Sennheiser HD 201 Game


Produkt udlånt af: Sennheisernordic.dk
Producent: Sennheiser

Det er første gang, at vi skal kigge nærmere på et af Sennheiser’s lidt ældre produkter, som faktisk er tilbage fra 2005, men kan de stadig stå distancen i dag? Det bliver jo spændende og vi kender jo allerede, mere eller mindre alle sammen, en del om Sennheiser og hvad de står for. Gang på gang hører man også at mange vælger andre producenter fra, til fordel for Sennheiser, men er de nu også så gode, som der siges.

Det skal vi så finde ud af undervejs, her i denne artikel, hvor vi kigger nærmere på en af deres hovedtelefoner, til brug ved computeren. Det er for dem, som gerne vil have god lyd, imens man gamer, vil høre musik mens man sidder og arbejder, eller ser en film. Som altid når vi har et produkt fra en producent, som ikke har været præsenteret på vores site tidligere, så skal vi lige vide lidt omkring producenten.

Sennheiser er en af de gamle drenge inden for lydbranchen, helt nøjagtig, så har de 60 år på bagen, har over 2000 ansatte, fordelt over 90 lande, og har dermed jo en masse erfaring indenfor lyd og det afspejler sig da også i, at deres produkter går deres sejrsgang world wide, både indenfor dj’s, musikere, men også indenfor vores branche, hvor vi også gerne vil have god lyd, når vi gamer.

1

Indhold

Kassen som HD 201 Game ankommer i, er en todelt, hvor man fint kan se hvad det er for et produkt der ligger inden i. Det eksemplar vi modtog, indeholdte ikke mere end selve hovedtelefonen. Så hvorvidt der er mere i pakken, som ny, skal være usagt. Så i stedet for, så kigger vi lidt på features og specifikationer omkring HD 201 Game.

Features

- Powerful sound reproduction
- Rich, crisp bass response
- Lightweight and comfortable to wear
- Good attenuation of ambient noise
- Extremely rugged
- High-quality leatherette ear pads
- Gold-plated 3.5 mm jack adaptor
- 2-year guarantee

Technical Data

- Jack plug: 3.5 mm stereo jack
- Nominal impedance: 24 Ω
- Weight w/o cable: 165 g
- Transducer principle: dynamic, closed
- Cable length: 3 m dual-sided OFC copper cable
- Frequency response (headphones): 21…..18000 Hz
- Sound pressure level (SPL): 108 dB (SPL)
- THD, total harmonic distortion: <0.7 %
- Ear coupling: circumaural
front

HD 201 Game

Så er det tid til at kaste et nærmere blik på, hvad det egentligt er at man får, hvis man erhverver sig denne hovedtelefon, som læner sig op af det traditionelle design, og alligevel er der lidt anderledes ved det. For det vejer ikke noget nævneværdigt, til trods for størrelsen.

HD 201 Game er holdt helt i mat sort, hvor det kun er center på ydersiden af kopperne, der er holdt i spejlblankt krom look. Det giver sættet en hvis stil, som er kendetegnet Sennheisers produkter. Hovedbøjlen er ud af et stykke og bliver først delt ved ophænget til kopperne.

På undersiden af bøjlen, er der den velkendte pude, så det ikke er ubehageligt at benytte dem. På toppen er der trykt Sennheiser med hvide bogstaver og i bunden af bøjlen, er der så det respektive bogstav, for enten venstre eller højre, samt modelnummeret. Selve kopperne er full-size, ergo de dækker hele øret.

side

Her fra siden er det som altid, meget nemmere, at danne sig et indtryk af kopperne størrelse, samt se det blanke på kopperne, hvor der i midten er påtrykt Sennheiser’s velkendte logo.

Ophænget er meget pænt integreret og falder rigtigt godt ind i designet. Noget, som ikke alle producenter er lige heldige med. De er delt ved hovedbøjlen, som jo er standard og der kan det dreje fra side til side, så kopperne kommer til at følge hovedet rigtigt og det samme ved ophænget på selve kopperne., hvor kopperne så vipper op eller ned.

Puderne, som der er på kopperne, er ganske bløde og føles i første omgang meget behagelige. Sidst så er der en ganske pæn længde ledning, som bliver delt til hver sin kop. Ledningen er meget blød og det føles som om, at der er ganske fint lag gummi omkring ledningen, men man kommer til at kæmpe med ledningen med dette sæt, da den er så blød som den er. Dog ganske lækkert.

HD 201 Game i brug.

Som altid, så skal vi jo også ind på hvordan hovedtelefonen egentligt er i brug og til det så er det COD4 (Call Of Duty 4) der er på tapetet, og det er musik og film så sandelig også. Dog skal vi lige, inden at vi kommer så langt, finde ud af hvordan de er at sidde med over længere tid, så det er på med noget musik og så i gang med at skrive denne artikel.

Og nu, hvor vi er kommet hertil, stadig siddende med HD 201 game på, så er der ikke en snert af ømme eller svedige øre. Så det er jo helt perfekt. Et stort plus mere, er at jeg har hørt musik i en rimelig høj volumen, og det har ikke generet mine omgivelser. Der slipper minimal lyd ud.

Jeg spillede noget forskelligt musik, som var god blanding af rock, pop, klassisk og det mere hårdtpumpede techno, og de klarede sig fuldt ud på alle punkter. Det var ren fornøjelse at høre så ren lyd.

Vi lægger herefter ud med at game lidt og hertil er jeg også overordentlig positiv. Der er en fantastisk lyd, stor, rummelig, og behagelig blød, dog uden at gå på kompromis med de voldsomme lydeffekter, der er i COD4. Alt er utroligt klart og tydeligt, og der er en meget fin nuance imellem diskant og bas. Diskanten er ikke skinger men rigtig god, og bassen er hverken for lav eller for dyb, men lige i øjet.

De samme ting gik igen når der blev set film, hvor der også var en rigtig god stereo. Så selvom denne hovedtelefon har nogle år på bagen, så kan de stadig leve op til de hovedtelefoner som vi ser på markedet i dag. Selvfølgelig kan de ikke følge med de dyrere, men prisen her er altså heller ikke vanvittig høj.

Prisen

Så er man fan af Sennheiser og gerne vil have sig et par almindelige hovedtelefoner, så kan man stadig erhverve sig disse, og det til en pris på kun 233.-

Konklusion

Så er vi ved vejs ende, med dette review af Sennheisers hovedtelefon HD 201 Game, som til trods de år på bagen, stadig er en fremragende hovedtelefon og sagtens kan blande sig i mængden af de hovedtelefoner, som vi ser i dag. Sennheiser ved virkelig hvordan lyd skal leveres, både i kvaliteten af lyden, men så sandelig også i komforten.

Komforten er utrolig behagelig og man kan sidde med dette sæt i mange timer, uden at få varme svedige eller ømme ører. Så det er helt, som det skal være her. Det er det også når det kommer til lyden. Uanset om det er lyden fra musik, film eller spil, som man sender igennem denne hovedtelefon, så bliver det gengivet med en utrolig ren lyd.

Det er ganske overraskende at Sennheiser HD 201 Game stadig kan levere en lyd, som er helt på top med den man forventer i dag.

Prisen er jo nærmest i bund her. 233.- er altså ikke meget for en hovedtelefon med den komfort og slet ikke med den gode lyd som der er her.

HD 201 Game får vores Trend Score til at lande på flotte 95 med pil opad. De er utroligt behagelige at have på over en kortere eller længere periode og uden af der kommer noget ubehag. Lyden er krystalklar og utrolig flot. Det er absolut noget man kan høre, når man gamer og er man ikke den som gamer online, men stadig gerne vil have en god lyd, så vil denne hovedtelefon være et rigtig god bud på dette.

Note – Vores artikler på itrends BØR ikke anvendes som direkte købsguider, da itrends ikke tager ansvar for evt. misforståelser eller fejl i artikler. Hvis produktet har interesse så henviser itrends læserne om at indhente yderlig information, samt læser andre anmeldelser inden evt. købsbeslutning. Itrends tager intet ansvar ved fejlkøb i forbindelse med artikler!

Kategori: FeaturedHardwareLyd & Højttalere

Tags: , , , , , ,



Kommentarer (1)

Trackback URL | Kommenter RSS Feed

  1. Franner siger:

    Er selv på mit tredie Sennheiser sæt, havde først HD 570 (så vidt jeg husker) og efter jeg havde vænnet mig til den voldsomme bas (tog ca. en uge…), var der ingen vej tilbage. Har siden haft et HD 200 Pro og sidder nu med et HD 485. Kan sige med det samme, at mit næste sæt også bli’r et Sennheiser, med 99.9% sikkerhed, for lyden er fed, de er superp til både film, musik og gaming samt man kan (som regel) ha’ dem på i rigtig mange timer i træk uden ubehag!
    Endnu en fed ting ved Sennheisers er, at man i nogle tilfælde kan få helt fantastisk lyd for næsten ingen penge, som denne anmeldelse også viser.

    Man skulle næsten tro, jeg havde aktier i firmaet…det har jeg så desværre ikke…

Skriv kommentar

Du skal være Logget ind for at kommenterer en post.