EA Sports får eget Visa kort


Det var vel egentlig kun et spørgsmål om tid før spilmarkedet fik det, et dedikeret betalingskort, i dette tilfælde helt præcist EA Sports DebitSmart Visa Prepaid Card og til at starte med vil det dog “kun” være dækket af over 700 online forretninger og over 26.000 forretninger i USA, men da det er det første af sin slags (iflg. EA…), markerer det starten på en ny måde at betale for sine spil på, for hvis det bliver en succes vil andre udbydere uden tvivl følge trop!

Men det er altså “Prepaid”, man skal altså først overføre penge til det, men da der samtidig er et $25 strafgebyr for at overskride beløbsgrænsen, må det være muligt at bruge mere end der er på kontoen. Og grunden til at indføre denne betalingsform er ikke svær at få øje på, det er selvfølgelig et øget salg, for tænk hvilken gave-ide det vil være at liiige smide lidt moneter ind på lille Viggo’s EA Sports DebitSmart Visa Prepaid Card konto til Jul og fødselsdag, eller hvis han har ryddet op på sit værelse! Og når først pengene er der, skal de nok hurtigt få ben at gå på, de vil “brænde” på kontoen, så det er bestemt et smart træk af EA. Det vil dog næppe have den store effekt på lidt ældre og mere erfarne brugere, som f.eks. undertegnede…

EA Sports - "All your monies are belong to us"

EA Sports - "All your monies are belong to us"

Du kan lære mere om emnet her:

Officielle pressemeddelelse

EA Sports’ side for Visa kortet

Kategori: Nyheder

Tags: , , ,



Kommentarer (2)

Trackback URL | Kommenter RSS Feed

  1. p0Pe siger:

    25dollar strafgebyr! ja så giver det jo god mening at give det til ens unge, som jo helt sikkert kan finde ud af at holde sig under grænsen.. og hvem betaler lige strafgebyret?

    griske pengemaskine -.-

    men jeg kan jo godt se problemet.. for man kan jo ikke betale med dankort i de fleste butikker, og online steder længere:( eller?

    hvis man ikke er moden nok til at have sit eget betalingskort, så er man heller ikke moden nok til at have et kort hvor man kan gå i minus på!

  2. [...] flere penge på, en art online version af EA Sports‘ dedikerede betalingskort som vi har haft en artikel om for noget tid [...]

Skriv kommentar

Du skal være Logget ind for at kommenterer en post.