SG05 Projekt vandkøling

I disse tider er det blevet ganske populært med ultra små computere og det har skam også sine fordele. De kan stå næsten alle steder uden at vække opsigt, men det kan også have sin pris når man presser alting ned i en kasse der er mindre end en skotøjs æske.

Jo mindre det bliver jo mindre performance får man ofte til rådighed, og det betyder at de små PCere ofte henvender sig til hr og fru sovs, der ikke stiller de store krav til deres computer ud over at den skal kunne klare netbank, internet surf og lidt familie billeder.

Men hvad nu hvis man kunne placere en ganske kompakt PC på bordet, der har performance nok til de nyeste spil og samtidig er utroligt stille. Noget der nærmest er umuligt og nogle af de eneste der formår at lave løsninger på området er Shuttle, men det har også krævet årlang udvikling på området og enkelte begrænsninger.

1

Silverstone frigav for nogen tid siden et ganske kompakt kabinet, som nogle mente var designet til et medie center, mens andre mente det var den første mulighed for at bygge en barebone med gamer performance.

2

Grunden var at kabinettet kom næsten samtidig med at bl.a. Zotac lanceret et bundkort i MiniITX klassen til LGA775 CPU med PCi-Express 16 port.

Disse 2 produkter er som født sammen og så kan det faktisk lade sig gøre at lave en rimelig gamer PC og endda rimelig støjsvag. Men når man kommer så langt så vil der altid være nogle som vil længere.

Dem som har fulgt mig igennem de mange år ved at jeg elsker at lave mods på ting der ikke har været lavet før og denne gang er ingen undtagelse. Det ultra populære SG05 kabinet fra Silverstone skal udstyres med vandkøling og der findes et sæt på markedet jeg har udset mig til at kunne installeres i kabinettet uden at smadre det til ukendeligheder.

Det betyder faktisk at denne guide kan efterlignes af de fleste mennesker som kan tåle at ofre en del i deres SG05 kabinet, men som alligevel får et 100 % funktionelt gamer system med højere performance mulighed.

Projektet begynder

Det første jeg begynder med er at vise kabinettet godt skraldet ned, faktisk så meget at der kun sidder bundkortet tilbage.

3

Grunden til at bundkortet ikke er taget ud på dette billede er for at vise hvor meget plads vi har til rådighed under placering af radiatoren der skal sidde i fronten for at opnå god effekt. Bundkortet fylder omkring 60% af arealet i kabinettet og det vi har 9cm fra til kanten af kabinettet. På dette område skal vi have placeret radiator, blæser og kablerne fra strømforsyningen der ikke har så mange andre steder er blive placeret i det kompakte system.

4

Da H50 køleren anvender fast monteret brackets, er vi nødt til at tage bundkortet ud for at den kan monteres. Det er en ganske kort process der ikke kræver det store arbejde, og man spænder toppen fast for at bunden ikke skal stikke af inden kølehovedet monteres.

Derefter bliver det monteret tilbage i kabinettet så vi kan påbegynde montering af H50 køleren, hvor man som altid starter med radiatoren.

5

Radiatoren er blevet skruet fast i kabinettet og ja det er faktisk såre simpelt at montere radiatoren i kabinettet. Hullerne fra den originale 120mm blæser passer jo sammen med radiatoren. De originale skruer fra H50 køleren kan dog ikke bruges, da de kræver blæseren placeret imellem enheder. Man kunne godt montere blæseren foran radiatoren, men så har vi et monterings problem i toppen hvor Slim DVD skal monteres ved lejlighed. Jeg har brugt nogle helt almindelige grov gevindet skruer fra et kabinet til at montere radiatoren med.

Derefter skal vi have kølehovedet og blæseren monteret.

På forhånd har jeg erfaret at blæseren desværre ikke kan skrues direkte på radiatoren da rammen til 2½” drevet i toppen rager ned i området.

14

Da vi testede H50 køleren på redaktionen var der nogen kritik af den medfølgende blæser, og det var støjen som ikke var helt optimal. Derfor har jeg valgt at bruge den måske bedste løsning på markedet i dag. Noctua har for kort tid siden lanceret deres nyeste serie inden for blæsere til CPU køler og kabinetter. Denne blæser har jeg valgt at bruge sammen med vores setup, da det giver mulighed for optimal ydelse overfor et minimalt støjniveau.

6

Her er kølehoved/pumpen blevet monteret på bundkortet så lige her er vi klar til brug. Blæseren er også blevet monteret og da jeg ikke har mulighed for at spænde den fast på normal vis har jeg brugt min klassiske “fusker” løsning. Nok en grund til at jeg har øgenavnet Mr.Strips engang imellem. Jeg har brugt rigtig mange af den slags igennem årene og det bliver jeg ved med sålænge de findes og jeg kan finde ud af at bruge dem.

2 strips løber igennem hullerne til blæser montering i radiatoren og ud igennem blæseren. Det gør at den ikke kan vælte fremad under transport. I bunden af kabinettet var der en sokkel fri af ukendte årsager og den passer således at en fingerskrue med 2 skiver har den rette størrelse til at presse blæseren fast langs radiatoren.

Det er en holdbar løsning som virker 100 %, men på et senere tidspunkt vil jeg modificere rammen til 2½” disken så de begge kan være på deres originale position uden problemer. Det vil nemlig give lidt bedre køling på bundkortet, mens vandkøleren nok ikke får meget mere ud af det.

Herefter skal jeg have strømforsyningen på plads. Den sætter rammerne for højden af tingene, men allerede nu ved jeg at kølehovedet ikke har plads problemer. Det er kun slangerne der skal vrides noget for at det kommer til at passe sammen. Men H50 køleren er langt mere fleksible slanger en den originale LCLC løsning, så jeg ved det kan lade sig gøre. LCLC var nemlig prøve knud inden H50 blev monteret i kabinettet til denne guide.

7

Så er den lille 250Watt store strømforsyning kommet på plads i kabinettet. Den giver os et billede af ruten for vores slanger, de kan nemlig ikke gå udad da det underligt nok brække dem lidt for voldsomt efter min mening. Derfor går de indad og drejer derefter tilbage og ud mod radiatoren. Slangerne har den perfekte længde til dette system, havde de været kortere ville knækket blive for hårdt omkring CPU hovedet og var de for lange ville det give plads problemer.

Når først strømforsyningen er på plads så er det faktisk bare derudad med at få trukket kablerne rundt til bundkortet. Kablerne til SSD disken skal gøres klar, men der bruges et adapter kabel da Slim DVD drev kører med S-ATA interface. Det kræver et specielt strømstik, der ikke findes på PSUerne endnu. Derfor skal jeg faktisk kun bruge 1 x Molex stik for at kunne drive SSD og Slim DVD drev, hvilket betyder at S-ATA rail fra PSU kan trækkes helt væk.

Molex siden skal samme vej og 1 tilslutning skal gøres tilgængelig så SSD og Slim DVD er inden for rækkevidde.

13Så er kablerne kommet på plads sammen med toppen hvor Slim DVD skal monteres. SSD disken gemmer sig lige under området til Slim DVD drev, derfor er det nødvendigt at montere denne sektion i kabinettet. Ellers har harddisken/SSD drevet ingen fast plads i kabinettet. Toppen presser også slangerne lidt ned så vinklen bliver skarpere, men det kan ikke ses på billedet her. Det er ikke så kraftigt et spænd på slangerne og det har ingen betydning for ydelsen overhovedet.

11

Dette billede er klart det bedste i hele denne guide. Det viser dels hvor kompakt tingene er indeni SG05 kabinettet med H50 kølere monteret. Men alligevel viser det også hvor god luft der er mellem blæser og bundkortet. De ledninger i fronten af billedet går nemlig ude i siden. Det gør at blæseren både trækker frisk luft ind igennem radiator, men også sørger for aktiv køling til chipset profilen der ikke har nogen aktiv køling.

Det næste som billedet viser på bedste vis er hvor fleksible slangerne er på H50 køleren. De kan holde til at blive bukket og drejet i næsten alle vinkler og det gør at de problemfrit kommer fra pumpe enhed over til radiator, selvom ruten på ingen måder er lige.

Hvis man kigger lidt nøje efter på billedet omkring blæseren, så kan der laves en modifikation på 2½” harddisk pladsen således at blæseren kan komme til at sidde 100 % korrekt på radiatoren. Det vil også betyde at luften fra blæseren vil ramme lidt højere på bundkortet.

Faktisk så rammer luften fra blæseren også en vigtig kilde ud over chipset på bundkortet. RAM modulerne står på vejen hen mod chipsettet og de bliver aktivt kølet af blæseren som spiller en ganske stor rolle.

Til dem som ikke kender SG05 kabinettet så er strømforsyningen udstyret med en uhyggelig støjsvag 80mm blæser. Denne blæser sørger for at trække varm luft ud af kabinettet og derfor fungerer dette system 100 % som et pull, dvs. blæseren i fronten trækker luft ind i kabinettet og strømforsyningen trækker det ud af kabinettet.

Det giver et uhyre effektivt system inden i det bette kabinet fra Silverstone og vi har opnået nogle ganske pæne temperatur resultater sammen med god overclocking.

12

Selvom SG05 kabinettet er yderst kompakt, så tilbyder det alligevel muligheden for et 9″ grafikkort og der sidder et ældre GTS8800 512MB kort. Der kan også bruges de nye GTS220/250 kort der findes i 9″ klassen, men det er vigtigt at finde et kort som er yderst støjsvagt i hverdagen. Hvor meget det larmer i spil betyder ikke så meget, men når driften er minimal skal støjen være det samme. Vores 8800GTS har denne feature, hvilket gør det perfekt til en støjsvag og effektiv gamer løsning.

Resultaterne

Hvad har det så betydet for den lille gamer PC der nu står tæt pakket med vandkøling indbygget. Alle resultaterne er selvfølgelig lavet med låget/toppen monteret på kabinettet for at presse forholdene maksimalt.

temperatur-load

Klik for stort

Dette billede af Prime95 sammen med CPU-Z og CPU-ID hardware monitor viser nogenlunde et billede af hvordan tingene ser ud for denne lille gamer PC. Ydelsen fejler absolut intet da vi kører ved 4100MHz uden det store boost på vcore og CPUen overstiger ikke 44 grader ved torture testen i Prime95.

temperatur
Når CPU ikke bliver belastet overhovedet så tager Speed Stepping over som Intel gør standard hvor CPU ydelsen presses ned til x6 i stedet for x10 og dermed ryger ned på 2400MHz. Det kan den klare med under 30 grader i idle temperatur og det må vist siges at være virkelig flot under de forhold.

Kigger vi samtidig på grafikkortet så overstiger det ikke 87 grader i testen. Det virkelig måske som nogle virkelige høje tal for et grafikkort, men 8800GTS klassen er kendt for at ligge deroppe når de arbejder normalt. Kortet er meget stille og derfor ligger temperaturen højere end på mange andre kort. Kortet har kørt således i næsten 2 år uden problemer og nu fortsætter det livet i den lille gamer PC for fuld udblæsning.

Grafikkortet har ingen problemer med at trække vejret, da låget på SG05 kabinettet er meget åbent. Der en hullet sektion hvor blæseren kan trække frisk luft ind til grafikkortet alene, og den blæses ud i bagenden af kabinettet.

Derfor giver grafikkortet ikke de store problemer indeni det lille PC system. Den store 120mm blæser fra Noctua sørger for at holde de andre komponenter for et ganske fornuftigt niveau.

Støjen fra SG05

Efter Corsair H50 køleren er blevet monteret sammen med Noctua blæseren er det hele blevet meget sjovere. Den originale Intel Retail køler kan ikke tilbyde samme forhold på nogen som helst måde. Det er hverken performance eller støjniveau den kan følge med på. Det var dog heller ikke underligt hvis den kunne klare det på samme måde som H50 formår, men det er virkelig stor forskel på de 2 løsninger. Der findes andre kølere som kan monteres i kabinettet, men PSU sætter visse grænser højde mæssigt.

Det som larmer mest er grafikkortet under spil, hvor blæseren stiger lidt i hastighed. Men det er stadigvæk ikke mere end i hvilken som helst anden PC da grafikkortet nærmest lever sit eget liv indeni kabinettet og ikke påvirker resten. CPUen har ikke de mindste problemer selvom den er presset godt 800MHz over standard ydelse og det samme med RAM modulerne.

Fremtiden

Hvad er fremtiden så for dette lille projekt?

Hvis der overhovedet er nogen fremtid for SG05 kabinettet ud over at det nu skal bruges som en lille gamer PC til LAN events osv. er virkelig et godt spørgsmål. Planerne kunne måske være at ændre harddisk pladsen så 120mm blæser kommer til at sidde 100% korrekt på radiator.

Derudover kunne modifikationer til selve kabinettet godt komme på tale i form af ændringer på skallen så der i stedet for huller var rude i siden med huller til grafikkortet. En lille LED i fronten kunne måske være en ide, eller udskæring med et logo eller lignende. Mulighederne er faktisk ganske store på dette lille SG05 kabinet, selvom man ikke skulle tro det.

Men har du et SG05 kabinet stående med en LGA775 eller AMD baseret løsning indbygget så kan du roligt kaste dig over denne guide for at vinde mere ydelse ud af systemet.

Relaterede emner:

  1. MediaPortal – Et ”Open Source” projekt
  2. PC-Beto – Planlægning

Kategori: Casemod & GuiderFeaturedGuides

Tags: , , , , , , ,

Kommentarer (3)

Trackback URL | Kommenter RSS Feed

  1. [...] Hydro Series H50 – taking on the air-cooled establishment This might be of interest to you: http://www.itrends.dk/3096/ I hope your Danish is good A HSF inside the chassis would also increase the internal [...]

  2. Arsukfjorden says:

    Jeg syntes det er utroligt at en 250W overhovedet kan klare de komponenter? EN E8600 og et 8800GTS må da alligevel sluge noget strøm.

    Men det er bestemt nice. Umidlbart ville jeg ikke ligegrem kalde det et mod, for der er jo ikke lavet det store på kabinet, hvis da slet ikke noget.

    Men det er alligevel cool at se at man kan få så god performance og så kølig en processor på så lidt plads. Ville være lige noget for min E8500 og mit HD4870 når det engang skal på pension. Men jeg tror nu ikke at 250W er nok til et HD4870 desværre. Måske man så skulle prøve at mode noget.

    Eller også skulle jeg bare beholde mit nuværende kabinet og mode lidt på det så der kan komme vandkøl. Arh så amnge muligheder der er. Men man går vel i skole endnu så må nøjes med at drømme…

    Men det er cool det du har lavet. Thumps up!

  3. The Geek says:

    Corsair har taget ideen med dette projekt til sig, så meget at de har skrevet omkring projektet på deres blog og endda lavet en større/corsair baseret guide.

    Denne guide kan ses/hentes her : http://forum.corsair.com/upload/h50minipc.pdf

Skriv kommentar

Du skal være Logget ind for at kommenterer en post.

Subscribe without commenting

  • Afstemninger

    Spiller du Battlefield Bad Company 2 BETA?


    Se resultat

  • Artikel kategorier

  • Itrends på facebook

    Itrends på facebook
  • RSS W7h feed

  • Reklame



  • Ansvar

    iTrends tager ikke noget ansvar for fejl eller problemer ved ting der er læst og afprøvet her fra siden.

    iTrends tager ikke ansvar for nogle fejl eller problemer ved ting der er downloaded her fra siden.

    Færden på iTrends er på helt eget ansvar.