In Win AMMO


Produkt udlånt af: In Win
Producent: In Win

In Win er ikke en producent, som mange kender til eller som gør sig voldsomt bemærket på det Europæiske marked på trods af at de har eksisteret siden 1985 og har produceret OEM kabinetter til en række mere kendte mærker.

In Win fokuserer primært på kabinet produktion, men har også en produktlinie bestående af Commando strømforsynings-serien samt eksterne harddisk bokse, og er i højere og højere grad begyndt at fokusere på at give deres produkter et unikt udtryk igennem dets design og æstetik.
Vi skal denne gang omkring den sidstnævnte kategori, de eksterne harddiske bokse, og se på hvad In Win kan tilbyde med deres seneste skud på stammen.

Undertegnet har før stiftet bekendskab med In Wins “NA”, beregnet til et 3.5″ SATA drev og med et udtryk, som bedst kan opsummeres som “orientalsk renhed og harmoni”. Produktet vi skal kigge på denne gang havner – rent æstetisk – i den stik modsatte grøft: AMMO, beregnet til et 2.5″ SATA drev, beskrives bedst som “Militant Utilitarism”, idet vi her har fat i en ekstern harddisk boks, som er udformet som et lettere forstørret magasin fra en H&K riffel.

Men er der mening med dette særdeles gungho design og gemmer der sig mere under skallen end blot det visuelle? Det kigger vi nærmere på i det følgende.

InWin-Ammo-06

Specifikation og Features

Ved første øjekast så virker AMMO som en ganske almindelig harddisk boks, som tilbyder USB2.0 tilslutning (ingen firewire eller eSATA), og derudover ikke så meget mere.

Vi starter med at kaste et blik på specifikationerne:

Data Transfer: USB2.0 up to 480mbps (60MB/s)
Interface: USB High Speed (2.0)
OS: Windows 2000/XP/Vista, Mac OS 9.0 and greater (FAT)
Dimension(HxWxD): 145 x 85 x 20mm
Data Security: RFID Data Encryption
HDD Support: 2.5″ SATA Hard Disk Drive
Certificate: CE, FCC, RoHS
Warranty: 3 Years Limited (The PCB board and USB 2.0 Cable are covered under the 1 year warranty)

På papiret er der umiddelbart et par faktorer, som får AMMO til at skille sig ud fra flokken, nemlig størrelsen – som er forholdsvis stor for en 2.5″ HDD boks, men måske endnu mere interessant:  Den indbyggede mulighed for datakryptering. Sidstnævnte er ikke noget vi har set før og gør pludselig AMMO til mere end “bare” en ekstern harddisk boks, men kan gøre den lille harddisk boks til et produkt med mere seriøse anvendelsesmuligheder.

Kassens Indhold

In Win AMMO kommer, ligesom deres tidligere harddiskboks NA, i en ret anonym brun kasse med tekst og logo påtrykt i sort. Det virker ikke som et forsøg på at spare penge, men passer derimod vældigt godt ind i det utilitaristiske udtryk, som dominerer produktet.

InWin-Ammo-01

Åbner vi kassen finder vi følgende dele:

  • Den eksterne AMMO harddisk boks
  • USB 2.0 kabel inkl. ekstra strømtilslutning (cirka 75cm langt)
  • Lille stjerneskruetrækker
  • 2 RFID tags – den ene udformet som et nøgleringsvedhæng, det andet som et “hundetegn” i en metalkæde.
  • Installations-/Brugervejledning

InWin-Ammo-04

Hvad enten man kan lide den militante og utilitaristiske stil eller ej, så må man sige at In Win formår at gøre tingene gennemført. Først har vi selve harddisk boksens udformning, der – som allerede nævnt – er modelleret efter et box magasin til en H&K automat riffel; dernæst har vi det ene RFID tag, som har form som et “hundetegn”; og endelig har vi den medfølgende dokumentation, som er trykt på bagsiden af en fuld silhuet skydeskive. Stilen holdes kort og godt 100% hele vejen igennem og selvom det kan virke som lidt for meget, så er det svært ikke at synes det også er rigtigt fedt at der er lagt så meget arbejde i præsentationen og indpakningen.

InWin-Ammo-03

Boksens Ydre

AMMO er på ingen måde en super  kompakt harddisk-boks; faktisk er det en af de største undertegnede har set til et 2.5″ drev, men dog stadig betydeligt mindre end en 3.5″ boks. Den ekstra størrelse skyldes hovedsageligt at den installerede harddisk ligger omgivet af et tykt lag blød silikone gummi og således også vil være i stand til at tage imod betydeligt flere tæv end det er tilfældet med størstedelen af alle andre 2.5″ harddisk-bokse før det bliver kritisk.

Den visuelle stil er også særdeles militant og antyder således at her er et produkt, som er skabt til at kunne tåle lidt af hvert, hvilket klart vil appelere til nogen, men også vil virke frastødende på andre. Det er derfor nok mere den mere praktiske del af PC brugerskaren som AMMO henvender sig til end det er Apple folket.

InWin-Ammo-05

Harddisk boksens ydre er udover det lidt særprægede design koncept uden de store bemærkelsesværdige detaljer. Det ligner ganske simpelt et magasin til en riffel – og det i sådan en grad at du nok vil kunne få problemer hvis du har det i håndbagagen i en lufthavn – og taler vi en amerikansk lufthavn så forbered dig på at svare på en masse spørgsmål, da du kan være helt sikker på at denne harddisk boks vil gøre sig uheldigt bemærket.

Den eneste reelle forskel på udseendet sammenholdt med et riffel magasin er størrelsen, samt to detaljer; den første er åbningen, hvor du normal vil kunne se en stak kugler, her istedet blot er lukket med et endestykke med diverse tilslutningsstik (5v DC plus mini-USB); disse er desuden yderligere dækket med en “gummi-flap” som sikrer at vand og skidt ikke kommer ind i selv stikkene. Den anden detalje er den lille RFID aflæser, placeret på hvad der bedst kan betegnes som harddisk boksens overside.

InWin-Ammo-07

Det bør her bemærkes at 5V DC stikket reelt set er redundant: Den klassiske løsning til 2.5″ eksterne harddisk bokse er to kabler, hvor det ene er et USB-til-MiniUSB og det andet er USB-til-DC – sidstnævnte anvendes såfremt der er behov for ekstra strøm til den eksterne harddisk enhed, men er ikke altid nødvendig. In Win har istedet lavet en løsning, som istedet er 2xUSB-til-1xMiniUSB, dvs. tilslutningen til PC’en består af 2 USB stik, hvoraf den ene af dem udelukkende vil trække ekstra strøm til den eksterne harddisk og den anden håndtere både data og strøm. Der bliver således ikke behov for DC tilslutningen på selve harddisk boksen, og den kunne reelt set undlades helt.

Ved siden af de to stik kan vi også skimte et lillebitte hul; bag dette gemmer der sig en blå LED, der vil angive disk aktivitet.

Selve skallen er lavet af stål (formtrykt SECC, antageligvis) og sprøjtemalet i en mørk grå-sort nuance. Endestykket består af en plastik plade med udskæring så der er adgang til USB og strømstikket. Skallen har en ganske god gods-tykkelse, og vil således være modstands-dygtig overfor ganske kraftige slag.

Boksens Indre

Ammo boksen er utrolig nem at skille ad så der er adgang til dets indre. Her skal blot fjernes to skruer fra endestykket, hvorefter den lille plastikplade kan fjernes og hele boksens indre trækkes ud.

InWin-Ammo-08

InWin-Ammo-09

Boksens indre består udelukkende af en blød silikone kåbe, hvori det lille controller interface – en printplade på knap 2 x 6cm – sidder fast. Harddisk monteringen består således i al simpelhed i at bukke bagenden af kåben ned, skubbe drevet fremad så det har kontakt med interfacet og derefter folde kåben op omkring drevet, så det sidder godt beskyttet. Herefter skubbes hele kåben med drevet monteret tilbage i den ydre skal og plast endestykket skrues på plads igen. Det er en uhyre simpel operation, som ikke tager mere end et minut eller to, hvorefter du er klar til at gå igang med at bruge drevet.

InWin-Ammo-12

Silikone kåben vil også give harddisken en rigtig god beskyttelse mod vibrations-påvirkninger og ikke mindst slag; og i kraft af at der ikke er nogen direkte kontakt mellem harddisk plus interface og selve skallen, vil det kræve en ganske voldsom kraft for at stødet rammer harddisken direkte. Det er med andre ord en ganske effektiv løsning ogvil også virke vibrationsdæmpende, hvorved der næppe vil være ret meget støj fra drevet når det først er monteret i AMMO boksen. Det eneste minus ved denne løsning er dog at drevet samtidig vil være isoleret mht. varme-afblødning, dvs. metalskallen vil ikke medvirke til at aflede varme fra drevet.

Krypering

Data krypteringen håndteres af en løsning fra firmaet INNMAX, som er en integreret del af controller-kredsen.

InWin-Ammo-11Der kræves således ingen software installation på selve PC’en (eller MAC’en), og krypteringen samt dekrypteringen vil ikke trække ret mange ressourcer fra resten af systemet og der vil være et næsten umærkbart ydelses-tab fra selve harddisken.

Naturligvis taler vi med den anvendte krypteringsløsning ikke om det ypperste indenfor datasikkerhed, men med en kryptering baseret på 128 bit AES klassificeringen, så er man nu stadig ganske godt dækket ind. Den amerikanske regerings holdning er:

“The design and strength of all key lengths of the AES algorithm (i.e., 128, 192 and 256) are sufficient to protect classified information up to the SECRET level. TOP SECRET information will require use of either the 192 or 256 key lengths. The implementation of AES in products intended to protect national security systems and/or information must be reviewed and certified by NSA prior to their acquisition and use.”

Det betyder dog athvis man virkelig VIL bryde krypteringen så kan det også lade sig gøre, men det kræver en temmelig målrettet indsats og et ressource forbrug, som næppe er afstemt med hvad man får ud af sit arbejde. Alternativt vil det istedet være langt nemmere at kopiere RFID nøglen, hvis man har adgang til relativt simpelt udstyr. For  langt de fleste brugere vil det dog være et rigeligt højt sikkerheds niveau til at holde de mest nysgerrige øjne væk og derfor er løsningen ganske brugbar til hverdagsbrug.

Løsningen har også en svaghed i sig idet den er afhængig af en af de to nøgler; mister du begge nøgler så er dine data tabt og det vil kræve en rimelig målrettet indsats og kendskab til kryptografi for at få dataen hevet ud af systemet igen. Man kan så også postulere at det kræver en temmelig stor grad af uheld at miste BEGGE nøgler på samme tid, medmindre de bliver opbevaret eller behandlet temmelig uforsvarligt, men det ER en svaghed at hvis nøglerne er væk, så er dataen ubrugelig.

En skitsering af løsningen kan ses nedenfor og yderligere information kan findes hos INNMAX

RFID_HD_1_540

AMMO i test

Installation af en ekstern harddisk betyder oftest blot at harddisken skal monteres i den eksterne boks, sættes til computeren, formatteres i Computer Management og Bob’s your uncle. I det AMMO tilbyder lidt ekstra funktionalitet i form af kryptering kræves der lidt mere opsætning såfremt man ønsker at benytte sig af dette.

Naturligvis har man også muligheden for helt at ignorere krypteringen  og blot anvende det eksterne drev som et hvilketsomhelst andet eksternt drev, hvorved der ikke er påkrævet anden opsætning end en eventuel formattering af drevet efter tilslutning.

Den inkluderede dokumentation er ganske god til at beskrive opsætningen af harddisken mhp. kryptering, men forudsætter at du anvender en ny og uformateret harddisk. Hvis du tilslutter en harddisk som allerede er partitioneret og formatteret så vil du nemlig omgå krypteringssystemet og den vil opføre sig som en “almindelig” ekstern harddisk boks; det er i det tilfælde ikke helt gennemskueligt, hvordan du får din eksisterende disk til at fungere som et krypteret drev.

Opsætningen er dog forholdvis simpel når man lige har luret tricket:

  1. Tilslut harddisk boksen med harddisk installeret og gå til Disk Management under Control Panels / Administrativ Tool.
  2. Start med at slette den eksisterende partition; når dette er gjort så fjern USB tilslutningen.
  3. Tilslut harddisken igen; du vil nu høre 4 bip og RFID aflæseren på boksen lyser rødt.
  4. Før det første RFID tag henover aflæseren, som nu vil skrive krypteringsnøglen til tag’et. Efter 2 bip vil den røde RFID LED skifte til blinkende grøn.
  5. Før det andet RFID tag henover aflæseren, som igen vil afgive 2 bip og nu lyse grønt konstant.
  6. Gå tilbage til Disk Management, aktivér, partitionér og formattér harddisken, hvorved disken er sat op med kryptering.

Når harddisken fremover tilsluttes en maskine, vil den ikke blive detekteret af computeren før den bliver “låst op”. I praksis giver den et enkelt bip, og RFID aflæseren lyser rødt. Når en af de to tags føres henover aflæseren, vil den give 2 bip og skifte til at lyse grønt, hvorved harddisken nu kan ses af systemet.

Derudover tilbyder AMMO også mulighed for at låse harddisken, såfremt du bevæger dig væk fra systemet men ikke ønsker at tage harddisken med dig: Før blot en af de to tags henover aflæseren hvorved det vil låse og igen være utilgængeligt. Gentag proceduren og drevet låser op igen. Nemt og ligetil!

Vi installerer en lille harddisk, her en Hitachi Travelstar (SATA, 5400RPM,  100GB, 8MB Cache) og trækker harddiskboks plus drev igennem en række benchmarks for at få lidt materiale til at vurdere ydelsen. Det er naturligvis indlysende at det anvendte drev ikke er den hurtigste hest i stalden, men hvad der også er mest interessant er at se om der foreligger en mærkbar forskel på ydelsen hh. med og uden kryptering. Derudover har vi yderligere afprøvet drevet i en helt anden ekstern boks, nemlig Gigabytes Anvil, hvorved vi kan få ydelses karakteristika for drevet i et system, hvor krypteringskredsen slet ikke er til stede og således ikke kan indflyde resultatet.

Til benchmark anvendes der 3 forskellige programmer, hh. ATTO Disk Benchmark v.2.34, HD Tach v.3.0.4.0 og HD Tune v.2.55, som skulle give et ganske godt indblik i AMMO harddisk boksens ydelse.

Vi lægger ud med ATTO, som giver os nedenstående resultater:

AMMO uden kryptering

AMMO uden kryptering

AMMO med kryptering

AMMO med kryptering

Gigabyte Anvil

Gigabyte Anvil

Kigger vi på HD Tach kan vi lidt bedre så hvordan drevet opfører sig med forskellige fil størrelser:

AMMO uden kryptering

AMMO uden kryptering (tryk for stort)

AMMO mes kryptering (tryk for stort)

AMMO mes kryptering (tryk for stort)

Gigabyte Anvil (tryk for stort)

Gigabyte Anvil (tryk for stort)

Endelig slutter vi af med HD Tune:

Ammo uden kryptering

Ammo uden kryptering

Ammo med kryptering

Ammo med kryptering

Gigabyte Anvil

Gigabyte Anvil

Resultaterne for In Win Ammo må vi konstatere er ret karakteristiske for et eksternt USB drev og byder ikke på de store overraskelser. Ydelsen er ikke imponerende, men dette kan tilskrives den anvendte harddisk, som – som allerede nævnt – ikke er det store fart-monster. Som det ses er der ikke den store forskel på benchmark resultaterne for AMMO og Gigabytes Anvil,  og INNMAX krypterings-kredsen ser således ikke ud til at påvirke ydelsen i nævneværdig grad; det gør sig gældende både når krypteringen er slået til og fra, hvilket er en særdeles god ting, da man derved ikke behøver bekymre sig om et ydelses-tab ved at arbejde med krypteret data.

Hvad koster In Win AMMO?

In Win AMMO ligger prismæssigt omkring €35. Det gør den klart til en af de lidt dyrere eksterne harddisk bokse, men samtidig så tilbyder det også lidt mere end standarden udi databeskyttelse, hvilket går den lidt højere pris særdeles rimelig.

In Win AMMO er dog desværre stadig ekstremt begrænset mht. tilgængelig i Europa og det kan derfor være et problem at finde en overhovedet. In Win arbejder dog på dette problem og forventer snart at stå klar med en Europæisk online shop som gør deres produkter lidt mere tilgængelig for det Vest Europæiske marked.

Konklusion

In Win AMMO er helt klart ikke et produkt, som vil henvende sig til alle. Dette kan i høj grad tillægges præsentationen og designet, som med sikkerhed vil få de mere stilbevidste brugere, der foretrækker mere “rene linier” til at rynke på næsen. Faktum er dog at designet fint afspejler funktionaliteten: AMMO er utilitaristisk i en næsten militant grad og byder således på en ekstern harddisk boks, der er særdeles holdbar og vil beskytte dine data på mere end et niveau, nemlig fra fysisk skade såvel som uvedkommendes øjne.

Den implementerede krypteringsløsning er rigtig god og i kraft af at den ikke lægger beslag på ekstra ressourcer bliver den også ekstra attraktiv. Ydelsen er således også ganske god, og leverer hvad man kan forvente af et USB2.0 baseret system, omend man måske ved den lejlighed kunne ønske sig en eSATA tilslutning.

Systemets eneste svaghed er de to RFID tags, som desværre betyder at forsvinder de eller bliver beskadiget, så er dine data tabt. AMMO vil derfor nok være mest anvendelig som redundant opbevaring af data, så du har dataen gemt på et andet medium skulle uheldet forekomme.

Den medfølgende dokumentation er ganske god, men den glemmer dog at tage højde for at en slutbruger måske smider en præ-formatteret harddisk i systemet, hvorved det kan være lidt svært at gennemskue hvordan man faktisk får slået krypteringen til. Når først systemet er sat op, så fungerer det dog 100% som det skal og er overraskende nemt at bruge.

In Win AMMO ryger op på 85 points på iTrends karakter-skala. Det virker som den perfekte løsning, hvor der er behov for at kunne medbringe større mængder data under forhold, hvor slag og støv ikke er utænkeligt; hvor der foreligger et ønske om nemt at kunne gemme sin data sikkert i krypteret format; og hvor et super slimline design ikke er alfa og omega.
Prisen er fint afvejet i forhold til den ekstra funktionalitet og sikkerhed, og kun dets begrænsede tilgængelighed kommer for alvor til at stå i vejen for dette produkt.


Conclusion

In Win AMMO is clearly not a product that will appeal to all. This is solely due to the presentation and design which with guarantee will make the more “style oriented” users who prefer more “clean lines” to turn tail and run. The fact remains that AMMO’s design perfectly reflects its functionality: AMMO is a utilitarian piece of hardware to an extend rarely seen outside the military sector and therefore offers an external harddisk storage box that is extremely durable and will protect your data on more than one level, i.e. both from physical damage as well as prying eyes.
The implemented cryptographic solution is quite good and becomes even more attractive due to the fact that it doesn’t eat up any system resources when in operation. The performance is also up to speed and delivers what can be expected form a USB2.0 based solution, although one could wish for an optional eSATA connection as well.
The only weakness of the system is the two RFID tags, which unfortunately means that if both of them are lost or damaged your data will become inaccessible, and in effect useless. AMMO will therefore most likely be best suited for storage of redundant data, meaning you have the data stored on another media elsewhere IF the accident happens.
The included documentation is very good, although it does forget to take into account that there’s a fair chance an end-user is going to install a pre-formatted harddrive whereby it can become a bit tricky to figure out how to activate the cryptation. However once the system is up and running, it works 100% as advertised and is surprisingly easy and unobtrusive to use.

In Win AMMO ends up with a score of 85 points on the iTrends scale. AMMO seems like the perfect solution when large amounts of data needs to be kept and transported under conditions where bumps and dust is very likely; when there’s a requirement for keeping data stored in a secure format, not easily accessible by others; and where style over substance is not the end-users all-defining rule of thumb.
The price is very well balanced considering the additional functionality and security, and only AMMOs limited availability on the European market will be the factor that will keep this product back.

Note – Vores artikler på itrends BØR ikke anvendes som direkte købsguider, da itrends ikke tager ansvar for evt. misforståelser eller fejl i artikler. Hvis produktet har interesse så henviser itrends læserne om at indhente yderlig information, samt læser andre anmeldelser inden evt. købsbeslutning. Itrends tager intet ansvar ved fejlkøb i forbindelse med artikler!

Kategori: FeaturedHarddisk & SSDHardwareKabinet & PSU

Tags: , ,



Kommentarer (1)

Trackback URL | Kommenter RSS Feed

  1. Mox siger:

    Update:
    Komplett.dk er begyndt at føre In Wins nyere produkter, og AMMO kan derfor findes her: http://www.komplett.dk/k/ki.aspx?sku=497346

Skriv kommentar

Du skal være Logget ind for at kommenterer en post.