XFX HD5770 og HD5750
Så kom dagen hvor ATI frigav de næste kort i deres DX 11 serie. Denne gang er det mainstream markedet der står for skud, hvor ATI tidligere har haft HD4770 som det dominerende grafikkort. De frigivne kort er HD5770 og HD5750. Vi har været så heldige at modtage et af hvert fra XFX.
XFX har i mange år hørt til blandt nogle af de bedste producenter inden for grafikkort. I starten var det kun Nvidia kort de fremstillede, men fra og med HD4800 serien, er de også at finde i ATI lejeren. Og i sidste måned kom de jo med deres helt unikke XFX 850W Black Edition strømforsyning.
Lad os bare springe ud i det og kigge nærmere på de to grafikkort
XFX HD5770

Dette er så kassen som XFX HD5770 kommer i. Den er udført i velkendt XFX design med det kantede design. Forsiden er i 3D tryk, hvor alle bogstaver er fremhævet. Her finder vi også nogle ikoner som fortæller lidt omkring features. På bagsiden finder vi flere features beskrevet. Specifikationerne finder vi på den side vi kan se på billedet.

I kassen finder vi en traditionel XFX bundle, som virke indeholder alt hvad man skal bruge og lidt til. Ud over diverse brugervejledninger og CD’er, finder vi også en kupon til spillet Battle Force. Her skal man dog ind og downloade spillet og så bruge den medfølgende kode.

Her har vi så selve XFX HD5770 grafikkortet. Som vi kan se er kortet udstyret med en dual slot kølerløsning designet som vi så det på HD5870. Igen er der brugt radial blæser til at trække luften hen over heatsinks’ne. Designet fra kassen går igen her på køleren og det er ikke bare et klistermærke der er lagt oven på referencekøleren, men mere en tynd plastikplade.

I toppen af kortet finder vi 2 stk. CrossFire broer, som indlysende nok skal bruges til et multi GPU setup.

Bagerst på kortet finder vi et 6-pins PCI-E stik, som skal forsyne kortet med ekstra strøm. Bagenden er udformet som nogle kraftige indsugninger på en voldsom bil.

XFX HD5770 er ligesom sin storebror, HD5870, udstyret med 2 stk. DVI, 1 stk. HDMI og 1 stk. Displayport tilslutninger. Sammen med den medfølgende DVI/VGA adapter giver det alle de muligheder man måtte få brug for, for tilslutning af sin skærm. Blandt alle tilslutningerne er der lige blevet plads til en udblæsning fra køleren.
XFX HD5750

Lad os vende blikket mod XFX HD5750. Det kommer i næsten samme kasse som HD5770, blot er der selvfølgelig lidt anden tekst på kassen. Igen finder vi ikoner i bunden som beskriver de features ATI mener, er vigtigst. På bagsiden er alle features beskrevet samt nogle flere ikoner med ATIs features. På siderne finder vi andre informationer omkring kortet samt specifikationerne.

Bundlen ligner også lidt den fra HD5770. Her er der blot ingen spil eller CrossFire bro med. Ellers er der hvad man skal bruge her.

Selvom XFX HD5750 hører til i den lave ende af mainstream markedet, så er den stadig udstyret med en dual slot køler om end denne ikke dækker hele grafikkortet. Det er faktisk kun GPU’en som får direkte køling herfra. RAM klodserne bliver kun kølet af den luftstrøm som køleren skaber. Køleren består af en aluminiums heatsink. Disse bliver kølet af en standard blæser.

Vender vi kortet, kan vi se at dette også er udstyret med 2 stk. CrossFire stik, så er det lidt synd at der ikke er en bro med i kassen. Blæseren har kun 2 ledninger som den bliver forsynet fra. Her kunne man godt frygte at den så kørte på fuld kraft og var meget larmende, men dette er ikke tilfældet, kan vi godt allerede afsløre.

Kigger vi på tilslutningsmuligheder på XFX HD5750, så er der de samme muligheder som på HD5770. Igen 2 stk. DVI, 1stk. HDMI og 1 stk. Displayport. Igen på vi påpege at der mangler en DVI/VGA adapter i kassen.

XFX HD5750 skal også bruge et 6-pins PCI-E stik for at virke. Stikket er placeret i toppen af kortet, så det er let tilgængeligt.
Specifikationer

Dette er så specifikationerne for de 2 grafikkort fra XFX. Vi har HD5770 til venstre og HD5750 til højre. En ting vi hurtigt fald over, var at kortene kun er udstyret med et 128 bit Memory Interface. Dette vil helt sikkert spille på resultaterne; specielt ved højere opløsninger samt når der bliver brugt voldsom eyecandy.
Hvad der ikke står her, er strømforbruget på disse 2 grafikkort. For HD5770 gør det sig gældende at det maksimalt bruger 108W og har et idle forbrug på kun 18W. HD5750 bruger maksimalt 86W og har et idle forbrug på 16W. Idle forbrug viser virkeligt at ATI har fået 100 % styr på strømforbruget på GDDR5 RAM.
Test og resultater
Så skal vi i gang med at teste disse 2 nye grafikkort fra XFX. Da vi desværre først har modtaget kortene her på redaktionen meget sent, er der et begrænset antal tests med kortene. Vi har testet med følgende opsætning:

Til grafikkortene er der blevet brugt Catalyst 9.10b og Windows VISTA er opdateret med seneste opdateringer. Lad os bare hoppe ud i det med det samme.

Som vi kan se her i 3DMark 06, så slår HD5770 klart samme model fra tidligere generation, HD4770. HD5750 kan lige følge med. Vi havde et eller andet sted håbet at HD5770 kunne slå HD4870, men i dette tilfælde kunne det ikke lade sig gøre.

Hopper vi videre til 3DMark Vantage med Performance indstillinger, så kan hverken HD5750 eller HD5770 slå HD4770 eller for sags skyld de andre kort her. Vi er helt sikre på at dette skyldes at de nye kort ”kun” er udstyret med 128 bit Memory Interface.

Trækker vi kortene igennem FarCry 2, så ser det ganske fint ud indtil vi smider eyecandy på grafikken. Når det sker, kan kortene ikke følge med. Det gør dem ikke dårlige, da vi stadig skal huske at de tilhører mainstream klassen.

Kigger på resultaterne fra H.A.W.X., så ser det faktisk ret godt ud. Vi skal stadig huske at vi har med mainstream grafikkort at gøre. For begge kort gør de sig gældende at de holder sig over 30 FPS under alle testede forhold. Det gør at de holder en acceptabel FSP i spillet.
ATI har tidligere fået mange tæsk for deres køler løsninger. De var for støjende. Det har de dog fået rettet kraftigt op på med deres HD5700 serie. Begge kølere var faktisk ret støjsvage under alle tests, uden at temperaturen var voldsom.
Hvor kan de købes og hvad koster de?
Begge grafikkort fra XFX er at finde i Danmark. Både hos SHG.dk og Komplett.dk kan disse kort købes for henholdsvis 1000kr. og 1150 kr. (HD5750 / HD5770).
Konklusion
Alt i mens Nvidia har store problemer med at få deres næste generation af grafikkort på markedet til tiden, og lige har sent 2 meget forsinkede grafikkort på markedet, så har ATI virkelig ramt korrekt. Efter at have smidt highend kortene på markedet i form af HD5870 og HD5850, kommer nu turen til mainstream produkterne. Dette er sket i form af HD5770 og HD5750.
XFX har været så venlige at sende deres udgaver af både HD5770 og HD5750 til os, så vi kan bringe resultaterne. Mange gange har man store forventninger til mainstream markedet. Det havde jeg da jeg i sin tid testede XFX HD4770, og de blev indfriet. Denne gang er det sådan lidt op og ned. XFX HD5770 yder lidt under hvad HD4870 kan tilbyde, men koster lidt mere. Her skal man så kigge på hvad man får af ekstra features, og her er DX11 jo indlysende. Desværre forholder det sig sådan at det kan man slet ikke testes endnu, og derfor er det svært at sige hvor meget mere man får med DX11.
XFX HD5750 virker der imod som et ganske godt køb for dem som ikke vil ofre flere tusinde kroner på et grafikkort. HD5750 yder som man kan forvente af et grafikkort til ca. 1000 kr. Dertil skal man ligge DX11 features. Noget som vi slet ikke har nået omkring i denne test er multimedia features, og her ser vi HD5750 som et ganske glimrende kort. Der tilbydes alle de nye features så som understøttelse af BluRay 2.0 og HDMI 1.3.
Begge grafikkort er yderst strømvenlige både i brug og specielt i idle. Det kan tydeligt ses at ATI har arbejdet voldsomt med at få styr på GDDR5 RAM. Desværre har de så valgt, sikkert for at holde omkostningerne, kun at smide et 128 bit Memory Interface på kortene. Det afspejler sig klart i deres ydelse under spil.

XFX HD5770 hiver vores karakter op på 80 point for et grafikkort der tilbyder de nyeste features og som virker yderst godt til daglig brug, men slår ikke helt til når vi trækker det gennem spil. Grafikkortet fejler ikke, det lever bare ikke helt op til vores forventninger. Bundlen trækker XFX HD5770 lidt op i karakteren. Det samme gør den yderst velfungerende kølerløsning. Vi kan håbe at ATI snart kommer med en endelig driver til deres nye serie af grafikkort, så ydelsen helt sikkert får et løft.

XFX HD5750 hiver vores karakter op på 90 point for et grafikkort der tilbyder de nyeste features og som faktisk også yder ganske stabilt for et grafikkort i denne klasse. Dertil kommer et støjniveau der ligger langt nede af skalaen og gør at grafikkort faktisk ville være en meget fornuftig løsning til HTPC setups. Prisen virker også som ganske fornuftig når man tænker på at det er helt nyt på markedet. Derfor tildeler vi også XFX HD5750 en ”SOLID PRODUCT” award.

While NVIDIA are struggling with getting their next generation of GPUs to the market in time and only just managed to release 2 much delayed graphics cards in GT200 series, ATI seems to have managed yet another bulls eye. Having just released the high-end HD5850 and HD5870 it is now time to focus on the mid-range, mainstream products – having resulted in the release of the HD5750 and HD577+.
XFX have kindly sent out their versions of both the HD5750 and HD5770 enabling us to show how they perform; and considering the track record from previous releases it’s easy to get high expectations for these mainstream cards too, considering how well the XFX HD4770 performed. However this time it’s a bit up and down. XFX HD5770 is performing slightly below the older HD4870 but costs slightly more. So what does the HD5770 offer to justify the higher cost and the obvious answer here is DX11. Sadly this is something we cannot really test yet and therefore it’s difficult to make a justified call on what you really get with DX11.
The smaller XFX HD5750 does however seems like the better option for the user that isn’t intending to make major investments in graphics cards. HD5750 shows the expected performance of a card in the 1000 DKK range and on top of this you have the added DX11 support. Additionally we haven’t even touched upon multimedia features and here HD5750 looks like an excellent choice that offers all the latest features such as BluRay 2.0 and HDMI 1.3.
Overall both graphics cards are very power efficient when running full throttle as well as when idling, and it’s obvious that this is an area that ATI have been hard at work at and seems to have gotten control of tuning down the performance in combination with the GDDR5 memory. Unfortunately – and most likely to keep the cost down – the cards come merely with a 128 bit memory interface which becomes an apparent bottleneck particular during gaming.

XFX HD5770 pulls our scale to 80 points for a graphics card that offers all the latest features and seems plenty adequate for most tasks but doesn’t quite cut it when we’re using it for gaming. The card isn’t a bust, but it doesn’t quite live up to our expectations. On the plus side the included bundle does pull the XFX HD5770 up a bit and the same goes for the very well-designed cooling solution. All we can hope for is that ATI will hurry up and release an optimized driver for their new series of cards so the HD5770 can fully realize its potential as the performance here leaves a bit to be desired.

XFX HD5750 forces our scale to 90 points for a graphics card that offers all the latest features in addition to being well-performing and stable. On top of this we once again have a well-designed cooling solution with a low noise level making this card a very plausible option for a HTPC setup requiring a little extra power. Furthermore the price is also very reasonable considering this is a brand new entry on the market and as a result XFX HD5750 is awarded a “SOLID PRODUCT” badge.

Kategori: Featured • Grafikkort • Hardware



utroligt at det mindste kort der formår at rykke dobbelt så mange point af sig som mit gode gamle x1950xt-x til 3000 kroner dengang:D skummelt som tiderne ændrer sig:)
spændende kort ikke desto mindre. kan egentligt godt lide deres nye kølerdesign:P