Uncharted 2: Among Thieves


Produkt udlånt af: Nordisk Film
Producent: Naughty Dog

Det længe ventede spil Uncharted 2 – Among Thieves er lige landet i butikkerne og det byder på en stor blanding af god historiefortælling og en sublim grafisk oplevelse. Det kan jeg allerede afsløre, da jeg har spillet det en del allerede.

Det er Sony Computer Entertainment America Inc. der står bag udgivelsen og spillet er udviklet af firmaet “Naughty Dog”, som startede tilbage i 1984 med små garageprojekter, men siden hen, nærmere 1992, fik de rigtig gang i deres udvikling og lavede succesen Crash Bandicoot serien, Jak and Daxter serien og de er nu færdige med deres næste spil i serien Uncharted.

Spillet er både til single player, men man kan også game coop 2 -3 pers eller competitive, hvor man kan spille sammen 6 til 10 personer. Men lad os høre og læse hvad historien egentligt går ud på og hvad der er den egentlige bagrund til Drakes sidste nye eventyr, som også henleder en hen på spillene Lara Croft, aka Tomb Raider og filmene Bibliotekaren (The librian).

1
Historien

I 1292, efter at have tilbragt næsten 20 år i retten for kejseren Kublai Khan, forlod Marco Polo Kina med 14 skibe, fyldt med over 600 passagerer og besætningsmedlemmer. Atten måneder senere, da Marco Polo er nået frem til sit bestemmelsessted, var der 1 skib tilbage og kun 18 passagerer overlevede. Selvom Marco Polo har beskrevet alle aspekter af hans eventyr i detaljer, har han aldrig afsløret, hvad der skete med disse tabte skibe, passagerer eller skatte ombord – selv ikke på sit dødsleje.

Draget af den potentielle rigdom, der findes – men mest inspireret af intriger i det historiske mysterium – begiver Drake sig ud på en mission for at finde den forsvundne flåde. Han blev snart klar over, at Marco Polo skjulte en meget større hemmelighed – han var taget på en hemmelig ekspedition, på vegne af kejseren, for at finde det sagnomspundne rige Shambhala (ellers kendt som Shangri-La) og inddrive den legendariske Cintamani Stone, en ” ønsketænknings-juvel “af buddhistiske mytologi. Stenen er beskrevet af Marco Polo, som en massiv rå safir – hvis den virkelig eksisterer, så ville den være milliarder af dollars værd i dag.

Denne opdagelse sætter Drake på en ny kurs efter Marco Polo’s 700 år gamle spor, igennem en bred vifte af eksotiske miljøer, for at finde ud af om den forsvundne by, Shambhala, som rygtet siger ligger dybt inde i Himalaya, virkelig eksisterer. Denne søgen stiller ham imod en ny, mere frygtindgydende modstander, som er efter den samme genstand – en skånselsløs, slyngelstats paramilitære leder, med en privat hær og en indædt ambition om at få fat den sten for sig selv.

Værktøjet, Naughty Dog Engine 2.0 er brugt til at blande kunsten af film og spil sammen, den fordybende handling og storytelling er bragt til live ved hjælp af teknologi, som kun er muligt på PLAYSTATION 3. Maksimum udnyttelse af CELL processoren, som intet andet studio har gjort før,
som animation, fysik, lyd og bevægelse / audio capture kombineret sammen, for at gøre det muligt for spilleren at blive Nathan Drake og fordybe sig i hans usædvanlige historie, som de spiller.

comparison

Efter at Drake har, som den eneste, overlevet en voldsom togulykke i Himalayas uvejsomme bjerge, endt i denne smadret by. Forinden har han dog været udsat for fjender og andre forhindringerne, som allerede fra spillets start, angiver at det her bliver en hæsblæsende rejse sammen med Drake og hans medhjælper, Chloe, som dog først dukker op lidt senere i spillet.

Grafikken ligger hårdt ud fra starten og det er virkelig sublim grafik der er i spillet her. Ekstrem detaljerig overalt, selv de små porre man har i huden, kan man se. Lys og farver er fantastiske.

Fjenderne lurer overalt og de er ikke sådan lige til at se lige med det samme og deres intelligens er utrolig, for bedst som nogle angriber, så er der andre som render bagom en og forsøger sig ad den vej. Det gentager sig ikke, hvis man bliver nakket og bliver nødt til at indlæse savegame, så kommer fjenden andre veje fra.

hiding

Mange steder skal man lige gemme sig lidt, for ikke lige at blive plaffet ned, da det er nogle hårdkogte modstandere man møder undervejs. Der er en meget fin balance imellem action og film sekvenser og hele historien hænger godt sammen.

Efter at Drake er kommet væk fra togulykken, så er det tid til at snige sig igennem et plads fyldt med vagter. Det er ikke sådan lige til at komme igennem og der er virkelig udfordring at hente her. For mange af vagterne kan ikke skydes, men skal snigmyrdes. Bliver man opdaget, er der ingen kære mor, spillet starter forfra, fra sidste savegame og man er så nødt til at prøve igen.

shield
Men ingen historie, uden at helten bliver taget ved røven af en korrupt makker, som han kæmper med i starten, og man skal forsøge at undvige vagternes lasersigte og slippe væk.

Næste stop er Borneo, hvor man skal kæmpe sig vej igennem junglen, som igen er fyldt med fjender, som skal nakkes, og man møder også den makker, som forrådte en tidligere, samt at Chloe viser sig for første gang. Her er det, som i resten af spillet, ikke bare med at storme frem, men vente til det rette tidspunkt. Det gør kun spændingen stærkere, for det viser sig at fjenden har fundet flere oplysninger om den sagnomspundne by, shangrila.

temple

Styringen af ens figur kan være lidt tricky, hvis man ikke lige er den hårdkogte konsol gamer. Det tog lidt tid for mig, da jeg ikke spiller så meget konsol, men mere sidder og ser på. Det er til gengæld også god underholdning med dette spil, for man bliver virkelig grebet af stemningen, som er en blanding imellem snigmord, fuldt angreb samt snige sig igennem vagtfyldte områder. Det er hårdkogt spænding det her.

Jeg vil ikke fortælle så meget mere om spillet, men der er lagt op til mange timers intens gaming. Dog er der nogle episoder der ikke skal spilles i dagslys, da der er meget mørkt i disse episoder og man kan ikke se noget som helst, med mindre der er mørkt omkring en. En sidste ting, så kan det nævnes, at der er 4 sværhedsgrader at vælge imellem, “meget nem”, “nem”, “normal” og så “vild og voldsom”. Spillet blev spillet på normalmode og blev gennemført i løbet af nogle dage. Man kan ikke slippe det igen.

Spillets egent website kan ses her og herunder kan du selv danne dig et indtryk af spillet. Det er hotte sager.

Spillet byder også på multiplayer, på en måde så man kan spille Deathmatch, Objectives, Ranked, Co-op Objective og Co-op arena, og man voter imellem to forskellige, baner inden at man starter. Man spiller på to hold med fem spillere på hver, og valget faldt på The Lost City i Deathmatch mode. Så hvis spillet ikke optager nok af ens tid, så er der endnu mere der kan.

Pris

Er man til eventyr/action spil, så er dette spil Uncarted 2 – Among Thieves absolut et must at have til sin samling. Prisen er ca 450.-

2874-spilpriser-logo

Konklusion

Endnu et PS3 spil har ramt redaktionen og har gjort at man ikke har får lavet ret meget andet, end at spille dette fantastiske flotte og spændende spil.

Naughty Dog har gjort det utrolige, at udvikle et spil som virkelig tager CELL processoren under behandling 100% og det kan virkelig ses i grafikken, som er utroligt detaljeret.

Historien i spillet bliver godt fortalt og samspillet imellem action og videosekvenser er nøje planlagt og fungerer 100% og hænger lige så meget sammen. Så en helhedsoplevelse lidt udover det sædvanlige, når vi snakker konsolspil. Der er til mange timers underholdning i dette spil´og man bliver konstant forbavset over den flotte musik, der er overalt i spillet og så den ekstreme flotte grafik.

Prisen kan man ikke komme udenom og ps3 spil ligger i det lag, når de er sprit nye.

Uncharted 2 – Among Thieves får vores trendmeter helt op og ringe på flotte 100 point, samt ydermere et Editors Choice mærke, for at være et suverænt flot hæsblæsende detaljerigt spil til Playstation 3, hvor spillet er det eneste som river tænder ud på CELL processeeren. Nathan Drake er på nye eventyr, som bringer ham ud på utrolige udfordringer, og op imod mange forskellige fjender, nogle som er iskolde, andre mere sårbare.

solid_product

Kategori: FeaturedKonsolPS3 Spil

Tags: , ,



Kommentarer (5)

Trackback URL | Kommenter RSS Feed

  1. The Geek siger:

    Var lige forbi Teddy i dag med nogle review produkter og der fik jeg set spillet i drift. jeg var så heldig at se den nye Blu-ray version han havde fået ind af døren.

    Spillet ser vildt godt ud, det er satme godt lavet hele vejen og så er der det bedste ironi og humor med i spillet.

    Det er totalt thumbs up herfra.

  2. Mox siger:

    Det er sjældent at den samlede presse er så enige om hvor godt et spil er.
    På Metacritic har spillet pt. en score på 96% på PS3 – det er URIMELIGT godt, så der må jo være noget om snakken :)

  3. The Geek siger:

    Altså når man overvejer at anskaffe sig en PS3 og det spil selvom man overhovedet ikke har pengene til det, så må der vel være bare lidt om snakken.

    Det ser vildt godt ud, der er ikke det store at sige ellers :)

  4. Teddy siger:

    Jeg kan så også afsløre at når man har gennemført spillet på en level, så får man mulighed for at opgradere sin mand, købe filmklip, tweaks til sin mand m.m. for de points man har optjent undervejs i spillet.

    Det giver spillet endnu mere levetid.

  5. [...] og det er også at se i tv reklamer. Det er landet her på redaktionen, og vi har jo kigget på Uncharted 2, som vi, ikke uden grund og som mange andre, roste til skyerne da det virkeligt rykkede ved ens [...]

Skriv kommentar

Du skal være Logget ind for at kommenterer en post.