MSI P55-GD80
Produkt udlånt af: MSI
Producent: MSI
(Bemærk: Siden denne artikel blev publiceret er der tilføjet en update til OC Genie sektionen – disse tilføjelser er klart markeret med ‘UPDATE!’ i det nedenstående)
ITrends første kig på et P55 baseret bundkort var Intel DP55KG “Kingsberg”, et af de tidligste reference designs. Der er dog sket lidt siden, og vi skal denne gang en tur omkring en af de store bundkortproducenter og se på deres bud på et top-of-the-line bundkort, der i høj grad henvender sig til overclockeren og tweakeren, som har behov for lidt ud over det sædvanlige. Vi skal kigge på MSI P55-GD80 bundkortet.

Der skal ikke være nogen tvivl om at P55-GD80 ligger i den dyrere ende af skalaen, hvilket også kan ses på både præsentation, features og mængden af tilbehør. Rent feature-mæssigt bliver det således kun overgået af MSIs absolut top-kort, Big Bang Trinergy. Det store spørgsmål er så om det også kan levere varen, hvilket vi vil kigge lidt nærmere på i det følgende.
P55 Chipsættet
Vi har allerede tidligere stiftet bekendskab med P55 chipsættet i forbindelse med introduktionen af Lynnfield CPU serien og vil derfor kun give en kort opsummering af P55 chipsættet.
Det nyskabende ved P55 og Lynnfield er at systemet ikke længere har chipsættet splittet op i en nord- og sydbro, men at chipsættet nu består af en integreret kreds. En række af de typiske nordbro operationer såsom RAM Controller og håndtering af PCI-Express x2.0 lanes til grafikkortet er nu ligeledes flyttet over til at blive håndteret direkte af CPU’en.
Kigger vi på Intels block diagram, så ser dette således ud:

Kigger vi på block diagrammet, så ses det at Lynnfield går tilbage til at anvende dual-channel til RAM (kontra Bloomfields ny-introducerede triple-channel), men tilgengæld så også tillader højere båndbredde på RAM (10.6GB/s kontra 8.5GB/s). Antallet af PCI Express 2.0 lanes til grafikkorts-håndtering er dog også faldet ganske betydeligt og med Lynnfield må vi således “nøjes” med 16 lanes, hvilket måske kan virke lidt begrænsende for feinschmeckeren som ønsker at smide 2 højtydende grafikkort i sin maskine. For langt de fleste brugere vil det dog ikke blive en faktor, som bemærkes overhovedet.
For god ordens skyld lister vi også feature listen, som den bliver præsenteret på Intels hjemmeside, og her kan vi blot konstatere at der ikke er de store nyskabelser eller overraskelser:

Bundkortets specifikationer og features
Som allerede antyder, så er MSI P55-GD80 et bundkort, som byder på næsten alt hvad hjertet kan begære og har derfor også en imponerende specifikations- og feature-liste.
En lang række af disse er gamle kender fra MSIs side, men også et par nye detaljer har sneget sig med.
Starter vi med specifikationerne, som de bliver præsenteret på MSIs hjemmeside, så ser de ud som følgende:
CPU
- Supports Intel® i5 / i7 based processors in LGA1156 package.
Chipset
- Intel® P55 Chipset
- • Supports QPI up to 6.4GT/s
- • Hi-Speed USB (USB2.0) controller, 480Mb/sec.
- • 6 SATAII ports with transfer rate up to 3Gb/s.
- • PCI Master v2.3, I/O APIC.
- • ACPI 2.0 compliant.
- • Serial ATA RAID 0/1/5/10.
- • Integrated AHCI controller.
Main Memory
- Supports four unbuffered DIMM of 1.5 Volt DDR3 1066/1333/1600*/1800*/2000*/2133* (OC) SDRAM, 16GB Max
- • Supports 1Gb/ 2Gb/ 4Gb DRAM size
- • Supports Dual channel mode
Slots
- 3 PCI Express gen2 x16 slots
- •If two graphics cards are installed at PCI_E2 & PCI_E4 slots, these two PCIE x16 lanes will auto arrange from x16/ x0 to x8/ x8
- • PCI_E5 supports PCIE 2.0 x4 speed only
- • When PCI_E5 is in use, all PCIE x1 slots will be unavailable
- • supports ATI® Crossfire™ & NVIDIA SLI
- • 2 PCI Express gen2 x1 slots
- 2 PCI slots, support 3.3V/ 5V PCI bus Interface
On-Board IDE/SATA
- One Ultra DMA 66/100/133 IDE controller integrated in JMicron® 363.
- • Supports PIO, Bus Master operation modes.
- • Can connect up to two Ultra ATA drives.
- SATAII controller integrated in Intel P55/JMicron® 322 / 363 chipset
- • Up to 3Gb/s transfer speed.
- • Supports six SATAII ports by P55
- • Supports two SATAII ports by JMicron 322, support SATA RAID 0/1/JBOD.
- • Supports one eSATA / USB combo port by JMicron 363.
- • Supports AHCI controller with AHCI / SATA RAID 0/1/5/10 by P55.
Audio
- Chipset integrated by Realtek® ALC889
- • Flexible 8-channel audio with jack sensing
- • Compliant with Azalia 1.0 Spec
- • Meet Microsoft Vista Premium spec
LAN
- Supports two PCI Express LAN 10/100/1000 Fast Ethernet by Realtek 8111DL.
IEEE1394 / FireWire
- VIA® VT6315N chipset
- • Supports up to two 1394 ports. (Rear panel x1, pinheader x1)
- • Transfer rate is up to 400Mbps.
Internal I/O Connectors
- ATX 24-Pin power connector
- 8-pin ATX 12V power connector
- CPU / System x 4 FAN connectors
- CD-in connector
- Front panel audio connector
- Front panel connector
- 1 x chasis intrusion connector
- 3 x USB 2.0 connectors
- 8 x Serial ATAII connectors
- 1 x ATA133 connector
- 1 x IEEE1394 connector support additional 1 port
- 1 x GreenPower Button
- 1 x Reset Button
- 1 x Power Button
- 1 x Clear CMOS Button
- 1 x SPDIF-out connector
- 1 x D-LED2 connector
- 1 x TPM module connector
- 1 x OC Genie Button
- 2 x Base Clock Control Buttons
- 1 x CPU Phase LED Panel
- 1 x Debug LED Panel
Back Panel I/O Ports
- 1 x PS/2 Keyboard
- 1 x PS/2 Mouse
- 1 x eSATA / USB Combo port
- 1 x IEEE1394 port
- 7 x USB 2.0 ports
- 2 x RJ45 LAN Jacks
- 1 x 6 in 1 audio jack
- 1 x Optical SPDIF-out
- 1 x Coaxial SPDIF-out
BIOS
- The mainboard BIOS provides “Plug & Play” BIOS which detects the peripheral devices and expansion cards of the board automatically.
- The mainboard provides a Desktop Management Interface(DMI) function which records your mainboard specifications.
Dimension
- 30.5cm(L) x 24.4cm(W) ATX Form Factor
Mounting
- 9 mounting holes.
Som sådan ingen overraskelser her; som vi så under P55 chipsæt præsentationen, så er antallet af PCI-E lanes begrænset, hvilket også betyder at samtlige tilgængelige udvidelsesporte ikke kan anvendes på een gang, men at MSI har implementeret automatisk lane switching for så vidt som muligt at omgå dette. Vi ser også at bundkortet reelt byder på mulighed for 14 USB2.0 porte – 2 mere end P55 chipsættet alene – hvor de 2 sidste porte kommer fra JMicron 363 chippen; den ene af disse er yderligere en eSATA/USB-kombo.
Listen over specifikation er lang, men feature listen er lige så stor en mundfuld at tygge sig igennem:

En lang række af de viste features kræver ikke nærmere introduktion. Dog kan vi se et par detaljer, som skriger “Tweaker”, og her er det især V-check points og V-switch, som i høj grad vil have den mere professionelt orienterede overclockers interesse: V-check points gør det muligt at måle spændinger direkte på bundkortet uden at skulle sidde og “fin-prikke” det helt korrekte sted på bundkortet; istedet kan disse værdier aflæses et centralt sted vha. et volt-meter. Konkret kan CPU Voltage, CPU VTT, DDR Voltage og PCH Voltage aflæses via V-check points. Derudover tillader V-Switch at hæve den – i BIOS – maksimale tilladte spænding for hh. CPU, CPU VTT, DRAM og PCH. Vha. V-check points og V-switch er der således rig mulighed ekstrem overclocking såvel som finjustering i de sidste faser.
På trods af de ellers ganske suveræne overclocking features, så tilbyder MSI P55-GD80 også en “nybegynders OC” i form af deres OC Genie funktion. Tanken er her at OC Genie aktiveres og når bundkortet starter op, så vil en række tests fastlægge det maksimale stabile overclock niveau for hh. CPU og RAM og efterfølgende gemme disse indstillinger i BIOS og anvende dem fremefter, fremfor at brugeren skal sidde og fedte sig til disse værdier igennem en endeløs række af reboots og tweaks. Ideen er god nok, men undertegnede har til stadighed en vis skepsis overfor disse automatiske overclock-funktioner. Det vil derfor blive interessant at se om MSI har fat i en løsning, som endelig virker, hvilket mængden af præsentationsmateriale omkring funktionen kraftigt indikere at MSI mener de har.
Pakkens indhold
Vi åbner kassen og kigger lidt på de medfølgende dele; og igen bliver man i høj grad mindet om at det her IKKE er et budget produkt, for hvad der falder ud af kassen af tilbehør er mildest talt overvældende.

Konkret finder vi følgende:
- User Guide
- Overclocking Guide
- OC Genie Guide
- Winki Guide
- Quick Guide
- Mainboard Technical Reference
- RAID setup User Guide
- 6x SATA kabler
- 3x Molex-til-SATA power adaptors
- 1x SATA Power kabel
- 1x eSATA kabel
- 4x V-Check point kabler
- 1x USB2.0 bracket (2 USB porte)
- 1x SATA plus power bracket (2 SATA porte)
- 1x IDE kabel
- 6x M-Connectors: 2x USB, 1x IEEE 1394, 2x front panel, samt 1x audio.
- 1x I/O skjold
- 1x Installations Cd-rom
- 3x SLI Broer (2 korte, 1 lang)
- 1x Crossfire bro

MSI P55-GD80 bundkortet har ganske simpelt fået inkluderet alt hvad man med rimelighed kan ønske sig af tilbehør, og så lidt til.
Manualerne fortjener også at blive fremhævet, da de er detaljerede og dækker en lang række brugs situationer. MSIs overclocking guide giver nogle ret basale men vitale tips og tricks til “nybegynderen”, hvilket er fremragende at få leveret sammen med bundkortet, fremfor at skulle google sig frem til smådele og bidder hist og her for at forsøge at skabe sig indsigt i hvordan lige netop dette bundkort skal håndteres. Det er ganske simpelt en fornøjelse at se så godt et dokumentations-niveau som det er tilfældet her.
Bundkortets layout
Efter man er kommet sig over det overflødighedshorn som tilbehørspakken udgør, er det tid til at hive bundkortet ud af kasse og se hvad det er som sparepengene reelt er blevet brugt på.

Som vi så da vi kiggede på MSI 785GM-E51 bundkort for nogle uger siden, så har MSI endelig fået styr på deres æstetiske udtryk. Hvor deres bundkort førhen lignede opkast fra en hund, der havde ædt en æske farvekridt, så er deres nye visuelle stil langt mere rolig og tiltalende med selve printpladen holdt i mørk brun/sort, stik og udvidelsesporte holdt i sort og mørkeblå, og køleprofiler holdt i mørkeblå, samt både blank og matteret krom. Det ser med andre ord rigtigt godt ud og kan nu snildt fremvises i et system installeret i et kabinet med sidevindue uden at du behøver skamme dig.

Starter vi med området foran CPU soklen, så har vi naturligvis de 4 RAM sokler, farvekodet så det tydeligt fremgår hvordan de matcher op når der skal køres dual channel mode. Afstanden mellem selve CPU soklen og RAM soklerne er desuden rigtig god, så der burde ikke opstå karambolage mellem RAM og CPU køler, selv ikke hvis der anvendes RAM moduler med høje køleprofiler. Ved siden af RAM soklerne finder vi også en 3-pins blæser tilslutning.
Foran RAM soklerne finder vi ATX strømstikket og foran dette har vi de tidligere beskrevede V-Check points og V-Switch, som udelukkende henvender sig til de absolut mest øvede overclockere.

Fortsætter vi langs kanten, render vi først ind i 6 SATA stik, alle vinklet 90 grader så eventuelle tilsluttede kabler ikke får problemer med bagenden af et ekstra langt grafikkort. Ved siden af SATA stikkene har i desuden også et P-ATA/IDE stik, som ligeledes er vinklet for at undgå problemer; samtidig kan man glæde sig over at det tilnærmelsesvis uddøde FDD stik ikke er at finde nogen steder på bundkortet.
Bag IDE stikket har vi yderlige 2 SATA stik; disse kommer fra JMicron 322 chippen (modsat de 6 andre som styres af P55 chipsættet) og er således placeres anderledes og har en anden farve for at indikere at et evt. RAID setup skal begrænses til enten de 2 blå SATA stik eller de 6 sorte og ikke kan køre “på kryds og tværs” af disse.
Fortsætter vi længere bagud har vi her endnu en 3-pins blæser tilslutning bag de 2 JMicron SATA stik.

Vi runder hjørnet og kommer til hvad der nok er det mest interessante område på bundkortet. Først har vi frontpanel tilslutningen, som MSI her har splittet op i 2 headers. Umiddelbart herefter ser vi 3 felter markeret som Green Power, Reset og Power On/Off: Disse områder er berøringsfølsomme og fungere således som knapper til hh. at tænde/slukke systemet, resette og tænde/slukke for de forskellige onboard LEDs.
Bag de tre knapper finder vi endnu en række knapper: Clear CMOS, OC Genie, samt minus og plus. Derudover har vi et debug display, som giver forskellige systemtilstandskoder, der kan hjælpe til at finde problemer ved hardware eller et overclock, som er slået fejl.
Clear CMOS knappen kræver næppe nærmere forklaring, og OC Genie funktionen har været berørt i det ovenstående: Knappen skal blot trykkes ned inden systemet startes op, hvorefter maskinen vil køre igennem en række test cyclus for endelig at fastlægge en stabil tilstand, gemme disse indstillinger i BIOS og derefter køre i “Genie overclocket tilstand”. Minus og Plus knapperne kan bruges til at hæve eller sænke baseclock (BCLK) imens systemet er i operation; for hvert tryk ryger BCLK hh. op eller ned med 1Mhz.

Videre langs kanten finder vi 3 USB2.0 headers, efterfulgt af en IEEE1394/Firewire header. Herefter har vi 3 lyd-relaterede tilslutning, først til S/PDIF, derefter til CD Audio og endelig til kabinettets lyd in-/output via frontpanelet.

Runder vi endnu et hjørne, så har vi her hvad der umiddelbart virker som en ganske pænt udbud af PCI og PCI-E porte. I alt byder bundkortet på 3 stk. PCI-E x16, 2x PCI-E x1 og 2xPCI (Legacy) porte fysisk på bundkortet, men som det allerede kunne ses under specifikationerne, så er der ikke nok PCI-E lanes til rådighed så alle porte kan køre samtidig, og skal der installeres en del ekstra hardware foruden 1-2 grafikkort, så skal der planlægges lidt i forvejen.
Kigger vi nærmere foran den ene PCI (Legacy) port så ser vi her bundkortets tredje 3-pin blæser tilslutning, samt en TPM header (Trusted Platform Module), som således gør det muligt at arbejde med en hardware krypteringsnøgle installeret direkte på bundkortet (dog er dette en funktion som sjældent ses anvendt i den private sfære). Vi har derudover en fjerde blæsertilslutning ved siden af den første PCI-E x1 port og ved siden af denne kan vi ane et lille display, som fortæller hvor mange faser der pt. er aktive med Active Phase Switching funktionaliteten kørende.

Vi når nu til I/O bagpanelet, hvor vi også her har et ganske imponerende udvalg. Først finder vi 2 PS/2 stik til hh. mus og keyboard, 1 stk. Firewire stik, 8 stk USB2.0 stik – hvor det ene også fungere som eSATA tilslutning – samt 2 stk LAN stik.
På lydsiden har vi udtag til et analogt 7.1 lyd-setup, dvs. 4 mini-jacks til hh. front, side, rear, og center/sub, samt 2 mini-jack til line in og Microphone in. Derudover har bundkortet også digital lyd-udgange i form af både et Coax og et TOSlink stik.

Kigger vi på området omkring CPU soklen, så ser vi denne er omgivet af køleprofiler, alle forbundet med en 8mm tyk heatpipe. Køleprofilerne dækker således over MOSFETs samt chipsæt og rager ikke specielt højt op, hvorved det igen undgås at der vil forekomme karambolage med CPU køleren. Kigger vi nærmere på området mellem den bagerste køleprofil og I/O panelet finder vi her desuden en JLED header, som kan bruges til at få debug information ud på et display (som ikke er inkluderet). Derudover har vi en 6-pins P4-ATX strømtilslutning.

Kigger vi på ovenstående billede kan vi desuden lige skimte en 4-pins CPU blæser tilslutning mellem RAM soklerne og MOSFET køleprofilen placeret langs bundkortes kant.
MSI har påsat en lang række status LED indikators rundt omkring på bundkortet. Der er således (udover de allerede nævnte debug og Active Phase displays) LED’er for hver enkelt PCI/PCI-E port, Stand-by, HDD, PCH Phase, CPU VTT Phase og DDR Phase. Med andre ord så er der rig mulighed for at fejlsøge på dette bundkort, skulle noget gå galt. Samtlige LED’er kan dog som nævnt slukkes ved at trykke på Green Power knappen.
Alt i alt et yderst fornuftigt layout, som byder på velplacerede headers og tilslutningsporte og stadig har god luft så de enkelte installerede komponenter ikke bør komme i karambolage med hinanden.
Installation og opsætning
Vi installerer lidt hardware komponenter på bundkorter og starter nu maskinen op.
Kigger vi først på BIOS mødes vi af en oversigt med en række af de mere typiske undersektioner, hvor vi kun vil kigge nærmere på et udvalgte par stykker af dem i det følgende.

H/W Monitor sektionen, som er den første vi stopper forbi, giver mulighed for at fastsætte blæserhastigheden for samtlige system blæsere tilsluttet bundkortet, samt fastsætte en grænseværdi for temperaturen og blæserhastighed for CPU blæseren.

Yderligt har vi her mulighed for at overvåge en række systemtilstande og kan også checke temperatur værdierne for DrMOS/MosFET kredsene såfremt det måtte have interesse.
Green Power sektionen giver mulighed for at manuelt tweake diverse strømbesparende features på bundkortet og derved opnå de mest optimale strømbesparelser. For overclockeren er denne sektion dog næppe særlig interessant og vi lader den også blot forblive ved “auto” indstillingen for samtlige parametre.

Ikke overraskende så er det Cell Menu, sektionen hvor overclocking indstillinger håndteres, som er den største i P55-80GD bundkortets BIOS, og her har vi alle de nødvendige parametre at pille ved for at kunne opnå et stabilt overclock

De mere interessante parametre og deres min-max-værdier er:
- CPU Base Frequency: 100 – 600MHz
- CPU Ratio: x9 – ? (CPU afhængigt – i trin af 1x)
- PCIe Frequency: 90 – 190MHz
- Memory Ratio: 3, 4, 5
- CPU Voltage: 0.900 – 2.100MHz
- Memory Voltage: 0.930 – 2.430V
- PCH Voltage: 0.464 – 1964V
Under Cell sektionen har vi også OC Stepping funktionen, som bruges til at bestemme hvornår OC indstillingerne skal træde i kraft, og således trinvis skrue op for BCLK indtil et givent maksimum er nået – eller systemet crasher – hvilket ligeledes kan være en god mulighed for at fejlsøge i et overclock forsøg.
Vi har derudover naturligvis også mulighed for at finjustere RAM timing timings og her har MSI valgt at give frihed til at justere værdierne for hver enkel RAM kanal (dvs. 4 i alt) fremfor at lade indstillingerne være parret op 2 og 2. Det er måske en feature som nogen kan få brug for, men i lang de fleste tilfælde er det et irritationsmoment, som fordobler arbejdet. Langt de fleste brugere vil have parret dual-channel RAM og derfor næppe har behov for at justere værdierne for hver enkel RAM modul for sig.
Fra BIOS hopper vi videre til de inkluderede programmer som vi finder på driver Cd-rommen. Udvalget på Cd’en er ganske pænt, og foruden drivers finder vi en række applikationer, som vi kort vil kaste et blik på.
Konkret har vi fat i 4 MSI applikationer: Live Updater, der skal gøre det nemt at holde ens system-drivere og BIOS opdateret; Control Center, som anvendes til at overvåge system tilstande same justere enkelte af disse; AutoBoot, der fungere som en tidsindstillet boot af maskinen; samt Driver Booster Manager, der kan opsætte og optimere et raid setup. De to sidste vil vi i denne omgang springe over og nøjes derfor med at kigge på hh. Live Updater samt Control Center.
Starter vi med at kigge på Live Update, så byder denne indledningsvis på en kort opsummering af system information og driver versioner

Klikker vi på Live Update tabben er her mulighed for at scanne for opdateringer og enten lade applikationen håndtere en opdatering automatisk – eller manuelt udvælge hvilke driver-segmenter, som skal opdateres.
Undertegnede har før stiftet bekendskab med Live Update fra MSI og hvor det dengang var en temmelig deprimerende oplevelse, så ser det ud som om MSI nu har fået styr på deres driver-database; derfor er det nu nemt og smertefrit at opdatere diverse system drivers, og vil klart være en hjælp for brugeren, som normalt ikke er alt for god til at håndtere denne del af system-vedligeholdelsen manuelt. Desværre holder den ikke styr på de installerede MSI applikationer (udover selve Live Update applikationen), og her skal man selv en tur omkring MSIs hjemmeside for at finde seneste version.
Den anden inkluderede applikation vi kigger på er Control Center, som først og fremmest tilbyder mulighed for at overvåge en række system specifikke oplysinger, såsom diverse indstillinger for bundkort, memory og PCI, aflæst i realtime.
Control Center er inddelt i 3 hovedsektioner, hh. System Information, Overclocking og Green Power.
Den første sektion lister information om bundkort, samt den installerede CPU og RAM. Al information her er statisk og kan således ikke justeres.

Næste sektion, Overclocking, har 4 undersektioner for hh. Basic overclocking, Advanced overclocking, OC Genie og BIOS Profile.


Basic sektionen tilbyder mulighed for at justere baseclock, samt en lang række spændinger; Advanced er udelukkende baseret på at justere memory timing.

OC Genie sektionen er en kort instruktion til hvordan OC Genie funktionen virker og er således ikke så interessant; og endelig har vi BIOS Profile, som giver en oversigt over gemte BIOS profiler, og her gør det muligt at tilgå og gemme profiler til og fra BIOS.

Fortsætter vi til Green Power sektionen har vi også her en Basic og Advanced sektion. Basic sektionen giver os udelukkende mulighed for at overvåge en række system tilstande (Voltage, Phase, Temperature, Fan speed), hvorimod Advanced giver mulighed for at justere en række værdier. Indstillingsmulighederne er her de samme som vi så i BIOS under hh. H/W Monitor og Green Power sektionerne, dvs. vi kan justere forskellige fase indstillinger samt blæser hastigheder; slå diverse status LED’er til og fra på bundkortet, samt aflæse MOSFET temperaturer.
Control Center virker som et ganske godt værktøj, som supplerer BIOS ganske fremragende og betyder at en lang række finjusteringer kan afprøves direkte fra operativ systemet fremfor at der nødvendigvis skal rebootes ved hver eneste lille justering.
Bundkortet i test
Med komponenterne sat på bundkortet og operativ system og drivers installeret er det på tide at se hvad MSI P55-GD80 bundkortet kan præstere. Det anvendte test setup er opsummeret i nedenstående tabel:
Vi lægger ud med at tage en tur omkring CPU-Z for at verificere at alt ser korrekt ud. Vi laver desuden to checks for CPU ydelsen: En hvor maskinen står i idle tilstand og en hvor CPU’en bliver belastet og Intels Turbo boost funktion således træder i kraft. Dette er for at se hvor meget maskinen bliver droslet ned i ydelse når den ikke laver noget kontra hvad den trækker når der er skruet helt op for ydelsen.
I idle tilstand ser CPU-Z ud som følgende:

…og under load har vi følgende:

Kaster vi også et blik på RAM ydelsen, som den ser ud ved automatisk justering, så ser vi en lidt konservativ indstilling på sølle 1333Mhz – cirka 667Mhz under hvad RAM kredsene er nomineret til at kunne yde.

Overclocking
Det kan vist ikke fremhæves tydeligt nok at P55-GD80 er et bundkort beregnet til overclocking, og vi skal derfor naturligvis også se hvor meget vi kan pine ud af den forholdsvis lille Core i5-750 CPU. Vi har denne gang ladet overclocking forløbe i to omgange: Først via den automatisk OC Genie, og efterfølgende ved at foretage overclockingen manuelt og se hvad vi kunne få ud af systemet med et minimum af pillen.
Vi starter systemet op med OC Genie funktionen aktiv og efter at have fået justeret sig ind og startet Windows op, kan vi se nedenstående resultater i CPU-Z.
Først har vi CPU ydelsen under load:

…og efterfølgende RAM indstillingerne:
Her er der vist ikke andet at sige end: Skuffende. RAM ydelsen er gået i vejret, men tilgengæld har OC Genien formået at lave et decideret Underclock af vores CPU, dvs. den har sat ydelsen til at være ringere end default, hvilket er intet mindre end dybt skuffende.
Betyder det at OC Genie er en fuldstændig fiasko? Her vil vi lade tvivlen komme MSI til gode og baseret på en testrapport inkluderet med bundkortet foretaget med en Core i7-860 CPU, som gav betydeligt bedre resultater end ovenstående, så må vi nøjes med at konstatere at med det her anvendte hardware setup du’r OC Genie ikke, men det ser ud til at det er muligt at opnå gode resultater.
Heldigvis plejer det også at være mere fornøjeligt at selv fedte pille indstillingerne på plads fremfor at skulle forholde sig til en eller anden “magisk knap”, som gør det hele for os, så vi kaster os over BIOS.
Med manuelle indstillinger i BIOS formår vi at få et helt helt andet resultat, end hvad OC Genie kunne præstere. Ved at kvæle Intel Turbo Boost, fiksere BCKL på 205Mhz og CPU Ratio på x20, samt sætte RAM ratio så vi får en RAM hastighed på 2050Mhz, har vi pludselig et stabil OC på 4.1Ghz – endda uden overhovedet at have rørt ved en eneste spændings-indstilling, hvilket må siges at være over al forventning.
Kigger vi endnu engang værdierne for hh. CPU (under load) og RAM i CPU-Z får vi således følgende værdier:


Benchmarks
Det er tid til at se hvad systemet kan præstere ved at hive det igennem diverse benchmarks. Bemærk at der er lavet benchmarks for CPU ved standardhastighed (CPU@2.66-3.2Ghz); for CPU i “OC Genie” tilstand (CPU@2.8Ghz); samt for CPU i “manuelt OC” tilstand (CPU@4.1Ghz).
Vi lægger ud med de klassiske SiSoftware Sandra Lite benchmarks, hvor bundkortet kommer igennem hh. Dhrystone, der udgør en overordnet samling af typiske aritmatiske operationer; Whetstone, som især laver operationer håndteret af FPU’en; samt CPU Multimedia benchmarks repræsenteret ved Integer x8 (simulerede floating point operationer vha. integers), Floating x4 (floating point operationer) og Double x4 (double float) resultaterne.
Herefter lader vi SiSoftware Sandra Lite kigge hukommelses-ydelsen efter i sømmene så vi kan se på hvad vi har at gøre godt med her.


SiSoft Sandra benchmark resultaterne lever fuldt op til forventningerne og ved standard indstillingerne adskiller P55-GD80 sig ikke fra mængden. Tilgengæld så sparkes der for alvor igennem når vi trækker CPU’en op på 4.1Ghz og vi kan yderligere også se at standard indstillingerne for RAM slet ikke udnytter potentialet i de her anvendte RAM moduler, som først for alvor får lov til at vise hvad de kan når de får lov til at arbejde ved 2Ghz.
Efter SiSoft Sandra kigger vi på SuperPi (helt konkret SuperPi Mod v.1.5), hvor Pi udregnes (i vores benchmark med 1 mio. decimaler).

SuperPi resultaterne er ligeledes ganske gode og vi ser at overclock resultatet kommer faretruende tæt på at bryde 10 sekunder grænsen. Lidt mere finjustering og evt. et vandkølings- eller kompressor-system vil med sikkerhed kunne få CPU’en til at komme under den magiske barriere. Alt i alt er det dog et ganske pænt resultat for et luft kølet system.
Vi skal også en tur forbi Cinebench og se hvad systemet kan byde på her, og vi ser klart at her er en applikation, der formår at udnytte CPUens potentiale og virkelig formår at belaste systemet når der lukkes op for alle tilgængelige kerner .

De er altid interessant at se hvor godt en CPU/bundkort-kombination formår at skalere når systemet går fra Single CPU rendering til at trække på samtlige kerner, og her er resultatet igen rigtigt pænt, hvor vi opnår en udnyttelse på 83% ved standard clock og 91% ved overclock når alle 4 kerner tages i brug.
Vi slutter den syntetiske benchmark runde af med at trække systemet igennem de klassiske FutureMark 3D tests. Ofte ses overclocking også hovedsageligt mhp. at få mere ydelse i spil, så det bør også være muligt at vurdere dette udfra disse tal. Det anvendte grafikkort er et Palit GTX275 (NVIDIA), kørt ved standard clockhastighed.

Som vi har set i samtlige benchmarks så halter OC Genie resultaterne noget bag både standard og manuel OC resultaterne. I FutureMark3D runden går det dog helt galt, da systemet her viser sig at være så ustabilt at selv efter adskillige forsøg må vi opgive at få et brugbart resultat for 3DMark2006 og Vantage – og selv de ældre FutureMark3D benchmarks har svært ved at gennemføre uden crashes. For standard og manuelt OC får vi dog igen en ganske pænt række resultater, som absolut og på ingen måde skuffer.
Alt i alt må vi konstatere at ydelsen for P55-GD80, her kombineret med en Core i5-750, er ganske pæne og på ingen måde skuffer. Den eneste skuffelse ved systemet er derimod OC Genie funktionen, som ikke alene underclocker systemet, men også formår at gøre det så ustabilt at vi ikke kan gennemføre et komplet sæt af FutureMark3D benchmarks, hvilket på ingen måde lever op til forventninger.
Retfærdigt så skal det nok også understreges at de færreste vil købe et bundkort som dette med henblik på at lade det overclocke sig selv og på den baggrund så kunne vi sagtens have undværet OC Genie funktionen – men når nu den er her, så bør den også virke, selv med en “lille” CPU som Core i5-750′eren.
OC Genie – UPDATE! UPDATE! UPDATE!
Efter lidt dialog med MSI samt indkøb af andre RAM blokke (Corsair Dominator 2x2GB, PC1600) valgte vi at afprøve OC Genie funktionen igen, og denne gang var resultatet noget mere opløftende: En clock frekvens på 3.36Ghz, hvilket absolut ikke er det vildeste overclock, men trods alt er en forbedring i forhold til standard hastigheden på en Core i5-750 og er langt langt bedre end hvad vi så med de andre RAM moduler. Samtidig kunne vi nu også gennemføre både FutureMark3D 2006 og Vantage uden problemer. Konklusionen på OC Genie må derfor været at funktionen virker, men kan være dikteret kraftigt af hvilken hardware der anvendes, og ønsker man ikke manuelt at lave sine overclock, så kan vi kun anbefale at bruge RAM fra de mere kendte fabrikanter som f.eks. Corsair.
Hvad koster MSI P55-GD80
MSI P55-GD80 er faldet en god del i pris siden lanceringen og kan i skrivende stund erhverves for cirka 1450kr. Det placerer det klart i den lidt dyrere ende af p55 segmentet generelt, men absolut i den billigere ende af High-end P55 bundkort; og ser vi på ydelse, kvalitet og tilbehør, så er det en pris, som det er svært at argumentere imod.
Konklusion
MSI P55-GD80 er det andet MSI bundkort som undertegnede har haft mulighed for at trække over testbænken og nøjagtig som med mit foregående møde med MSI, så har dette bundkort bevist at MSI har formået at løfte sig fra at forhold med knap så varme følelser, til at være blandt undertegnedes mest positive oplevelser.
MSI P55-GD80 er ganske simpelt et særdeles velfungerende bundkort med en masse lækre features, som også klart betyder at her er et produkt, som ikke henvender sig til den “almindelige bruger”. Det er derimod retter sig mod entusiast markedet, dvs. Gameren, for hvem kun det vildeste er godt nok, og Ekstrem Overclockeren, som skal have mulighed for at pille, skrue og måle på så mange parametre som overhovedet mulig. MSI P55-GD80 byder således også på alle tænkelige og utænkelige features, hvilket afspejler sig i samtlige aspekter, være det sig design, ydelse, dokumentation, tilbehør og naturligvis også pris.
Hverken under standard indstillingerne eller ved manuelt overclocking har dette bundkort skuffet, og det har faktisk været overraskende nemt at hive stabile 4.1Ghz ud af den relativt lille Core i5-750 CPU anvendt til testen. Der hersker heller ikke tvivl om at med en lidt mere aggressiv CPU vil det kun være køling, som sætter begrænsningen.
Eneste reelle skuffelse vi havde med bundkortet var OC Genie funktionen, som med det anvendte hardware var en ren fiasko, og vi havde faktisk noget højere forventninger til denne del af systemet. Retfærdigvis kan man så også argumentere at ingen tweaker med selv respekt vil lade sit system blive overclocket uden selv at justere værdierne på plads, så tabet er måske ikke så stort igen?!
(Update: Bemærk dog at OC Genie funktionen faktisk virkede efter hensigten med skift af et par komponenter i det anvendte setup – dette er dog ikke reflekteret i den endelige karakter som vi har bibeholdt ved sin oprindelige værdi)

MSI P55-GD80 havner på 90 points for et rigtigt lækkert produkt med en tonsvis af features, tilbehør og muligheder for at pille ved samtlige aspekter af systemet. Prisen vil måske afskrække nogen, men for high-end markedet er den særdeles acceptabelt, og den eneste reelle – og seriøse – ridse i lakken for dette bundkort ender således med at være den lidt skuffende OC Genie, som slet ikke fungerede med det anvendte test setup.

MSI P55-GD80 får også en Solid Product award med, da vi her har fat i endnu et MSI produkt, som leverer en fremragende ydelse og kvalitet – og omend prisen kan virke lidt afskrækkende så er det pengene værd.
Summary and Conclusion
MSI P55-GD80 is the second motherboard that yours truly have had the opportunity to drag over the test bench, and exactly as with the previous encounter with MSI, this motherboard have managed to lift a somewhat strained relationship to being among one of yours truly more positive experiences.
MSI P55-GD80 is simply an very well put together piece of hardware with a lot of truly nice and useful features, which also makes it clear that here we’re dealing with a product that’s not aimed at the “regular user”. It is however a product aimed at the enthusiast marked, that is the Gamer, for whom only the latest and greatest is good enough, and the Extreme Overclocker, for whom being able to tweak, twiddle and frob every single parameter possible is a must. Hence MSI P55-GD80 offers a cornucopia of all imaginable features which reflects in all aspects, be it design, performance, documentation, bundle – and naturally also price.
Neither when running at “standard” setting nor when being manually overclocked did this motherboard disappoints, and it has as a matter of fact been surprisingly easy to achieve a stable 4.1Ghz OC from the somewhat underclassed Core i5-750 CPU used for this test. Therefore there’s little doubt that with a more aggressive CPU it will only be a matter of cooling that will limit the performance.
The only real disappointment seen with the board was the advertised OC Genie function, which turned out to be a complete failure with the hardware used. Of course one could easily argue that no self-respecting tweaker would ever settle for an automated overclocking system and will always want to make adjustments manually, so maybe it’s not that big a loss in end?!
(Update: Please notice that the OC Genie function actually turned out to work as it was supposed to after we swapped out a few key components in the used test setup – however this is not reflected in the final grade which is retained at it’s “original level”)

MSI P55-GD80 ends up with a final score of 90 points for a truly nice piece of hardware sporting a ton of features, extra content and possibilities for adjusting almost all aspects of the setup. The price may be a deterrent for some but for a product in the high-end segment of the market it is more than fair, and the only fly in the ointment hence becomes the disappointing performance of the OC Genie which simply did a disastrous job with the test setup used.

MSI P55-GD80 also receives a Solid Product award as we’re dealing with yet another MSI product that delivers an excellent performance and quality – and although the price may appear to be a deterrent at first glance, this motherboard is truly worth it!
Note – Vores artikler på itrends BØR ikke anvendes som direkte købsguider, da itrends ikke tager ansvar for evt. misforståelser eller fejl i artikler. Hvis produktet har interesse så henviser itrends læserne om at indhente yderlig information, samt læser andre anmeldelser inden evt. købsbeslutning. Itrends tager intet ansvar ved fejlkøb i forbindelse med artikler!
Kategori: bundkort & CPU • Featured • Hardware



lækker læsning:D få så fyret nogle resultater ind i cinebench r10 tråden;)
Ahr feck, p0pe…
så skal jeg jo til at skrue det hele sammen igen, så jeg kan tage screenshots und alles!
at glemme er en bitch hva:D står selv og kigger på et i5 system, og kunne være rart med mere end rosty´s score at sammenligne med:D
Bemærk: Anmeldelsen er opdateret med en lille notits omkring OC Genie funktionen