TDC køber Dongs fibernet
DONG har oprettet et nyt firma, Fiber Newco, ført driften af fibernettet i København og Nordsjælland over i det og derefter solgt alle aktierne i Fiber Newco til TDC for en forventet samlet pris på 425 millioner kr., hvoraf de første 325 millioner betales kontant ved handlens afslutning. Resten af salgsbeløbet afhænger af Fiber Newcos fremtidige resultater på markedet for privatkunder og DONG beholder retten til at benytte dele af fibernettet, nemlig den del som benyttes af elnettet.
Som forklaring på salget siger analytikere, at det har vist sig sværere end forventet for energiselskaberne at komme ind på markedet for TV, Internet og telefoni, hvilket også afspejles i salgsprisen, som ligger langt under hvad der er blevet investeret i etableringen af fibernettet.

Et af elselskaberne bag etableringen af fibernettet har givet op fornyligt, men 14 af de resterende selskaber forhandler i øjeblikket om at danne et fælles selskab, som så skal tage kampen op med TDC, der efter købet selvfølgelig står styrket på markedet.
Så må vi se hvad TDC gør med fibernettet, en lavere pris for at blive koblet på, ville være dejligt men er nok også lidet sandsynligt…
Læs mere på Business.dk
Kategori: Nyheder


Der er rigtigt mange som har brændt fingrene på udlægning af fibernet. Midtjyst fiber (mener jeg de hedder) havde en samlet udgift for hver husstand på 143.000 kr og gik efterfølgende også konkurs.
Ja, de gik ned, blev splittet op og delene blev så solgt fra.
Hvad man også skal tage med er, at hele fibernettet, iflg. eksperters vurdering, skal udskiftes efter ca. 30 år, altså at det hele skal graves op igen, de gamle fiberkabler pilles op og erstattes af nye, og alt det bli’r jo nok ikke helt billigt…men på den anden side er der vel gode chancer for, at der er kommet ny og bedre teknik til som erstatning til den tid…
[...] for ganske nylig opkøbte Fibernettet i København og Nordsjælland, hvilket du kan læse mere om her, vil IT-og Telestyrelsen nu begynde at vurdere om også det skal åbnes op på samme måde, da [...]