilket naturligvis skal undersøges nærmere i det følgende.

Indpakning og indhold

Palit lægger ikke fingre imellem når de laver indpakning, og den farverige kasse, prydet af Palits ”frø/robot” maskot (kaldet “Frobot”), er næsten dobbelt så stor som kassen til det forrige GTX275 kort undertegnede havde fingre i, der kom fra Sparkle. Der er dog ingen væsentlig forskel på de to kort rent størrelsesmæssigt, så den megen ekstra plads bruger Palit til at pakke godt med skum ned omkring grafikkort og tilbehør.

Udover selve grafikkortet – og en masse skumplast til at beskytte kortet under transport – finder vi naturligvis en mængde tilbehør:

Konkret indeholder kassen (udover grafikkort) følgende:

• Quick Installation Guide
• Driver CD-Rom
• 1x PCI-E 6-pin strømkabel(2x Molex til 1x 6-pin PCI-E)
• 1x DVI-til-VGA konverter
• 1x DVI-til-HDMI konverter
• 1x Digital signal kabel
• 1x Composit out kabel

I bund og grund er der intet at udsætte på det medfølgende tilbehør; der er faktisk alt hvad man kunne ønske sig og kun brugeren med nogle absolut særlige tilslutningsbehov vil kunne finde mangler heri.
Kun den medfølgende Quick Installation Guide kan man kritisere, da den på et væld af sprog og med kun to sider i pixi-bog størrelse per sprog forsøger at forklare hvordan driverne installeres, hvilket ellers er selvforklarende når man dobbelt klikker på NVIDIAs Geforce driver filer. Derimod er der ikke et ord nævnt om hvordan kortet fysisk skal installeres i computeren, hvordan strømmen skal tilsluttes, hvordan en SLI opsætning foretages etc., hvilket ville have været mere relevant. Den er med andre ord ubrugelig og kunne ligeså godt have været undladt.

Overblik over kortet

Som allerede nævnt er GTX275 ikke som sådan et revolutionerende nyt design, men reelt set en GT200 GPU baseret på 55nm produktionsteknologien. En tilsvarende GPU er at finde i storebror GTX285 og den eneste forskel på de to er umiddelbart mængden af tilgængelig RAM samt bussen (hh. 896MB GDDR3/448bit kontra 1024MB/512bit) plus en lettere neddroslet ydelse. For den enkelte bruger vil det dog næppe medføre den store bemærkelsesværdige forskel og GTX275 tyder derfor på at kunne være et langt bedre køb end GTX285 kortet, da du som forbruger får næsten det samme for et lavere beløb.

Ironisk nok så æder GTX275 GPU’en en god sjat mere strøm end GTX285; hele 36Watt ved peak, hvilket også betyder at der skal en anelse kraftigere strømforsyning til for at trække kortet stabilt.

Vi kan dog stadig glæde os over at NVIDIA har ganske godt styr på at drosle deres kort ned i ydelse afhængig af behovet og også GTX275 kører med forskellige power modes understøttes af GT200 GPU designet, hvor effektforbruget vil falde afhængig af om maskinen kører i “2D mode”; udfører “lettere” GPU krævende opgaver (DVD afspilning etc.); eller er i gang med højt krævende GPU opgaver (3D rendering, spil etc.) som i værste fald vil trække de fulde 219W.
For støj-niveauet betyder dette også at blæseren bliver reguleret ind, således at støjen ved “laveste mode” er ganske overkommeligt og gør at kortet også fint vil egne sig til en maskine, der anvendes til både net-surfing, “kontor-arbejde” og spil.

Kigger vi på Palit kortets specifikationer som de ser ud i GPU-Z fremgår det klart at der ikke er pillet ved noget i forhold til reference værdierne, og på trods af den heftigere køleløsning er dette kort på ingen måde fabriks-overclock. Den del af legen har Palit overladt til brugeren selv, hvilket også kraftigt antydes af indpakningen som proklamere “Play it. Tweak it. Get more out of it”.

Kigger vi på Palits oversigt over kortets features finder vi således heller ikke noget der adskiller sig fra feature listen, som den er blevet præsenteret af NVIDIA:

Palit er ikke en producent, som er kendt for at vælge den nemmeste løsning, og det kommer ikke som den store overraskelse at deres PCB derfor heller ikke er reference løsningen fra NVIDIA, men deres eget design, som bl.a. har været nødvendig for at få plads til at anvende den specielle køleløsning.
Køleløsningen består således af en alu køleprofil med 4 gennemgående heatpipes, som forbinder køler med GPU. Ovenpå køle profilen er der monteret 2 stk 80mm blæsere, som sikrer rigeligt med kølig luft. Hele herligheden er omgivet af et semi-åbent plastik skjold, som samtidig betyder at den varme luft ikke kun bliver afledt via gitteret på kortets bagside, som det ellers er standard, men afledes i alle retninger. Det sætter dog ekstra krav til kabinettets luftgennemstrømning, da den ekstra varme-afledning fra grafikkortet nu vil medføre forhøjelse af resten af systemets temperaturer.

En anden bemærkelsesværdig detalje er at idet blæserne primært er fokuseret på GPU’ens køleprofil og GPU og RAM køleprofilerne er fysisk adskilte, så vil det kun være en begrænset luftstrøm, som køler RAM kredsene. Set i relation til overclocking kan det betyde at det ikke i så høj grad bliver GPU’ens formåen, der sætter grænsen, men derimod RAM kredsene, som kan komme til at begrænse en eventuel mer-ydelse.

Flipper vi kortet rund, har vi den eksponerede røde printplade, hvilket ironisk nok kunne få en til at tro at vi havde at gøre med ATI og ikke NVIDIA.

Kigger vi på kortets øvre kant, ser vi i den ene ende de 2 obligatoriske SLI stik; i den anden ende har vi den digitale lyd tilslutning, der skal forbindes til bundkortets SPDIF header og tillader således at der kommer digital lyd ud via grafikkortets video-udgang, og ved siden af den digitale lyd tilslutning har vi desuden de 2 6-pin strømstik.

GTX275 kortet har som nævnt en TDP på 219 watt, hvilket betyder en minimums anbefaling på 550Watt med en +12 Volts linie, som kan levere 40 Ampere, samt to ledige 6-pins PCI-E stik (evt. via den medleverede Molex-til-PCIE-adapter) for at sikre et stabilt miljø for kortet. Vanen tro så SKAL begge PCI-E strømstik tilsluttes kortet ved installation for at sikre, at det får nok kraft.

Kigger vi på output portene ser vi igen at Palit ikke er gået efter det skrabede reference design, men udover de to obligatoriske DVI-stik og så har tilføjet en HDTV/S-VHS udgang; HDMI bliver håndteret via den inkluderede DVI-til-HDMI adapter.

Palit har med deres GTX275 kort tydeligt valgt at gå lidt andre veje end NVIDIAs reference kort design og her er det især køleløsningen, som virker lovende.

Installation

Installationen af kortet foretages uden hjælp fra den temmelig mangelfulde manual, hvorefter maskinen startes op og installations Cd-rommen smides i drevet.
Cd-rommen kommer ikke med de store overraskelser, og indeholder reelt blot Geforce driveren og DirectX 9 runtime komponenten præsenteret i en menu. Den er med andre ord stort set ligegyldig og bør egentlig ignoreres, da driverne typisk er forældede inden Cd-rommen overhovedet når at blive pakket ned i kassen. I stedet bliver de seneste NVIDIA display drivers hentet fra NVIDIAs hjemmeside og installeres på maskinen så vi er klar til det videre test forløb.

DirectX 10.1?

Nej! NVIDIA understøtter stadig ikke DirectX 10.1 API’en i denne generation af GPU. Dette er med begrundelsen at de ikke mener de ekstra features som DirectX 10.1 tilføjer vil have nævneværdig betydning og de har i stedet fokuseret på forbedring af performance og arkitektur.

Det betyder også at de nedenstående benchmarks naturligvis ikke indeholder DX10.1 målinger for NVIDIA kortene. Derimod vil ATI resultater være målt med DX10.1 hvor muligt, idet det her har vist sig, at eftersom ATI optimere deres kort til at køre DX10.1, så kan dette også have en positiv indflydelse på frames per second, og vil reelt betyde et handicap for det røde hold, hvis deres kort skal trækkes med DX10.0.

Kortet i test

Med kortet installeret er det tid til at få trykket speederen i bund og se hvad dette kort fra Palit har at byde på – især når vi skruer lidt op for ydelsen, så vi kan se om den særlige køleløsning kommer til rette. Det er med andre ord benchmark tid.

Det anvendte test setup ser ud som følgende:

Bemærk at CPU’en er clocket op til 3.6Ghz for at sikre at denne del af systemet ikke kommer til at virke som flaskehals for grafikkortet, og den højere CPU clockfrekvens vil således naturligvis også have indflydelse på diverse benchmark resultater.

Den anvendte test suite vil primært fokusere på DX10 titler, idet udviklingen indenfor spil efterhånden hælder mod at det er her at den helt store “eye candy” skal findes og derfor også her at de største krav til hardwaren stilles, og som følge deraf også her hvor vi virkelig kommer til at kunne se hvad forskellige kort reelt kan yde. Derudover er Vista ved at opnå en ganske pæn udbredelse og med Windows 7 lige om hjørnet må vi nok se i øjnene at DX9 er ved at være uddøende. Dog har vi stadig et par tests foretaget under DX9 med for god ordens skyld – og et par af disse er gennemført både med DX9 og DX10 for samme spil (hh. Far Cry 2 og Crysis: Warhead) så læseren selv kan bedømme, hvor stort en gevinst eller tab, der forekommer ved at vælge den ene API frem for den anden.

Samtlige NVIDIA kort tests i nedenstående benchmarks er gennemført med Geforce 185.85 drivers, med undtagelse af Palit kortet, som har fået seneste version (190.62); HD4890 er testet med Catalyst 9.5.

Test suiten udgør således følgende palette af benchmarks:

• Futuremark 3DMark2006 (DX 9)
• Futuremark Vantage (DX 10)
• Call of Duty 4 (DX 9)
• Resident Evil 5 Performance Test (DX 9)
• Far Cry 2 (DX 9 og DX 10)
• Crysis: Warhead (DX 9 og DX 10)
• Stalker: Clear Sky (DX 10)
• Devil May Cry 4 Demo (DX 10)
• Tom Clancy’s H.A.W.X. Demo (DX 10)
• Terran Conflict (DX 10)
• Cryostasis Tech Demo (DX 10)
• FLUIDMark 1.0.0.

Da vi endnu engang har at gøre med et grafikkort, som placerer sig i “high end” segmentet, har undertegnede undladt at køre benchmark ved de lavere opløsninger (1024×768 og 1280×1024) og udelukkende fokusere på 1600×1200 og 1920×1200 ved benchmarks i spil. Den konkrete begrundelse for dette er, at de lave opløsninger ofte sætter en begrænsning for hvor meget kortene kan udfolde sig og der er simpelthen ingen gevinst ved at køre med sådanne kort ved en så lav opløsning.

Overclocking

For ikke at skulle kede læserne med at vise de samme grafer to gange har undertegnede også denne gang valgt at se hvad dette kort kan klare af overclocking allerede fra starten. Således er ydelse ved standard indstilling samt overclockede hastigheder plottet ind med det samme.

Det bør bemærkes at i relation til overclocking vælger vi her at kigge på hvad den maksimale ydelse vi kan tvinge ud af kortet er, uden at tage hensyn til støj-gener. Dette skyldes i høj grad at vi som frygtet observerede at kortet gav fejl relativt hurtigt når vi pillede ved især RAM hastigheden med blæserne kørende ved standard hastighed (~30-40 %). Dette kan være direkte afledt af at RAM kredsene som nævnt kun i begrænset omfang får gavn af luftstrømmen fra blæserne og derfor hurtigt bliver varme. Da kortet ser ud til primært at justere blæserhastighed baseret på GPU temperatur, reagerer det derfor ikke når temperatur problemerne ligger ved RAM kredsene, og vi er i stedet tvunget til manuelt at justere blæser hastigheden op. Reelt set kræver dette en opjustering til mellem 50-60 % af maksimum, hvilket får kortet til at bevæge sig fra et yderst acceptabelt lydniveau til “temmelig støjende”.
Overordnet set betyder dette ironisk nok at Palits køleløsning ingenlunde er bedre end standard løsningen, som set hos f.eks. Sparkle, så længe vi taler ydelse ved overclocking. Køleren holder klart GPU temperaturen godt nede, men da den samtidig skal arbejde hårdere for at have effekt på RAM kredsene, så opvejer fordele og ulemper i denne situation hinanden.

Kortet lægger ud med en core hastighed på 633Mhz, shader på 1404Mhz og RAM på 1134Mhz, men efter vi er færdige med at pille har disse værdier nået 730/1550/1250Mhz; dette har dog også krævet en god opjustering af blæserhastigheden og fordrer at der spilles med hovedtelefoner på når kortet kværner af sted ved disse hastigheder, da blæserens lydniveau ellers hurtigt vil blive for irriterende.

Det bør naturligvis pointeres at overclocking i høj grad kan være et spørgsmål om tolerancer i det enkelte stykke hardware, og derfor er der ingen garanti for at ovenstående resultater vil kunne reproduceres direkte. Du kan være heldig at få et kort som kan trække endnu mere eller du kan være uheldig og få et kort, som ikke tillader ret meget overclock.
Kigger vi rundt på diverse anmeldelser af GTX275 kort generelt hælder tendensen dog mod at der for næsten alle GTX275 kort er rigeligt med ekstra kraft at tappe ind til, hvilket blot underbygger at GTX275 og GTX285 bruger samme GPU, men hvor GTX275 er blevet droslet lidt ned.

Futuremark

Indledningsvis vil der traditionen tro blive lagt ud med at se performance i Futuremarks 3DMark programmer.

3DMark2006 resultaterne er helt som forventet ganske pæne og ikke mindst ved overclocking formår Palit GTX275 for alvor at få luft under vingerne og nærmer sig næsten storebror GTX295 – og endda overgå denne ved Shader Model 2.0 målingen.

Ved 3DMark Vantage holder GTX275 også ydelsen på et forventet højt niveay, og om omed er der stadig en ganske pæn ydelsesforbedring ved OC, så er der denne gang et betydeligt stykke vej op til GTX295 kortet.

Sammenholder vi med den nærmeste konkurrent, ATIs HD4890, har det røde hold et lille forspring under 3DMark2006, men billedet vender fuldstændig ved Vantage, hvilket i høj grad skyldes at Vantage også inkludere udregninger af fysik, og her har NVIDIA en klar fordel i form af PhysX/CUDA teknologien.

Call of Duty 4

Call of Duty 4 er en gammel kending og om end de fleste nyere grafikkort ikke har problemer med at trække spillet selv med detalje niveauet max’ed ud, så er det stadig en ganske god repræsentant for et DX9 spil og derfor stadig med på vores benchmark liste.
Call of Duty 4 har desværre ikke nogen benchmark indbygget og målingerne er foretaget vha. multiplayer timedemoen Tlrbacklot.dm_1 afspille ved forskellige opløsninger og quality settings, hvorefter FRAPS er anvendt til at lave gennemsnitligt FPS beregninger. CoD4 er forinden blevet patchet med seneste patch (version 1.7).

CoD4 byder slet ikke på nogen udfordring for for NVIDIA kortet og vi ser at Palit GTX275 kortet ligger på omkring 156FPS i gennemsnit ved højeste opløsning og detalje niveau – og får yderligere et løft på 17FPS extra i overclocket tilstand. Det er også et godt stykke foran HD4890, men dog et stort skridt bagud i forhold til GTX295, som for alvor formår at udnytte CoD4s multiGPU skalering.

Resident Evil 5

Resident Evil 5 ser ikke alene ud til at være en lovende spil med masser af eye candy, men er også blevet hyped af NVIDIA som en af de første spil, der tilbyder officiel support af deres 3D Vision Glasses. Dette er dog ikke så relevant i denne forbindelse hvor vi i stedet blot anvender den indbyggede benchmark funktion.
Da det har vist sig at der ikke er nogen grafisk forskel på DX9 og DX10 udgaven af benchmarken, men DX10 udgaven af uransagelig årsager giver NVIDIA kort en urimelig fordel, har vi for fremtidig references skyld her valgt at køre DX9 udgaven.
Desuden anvendes ”fixed” udgaven af de inkluderede benchmarks for at sikre så stor konsistens ved de forskellige test forløb som muligt. Bemærk at det empiriske data grundlag pt. er begrænset til GTX275 og GTX295 da disse var de eneste kort tilgængelig under testforløbet.

Igen ser vi en ganske pæn ydelse over hele linien og igen et ikke helt dårligt løft ved overclocking. Afstanden til GTX295 er heller ikke helt så stor som ved CoD4, men ved højeste opløsning og detalje niveau adskiller de to kort sig stadig med 16-22FPS, omend GTX275 kortet på intet tidspunkt er presset i knæ og fint formår at trække spillet.

Far Cry 2

Far Cry 2 har indskrevet sig som et obligatorisk benchmark spil på niveau med Crysis og dets åbne vidder giver grafikkortet masser af objekter at skulle rendere. Om end det ikke helt når op på niveau af Crysis mht. ressource-forbrug så er det dog stadig en af de bedste nyere spil til at presse et grafikkort til dets yderste.
Vi laver målingerne med standard benchmark programmet og bruger demoen “Ranch Long” til at få plottet nogle performance værdier. Forinden er spillet patchet til version 1.0.2

Far Cry 2 ved DX9 giver næsten samme resultat for GTX275 og HD4890 kortene, så her kan vi kalde kampen uafgjort. Vi ser også igen et løft ved overclocking – om end det er ret begrænset i forhold til standard hastigheden, og ikke vil gøre den helt store mærkbare forskel.

Ved DX10 render ATI HD4890 dog fra GTX275 kortet uden AA – også i overclocket tilstand – men med AA falder dets ydelse ganske voldsomt, hvilket unægteligt overrasker da ATI plejer at have ufatteligt godt styr på netop anti aliasing udregninger, men derimod taber distance når spil trækkes uden AA; her viser det sig så at være omvendt. Dog er det stadig nødvendigt at bevæge sig op i sværvægter klassen som GTX295 (eller HD4870x2) før FC2 bliver den helt store fornøjelse at spille med eyecandy niveauet helt i top.

Lidt spøjst er det desuden at bemærke at både HD4890 og GTX275 yder bedre ved DX10 end ved DX9, hvilket lidt antyder at endnu et søm er ved at blive hamret i DX9′s kiste.

Crysis: Warhead

Cryteks CryEngine 2 er ligeledes en gammel kending, men hvor vi tidligere har ynder at tæve grafikkortene igennem Crysis, er det her blevet valgt at skifte til den opdaterede udgave som vi ser den i Crysis: Warhead, da denne engine skulle være performance-mæssigt optimeret men stadig give masser af modstand når detalje niveauet skrues op.
Vi laver her målinger vha. Crysis WARHEAD Benchmark Tool BETA og lader programmet trækker os igennem “Ambush Flythrough” demoen. Spillet er patchet til seneste version via Steam.

Resultaterne for Crysis: Warhead DX9 kontra DX10 er lidt modsat hvad vi så ved Far Cry 2: Her render DX9 versionen hurtigere end DX10 versionen, om end forskellen ikke er voldsom stor.
Kigger vi på ATI kontra NVIDIA kan vi dog se at de to kort ligger side om side i begge versioner af spillet, og først når GTX275 bliver overclocket at det formår at trække en lille smule fra HD4890.

Stalker: Clear Sky

GSCs X-Ray Engine er nået til version 1.5 med Stalker: Clear Sky og anvender en lang række grafiske detaljer, for at skabe en unik stemning og en unik verden for spilleren at bevæge sig rundt i. Det har samtidig også ry for at være temmelig krævende og med GSCs netop-udgivne benchmark til spillet er det muligt at få et indtryk af hvor meget det egentlig kræver for at få en grafisk flydende spil oplevelse, når man ynder at bevæge sig rundt i området omkring Chernobyl.
GSCs benchmark program tager os på en tur igennem den første bane i spillet under 4 forskellige settings: Daytime, Nighttime, Rain og Sunshafts. Vi bruger gennemsnittet for de 4 run-throughs som markør for performance.

Tendensen fra Crysis: Warhead gentager sig ved Stalker benchmark resultaterne: HD4890 og GTX275 ligger næsten side om side, og det er nødvendigt at give GTX275 et los bagi med lidt overclocking før det kan trække fra ATI kortet – og igen så er forøgelsen i FPS stadig ret minimal og ikke mærkbar i en spille-situation.

Devil May Cry 4

Devil May Cry 3 (demo) har vi anvendt før og om end dets levels ikke er super-komplekse i design, så opvejes det så rigeligt af mængden og detalje niveauet på de dæmoner, som pisker rundt over hele skærmen for at gøre livet surt for “vores helt”.
Vi bruger standard performance testen som er indbygget i demoen og bruger gennemsnittet for de 4 baner som markør for performance.

DMC4 viser igen at GTX275 korte seriøst kan bide fra sig og ser igen også en ganske pæn forbedring af ydelsen ved overclocking. Dog ligger NVIDIA kortet selv ved standard langt over HD4890 kortet, og vi må antage at her er en benchmark som måske er lige en anelse for glad for NVIDIA frem for ATI.

Tom Clancy’s H.A.W.X.

Tom Clancy’s H.A.W.X. har måske ikke imponeret som fly-simulator, men rent grafisk byder det på rigeligt med udfordringer for de fleste grafikkort, og har ikke alene masser af objekter og effekter at holde styr på, men også en lang “view distance”, som kan stresse spillets engine.

Modsat DMC4 kan vi her se et spil, hvor ATI for alvor lægger afstanden ned til NVIDIA så snart AA bliver slået til. Dette kan nok i høj grad tillægges at ATI formår at yde optimalt under DX10.1 og her må NVIDIA “nøjes” med DX10.
GTX275 yder dog stadig ganske pænt i H.A.W.X. og forøgelsen ved overclock er ligeledes ganske pæn (cirka 10%), men som sagt viser NVIDIA kortet kun tænder når spillet kører uden AA, og kan slet ikke nå op på niveau med ATI kortet (i DX10.1 mode) når AA bliver slået til.

X3: Terran Conflict

X3: Terran Conflict er en rum-simulator i stil med EVE og byder på storslående slag i rummet mellem kæmpe battle cruiser og masser af små fighters og ikke mindst også en meget lang “view distance”, hvilket i høj grad også kan konstituere en udfordring.
Her anvendes det indbyggede benchmark i X3:TC Rolling Demo (v. 1.2.0.0) og gennemsnitsværdien anvendes som markør.

X3 viser igen en ganske god ydelse for Palit GTX275 kortet og ligeledes en fin forøgelse – især ved de højere opløsninger/detaljeniveauer – ved overclocking. GTX275 formår med de seneste drivers også at holde sig lige niveauet over HD4890 – som dog retfærdigvis skal siges er målt med Catalyst 9.5, der trods alt også er et par generationer tilbage.

Cryostasis Tech Demo

Cryostasis er endnu en first person shooter, som denne gang gør heftigt brug af komplekse fysiske udregninger og således også er god til at demonstrere en af NVIDIAs styrker, PhysX. Vi prøver desuden at køre tech demoen med PhysX udregningerne håndteret via software hvorved vi for alvor kan se fordelen ved at lade hardware håndtere udregningerne.

Som det er set tidligere, så er Cryostasis Tech Demo på ingen måde fair overfor ATI, da det primært viser hvor stor betydning hardware udregning af PhysX har i forhold til software baserede løsninger. Det henvender sig derved udelukkende til NVIDIA kort, men vi har dog stadig ladet ATI kortet få en chance; indtil der kommer en PhysX-lignende løsning til ATI kort (og det er der intet der tyder på sker lige foreløbigt), så har det dog desværre ikke ret mange chancer.

Ydelsen for GTX275 er ganske pæn og det fremgår tydeligt hvor meget hardware beregninger af PhysX betyder. Ved overclock af GTX275 opnår vi derudover en cirka 10 % forbedring af ydelsen, hvilket absolut er værd at tage med.

PhysX og CUDA

PhysX er muligheden for at lave matematiske beregninger på en virtuel verdens fysisk, og skabe mere realistisk animationer og håndtering af forskellig påvirkning af partikler og objekter, f.eks. luftstrømninges påvirkning af røg, flammer eller klæder, eller delvis ødelæggelse af objekter (frem for at hele objektet “eksploderer” på een gang).

PhysX har været på banen i noget tid, men først efter at NVIDIA opkøbte teknologien fra Ageia ser det ud til at begynde at være så udbredt at det reelt er værd at beskæftige sig med. Udbredelsen af spil som understøtter teknologien er også ved at være ret stor og om end det kan medføre et lille drop i FPS så kan det så rigeligt blive opvejet af det ekstra “eye candy”, PhysX tilfører spillet.

PhysX kan håndteres via en række forskellige hardware konfigurationer, hvor der bl.a. kan anvendes et mindre PhysX dedikeret grafikkort til at håndtere fysik udregningerne og derudover lade det større kort håndtere alle de grafik-tunge beregninger. Det er således ikke nødvendigt at det sekundære kort har samme GPU som det primære.

Naturligvis kan PhysX også anvendes ved et single kort setup, hvor det enkelte grafikkort således vil håndtere både grafiske og fysiske beregninger.

Vi har allerede set effekten af hardware udregnet PhysX i Cryostasis benchmarken, men for at sammenligne de forskellige korts PhysX ydelse har vi også denne gang slæbt kortet igennem FLUIDmark, et dedikeret PhysX benchmark program, så vi kan se hvor meget ydelse vi får på denne front i forhold til tidligere kort.
PhysX er primært en NVIDIA understøttet teknologi, men der eksisterer mod’ede drivers, som åbner op for muligheden for PhysX udregninger via et ATI kort. Det er dog i skrivende stund ikke lykkedes at få ATI kortene til at håndtere PhysX udregninger (hvilket også tydeligt kunne ses ved Cryostasis) og vi har derfor undladt at inkludere værdier for ATI kortet her.

Især bør overclock resultaterne igen bemærkes, da det er en ganske imponerende mer-ydelse, der kan trykkes ud af kortet på PhysX siden ved at skrue op for clock hastighederne og lidt overraskende så render Palit GTX275 kortet faktisk fra GTX295, som måske antyder at FLUIDMark ikke er super effektiv til at skalere op når der er flere GPU’er tilgængelige.

Udover PhysX, så er en af de store salgs-argumenter fra NVIDIAs side deres Compute Unified Device Architecture, bedre kendt som CUDA. CUDA gør det muligt at tilgå GPU’ens parallelprocessing og lade den udføre opgaver, som oftest bliver varetaget af computerens CPU og typisk involverede tunge matematiske opgaver. Det allerede nævnte PhysX er afledt heraf, men generelt har software udviklere adgang til CUDA arkitekturen via en C kompiler og frit tilgængelige API’er, og kan sålede trække på GPU’en regnekraft til kryptering, video encoding, fysiske simulationer osv.
Pga. GPU’ens arkitektur og metode til at tilgå grafikkortets hukommelse vil denne type udregninger ofte kunne foretages hurtigere og mere effektiv end hvad vi ser blandt de gængse desktop CPU’er. Vi har dog undladt at foretage benchmarks for denne funktionalitet, da vores fokus unægtelig er gamer segmentet.

Støj og køling

Palit tilbyder et grafikkort med en speciel køleløsning og ganske som forventet så er den også mere støjsvag end reference løsningen, som vi bl.a. har set hos Sparkle. Det er dog stadig ikke en lydløs køler, da blæserne klart kan fornemmes, men trods alt larmer kortet meget lidt ved idle, skruer fint op som der er behov for det, og er stadig utrolig lydsvag når den tæver af sted ved høj påvirkning.
Temperaturmæssigt ligger den også ganske pænt på cirka 37 grader celsius ved idle og 77 grader som det absolut maksimale under test forløbet.
Det forholder sig dog noget anderledes når der overclockes da det her bliver nødvendigt at manuelt skrue blæserhastigheden i vejret til omkring 60-65% for at opnå et stabilt system, og ved denne hastighed bliver blæserne temmelig belastende at høre på i længere tid. Til gengæld får vi nogle næsten groteske temperaturmålinger idet idle temperaturen ligger på cirka 36 grader celsius men load temperaturen ikke kommer over 68 grader celsius; dvs. vi har en overclocket load temperatur som her er 9 grader køligere end når kortet arbejder ved standard hastigheden. Dette underbygger blot yderligere mistanken om at det absolut ikke er GPU temperaturen som er årsag til ustabilitet ved OC men udelukkende er RAM kølingen, som er mangelfuld.

Hvor kan Palit GTX275 købes og hvad koster det?

Palit GTX275 står i skrivende stund til cirka 1600kr på EDBPriser, hvilket er en ganske rimelig pris. Dog kan der findes billigere GTX275 kort fra konkurrerende producenter, og det kan være svært at afgøre om tilbehør og køleløsning giver Palit kortet den merværdi, som kan retfærdiggøre at betale lidt ekstra for dette kort.

Konklusion

Palit GTX275 er anden gang undertegnede render ind i et GTX275 kort og hvor det første møde var med en ren reference design løsning, så var det stadigvæk en fuldt ud positiv oplevelse. Forventningerne til Palit kortet var derfor store – især da der bliver lagt op til at kortet er rettet mod “tweakeren” og den kraftiger køleløsning burde kunne give et ekstra boost. Dette holder også, men med visse modifikationer.

Ved standard clock hastigheder er Palit kortet fremragende. Der er meget lidt støj fra de to blæserer for et kort i denne klasse og kølingen er ganske som forventet særdeles effektiv. Ydelsen er fuldt ud som forventet og rigelig til at holde trit med dens værste konkurrent: ATIs HD4890.

Ved overclock er kortet stadig ret godt, og vi fik presset en ganske god mer-ydelse ud af kortet, men med en pris: Støj! Kølekonstruktionens design virker primært fokuseret på at holde GPU’en kold, men glemmer lidt RAM kredsene, som således ser ud til at blive det svageste punkt ved overclocking. Det kan naturligvis argumenteres at et mere moderat overclock vil give mindre støj, men skal der tweakes, så skal der også tweakes helt igennem – og her er der ingen nåde: Køleren larmer ganske simpelt alt for meget hvis et maksimalt overclock skal køre stabilt. Det mest triste er at vi sidder med en mistanke om at såfremt den ene blæser var rykket blot 2 cm bagud så ville vi se en hel anden opførsel, da dette ville medføre en direkte luftstrøm ned på RAM modulerne, og det lugter lidt af at der er en lille design udfordring til Palits ingeniører.

Går vi ud over selve kortet og kigger på det medfølgende bundle, så er der ikke sparet her og alt som bør være med er inkluderet i kassen. Eneste kritikpunkt ved tilbehøret må være manualen som er absolut ligegyldig.

Udvider vi horisonten en smule og kigger over i den anden lejr, til ATIs HD4890 kort, så må vi sige at kampen er meget lige. GTX275 ser ud til at have fordele ved visse benchmarks, hvorefter HD4890 har fordele i andre. Rent performance mæssigt ser det dog ud til at GTX275 har et mikroskopisk forspring, men dette forspring koster så også cirka 200kr mere hvis vi sammenholder det billigste GTX275 med det billigste HD4890 – og det bliver nok i høj grad et spørgsmål om personlig præferance hvorvidt valget bliver NVIDIA eller ATI.

Palit GTX275 hiver vores karakter skala op på 85 points for et særdeles velfungerende grafikkort, der byder på ganske fremragende ydelse kombineret med en effektiv og lydsvag køleløsning, såvel som masser af tilbehør. Kortet har masser af overclock potentiale, men det må dog konstateres at skal dette potentiale realiseres så bliver det på bekostning af det ellers så yderst acceptable lydniveau. Der er derfor heller ingen tvivl om at dette kort er mest optimalt når det opererer ved standard clock hastigheden, hvorved det også bliver svært at slå.

Note – Vores artikler på itrends BØR ikke anvendes som direkte købsguider, da itrends ikke tager ansvar for evt. misforståelser eller fejl i artikler. Hvis produktet har interesse så henviser itrends læserne om at indhente yderlig information, samt læser andre anmeldelser inden evt. købsbeslutning. Itrends tager intet ansvar ved fejlkøb i forbindelse med artikler!

Conclusion

Palit GTX275 is the second time yours truly encounters a card in the GTX275 series, and where the first encounter was with a purely reference design solution it was still a very positive experience. The expectations to the Palit card was therefore quite high – particular as the card seemed to be aimed at the “tweakers” among the users and the beefed up cooling solution should also provide an extra boost. This did prove true although with some slight modifications.

Looking at the card running at standard clock speed the Palit card proved to be excellent. The level of noise to be heard from the two fans is quite low for a card in this class and the cooling is an expected quite efficient. The performance is equally good and plentiful to keep up and at times outrun the nearest and biggest competitor: ATI’s HD4890.

When overclocking the card is still very good, and we managed to squeeze out quite a substantial extra bit of performance; but this extra performance comes at a price: Noise!
The design of the cooling solution seems to be focused on keeping the GPU cold thereby somewhat neglecting the memory chips and having them end up being the weakest link when overclocking. Of course one can argue that a more moderate overclock result will result in less noise, but if we have to tweak then we’re doing it to go full throttle all the way – and in that case there’s no mercy to be shown: The cooler is simply too loud if one is trying to achieve a optimum, stable overclock. The saddest part is that we’re sitting with a suspicion that if only one of the fans had been pushed back 2 cm then we would see a very different behavior, as this would result in the fan blowing directly onto the memory modules; in effect this looks like there’s a bit of a design challenge left for Palits engineers.

If we look beyond the card itself and glance at the included bundle we see that Palit haven’t been cutting any corners in regards to what’s included in the box. Only thing we can complain about is the manual which is close to useless.

If we further broaden our perspective and look toward the competing camp, at the ATI HD4890 card then we have to admit that it’s a very even battle. GTX275 seems to have advantages in some benchmarks, HD4890 in others. However overall and from a performance perspective it looks like GTX275 have a microscopically advantage, but this advantage will also cost you about 200DKK extra when comparing the cheapest GTX275 available with the cheapest HD4890, hence the choice seems to boil down to personal preference whether your money goes to NVIDIA or ATI.

Palit GTX275 pulls our scale to 85 points for a very well running graphics card that offers excellent performance, combined with an efficient and low-noise cooling, as well as a plentiful bundle. The card has lots of overclocking potential, but we will have to conclude that if said potential has to be utilized then it will be at the cost of an otherwise very acceptable noise level. As a result there’s no doubt that this card is running at its best when used at standard clock speed whereby it also becomes extremely difficult to beat at the price.

Kategori: Featured • Grafikkort

Tags: Featured, Geforce, gpu, grafikkort, GTX275, Nvidia, Palit