Corsair Obsidian Series™ 800D


Produkt udlånt af: Corsair
Producent: Corsair

Så skal der kigges nærmere på det første kabinet som Corsair har introduceret til markedet i midten af 2009 og som har fået gigantisk succes pga. sit udseende og finesserne omkring det. Vi har fået mulighed for at kigge på deres Obsidian Series™ 800D, eller bare kaldet 800D til hverdag. Kabinettet er i den “klassiske” ATX stil, men Corsair har gjort deres for at skabe et kabinet som ikke bare lignede de andres løsninger på markedet og derfor møder man også et udseende/design som ikke lige er set før.

Jo måske vil nogle sige at tingene kommer fra Lian Li osv, hvilket der også kan trækkes paralleller over til men generelt har Corsair formået at lave et kabinet som ikke kan sættes ved siden af et andet som er næsten identisk. 800D er deres bud på et seriøst gamer kabinet, hvor der seriøst at blevet kigget på tingene fra A – Z og man kan fornemme at Corsair har lyttet til markedet igennem mange år og lavet en række features som dækker netop disse problemer.

Men lad os kigge nærere på det gigantiske 800D kabinet fra Corsair og se hvad der egentlig gemmer sig i det gigantiske kabinet med den flotte aluminiums front.

Vi starter med fronten af 800D kabinettet og det er 3 sammensatte billeder vi bruger for at vise de features som fronten nu engang er udstyret med. Helt til venstre ser vi kabinettet når det står standard, hvor der ikke er noget synligt ud over power knappen og HDD LED. Corsair har gjort alt i deres magt for at gøre kabinettet så diskret i fronten som overhoved muligt og de har klaret det ganske godt.

Ved siden af power knappen finder vi dog en lille låge, der åbnes med et tryk i højre side. Bag sidden finder vi de klassiske front I/O tilslutninger som alle PC kabinetter i dag er udstyret med. 800D kabinettet er udstyret med 4 x USB2.0 tilslutninger, 1 x IEEE1394 firewire tilslutning og 2 x 3½” jack lyd tilslutninger.

Corsair har ikke valgt at placere nogen eSATA tilslutninger i fronten af deres kabinet og det vil nogle måske undre sig over, men vi synes det er helt ok da de færreste tilslutter eSATA herude alligevel. Helt ude i højre side finder vi en reset knap, som Corsair ganske fornuftigt har gemt af vejen for at undgå uheldige situationer.

Under de 5 x synlige 51/4″ drev pladser finder vi en af de vigtigste funktioner ved 800D kabinettet og det er backplane HDD systemet. Corsair har valgt at indbygge et standard S-ATA backplane system i kabinettet, og adgangen til disken forgår ved at åbne den større låge i fronten af kabinettet på samme måde som den mindre klap i toppen.

Hermed får man adgang til 4 x 3½” S-ATA disk pladser via back plane systemet, men der er intet låse system så diskene sidder lidt udsat rent sikkerhedsmæssigt. Det eneste der beskytter harddiskene er evt. at man ikke opdager lågen i kabinettets front, men det er temmelig utænkeligt da Corsair har lavet et lille symbol der viser hvor man skal trykke for at åbne lågerne.

Men et virkelig lækkert system at finde så tidligt på kabinettet og har Corsair fået masser af ros for allerede ved lanceringen af deres kabinet. Det bedste er nemlig at alle 4 S-ATA porte er aktive som standard, så det kræver bare at bundkortet er udstyret med minimum 4 x S-ATA tilslutninger for at kunne udnytte alle pladserne.

Noget der gør 800D kabinettet endnu mere specielt end det allerede har vist sig fra starten er at hele aluminiums fronten kan trækkes af ved at hive i bunden. Når dette er gjort får man fuld overblik over mulighederne i kabinettet og for de flestes vedkomme vil der ikke være noget rigtigt at komme efter. Men kigger man lige under back plane systemet sidder der en lille klap.

Når denne klap fjernes bliver der plads til 2 x 2½” disk enheder, hvor Corsair har tænkt at man lige kunne installere/gemme nogle SSD diske til systemet. Selvfølgelig kan der også installeres normale 3½” harddiske, men Corsair nævner SSD i deres beskrivelse og det ville da være meget nice at have sådanne 2 siddende her skjult af vejen så pil fingre ikke lige får fat i dem.

Når fronten ellers er fjernet så får man også et overblik over selve konstruktionen af 800D kabinettet. Det er kun selve fronten der kommer i aluminium, resten af kabinettet er designet i en mere klassisk stål konstruktion. Dette giver høj stabilitet, men betyder også at vægten på det store kabinet er temmelig høj, så det er ikke “drømme” kabinettet at slæbe rundt på.

Inden vi kaster os videre over kabinettet skal vi lige se hvordan skufferne til back plane systemet ser ud. Der er intet vildt specielt ved skufferne, ud over de selvfølgelig er med integreret låse system og i toppen sidder et fjeder påvirket system som sørger for at hver skuffe sidder forsvarligt placeret i lås tilstand, og bliver skubbet tilpas nu når låsen frigives.

Harddiskene skal monteres fast i skuffen med 4 skruer og derfor kan man ikke bruge skufferne som et “hurtigt” hotswap system, for placerer man harddisken løst i skuffen kan den flytte sig tilpas meget at harddisk ikke får korrekt kontakt med stik i back plane bagpladen.

Går vi til næste sektion på kabinettet så må det næsten være top og bund, hvor der også er spændende ting at finde i forhold til mange andre kabinetter. Corsair 800D kabinettet er lavet til de hardcore, hvor der er sørget for flest mulige features inden for den mere ekstreme verden. Starter vi med toppen så finder man plads til 3 x 120mm blæsere, men de er placeret så snedigt at kan installeres en triple radiator sammen med blæserne.

Der medfølger endda skruer til systemet så man ikke skal kæmpe med monteringen hvis det skulle være. Det er en lækker feature som Corsair har puttet ind i deres gigantiske kabinet, og endda så diskret at de færreste tænker på pladsen til en radiator når man ikke kender området.

Corsair har nedsænket området en lille smule så skruer m.m. ikke rager op i luften efter montering, så igen har de tænkt sig ganske godt om under designet af kabinettet.

Kaster vi os ned til bunden af kabinettet kan vi først se det håndtag/område man trækker i for at løsne fronten af kabinettet fra resten af konstruktionen. Derefter finder vi de 3 kraftige ben som sørger for at kabinettet står solidt placeret, men også samtidig giver mulighed for at kold luft kan trækkes op i kabinettet.

Dertil kommer den sidste feature på ydersiden af kabinettet, nemlig det gigantiske filter som kan trækkes ud på bagsiden. Det sørger for at luften trækkes ind i kabinettet uden at slæbe alt for meget støv og lort ind i kabinettet der ellers kan være en problem med åbninger i bunden.

Så både foroven og forneden har Corsair sørget for at udstyre 800D kabinettet med alle de funktioner der nu engang skaber et performance kabinet med pil opad.

Bagenden af 800D kabinettet er også ganske spændende, for den giver svar omkring flere af de muligheder som det er udstyret med. Kigger vi til venstre så kan vi se et “klassisk” high tower kabinet med ATX strømforsyningen placeret i bunden, der efterhånden er ved at blive standard på de større kabinetter.

Ved siden af I/O pladen finder vi plads til 1 x 140mm eller 1 x 120mm blæser, hvor Corsair som standard har monteret en af deres 140mm blæsere. Resten af området er præget af en masse udluftnings huller som giver mulighed for at godt flow omkring komponenterne. Endda langs bagpladen (bundkortet) har Corsair sørget for at luften kan slippe forbi.

Selvom 800D kabinettet er designet således at en radiator kan installeres i toppen, så har de givet mulighed for at trække slanger ud igennem bagenden af kabinettet, og de har valgt at placere hullerne i toppen ganske tæt på radiator pladsen.

Helt i toppen finder vi 2 runde knapper der bruges til at udløse/frigøre sidelågerne på kabinettet. Som det vises på billedet til højre kan man med et enkelt tryk vippe sektionerne ud til siden og derefter fjerne dem helt fra kabinettet. Det er et klassisk system vi første gang så hos CoolerMaster Cosmos 1000 kabinettet.

Sådan ser 800D nogenlunde ud når det kommer op af den gigantiske kasse, hvor der er blevet fjernet den del folie på fronten, sidelåge m.m. til at beskytte aluminium m.m. under transport og evt. produktion inden salg til kunden. Corsair 800D kabinettet er født med rude i siden og derfor skal man være til den slags, ellers bør man ikke gå efter Corsair. Der findes nemlig ikke andre udgaver på markedet end denne, men vi kan godt lide vinduer især når de har en lækker form.

Corsair har lavet deres vindue således at det dækker de vigtigste områder og lader resten være gemt af vejen så kabler m.m. ikke blottes for øjet og et lækkert udseende.

Når siden på kabinettet fjernes får man bedre udsyn over det som mange på nettet allerede har omtalt en del. 800D kabinettet er bygget med tanke for den hardcore bruger, hvilket ses meget tydeligt. For det første er området til hardware gigantisk stort og kompenserer for at man ikke kan fjerne bundkort sektionen fra kabinettet ved installation af komponenterne.

Derudover er bagpladen nærmest gennemhullet på kryds og tværs med sektioner hvor kabler, slanger m.m. kan trækkes rundt til alle områder af bundkortet. Det betyder i praksis at Corsair har givet alle de muligheder som man kan ønske sig for at installere hardware i kabinettet og forbinde det til bundkortet uden en masse synlige kabler.

Det hele er tiltænkt at skulle placeres på bagsiden af kabinettet og derfor var der så meget plads inkl. udluftning i dette område. Skal dog sige med det samme at de godt kunne have givet lidt mere plads deromme da man godt kan komme i problemer, men sådan kan/vil det næsten altid være hvis man ikke trækker tingene ordentligt.

De 5 synlige 51/4″ drev pladser er udstyret med toolless installation af den simple model, hvor man sætter drevet/enhed på plads og vipper låsen frem. Det spænder enheden fast i rammen og der kan evt. eftermonteres skruer på bagsiden for at låse/sikre drevet ekstra. Et klassisk system der virker efter hensigten.

Når man ellers kigger ind i 800D kabinettet så finder man 3 plastik bokse/skjolde som sidder monteret i fronten af kabinettet, hvoraf de 2 sidder lige omkring hot back plane disk sektionen vi tidligere har set på forsiden af kabinettet. I bunden af kabinettet sidder et mindre skjold og dækker over bagenden af de skjulte 3½” disk pladser.

Disse skjolde skjuler/dækker over de tilslutninger der løber til/fra sektionerne og dermed kan man faktisk installere enheder i kabinettet uden synlige strøm og S-ATA kabler, det er en rigtig lækker funktion som de har lavet ganske simpelt. Det eneste man lige skal huske når man arbejder/samler PC er at få disse skjolde til at sidde rigtigt, ellers kan de begynde at vibrere en smule og skabe irriterende støj.

Dette problem kan løses med lidt tykt dobbeltklæbende tape, hvor man ikke fjerner tape på den ene side.

Foran disk sektionerne gemmer sig en 140mm blæser nede i området hvor strømforsyningen skal installeres. Hernede har man efterladt virkelig god plads til kablerne fra strømforsyningen så de ikke skal ligge og slås med andre komponenter. Strømforsyningen får rigtig god luft fra bunden, hvor der sidder det store filter vi kiggede på tidligere.

I sektionen mellem strømforsyning og hardware har Corsair indbygget 2 gennemgange til slanger, de kan lige anes foran 140mm blæser. De giver mulighed for at trække slanger ned i denne sektion, enten fordi man kører med vandkølet strømforsyning eller hvis man ønsker at installere/gemme pumpen til hele systemet foran strømforsyningen, hvilket der skulle være rigeligt med plads til.

Det er en funktion vi ikke har set på tidligere kabinetter og noget som Corsair nok kan bryste sig med at være de første der officielt har lavet.

Sådan ser det ud når man fjerner de 3 plastik skjolde fra back plane sektionen og den skjulte disk sektion i bunden af kabinettet og nu kommer der en masse spændende frem. Vi kigger lidt nærmere på backplane sektionen.

Det er her vi også kan tage fat i ideen med kabinettet som nogle måske kan gennemskue allerede nu. Når man kigger på konstruktionen kan man se at kabinettet faktisk er opdelt i 3 separate sektioner, som hver især har en blæser tilknyttet således at der tilbydes aktiv køling overalt.

Den første sektion er selve bundkorts områder, hvor den store 140mm blæser i bagenden sørger for at trække al den varme luft fra CPU området sikkert ud af kabinettet. Skal det optimeres kan man tilføje 3 x 120mm blæsere i toppen som vi allerede har beskrevet tidligere, men det er hovedsageligt tiltænkt vandkøling.

Sektion 2 er harddisk/drev området, hvor der fokuseres direkte på back plane sektionen med den 140mm store blæser. Der kan dog monteres 1 x 120mm blæser i bunden af kabinettet ved de skjulte 3½” drev pladser.

Den 3 sektion er PSU området hvor den sidste 140mm blæser sidder til at sørge for kold luft foran strømforsyningen, men også at trække kold luft fra sektion 3 til sektion 1. Strømforsyningen klarer selvfølgelig sig selv med den/de blæsere indbygget som de engang kører med. Det store filter i bunden sørger for at støv ikke suges unødigt op i kabinettet fra strømforsyning og 140mm blæser i toppen af sektion 3.

Så 3 separate sektion er måden Corsair 800D kabinettet er opbygget på, en ganske solid løsning som vi også kan finde hos andre highend kabinet producenter som Silverstone og Lian Li.

Det første man lige kan se er 4 stykker print i bagenden af back plane og det er fordi Corsair har indbygget et 100 % back plane i deres kabinet så der medfølger alt det tekniske. Tilslutningerne til hver disk er på plads, så der skal bare trækkes strøm og S-ATA kabler og man har et funktionelt system, hvor man relativt let og hurtigt kan skifte rundt og/eller tilføje flere harddiske til systemet.

Fordelen med det skjold som sidder foran normalt, er at det gemmer 100 % alle de ledninger der tilsluttes back plane, for de trækkes på bagsiden og kun S-ATA kabler bliver synlige ved siden af bundkortet, så det er super godt lavet.

På siden finder vi endnu en 140mm blæser som Corsair er blevet helt glad for at installere i dette kabinet. Det er den 3 og sidste af slagsen som medfølger standard til kabinettet, og det skal siges at blæserne endda er monteret på antivibrations gummibelægninger.

Denne blæser sidder underligt nok under det ene skjold og så burde den ikke have skyggen af mulighed for at trække vejret. Men det skjold der sidder foran blæseren har åbning i bunden så luften trækkes op af bunden af kabinettet.

Det giver et “trakt” system, så luften er rimelig kold og blæseren skal ikke køre særlig hurtig for at sende kølig luft ind over harddiskene. Men det er altså hvis man er tilhænger af kolde harddiske, hvor jeg foretrækker at de bliver varme som de er bygget til. Jo færre blæsere der kører i kabinettet jo bedre har jeg det, men selvfølgelig skal muligheden være der og Corsair har lavet den ganske raffineret.

Kravler vi om på bagsiden af kabinettet så kan vi se de muligheder man har heromme. Det er ikke så mange vil de fleste sige, men det er selvfølgelig heromme at alle kablerne skal trækkes rundt så de holdes skjult på forsiden. Det vigtigste heromme er den store klap på bagsiden af bundkorts pladen. Den står åben her og det giver en udsyn og adgang til bagsiden af bundkortet, hvilket betyder at uanset hvilken kølermontering man anvender kan det gøre uden at bundkortet skal fjernes fra kabinettet.

Der er flere producenter som har introduceret denne feature i deres kabinetter, men Corsair har overdrevet den ved at lave lågen gigantisk. Der er mere end rigelig plads så man kan arbejde med montering af beslag eller skruer som det typisk drejer sig om med større/ekstrem køling. Når man ser på hvor meget vandkøling de har haft i tankerne så er det oplagt at sektionen gemmer sig her, fordi man ofte monterer den slags kølehoveder med skruer/beslag fra bagsiden af bundkortet.

Ellers finder vi bare en række kabler som hører til fronten af kabinettet, men det lækre er selvfølgelig at Corsair har holdt dem ALLE i sort kulør. Selv de små kabler der skal tilsluttes bundkortet er holdt i sort farve, hvilket er en lækker detalje. Når det skal være perfekt, så skal det være perfekt hele vejen og det har Corsair gjort deres for at det kan blive.

Tilbehør

Der medfølger selvfølgelig noget tilbehør til 800D kabinettet og faktisk lidt mere end vi plejer at se til kabinetterne. Men det skyldes de ekstra features som kabinettet er udstyret med som standard.

Den første del af bundle består af en række kabler der kan/skal bruge alt efter behov. Det første kabel er en forlænger til ATX/EPS stikket på bundkortet, og det skyldes at dette kabel på strømforsyningen normalt er ganske kort og ikke kan trækkes på bagsiden af kabinettet og nå bundkortet i toppen. Dermed har Corsair vedlagt denne fornuftige forlænger som de fleste vil få glæde af under installering af hardware.

Det næste er 4 x S-ATA kabler, hvor det ene stik er 90 graders vinkel og dermed designet specielt til den back plane sektion som 800D kabinettet er udstyret med. Længden af kablerne er de klassiske 40cm, så det skulle være muligt at trække dem på bagsiden af kabinettet og ind til S-ATA portene ganske diskret.

Det sidste kabel har ingen set før og det skyldes at Corsair har lavet et specielt strømkabel til deres back plane sektion således at der ikke skal trækkes en masse power kabler ind og skabe rod. Der er 4 x S-ATA power tilslutninger på kablet og i modsatte ende kan man tilslutte et standard S-ATA powerkabel fra den installerede strømforsyning. Det er virkelig snedigt lavet af Corsair og endnu en ting som afslører at producenten har brugt lang tid på at gennemføre tingene.

Den anden del af bundle er lidt består af langt vigtigere komponenter, det er nemlig alle monterings delene til hardware i kabinettet. De 4 skinner til venstre skal bruges i den hemmelige 3 x 2½” disk sektion i fronten af kabinettet, så diskene sidder ganske løst og tilgængeligt hvis de skal fjernes hurtigt. Der ligger 4 grupper af skruer, hvor den største bunke er til montering af bundkort m.m. Der medfølger nogle ekstra søjler som kan/skal bruges ved specielt store bundkort. En mindre bunke til kabinet blæsere og endelig 6 skruer som er specielt designet til blæsere + radiator.

Corsair har valgt at vedlægge skruer så der kan monteres en radiator i kabinettet og det er nok det klogeste jeg har set fra en kabinet producent.

Det er første gang jeg ser disse skruer, men grunden til at Corsair har gjort det er selvfølgelig fordi kabinettet er designet til vandkøling. Det er også fordi Corsair selv har deres kompakte H50 vandkøler som mange vil bruge i netop dette kabinet og den kan/skal installeres med netop sådanne skruer.

Der medfølger lidt kabel strips som det efterhånden er blevet tradition at vedlægge kabinetter i dag. I min verden er der bare ikke nok, så jeg må tage min spand med 2000-3000 strips frem som er tradition ved samling af computere. Endelig har Corsair været så flinke at vedlægge en antivibrations måtte med til 1 x 120mm blæser, og det lægger op til at man skal bruge den ved installation af H50 køleren i kabinettet.

Tekniske Specifikationer

Her er hvad Corsair oplyser omkring deres gigantiske Obsidian Series™ 800D kabinet, hvor vi har taget dette udklip fra nogle information som Corsair sendte sammen med produktet til testen.

På denne oversigt viser Corsair i grove træk deres hoved features ved kabinettet. Det er nogle af de sektioner vi allerede har beskrevet og de viste faktisk også de 3 sektioner som kabinettet består af groft tegnet. Det ser ud til at vi har fået fat i alle de features som de viser her på billedet, så lad os kigge på de fysiske specifikationer.

Dimension 24″ (H) x 24″ (L) x 9″ (W) – (609mm X 609mm X 229 mm)
Material Aluminum Faceplate, Steel Structure
Color Black
Model CC800DW
Drive Bays (x5) 5.25″
(x4) 3.5″ SATA Hot Swappable
(x2) 3.5″ Internal
Cooling (x3) 140mm Fans
Up to 4x 120mm Fans (not included)
Expansion Slots 7 (+1 vent)
Motherboard ATX, mATX, EATX
Front I/O (x4) USB 2.0
(x1) IEEE1394
(x1) Headphone, (x1) MIC
Power Supply ATX (not included)

Dette er hvad Corsair oplyser omkring deres kabinet og det ser ganske fornuftigt ud på alle områder. Det eneste de ikke vælger at oplyse er selve vægten på kabinettet og det ville nok også skræmme de fleste. Som sagt er kasse og kabinet vejet til godt 27kg og det siger lidt om hvor meget det kommer til at veje når man tilføjer nogle ekstra kg. hardware.

Men ser man bort fra den skræmmende vægt som Corsair 800D ligger på, så er kabinettet imponerende og utrolig flot på en simpel måde. Der vil selvfølgelig altid være delte meninger på dette område, men generelt så bekræfter de fleste review sites den succes som 800D kabinettet blev spået og har fået på markedet pga. sit udseende og features.

Færdigt resultat

Der er vist ingen grund til at snakke så meget omkring montering af hardware i 800D kabinettet, for man kan ikke ønske sig noget bedre kabinet at arbejde i. Jeg er af den gamle skole der foretrækker at bundkorts rammen sidder fast i kabinettet og det har noget af gøre med vibrationer m.m. som lettere opstår når et kabinet er ultra fleksibelt. 800D kabinettet er solidt som et hus og det betyder at man slipper for den slags støj, men mekanisk støj fra hardware kræver en anden opmærksomhed.

Det tager generelt lang tid at montere hardwaren i 800D kabinettet, men det er ikke fordi det er besværligt. Det er fordi man har så mange muligheder for at skabe et fedt/rent udseende i kabinettet. Så man bruger tid på at trække ledningerne rundt på forskellige måder, indtil man finder den løsning der passer bedst til ens krav.

Jeg brugte personligt det meste af en eftermiddag på at installere hardware og trække ledningerne rundt, men selve montering af komponenterne tager max. ½ time hvis det bare skal virke.

Hvordan det kommer til at se ud indeni Obsidian 800D kabinettet er forskelligt, men lad os se hvordan min installation endte.

Som det kan ses på billedet så fylder ens hardware ikke ret meget i det store 800D kabinet. Det er næsten skræmmende at kigge på, for man synes da ens hardware har lidt performance men det afslører størrelsen jo intet omkring og 800D kabinettet er bare bygget til ekstreme forhold. Det som gør det slemt at se på er det store område omkring bundkortet med gennemgangene til bagsiden, men fordelen er at alle grafikkort kan kyles ind i kabinettet uden at slås med pladsen.

Kabelføring er ganske nem at holde 90% skjult i dette kabinet og faktisk så har jeg efter billederne er taget fået fusket de 2 grafikkort ledninger igennem samme hul, og det giver lige et bedre finish. Ellers kan man vel bare sige “godplads.dk” hvor der absolut ikke bør var nogle airflow problemer.

Test & Oplevelse

Så er det på tide at teste kabinettet lidt igennem og CPUen har ikke den store interesse, for dens forhold er svære at sammenligne med andre kabinetter. Men grafikkortet og harddiskene er altid gode at kigge på rent forholdsmæssigt og der har 800D kabinettet 1 x 140mm blæser ved hver sektion, hvor blæseren til harddisken er i “sektion 1″, mens køleren til grafikkortet gemmer sig i “sektion 3″

Corsair Obsidian Series™ 800D er blevet udstyret med følgende komponenter

- CPU : Intel Core2Quad Q9550
- COOLER : Corsair H50 Watercooler, LGA775
- MOBO : Gigabyte X48-DQ6
- RAM : Corsair Dominator GT PC12800, 2 x 2GB
- GFX : Nvidia Geforce GTX275 AMP, 896MB
- HDD : 2 x Samsung HD103SJ HDD, 1TB, 7200RPM, 32MB Buffercache
- PSU : Corsair HX850W Modular PSU

Testen er foretaget med fuld belastning på systemet med diverse applikationer til grafikkort og HDD for at presse temperaturen så meget som muligt. Resultaterne vil kunne variere fra test til test, derfor kørte vi alle tests 5 gange og tog en middelværdi af de 3 midterste resultater.

Som det kan ses på grafen herover så spiller blæserne altid en rolle i kabinettet på en eller anden måde. Der hvor Corsair 800D kabinettet gør det bedst er omkring harddiskene, hvor den 140mm store blæser trækker test harddisken ned 20 grader ned i temperatur. Det gør at disken arbejder under langt bedre forhold, men en moderne S-ATA harddisk er designet til at arbejde under ganske ekstreme forhold, så 44 grader er stadigvæk intet problem, og så undværer jeg gerne støjen fra blæseren.

Kigger vi på grafikkortet som arbejder ganske hårdt så vinder vi hele 7 grader hvis den store 140mm blæser i bunden af kabinettet er tændt, det er faktisk ganske imponerende hvor meget den betyder. Men igen så har jeg det således at kortet er designet til disse hårde forhold og blæseren faktisk holder sig rimelig stille hele tiden, så det bør ikke være nødvendigt med mere køling.

Corsair Obsidian Series™ 800D har rigtig gode køleforhold i de forskellige sektioner, hvor vi her ikke har kigget på CPU området men det er så kraftigt at det overhovedet ikke er nødvendigt.

Hvad koster Corsair Obsidian Series™ 800D

Når man kigger på Corsair 800D kabinettet så frygter man straks at prisen ligger i den ekstreme ende pga. back plane og alle de mange features, men kabinettet ligger faktisk ikke slemt prismæssigt set i forhold til produktet. Det kan erhverves på nettet for lidt over 1500kr. hvilket gør det billigere end nogle af de voldsomme modeller fra Silverstone. Forskellen er også at Corsair 800D ikke er 100 % aluminium design, men det klarer sig flot prismæssigt. Der er meget value for pengene, og især det backplane scorer godt på pris karakteren.

Konklusion

Det er ikke første gang jeg har haft fat i Corsair produkter, det er faktisk ret mange af deres produkter som igennem årene har været forbi mit bord. Nogle har overrasket mere end andre, men især dette Corsair Obsidian Series™ 800D har fået min opmærksomhed og det skete allerede ved lanceringen. Det var egentlig ingen overraskelse at Corsair valgte at lancere et kabinet, det virkede ganske planlagt efter deres H50 vandkøler blev introduceret til markedet. Det ligner at Corsair er ved at danne en komplet løsning der kan pakkes omkring en hardcore gamer PC platform, for vi snakker både RAM, SSD, Vandkøling, RAM køling, Strømforsyning og så kabinettet.

Det giver Corsair muligheder som ikke ret mange producenter har, de andre mangler et eller flere komponenter i at danne rammerne omkring et gamer produkt. Men ser man bort fra det og vender blikket over mod Obsidian Series™ 800D kabinettet så er jeg vildt imponeret over hvor mange features og ideer Corsair har fået med i kabinettet.

Man forstår godt hvorfor de ikke er kommet med kabinettet før nu, for de må enten have snakket med en masse PC folk og gamere, eller også har de bare været længe i tænketanken og ved et held fået kastet de klart vigtigste features i kabinettet. Størrelsen er måske en klasse som mange i dag trækker væk fra, for hardware komponenterne fylder ikke det samme og kræver ikke det samme for at være effektive.

Men Corsair henvender sig til en ganske speciel klasse af folk, dem som vil have det ekstremt og når det skal være således så kræver det også specielle arbejdsforhold. Disse forhold giver Obsidian Series™ 800D uanset hvilken sektion man kigger på. Det eneste som Corsair måske har “sparet” på er pladser til harddiske for dette gigantiske kabinet tilbyder kun 6 x S-ATA pladser.

Men hvis det ikke er nok, så er der muligheder for installation i en af de 5 store 51/4″ pladser via forskellige beslag/bokse. Men ser man på harddisk sektionen så er det ikke just normalt at man finder et backplane monteret som standard. De fleste løsninger vi tidligere har set, hvor bl.a. Silverstone er langt fremme er fleksible drev pladser med mulighed for tilslutning af S-ATA så disken bare kan skubbes på plads.

Det kan ikke sammenlignes med dette 100 % komplette back plane, for der endda er tænkt på tilslutning til bundkortet så det hele holdes pænt og skjult. Det er detaljerne som gør Obsidian Series™ 800D til noget ganske specielt, for kabinettet kunne i manges øjne sikkert være bedre hvis det kom i Aluminium osv. osv.

Men der har Corsair valgt en sikker stål konstruktion og det er helt fint efter min mening, da prisen dermed holdes nede på tider hvor pengene ikke er lige så mange til den slags udstyr og man får en masse andre lækre features inkl. i prisen.

Det bedste scoop ved Obsidian Series™ 800D ud over back plane systemet er pladsen til 1 x triple radiator i toppen af kabinettet, kombineret med mulighed for at gemme/placere pumpen nede ved PSU sektionen uden at slangerne skal trækkes af omveje. Det er sådanne ting der viser hvem kabinettet er tiltænkt og hvorfor Corsair har placeret deres gigantiske rude i kabinettets side.

Sidst men ikke mindst så er kabinettet diskret som bare fanden når man ser det forfra, også selvom det er ubehageligt stort. Det er dog ikke større end at det uden problemer kan stå under skrivebordet, hvor hele herligheden kan erhverves for lige over 1500kr. hvilket bare gør det hele perfekt i vores øjne.

Corsair Obsidian Series™ 800D trækker vores iTrends karakter skala op til maksimale 100 points for et kabinet der stiller sig i den absolutte særklasse og som det første tilsigter de ekstreme brugere en løsning som gør det nemt at bygge det ekstreme uden at gå på kompromis med omgivelserne. Kabinettet har et lækkert og stilrent udseende, samtidig med at listen af features er enorm for et kabinet. Corsair har nærmest tænkt på alt der kan tænkes på for et standard “premod” kabinet, og samtidig koster det kun 1500kr. hvilket ikke er unormalt for andre high-end kabinetter med færre features. Corsair Obsidian Series™ 800D må anses for at være en ekstrem stærk konkurrent til CoolerMaster, Silverstone og især Lian Li, selvom deres kabinet ikke kommer i 100 % aluminium.

Corsair Obsidian Series™ 800D bliver samtidig tildelt et “Editors Choice” certifikat, for et produkt der rammer top i alle områder for et kabinet i mine øjne. Løsningen jeg har ledt efter i mange år er endelig kommet og samtidig til en overkommelig pris som giver mulighed for de fleste at købe dette ekstreme og flotte kabinet.

Note – Vores artikler på itrends BØR ikke anvendes som direkte købsguider, da itrends ikke tager ansvar for evt. misforståelser eller fejl i artikler. Hvis produktet har interesse så henviser itrends læserne om at indhente yderlig information, samt læser andre anmeldelser inden evt. købsbeslutning. Itrends tager intet ansvar ved fejlkøb i forbindelse med artikler!

Kategori: FeaturedHardwareKabinet & PSU

Tags: , , , , , ,



Kommentarer (7)

Trackback URL | Kommenter RSS Feed

  1. FIH The Don siger:

    fed test og et nice kabinet,

    nu mangler vi bare at de får lavet bundkort og grafikkort så har de næsten fuldendt en komplet hardware serie

  2. Bakahr siger:

    årh det er fandme najs :O

  3. JMD siger:

    Nice kabinet – og rigtig fede små detajler !

  4. [...] ude med det utroligt roste obsidian 800D kabinet som vi også har testet her på redaktionen (Corsair 800D review), er nu på vej med et mindre kabinet i klassen, som vil komme under navnet [...]

  5. Sjakalen siger:

    Faktisk kun en ting jeg vil vide om det, før jeg springer på det :) og det er hvor meget siderne på det gir efter når man trykker på dem… om det føles som at trykke på en cola dåse, eller et billigt kabinet til 300 kr. som er lavet af 0.8 mm aluminiums plade

    Det jeg bider mærke i er at det er så stort og kun vejer 8-9 kilo. mit kabinet (Thermaltake Armor) vejer 16 kilo og er lavet af 1 mm stål plade. hvilket jeg sætter stor pris på! og slet ikke for tungt til mig :)

  6. The Geek siger:

    Der er tale om en stål konstruktion med 1mm stål og ja du kan flekse sidelågerne, men det er lige så meget pga. størrelsen at du kan det.

    Du kan ikke sidde og trykke hele siden ind som en coladåse forskellige steder.

    Eller jo det kan du godt da ruden i sidelågen gør at det hele bevæger sig.

    Men de 8kg, synes jeg ikke at have læst nogen steder. Det vejer vist lidt mere i virkeligheden i hvert fald.

    Det er jo en fuld stål konstruktion, hvor der kun er brugt alu ved fronten.

    Der er også lige kommet et 700D som ikke har rude i siden og ej heller backplane funktionen.

    jeg har min egen PC i dette kabinet og pt. den bedste løsning jeg nogensinde har haft og muligheden for at gemme kablerne effektivt er helt i top.

  7. Sjakalen siger:

    OK :o ) så er det jo bare det jeg skal ha, ud fra de billeder/video’er jeg har set så er det jo sindsygt fedt. især den måde alle kabler gemmes væk og de gummi dinser i hullerne er for blæret!! da lige før man drømmer våde drømme om det kabinet :D

    Tak for info

Skriv kommentar

Du skal være Logget ind for at kommenterer en post.