Samsung Story Station 1.5TB
Produkt udlånt af: Samsung.com
Producent: Samsung.com
Sidste gang vi kiggede på Samsung var sammen med deres yderst kompakt eksterne harddiske S1 og S2 der blev modtaget med stor succes. De har været utroligt populære alle de steder de er blevet testet, for de har været med til at sætte en ny standard for meget små og pæne harddiske til skole og kontor.
Denne gang skal vi se på deres helt nye produkt, hvor Samsung er gået tilbage til de gamle rødder. Designet er gået over til en retro stil hvor man ikke har tryk knapper, men i stedet en drejeknap aka potmeter som på de gamle radioer.
Story Station er dog ikke kedelig når det kommer til specifikationerne for der køres med nyeste USB2.0 standard, ja vi kunne da have håbet at Samsung havde gjort den klar til USB3.0 der må forventes at dukke op før eller siden. Det som gør Story Station til et attraktivt produkt er den størrelse, hvor der findes op til 1.5TB kapacitet.
Vi skal se på denne Story Station på 1.5TB der netop er landet på redaktionen direkte fra Samsung og se hvad den tilbyder på markedet som vi ikke har set tidligere i ekstern harddisk klassen.

Samsung Story Station kommer i en ganske simpel kasse som Samsung er kendt for. Man bliver ikke bombet med 100 forskellige illustrationer og grafer, men i stedet et simpelt billede af produktet sammen med hoved features og hvad dens formål hovedsageligt er.

Der gemmer sig ikke det vilde bundle i Story Station enheden fra Samsung og det skyldes at de har gemt software og manuler på selve HDD som man kan/skal installere efter den er tilsluttet til computeren. Derfor finder vi kun USB kabel, sammen med ekstern strømforsyning for tilslutning af Story Station til PC eller MAC.

Dette er Story Station og der er faktisk ikke så meget at sige eller se omkring enheden. Samsung har holdt sig til et yderst klassisk design. Det giver en meget robust konstruktion med børstet aluminium i toppen og en plastik lignende bund som er yderst robust, så Story Station kan holde til kraftig brug i hverdagen.
Der er ingen knapper på Story Station som vi skrev i starten, men i stedet sidder der en dreje knap til at tænde/slukke for enheden. Det er meget anderledes end hvad der plejer at findes på markedet, men det betyder også at man ikke kan slukke for HDD ved et uheld som ved klassiske knap løsninger.
Men der gemmer sig en lille ekstra feature i power funktionen, og det er styring af HDD LED under Story Station. Vi ser mere på det længere nede.

Vender vi Story Station omkring så er den lige så simpel her som forsiden var det. Der gemmer sig kun en mini USB2.0 tilslutning sammen med strøm tilslutning. De er lavet med røde stik der forbedrer udsyn til hvor placeringen er, men de er også i kraftigere kvalitet så de kan holde til hårdere brug på virksomheder og i hjemmet.
I toppen af bagenden sidder et lille gitter som giver mulighed for passiv udluftning i Story Station. Der sidder ingen aktive blæsere nogen steder så det er 100 % støjsvagt miljø, da en 5400RPM harddisk ikke larmer voldsomt meget ud over når der læses/skrives voldsomt på den.

Dette er fronten af Story Station og det kan jo ikke blive meget mere simpelt. Det eneste man ser er navnet og dreje knappen, hvor man kan tænde/slukke for harddisken og skrue op/ned for lyset på HDD LED. Ja det lyder måske lidt underligt, men Samsung har gjort det muligt at skrue op/ned for lys styrken på HDD LED. Det er en hvid diode der lyser ned fra bunden af Story disken, så bordet reflekterer lyset og viser aktivitet. Det gør at man selv kan bestemme hvor kraftigt det lys skal være, men desværre er det ikke muligt at slukke lyset helt.
Det er simpelthen noget af det mest simple Samsung er gået efter, hvor de har brugt nogle velkendte materialer og sammensat dem til noget der kan holde til kraftigt brug, kombineret med et simpelt design. Det simple design betyder at færre ting kan ødelægges under transport og ved hårdere brug.
Specifikationer
Inden vi kigger på den medfølgende software skal vi have lidt overblik over de tekniske detaljer forbundet med Story Station.
Hvorfor Story Station
Samsung er så flinke at forklare hvorfor deres nyeste enhed har fået navnet Story Station og de skriver følgende
Samsung has developed solid, reliable data storage to store your precious memories up to 1.5 TB. The STORY Station safely downloads and protects your lifetime memories – video clips, photos, music files, and important data – that are so valuable and not easily replaced. Samsung STORY™ Station is the best storage solution to capture and preserve your life story.
De tekniske specifikationer er noget mere detaljeret, hvor vi hurtigt skal oplyse at der findes en 1.0TB og 1.5TB udgave af Story Station.

Dette er specifikationerne og der er ikke noget specielt at sige omkring Story Station, for det er ikke her de oplyser omkring det specielle kølersystem der umiddelbart er indbygget i boksen. En ting er i hvert fald at Story Station holder sig selv ganske køling selvom den er pakket ganske godt ind. Det skyldes at Samsung har designet deres Story Station med omtanke for miljøet.
Hvis der ikke er nogen aktivitet på harddisken/controlleren i 5 min bliver harddisken slukket ned. Det sparer en del strøm på længere sigt og det betyder også at man evt. kan lade boksen være tændt selvom computerne er slukket. Det er kun controlleren der står tændt hvor strømforbruget er ganske minimalt.
Dette sammen med effektive udluftnings huller i bagenden af Story Station boksen giver en ganske grøn og diskret løsning, netop som Samsung selv beskriver deres Story Station.
Software
Men det er ikke kun en harddisk i et anderledes designet hus man køber sammen med Story Station. Det som Samsung faktisk fokuserer meget på når man læser omkring løsningen på nettet er de software muligheder der medfølger. På disken finder man et installations program som giver 2 ekstra funktioner til Story Station.

Der er tale om deres Auto Backup og SecrectZone programmer som på hver sin måde beskytter dine data bedst muligt. Vi kigger hurtigt på de 2 programmer, hvor det især er Auto Backup systemet vi går hen over da dette giver muligheder som de fleste stadigvæk glemmer i hverdagen.

Når programmet først er installeret og man starter guiden så er det faktisk hurtigt overstået. Det første man skal definerer er hvor ens backup skal placeres og selvfølgelig er det meningen at det skal foregå på Samsung Story drive, men det er skam muligt at vælge andre destinationer efter eget ønske. Grunden til at man også laver det på denne måde er for at kunne holde styr på indholdet af Story Station med mapper til de forskellige ting. Der er mulighed for at sætte kodeord på ens backup system, og det er klart en fordel at bruge hvis ens PC bruges af andre m.m.

Det næste man skal definere er hvilken type filer der skal medtages i den automatisk backup funktion, hvor de har givet en række muligheder “kategorier” man kan vælge ud fra. Det er også muligt at tilføje sine egne regler til backup systemet så det tager de rette filer med hver gang. Når dette er gjort kan man fortsætte guiden, har man sat systemet op tidligere kan man afslutte guiden allerede her.

Denne del af opssætningen er ganske vigtig for backup systemet, nemlig hvornår der skal tages backup. Det er ikke bare hvilket tidspunkt der foretages på, men også hvor tit det skal ske. Her er der mulighed for dagligt, ugentligt og måneds backup. Når det som her er måneds backup så vælger man hvilken dag på måneden det skal foregå og tiden.

Midt i det hele kommer man pludselig til et anderledes skærmbillede der viser hvordan man markerer de steder der skal medtages i backup systemet og hvordan man starter backup. Det virker lidt pussigt at det kommer på dette tidspunkt, men det giver i hvert fald lidt afbræk i tingene så man ikke falder i søvn under opsætningen.

Guiden viser selvfølgelig hvordan man vælger og lige efter man har passeret det billede møder man boksen hvor man vælger hvilke drev/mapper der skal medtages i backup systemet og de krav man har defineret tidligere. Det virker meget som et klassisk stifinder billede og derfor bør de fleste kunne finde ud af dette område. Når man vælger noget til backup bliver det tilføjet til listen i venstre side under stifinder sektionen. Når man har valgt de områder der skal være en del af backup, trykker man på “backup”

Auto backup systemet starter med at lave en backup med det samme af filerne og det sker via det billede herover. Et klassisk aktivitets billede som viser hvor langt den er nået i systemet, hastighed i MB/s, samt tider for backup og hvornår den forventes at være færdig.
Alt i alt en masse forskellige informationer, hvor nogle er mere vigtige end andre men samlet giver de et rigtigt og overskueligt billede af tingene.
SecureZone
Den anden del af software pakken fra Samsung har selvfølgelig også lidt interesse, men for de fleste er det backup delen som er den vigtigste. SecureZone er designet således at man kan oprettet en skjult og beskyttet partition på Story Station, hvor ingen kan se indhold overhovedet.

Systemet fungerer ved at man “mounter” et lille drev på harddisken, hvor det “mount” faktisk ser ud som en fil. Indeni den fil kan der være en komplet struktur af mapper og filer der skal holdes privat for Uvedkomme. Dette mount er beskyttet af en kode sammen med en ganske stærk kryptering. Det er en kendt teknik som der bruges i mange andre programmer, men Samsung har altså deres egen løsning.
Programmet er ganske simpelt at bruge selvom det foregår på engelsk, hvor man skal igennem en række trin for at få oprettet den “skjulte” partition som der faktisk bliver oprettet på disken. Under testen af disken blev vi klar over at Samsung leverer den med FAT32 og derfor kunne vi ikke oprette over 2GB fil størrelse.
Hvis man skifter over til NTFS fil system så kan man oprette et skjult drev på over 2GB størrelse. For de fleste vil 2GB dog være mere end rigeligt, men mange vil alligevel skifte over til NTFS fil system for at kunne håndtere filer over 4GB størrelse på selve disken.

Når man har fået oprettet drevet så får det sit helt eget bogstav i stifinder systemet. Det er dog kun synligt når det er “mountet” inde i SecureZone systemet. Sålænge man ikke ændrer på noget herinde så vil drevet være synligt i stifinder.
Vi kan se hvad filen hedder på Story Station, timeout, accesstype, størrelse og hvor stort forbruget er på selve filens kapacitet. Endelig får man en status på om drevet er mountet eller ej. Der er mulighed for at have mere end 1 drev i SecureZone, hvor man selv styrer hvilken der skal være mountet og ikke.
Når et drev ikke er mountet er det som tidligere beskrevet usynligt og beskyttet af en kraftig kryptering der beskytter indholdet.
Indikator
Der gemmer sig en lille widget i software pakken til Backup systemet. Det gemmer sig nede i bunden ved uret og når man holder musen over ikon til backup software så kommer der en informations boks frem.

Dette er indikator widget fra Samsung, hvor man får oplyst de vigtigste informationer som kapacitet, ledig plads, brugt plads og endelig hvor meget plads på disken der er brugt til backup. Det er nytteløs information for nogle og ganske nyttig information for andre.
Generelt
Software pakken ser ikke ud af det store når man kigger på filerne der gemmer sig på Story Station, men det giver alligevel nogle vigtige features for den rette bruger. Mange mænd er jo kendt for at måtte græde når de ikke har fået taget backup af deres elskede “film” samling, eller den lille bogholder der ikke har backup af hendes regnskaber.
Der er mange situationer hvor en backup har uhyggelig betydning for driften, hvor det især er mindre virksomheder med begrænset data behov, eller ikke har størrelsen til at indkøbe avancerede PC systemer der inkluderer backup funktioner.
Her kan Backup software sammen med Story Station spille en stor rolle, både fordi det er simpelt at bruge men også fordi det automatisk tager backup af de prædefinerede områder. Derfor behøver man ikke tænke på andet end at Samsung Story Station er korrekt tilsluttet til computeren.
Performance
Når man køber en ekstern USB harddisk, så tænker de færreste på hastighed osv. For os har det altid en lille smule interesse at se hvor hurtigt det går med at læse/skrive til harddisken, for det giver jo et billede af hvor hurtigt man kan tage en backup eller genskabe fra en backup fil. I hverdagen spiller det ingen rolle for de fleste mennesker om det tager 5 eller 10 minutter for at overføre filer eller tage en backup, men der findes altid mennesker som ikke kan få det hurtigt nok.
Derfor skal vi teste noget læse/skrive hastighed på Story Station for at se hvordan det placerer sig i forhold til USB2.0 standarden generelt.
Vi har testet Story Station med følgende programmer:
ATTO Disk bench
HD Tune
HD Tach
Vi starter med resultat med ATTO Disk bench.
Dette er hvad ATTO Disk bench giver sammen med Story Station og det ser helt fornuftigt ud. Den store 1.5TB harddisk med 5400RPM giver sammen med USB2.0 controlleren i selve boksen over 32MB/s på skrive siden og 34MB/s på læse siden. Det er helt i toppen af ydelsen for USB2.0 standard, så Samsung giver kunderne alt hvad de har til rådighed.
Men vi skal lige kigge på de andre test programmer for at se hvad deres billede er på den store sag fra Samsung.

Kigger vi på Story Station sammen med HD Tach så er tallene på læse siden meget identiske med dem vi fik med ATTO. Vi har en burst hastighed på 35MB/s og gennemsnittet er faktisk det samme som burst hastigheden og det er jo ikke så tit at man ser disse 2 tal helt op af hinanden.
Den store Samsung harddisk har en random access tid som er lidt højere end hvad vi oplever med interne og SSD diske, men det skyldes at vi kører over USB og harddisken kører med 5400RPM som koster lidt på den konto. Som det sidste med HD Tach kan vi se at CPU forbruget er 4 % med Story Station og det er USB controlleren der belaster CPUen men heldigvis ikke så meget som gamle USB harddiske havde tendens til at gøre.
Det sidste program vi sætter Story Station i kamp med er HD Tune hvor tallene faktisk minder utroligt meget om dem fra HD Tach. Det bekræfter simpelthen bare at Story Station ligger på det niveau som vi fik med første program. Samsung har gjort deres for at give maksimal performance med Story Station og det har de klaret ganske godt selvom den store 1.5TB harddisk kun arbejder ved 5400PRM.
Det er blevet meget populært at bruge de gamle 5400RPM harddisk igen af den simple årsag. De bruger noget mindre strøm, udvikler lidt mindre varme men vigtigst af alt så larmer de praktisk ikke i forhold til 7200RPM modellerne der har været ultra populære igennem de sidste mange år.
De har især vundet frem i de store harddisk klasser, hvor vi er bekendt med at Samsung har navn døbt dem Greenline serie. Det er nemlig ganske strømbesparende på sigt at køre med 5400RPM i stedet for 7200RPM. Grunden til at 7200RPM ikke er så nødvendigt i dag som i gamle dage er forbedringer på controller området og generelt disk performance.
Hvad koster Samsung Story Station?
Hvis man vil være ejer af en Samsung Story Station med kapacitet på 1.5TB så skal man slippe omkring 900kr. Det er faktisk ikke så høj en pris, når man tænker på hvor meget kapacitet man får til rådighed samtidig med de features Samsung har produceret sammen med Story Station. Det er både de fysiske features som selve Story Station er udstyret med, men også den medfølgende software.
Konklusion
Blandt de første artikler vi skrev her på redaktionen bag itrends var ultra kompakte USB harddiske fra Samsung, hvor det var stilen og et kompakt design der var tungen på vægt skålen. Denne gang er det kapacitet, funktionalitet der kommer på programmet samme med Story Station.
Selvom det “bare” er en standard kedelig USB harddisk så har Samsung gjort deres for at fange opmærksomhed på et område hvor der virkelig er mange mærker og modeller at vælge imellem. Hvis man skal sammenligne med kapaciteter som Story Station kører med så er udbud en kende mindre. Men der er stadigvæk rigtig mange modeller at vælge imellem på markedet, hvor Samsung har skabt deres løsning med en kombination af flere faktorer som giver et spændende produkt.
Selve designet er simpelt, retro og ganske robust samtidig med at Story Station er utrolig stille. Samsung har indbygget en grøn funktion der slukker ned for harddisken hvis den ikke har været aktiv i 5 minutter. Dette sammen med en ganske fornuftig software pakke og performance i toppen af USB2.0 standarden så kan man absolut ikke klage over de ting man får med i pakken når der langes en Story Station over disken.
Der er faktisk ikke meget mere at sige omkring Samsung Story Station. Det er den første USB harddisk station jeg selv har beholdt på mit bord, da den kan stå på bordet uden at ødelægge ens personlige stil. Det diskrete design, sammen med den utroligt støjsvage harddisk gør arbejdet sublimt. Softwaren giver det sidste pift, hvis man altså bruger de funktioner som det tilbyder.

Samsung Story Station får vores iTrends karaktér-skala til at ryge opp på 90 points for et gennemført lækkert produkt selvom det ikke er ultra kompakt og kan alt muligt fancy. Story Station tilbyder et stabilt arbejdsmiljø og giver samtidig sikkerhed på forskellige områder fra automatisk backup til krypteret dataområder der ikke kan ses af uvedkomne mennesker. Prisen for Story Station 1.5TB omkring 900kr må siges at være helt acceptabel, når man netop kigger på kapacitet, features og generel oplevelse fra Samsung.

Dette er med til at udløse et Safe Buy certifikat som i vores system gives til et produkt der passer til alles behov og krav. Det er uanset om det er private mennesker eller mindre virksomheder med behov for transportabel data kapacitet og tilhørende features.
Note – Vores artikler på itrends BØR ikke anvendes som direkte købsguider, da itrends ikke tager ansvar for evt. misforståelser eller fejl i artikler. Hvis produktet har interesse så henviser itrends læserne om at indhente yderlig information, samt læser andre anmeldelser inden evt. købsbeslutning. Itrends tager intet ansvar ved fejlkøb i forbindelse med artikler!
Kategori: Featured • Harddisk & SSD




[...] nye blev en Samsung Story Station 1.5TB, der er virkelig godt anmeldt. Når man interesserer sig for at passe på historien, må man under alle omstændigheder passe på [...]