Logitech Harmony Adapter til Playstation 3


Produkt udlånt af: Logitech
Producent: Logitech

Som titlen siger, så skal vi kigge på et produkt til PS3′en fra Logitech. Et produkt, som nok har været savnet af mange, som også har en af Logitech’s Harmony fjernbetjeninger. I tidens løb, som skribent på et andet site, så har jeg jo haft fornøjelsen at have kigget på næsten alle Logitech’s Harmony fjernbetjeninger, men ingen af dem har kunnet styre en Playstation 3, men det er så slut nu, for med dette produkt, så kan det lade sig gøre nu.

Men virker det så og virker det.

1

Indhold

Vi springer kassen over, for der er ikke noget specielt ved den, og går direkte til indholdet i kassen. Her finder man følgende: Selve Adapteren, en strømforsyning med to typer stik til. En manual, samt de sædvanlige foldere og papirer, som vi normalt ser vedlagt fra Logitechs side af.

Så tænker man, skal der ikke være en forbindelsesledning fra adapteren og til PS3′en. Niks det skal der ikke og det er jo noget af det smarte ved denne adapter.

Systemkrav

Fungere med Harmony-fjernbetjeninger
Passer til Playstation3

2

Som sagt tidligere, så er der sikkert mange som vil ønske denne adapter velkommen. Især dem, som har været ude og investere i Logitech’s universal fjernbetjeninger, i håb om at de kunne styr alt derhjemme, inkl. deres Playstation 3, hvor efter de sikkert er blevet skuffet. Men det har Logitech så rodet bod på nu, med denne lille adapter, som bare skal tilsluttes et strømstik og så ellers findes igennem Playstation’s menu under tilbehør.

Selve adapteren er holdt i den velkendte stil, som vi gentagende gange har set fra Logitech, hvor den største del af produktet er holdt i det piano blanke sorte look, og så en modsætning af aluminiumsfarve. Midt på toppen har Logitech valgt at placere deres logo og navn.

Lige over logo og navn er der en lille diode, som vil lyse konstant, lige så snart at der er skabt forbindelse imellem ens Playstation 3 og adapteren.
3

På bagsiden af adapteren finder man dog to stik, hvoraf man kun skal bruge det stik, som har en gul cirkel omkring. Det er for tilslutning af strømmen. Det andet stik er til en af Logitech’s RF wireless extendere, som følger med enkelte Harmony fjernbetjeninger eller som kan købes separat, hvis man ikke allerede ejer en sådanne.

4

På undersiden har man de obligatoriske informationer, modelnummer, seriel nummer m.m., men midt i det hele er der en lille rød knap, denne skal man trykke på, når man er klar til at forbinde via Playstationens menu. Og voila, så er den fundet.

Fire små flade gummifødder gør at den står ganske pænt stabilt på musikbænken. use

I brug

Så kommer det store spørgsmål, virker den og hvordan var den at sætte til. Kan sige at det var ikke helt så nemt som først antaget og anvist, men fik det da til at lykkedes til sidst. Problemet i det store hele var, at få PS3′en til at acceptere at den skulle tænde når man trykkede på aktiviteten “spil ps3″. Der skete ikke rigtigt noget i første omgang, men efter lidt roden rundt, som endte med en nulstilling af Harmony 1100 og så en spritny opsætning, så spillede det som det skulle, dog med et enkelt men. Det var OK tasten som ikke rigtigt vil virke. Ind i Harmony softwaren igen og tjekke hvilke knapper der var indstillet til hvad, og her ændrede jeg OK knappen til at være X, som man normalt bruger på PS3′ens egen fjernbetjening. Så virker det hele som det skal. Nu kan jeg tænde og slukke for ps3′en via Harmony1100, navigere rundt i PS3′ens menu og starte og stoppe de forskellige ting.

Det smarte er at man ikke behøver en ledning fra adapteren og til ps3′n, men at adapteren selv videresender signalet, og forsinkelse var der ikke rigtig at mærke til. Dog kan man ikke game med den,  den er mest til brug for at udnytte de muligheder der er i en Playstation3. Og i og med at der ikke er noget kabel der skal tilsluttes, så kan man gemme den lidt væk, hvis det er det man vil.

Jeg har så racet rundt i hele menuen og alt virker som det skal. Der er en prompte reaktion fra når man trykker på Harmonyen til at det sker i menuen. Rigtigt lækkert. Så i med en film og også her virker det helt efter hensigten og man kan benytte alle funktionerne, som der er i dvd menuen.

Så man kan godt kalde den for “The Missing Link” i Harmony verden og den vil også fuldende styringen over ens anlæg derhjemme.

Pris og forhandler
Logitech Harmony adapter til Playstation3 kan købes til en pris af ca 350.- kroner.

Konklusion

Der har længe været det irritationsmoment at man ikke har kunne styre sin PS3 med en af Logitechs Harmony fjernbetjeninger, men det kan man så komme til nu, og det fuldender virkeligt styringen af ens TV,Anlæg,PS3 derhjemme.

Designet er stilfuldt og vil falde så meget ind i omgivelserne, at man ikke vil lægge mærke til at den er der. Det sorte piano look og den aluminiumsfarvede bagkant giver det stilfulde look.

Opsætningen imellem PS3 og adapteren selv, går som smurt, det skulle det også gøre når man tilføjer PS3 til sin Harmony igennem konfigurationssoftware, men det kan virkelig drille og det gjorde det her. Men efter nogen kamp, så funker det hele, som det skal, også når man ser film, uanset om det er alm. dvd eller Blu-Ray, så har man den fulde kontrol over menu med mere.

Prisen på 350.- kroner i måske lidt i overkanten, når det “kun” er styringen af ens PS3 man betaler for.

Logitech Harmony adapter til Playstation3 får scoren til at ende på 90 % for at fuldende Harmony serien, så man også kan styre sin Playstation3. Opsætningen kan godt drille en hel del, men når den endelig er sat op, så er det en ren fornøjelse, at det hele nu spiller via ens Harmony. Men prisen trækker lidt ned.

Note – Vores artikler på itrends BØR ikke anvendes som direkte købsguider, da itrends ikke tager ansvar for evt. misforståelser eller fejl i artikler. Hvis produktet har interesse så henviser itrendslæserne om at indhente yderlig information, samt læser andre anmeldelser inden evt. købsbeslutning. Itrends tager intet ansvar ved fejlkøb i forbindelse med artikler!

Kategori: FeaturedKonsolPS3 udstyr

Tags: , ,



Skriv kommentar

Du skal være Logget ind for at kommenterer en post.